Seks EU-forslag er ifølge Folketinget så vidtrækkende, at de risikerer at være i strid med nærhedsprincippet. Det viser en liste, som tingets Europaudvalg har lavet.
I går tirsdag skrev EU ZOO, at den svenske Riksdags finansudvalg vil kræve et EU-forslag sendt tilbage til Bruxelles, fordi det er i strid med nærhedsprincippet. Det omtalte forslag, der er en ændring i direktivet om indskydergarantier, står faktisk på Folketingets liste over forslag, der bør nærlæses. Det skal udtages til såkaldt “nærhedskontrol”.
Dermed har Folketingets Europaudvalg tidligere tilkendegivet, at indskydergarantidirektivet er problematisk. Det kan altså være en usikker affære at vædde en øl på, at Folketinget ikke stiller sig bag svenskernes protest.
Der skal efter planen hvert år laves en liste over fem til ti forslag, der er så vidtrækkende, at de skal til nærhedskontrol.
For alle forslagene gælder, at der er tale om væsentlige politiske forslag, og at forslagene forventes at blive fremsat i 2010, skrev Europaudvalget i en note i juni.
Revision af direktivet om indskudsgarantiordninger. Indskudsgarantier skal forhindre, at bankkunder løber stormløb mod en bank, der risikerer at gå bankerot. Dette forslag er fremsendt til Folketinget, der senest skal melde tilbage til EU-institutionerne den 14. oktober, om det er i strid med nærhedsprincippet.
Revision af kapitalkravsdirektiverne. EU-regler skal tvinge bankerne til at lægge penge til side til dårlige tider. EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til december.
Revision af arbejdstidsdirektivet. Arbejdstidsdirektivet har i mange år været et kontroversielt stridspunkt i EU, hvor parlamentet og Ministerrådet har trukket i hver sin retning. De folkevalgte ønskede stramme regler, der gælder over hele Europa. EU-landene, med Storbritannien i front, ønskede undtagelser, så folk kunne arbejde mange timer. Forhandlingerne brød sammen i foråret 2009, og EU-Kommissionen skal komme med et nyt forslag til december.
Revision af databeskyttelsesdirektivet. Reglerne for beskyttelse af data skal ændres. EU-Kommissionen kommer med forslag inden udgangen af i år.
Forslag om revision af eksisterende lovgivning for at indlemme beredskab og tilpasning. Direktivet handler om at få fælles EU-politik for beredskabet, der skal tage sig af ændringer i naturen på grund af klimaændringer. EU-Kommissionen kommer med forslag tidligst i efteråret.
Ny politik for dyrkning af gmo’er. Kommissionen kommer med et initiativ til, hvordan EU-landene frit kan træffe beslutning om dyrkningen af gmo’er på deres områder. EU-Kommissionen kommer med forslag inden udgangen af i år.
Nærhedskontrollen udføres af Europaudvalget og Folketingets fagspecifikke udvalg i samarbejde. Det er Europaudvalget, som i sidste ende træffer beslutningen og begrunder den på vegne af det danske parlament.
Man kan læse mere om proceduren ved at følge dette link.
Folk, der er interesserede i, hvilke EU-forslag, der ikke er berettigede til at blive udsat for Folketingets nærhedskontrol, kan læse EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2010.
Det svenske parlament, Riksdagen, er på vej til at træffe en historisk beslutning.
Forsamlingens finansudvalg mener, at et nyt EU-forslag om bankgarantier er i strid med nærhedsprincippet. Dermed kan det svenske parlament, hvis flere nationale parlamenter istemmer kritikken, for første gang tvinge EU-Kommissionen til at genoverveje forslaget. Reglerne er nye og blev indført med Lissabon-traktaten.
Finansudvalget i den svenske Riksdag protesterede sidst i august mod et ændringsforslag til direktivet om indskydergarantier. Finansutskottet, som det hedder på svensk, vil til den svenske regerings fortrydelse erklære, at EU-Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.
Stormløb på banker
Indskydergarantier skal sikre mod, at bange bankkunder løber stormløb på en banks filialer for at få penge ud af banken, inden den går konkurs. Nogle forkølede rygter kan ellers lægge en bank ned, og det kan banken for en tid forhindre ved at lukke dørene for bankkunderne, som den svenske bank HQ gør disse dage. Men låste døre kan umuligt være en evig løsning. Det kan også forhindres ved, at kunderne føler sig sikre på, at deres penge ikke går tabt – takket være indskydergarantien.
Sidste år sikrede en hasteændring i EU-direktivet, at indskydergarantien blev hævet fra 20.000 euro til 50.000 euro og siden til 100.000 inden udgangen af i år. Der er tale om minimumsgarantier. De enkelte lande kan selv hæve garantierne, og nogle lande dækker alle beløb.
Det nye ændringsforslag, som EU-Kommissionen fremlagde den 12. juli, skal ensrette nogle af reglerne på området.
Men finansudvalget i Riksdagen erklærer altså, at forslaget i strid med nærhedsprincippet:
Finansutskottet menar att förslagen riskerar att leda till att vissa länder underfinansierar sina system. Detta eftersom länderna vet att det finns en sista utväg i form av lån från något annat EU-land, skriver udvalget i en pressemeddelelse.
I strid med nærhedsprincippet, spørger du?
Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)
Ristet i runer, næsten Nærhedsprincippet, eller subsidiaritetsprincippet, er en af grundstenene for EU og har altid været det.
Det er nævnt allerede i Rom-traktaten, der trådte i kraft i 1958, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.
På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, står der i Rom-traktatens artikel 5, tidligere kendt som 3 B.
Siden da er det yderst begrænset, hvor meget europæere – høj som lav – har diskuteret princippet. De fleste er sandsynligvis enige i, at det er et udmærket princip. EU-kritikerne nævner ofte, at det er vigtigt, at politikerne sidder tæt på borgerne og ikke nede i Bruxelles. Men subsidiaritetsprincippet er lidt flyvsk og svæver nærmest over vandene. Det er sjældent, det lander midt i en diskussion mellem to politikere eller sågar mellem ganske almindelige vælgere.
Nikkedukker Princippet spiller faktisk en rolle i lovgivningsprocessen. Myndighederne, eksempelvis EU-Kommissionen og den danske regering, vurderer altid, om et forslag fra Bruxelles er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det lader dog til at spille en marginal rolle. Regeringen skriver blot i bunden af deres notater i en stille slutbemærkning, at det givne EU-forslag stemmer overens med nærhedsprincippet. Der følger ikke mange argumenter, blot et punktum.
Folketingets Europaudvalg, der skal give regeringen dens forhandlingsmandat, nikker ja og amen til regeringens konklusion.
Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))
Indtil videre er det kun svenskerne, der protesterer over forslaget, viser en oversigt fra de nationale parlamenters europæiske koordineringstjeneste, Ipex. Blot fem lande er gået i gang med at behandle forslaget, som EU-Kommissionen ellers fremlagde for halvanden måned siden.
Parlamenterne er naturligvis ramt af sommerferie, derfor nølet.
Ny magt til parlamenter Når det er interessant jævnligt at følge med på Ipex’s oversigt, så er det fordi, at hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige otte ekstra, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, det vil sige minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen gennem trummerummet med at lave et helt nyt forslag.
Reglen er en blandt flere nye i Lissabon-traktaten, der skal give de nationale parlamenter ekstra magt. Kritikere fremhæver, at de nationale parlamenter kun kan få Kommissionen til at genoverveje forslaget, ikke til at smide det helt.
Spørgsmålet er, om EU-Kommissionen ikke er tvunget til en form for reel handling, hvis parlamenterne skulle blive enige om at protestere mod indskydergarantiændringen. Styrkelsen af de nationale parlamenters magt har været et heftigt argument fra tilhængernes side for at stemme ja til Lissabon-traktaten (se video i bunden af indlægget), så det vil ikke se godt ud, hvis EU-Kommissionen blot trækker på skulderen og laver en eller anden ligegyldig ændring for et syns skyld.
Spørgsmålet er, om andre parlamenter vil følge trop og protestere, når de kommer tilbage fra sommerferien.
Danskere kan få nys om sagen De svenske politikeres anke er sandsynligvis lige så relevant i Danmark som i Sverige.
Hvis de danske EU-politikere ikke opdager problemstillingen på egen hånd, kan de få nys om den på flere andre måder. De kan lige som EU ZOO følge nyhedsstrømmen – vi læste først om svenskernes kritik hos Open Europe, der er en britisk EU-kritisk sammenslutning; de kan blive prikket på skulderen af nogen i deres netværk, eller de kan følge oversigten over status for EU-forslag ved parlamenternes sammenslutning, Ipex.
Desuden mødes parlamenterne i sammenslutningen COSAC hvert halve år. For et år siden var diskussionsemnet netop de nye magtbeføjelser til de nationale parlamenter, skrev EUobserver.com.
Møde hver mandag klokken 10 Vigtigst af alt, så har alle de europæiske parlamenter, på nær det maltesiske, en personlig repræsentant i Bruxelles. De mødes hver mandag klokken 10, hvor de drikker kaffe og deler stort og småt. Gad vide om den svenske repræsentant ikke tager ordet, første gang de mødes efter ferien…
Om det danske Folketing er lige så bekymrede over forslaget som den svenske Riksdag, må tiden vise. Europaudvalget har ikke, siden Lissabon-traktatens regler om styrkelsen af den nationale parlamenter trådte i kraft den 9. april, protesteret over et EU-forslag.
Der er deadline allerede den 14. oktober. Folktinget har åbning den første tirsdag i oktober, det vil sige den 5. oktober. Allerede få dage senere, lørdag den 9. oktober, har Europaudvalget møde. Så de danske folkevalgte burde akkurat kunne nå at protestere, hvis det ligger dem på sinde.
Dagsordenen for det første møde i Europa-udvalget er ikke lavet endnu, men der vil sikkert være et punkt på dagsordenen om indskydergarantier, vurderer EU ZOO.
Det ældgamle spørgsmål bliver fredag genoplivet på en konference arrangeret af den danske Europabevægelse. En række danske EU-journalister fortæller, og tidligere formand for EU-Parlamentet (og tidligere studievært) Pat Cox kommer. Bagefter er der debat med blandt andre EU-parlamentariker for Venstre (også tidligere studievært) Morten Løkkegaard, der arbejder på at hjælpe en fælles EU-offentlighed på vej.
Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.
De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:
Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.
Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.
I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.
Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.
I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:
Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.
Messerschmidt om alt alle vegne
Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)
Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.
Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ’s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.
Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.
Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.
Borgerlige i top
På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.
Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.
Journalist i bunden I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.
Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.
Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.
Om metoden:
Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*
Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.
EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.
Her kan du se resultatet af undersøgelsen:
(Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).
Efter en pause, som skyldtes Andreas og Filips udlandsophold og færdiggørelsen af studierne, er EU ZOO tilbage med et nyt fast medlem af redaktionen.
Jakob Hvide Beim er næsten færdig med sidste semester på Journalisthøjskolen, hvor han skriver sin hovedopgave netop nu. Før da har han blandt andet været Politikens praktikant i Bruxelles.
EU ZOO er klar til igen at levere spændende og kritisk tankegods om EU, de danske politikere i Bruxelles og danskernes syn på hele affæren. Stadig med fokus på EU-Parlamentet.
Tøv ikke med at sende os gode ideer, ris og ros i tide og utide.
Årsagen er, at begge halvdele af redaktionen er flyttet til Beirut, Libanon, hvor vi læser vores sidste semester sammen på American University of Beirut. Selvom vi stadig følger med i, hvad der sker i Bruxelles, har vi alt for travlt med studier og eksaminer til at holde EU ZOO i fart.
Vi siger tusind tak til vores trofaste læsere og en ekstra tak for de mange kommentarer. Omfanget er i den grad kommet bag på os. Vi vender stærkt tilbage, når vores daglige omgivelser igen er europæiske, ikke mellemøstlige.
Franskmænd kan for fremtiden risikere fængsel for ulovligt at hente film og musik på internettet. Sådan er udsigterne, efter EU-Parlamentets ellers ihærdige politikere har besluttet sig for at lade de franske myndigheder køre den hårde linje over for internetpirateri. Det skriver EUobserver.com.
Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet kampen imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt at kappe internettet eller fængselsstraffe borgere for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org
Frankrig er netop nu i gang med at indføre 3-strikes-and-out-reglen, der skal kappe internetforbindelsen til borgere, der gentagne gange ulovligt henter materiale i cyberspace. EU-Parlamentet har ellers hele to gange banket i bordet og krævet – som et led i vedtagelsen af telekompakken – at sådanne indgreb skal for en domstol. Det krav afstår parlamentets forhandlere fra nu, efter hårdt pres fra EU’s medlemslande i Rådet. Alternativet kunne meget vel have været, at hele telekompakken ville blive tabt på gulvet.
Når EU ZOO finder sagen værd at nævne, så er det fordi, spørgsmålet rummer så mange klassiske EU-dilemmaer:
Sagen har drejet sig om rettigheder. EU-Parlamentet forsøgte at gøre retten til internetadgang lig med retten til ytringsfrihed. Det er set før, og vi kommer til at se det igen – at EU’s folkevalgte forsvarer rettigheder, som nogle medlemslande knurrer over.
Sagen fortæller noget om styrkeforholdene i EU. Frankrig er det store land, der nægter at give sig for EU-parlamentarikernes krav. Danmark var et af de lande, der arbejdede for at få EU-Parlamentets krav med i telekompakken, men videnskabsminister Helge Sander lod ikke til at være specielt engageret i spørgsmålet – nok fordi Frankrig modsatte sig.
Sagen er kompleks og uigennemskuelig. Telekompakken er en stor teknisk lovpakke, der nu er i tredje læsning. Undervejs har den været taget som gidsel i en politisk kamp mellem EU-institutionerne. Forhandlingerne har fundet sted i lukkede møder mellem parlamentets og Rådets forhandlere, så det har været vanskeligt for pressen og borgere at få overblik og at følge med.
Hvis du vil have et overblik over sagen, kan du læse om den hos internetavisen Comon.dk. Og hvis du vil gå dybere ind i sagen, kan EU ZOO anbefale de franske internetaktivister La Quadrature du Net (advarsel: farvet).
EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.
BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.
Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.
We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.
Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.
EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.
Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.
Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.
Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.
Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.
Skal jeg stemme efter mit danske parti Venstres holdning eller efter linjen hos min tværeuropæiske liberale ALDE-gruppe?
Det dilemma stod Anne E. Jensen over for i sidste uge, da parlamentet skulle stemme om næste års husholdningsbudget for EU, fortæller EU-parlamentarikeren selv i sit seneste nyhedsbrev.
Budgettet indeholder også 300 mio. til en mælkefond, der skal intervenere for at sikre stabile mælkepriser. Den er vi i Venstre imod, men som min gruppes hovedforhandler var jeg i svære kvaler, for jeg er nødt til at bakke den samlede pakke op. Så jeg tror nok, jeg glemte at trykke på knappen lige præcis der.
Det udeblevne tryk betød tilsyneladende ikke noget for det endelige resultat. EU ZOO gad godt vide hvad Anne E. Jensen havde trykket, hvis hendes blanke stemme ville have væltet mælkefonden…?
Anna Rosbach Andersen blev i en alder af 62 år valgt ind i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.
I ni år var Anna Rosbach Andersen kontorchef for Mogens Camre, DF’s tidligere medlem af EU-Parlamentet. I juni kom hun selv ind i parlamentet i slipstrømmen på stemmeslugeren Morten Messerschmidt (DF). Tirsdag landede så hendes første pressemeddelelse i EU ZOO’s indbakke, og debutten er skuffende visionsløs.
Først bringer vi hele pressemeddelelsen:
DF: EU leger julemand på klimaområdet
Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, Anna Rosbach Andersen, har i Strasbourg i dag draget Kommissionens kurs på klimaområdet forud for topmødet i København i tvivl.
“Ind i mellem får man fornemmelsen af, at vi befinder os i et parallelunivers uden forbindelse med virkeligheden. Parlamentets miljøudvalg vedtog i går – under stor applaus – at give en række yderst velmente, store og tunge gaver på klimaområdet, men hvad nytter det at lege julemand, hvis andre ikke vil lege med,” siger Anna Rosbach Andersen.
Hun peger blandt andet på, at USA, Kina og Indien tilsyneladende bevæger sig længere og længere væk fra bindende klimamål:
“EU må vågne op og indse, at ikke alle har så meget overskud, at de kan sætte klimaet øverst på dagsordenen. Amerikanerne har sundhed, arbejdspladser og velfærd på dagsordenen, mens kinesere og indere kæmper for at opnå samme levestandard som vores. Hertil kommer, at klimaproblematikken er så kompleks og skal tage højde for så mange parametre, at man ikke kan feje den af med en enkelt smart teori eller model”, siger Anna Rosbach Andersen.
Anna Rosbach Andersen tager ikke nødvendigvis fejl i sin pressemeddelelse, og det er ikke nødvendigvis dårligt at kritisere. Men hun benytter en retorik, der er lige så klassisk i sit surmuleri som i sin mangel på alternativer: Hun kritiserer EU-Kommissionen og EU-Parlamentets miljøudvalg for at leve i et parallelunivers uden forbindelse til virkeligheden. Men hun sætter ikke ord på, hvad hun vil have i stedet. Der er ingen visioner.
EU ZOO håber, at Anna Rosbachs pressemeddelelser bliver mere konstruktive med tiden.
