1. Nu er patientkrigen flyttet ind i retssalene

    19. januar 2011.

    Patientkrigen er tilsyneladende slut. EU ZOO har fulgt kampen om sundhed over grænserne siden det første slag stod i EU-Parlamentet. I dag vedtog parlamentet direktivet om patientrettigheder.

    Der var ikke rigtig nogen overraskelser i teksten, for forliget var indgået på forhånd. Kompromiset har allerede været omkring EU-landenes regeringer. De godkendte forslaget i Ministerrådet i december. Og de tre store politiske grupper i parlamentet havde aftalt, hvad der skulle stemmes. Derfor blev patientkrigen afgjort med stort flertal.

    Udfaldet er kort fortalt, at borgere i unionen kan blive behandlet i et andet EU-land, hvis de ville kunne få en lignende behandling i hjemlandet.

    Men nu starter anden halvleg, for at blive i de konkurrenceprægede klichéer. Det kommer til at foregå i Luxembourg – hvor EU-Domstolen holder til. Det endelige kompromis indeholder nemlig nogle formuleringer, der er så mudrede, at de må fortolkes i retten, vurderer EU ZOO.

    Lad os tage et eksempel: Direktivet indebærer, at en dansk kræftpatient kan blive behandlet i udlandet, HVIS han ikke kan behandles ordentligt i Danmark, og HVIS ventelisterne i Danmark er så lange, at han ikke kan forvente at blive behandlet, inden det er for sent.

    Men hvornår er det for sent? Eller som det hedder i direktivet, hvornår er det “rettidig behandling”? Når han er på dødslejet, eller når han risikerer at miste en finger?

    Sjælland EU Nyt, der drives af journalist Ole Aabenhus, har stillet Christel Schaldemose (S) det samme spørgsmål. Hun slår fast, at formuleringen er vag.

    ”Vi har faktisk ikke nogen præcis angivelse på ét eneste område af, hvad ordet betyder – med én undtagelse: Det er fastslået, at det er urimeligt, at man skal vente over et år på en hofteoperation,” siger Christel Schaldemose.

    Dermed er patientkrigen rykket ind i retssalene, hvor det vil blive afgrænset og besluttet, hvad direktivet rent faktisk kommer til at betyde for den enkelte dansker.

    Du kan selv læse hele teksten, der afslutter det årelange slagsmål, på EU-Parlamentets hjemmeside her.

    Læs også EU ZOOs tidligere artikler om patientkrigen:

    Læs også grundig dækning af direktivet – hos Sjælland EU Nyt og hos DR.

    EU-borgere kan få godtgjort udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat, såfremt den pågældende behandling og de medfølgende omkostninger normalt ville blive dækket i deres eget land.
  2. 1

    Auken truer ferieparadis med bøder for skraldemafia

    4. januar 2011.

    Man kan næsten høre på regionens navn, at det er et italiensk ferieparadis: Cam-pa-nien.

    Regionen går da også for at have Italiens smukkeste badestrande langs den berømte Amalfikyst, for slet ikke at tale om vidunderbyen Pompeii og det arkæologiske museum i Napoli, der kan prale af en af verdens mest anerkendte samlinger.

    Og nåh ja… Så er der lige de mange ton stinkende affald i gaderne, der har plaget regionen over flere år.

    Billedet her er fra Napolis gader i 2007. Foto: Chris John Beckett, Flickr.

    Embedsmænd vs. mafiaen

    Der er bred enighed om, at affaldet i gaderne skyldes dårlig politisk organisering og indblanding fra Camorraen, Napolis mafia, der blandt andet er portratteret i filmen Gomorrah.

    Mafiaen har økonomiske interesser i skraldekrisen, lyder det. De kan næppe lugte stanken helt oppe i Bruxelles, men alligevel irriterer sagen dem. For italienerne forbryder sig mod EU’s affaldsdirektiv.

    Men spørgsmålet er, om jakkesættene i EU’s hovedstad kan stille noget som helst op over for den italienske mafia?

    EU-maskineriet forsøger i hvert fald, og SF’s Margrete Auken har længe slået på tromme for sagen, som hun nu vil have afsluttet en gang for alle.

    Du kan blandt andet se billeder af de store mængder affald her, hvor en irriteret italiener kritiserer omstændighederne.

    En tidligere dom spøger

    De stinkende bunker affald er som sagt ikke gået Bruxelles’ næse forbi. I marts 2010 fastlog EU-Domstolen i en dom, at Italien overskred reglerne i EU’s affaldsdirektiv, fordi regionen Campania ikke “traf alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald blev nyttiggjort eller bortskaffet, uden at menneskers sundhed blev bragt i fare og uden skade for miljøet, og navnlig ikke havde oprettet et tilstrækkeligt og integreret net af bortskaffelsesfaciliteter”.

    Den dom har intet ført med sig, konstaterede miljøkommissær Janez Potočnik i slutningen af november. Nu skal han 18. januar svare Europa-Parlamentet på, hvordan han vil sikre, at italienerne lever op til dommen.

    Auken er utålmodig
    Sammen med en kollega fra parlamentets grønne grupppe har SF’er Margrete Auken stillet et spørgsmål til kommissæren, og det skal han svare på under parlamentets kommende samling i Strasbourg.

    I spørgsmålet hedder det blandt andet:

    Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller vil den træffe for at sikre, at de kompetente myndigheder i Italien effektivt fører tilsyn med, at korrekt indsamling, sortering og behandling af affald sker på behørig måde, så det ikke skader menneskers sundhed og miljøet, og for at sikre at de regionale myndigheder præsenterer en troværdig plan?

    Til EU ZOO siger Margrete Auken, at hvis bunkerne af affald fortsætter med at vokse, bør et næste skridt være økonomisk straf til Italien:

    Hvis situationen ikke har ændret sig, det vil sige, hvis de italienske myndigheder ikke fremlægger en troværdig affaldsplan, har Kommissionen ikke andet valgt end at åbne en ny procedure mod Italien, der denne gang kan ende med tunge bøder.

    Den danske parlamentariker tror på, at EU kan rykke ved problemet. Faktisk står og falder det hele med EU’s indsats, mener hun:

    Kun EU kan ændre tingene. EU er respekteret af befolkningen, fordi EU-Parlamentet – og til en vis grad Kommissionen – er de eneste, der har lyttet til folks bekymringer og taget sig tid til at tale med dem. Dertil kommer, at såvel den centrale som den regionale regering har satset sin troværdighed på at løse affaldskrisen – og altså tabt den. Oppositionen er svag og heller ikke synderlig troværdig. Kun EU magter at få affaldshåndteringen på ret spor – væk fra de kaotiske lossepladser og ditto forbrændinger.

    Margrete Auken får efter planen svar fra EU-Kommissionen om aftenen under parlamentets samling tirsdag 18. januar.

  3. Ole EU taler ud om pamperanklage

    7. maj 2009.
    Jeg har ikke fiflet med diæterne, mener Ole EU. (Foto: Socialdemokraterne)

    Jeg har ikke fiflet med diæterne, mener Ole EU. (Foto: Socialdemokraterne)

    Ole EU er et uskyldigt offer for en absurd anklage.

    Sådan er budskabet i bund og grund fra socialdemokraternes parlamentariker, Ole Christensen, der går under navnet Ole EU.

    Danmarks Radio har i dag en stort lanceret historie om, at den nordjyske politiker har fiflet med de fede EU-diæter. Ole EU har fået 2000 kroner for at sidde ved et møde i to minutter. Det er værd at bemærke, at DR på intet tidspunkt bruger ordene “svindel” eller “fusk”. For det har journalisterne ikke rygdækning for. Socialdemokraten har tilsyneladende overholdt reglerne, der også dækker Oles fem timers transport ifølge ham selv. Til gengæld lader DR ukendte kandidater fra de konkurrerende partier Venstre og Konservative anklage Ole EU for pamperi.

    Sagen kommer meget ubelejligt for Ole EU. For det første har han fødselsdag i dag, og så er han en af de nuværence socialdemokratiske parlamentarikere, der kæmper hårdt for at få fem år mere i Bruxelles. Han er slet ikke enig i anklagerne. Du kan læse hele hans forsvarsbrev på hans Facebook-profil.

    Men sagen ruller, og Ole EU mærker vreden. Selv om han har overholdt reglerne, har han alligevel overskredet nogle moralske grænser, lyder det. Tag et eksempel fra Ole EU’s chat med DR’s netbrugere:

    Kenneth spørger: F.eks må man gerne have sex med dyr i danmark(hvilke jeg i øvrigt ikke fatter), men rent moralsk gør folk det ikke (og af andre grunde selvfølgelig), men fordi man har ret er ikke det samme som man SKAL gøre det. Det er min pointe
    OLE svarer: Det er noget af en sammenligning.

  4. Åbenheden fik en amputeret sejr

    .
    Selvom sejren kun er halv, er timingen lige før valgkampen helt perfekt for Hanne Dahl (J).

    Selvom hendes åbenhedsejr kun er halv, er timingen lige før valgkampen formentlig noget, Hanne Dahl (J) jubler over.

    Hvad stemmer din EU-politiker på? Det kan du ikke bare finde ud af som almindelig borger. Men nu har EU-Parlamentet besluttet at lade de vigtigste afstemninger blive offentliggjort. Resten er stadig hemmeligt.

    Når en politiker stemmer i folketinget, så bliver det registreret, og alle danskere kan kigge politikerne over skulderen. Sådan er det ikke i EU-Parlamentet. Her bliver det ikke registeret, hvem der stemmer hvad, medmindre en gruppe medlemmer kræver det.

    Indtil nu. Hanne Dahl fra JuniBevægelsen har onsdag fået vedtaget et ændringsforslag, der tvinger EU til at registere afstemninger, når parlamentet mødes og stemmer sammen, såkaldt plenar.

    Men det er kun en halv sejr for åbenheden. Det gælder nemlig ikke de mange ændringsforslag, der plejer at regne ned over plenaren, men kun afstemningen om den endelige lovtekst. Og det gælder slet ikke udvalgsmøderne, som de folkevalgte bruger det meste af deres tid på.

    Jeg forstår ikke helt, at mine kolleger kan være imod at stå ved, hvad de stemmer til de enkelte ændringsforslag – eller i vores udvalg. Kan de virkelig være så bange for at stå ved, hvad de stemmer? skælder Hanne Dahl i en pressemeddelelse.

    Ikke desto mindre mener EU ZOO, at de nye regler er ret radikale. Lige nu registerer EU kun de afstemninger, en gruppe politikere går sammen om at kræve, og det er de færreste. Fra tid til anden sidder en assistent for en dansk EU-politiker, hvis han eller hun har en time til overs, og gennemgår stemmelisterne. Hvis en politisk modstander har trykket forkert eller stemt kontroversielt, så flyver der gerne en mail til en af EU-korrespondenterne.

    Nu bliver registreringen et endnu bedre værktøj for journalister, pressefolk og nysgerrige borgere, der sidder rundt omkring i Europa og gerne vil overvåge politikerne.

  5. 2

    Patientkrigen er på forsiden

    24. april 2009.
    Adgangen til behandling i Europa kom under kniven denne uge i EU-Parlamentet.

    Adgangen til behandling i Europa kom under kniven denne uge i EU-Parlamentet. (Foto: Remco Frank Ontwerp | www.remcofrankontwerp.nl)

    EU handler om mennesker. Det beviser patientkrigen i EU-Parlamentet, der har erobret spalteplads i flere af de største danske medier, efter den blev afgjort i går.

    Søren Koch er 66 år og maskinmester. Pensioneret, kræftsyg og skuffet over systemet.
    Hans historie blev fortalt i Berlingske Tidende i går. En stærk personlig fortælling om en mand, der bliver nødt til at betale flere hundrede tusinde kroner af egen lomme for at blive behandlet for sin sygdom i udlandet, fordi vi ikke tilbyder behandlingen i Danmark.

    I virkeligheden handler historien om patientkrigen i EU. Højrefløjen i parlamentet, de konservative og liberale, ønskede at gøre det let for patienter som Søren Koch at finde den bedste behandling i Europa. Socialdemokraterne og andre ønskede at lægge hindringer i vejen for at sikre de nationale behandlingssystemer og beskytte patienterne, lyder det.

    I går torsdag vedtog EU-Parlamentet højrefløjens version af direktivet, der støtter patienters mulighed for at rejse ud i Europa for at blive behandlet. Helt konkret mener parlamentet, at en patient skal kunne få behandling på et hospital i udlandet blot med en lokal læges anbefaling i hånden – altså uden godkendelse fra de nationale myndigheder.

    Patientkrigen er et glimrende eksempel på, at EU handler om mennesker. Almindelige mennesker, som sagtens kan komme i almindelige medier. Berlingske Tidende gav sagen heftig omtale i går. I dag er den på forsiden af Politiken. De fleste store aviser har skrevet om patientkrigen. Både radio og tv har også fulgt sagen.

    Hvis vi tager journalistbrillerne på et øjeblik, så er det ikke bare fremragende, at sagen kommer i medierne – det er også logisk: For en gangs skyld er der et emne, som åbenlyst påvirker utrolig mange danskeres hverdag. Det er ligetil at finde en case, altså en person, der kan fungere som eksempel på historien. Og der er markante politiske meninger både for og imod.

    I denne sag er de borgerlige jublende, socialdemokraterne stemte i protest hverken for eller imod, og eksempelvis JuniBevægelsen kalder resultatet ”katastrofalt”.

    Nu går patienkrigen videre i systemet og skal diskuteres blandt EU-landene i Rådet.

    Læs også: 1-0 til højrefløjen i patienkrigen.

  6. 4

    "Så fat det dog, europæer"

    .
    Sms'er er dyre, når man rejser.

    Sms'er er dyre, når man rejser.

    Vælgerne skal have banket ind i hovedet, at EU vil borgerne det godt, inden valgkampen tager fart. Det er en udbredt holdning blandt de EU-positive.

    Seneste eksempel kom fra PSE, de europæiske socialdemokrater, der sendte en pressemail ud med en overskrift i store bogstaver:

    CHEAPER PHONE CALLS FROM ABROAD IN TIME FOR SUMMER HOLIDAYS

    Der kunne lige så godt have stået: Cheaper phone calls from abroad in time for summer elections.

    Det er nemlig enormt kontroversielt, at EU går ind og siger, at en forbrugsvare skal koste noget bestemt. Her går EU ind og banker til sms- og datapriserne på mobilopkald ved rejser i EU-landene. Det går imod alle principper om fri konkurrence, men forsvares med, at teleselskaberne ikke selv vil sænke priserne.

    Sagen gik alligevel smertefrit gennem EU-Parlamentet onsdag. Kun 22 ud af de 785 folkevalgte stemte imod. Blot 5 af de markedsliberale fra ALDE-gruppen stemte imod. EU ZOO gætter på, at en lang række unionstilhængere vil hive de billigere sms-’er op af hatten, hvis kritiske røster rejser sig til valgmøder og skælder ud på unionen.

  7. EU angriber omstridt Facebook-regel

    26. marts 2009.

    Borgerne har ret til ytringsfrihed og privatliv på internettet og skal derfor have en grundlov for internettet.

    Det mener EU-Parlamentet, der i en ny betænkning blandt andet går i rette med den omstridte regel, som for godt et år siden skabte furore blandt brugerne af Facebook. Hvis en bruger dengang ville slippe ud af det sociale netværkssite, så kunne man ikke få slettet sine oplysninger. Facebook, der efter polemikken bøjede sig for forbrugernes krav, beholdt tidligere oplysningerne i firmaets gemmer.

    I betænkningen, som parlamentet vedtog torsdag, kræver EU-politikerne, at personer skal kunne bede firmaer om at slette personrelaterede oplysninger fra databaser.

    Der er dog mange andre faldgruber på internettet, mener parlamentet. Derfor kræver EU-parlamentarikerne, at forbrugerne får en form for grundlov for internettet, hvor de en gang for alle får beskyttet retten til privatliv og ytringsfrihed. Samtidig efterspørger de folkevalgte en grundig indsats mod kriminalitet på internettet.

    Forslaget er også et indspark i et slagsmål, der har bredt sig fra Frankrig til EU. Det drejer sig om den såkaldte three-strikes-model, der pålægger internetselskaber som TDC automatisk at tage internetadgangen fra pirater, der tre gange har hentet eksempelvis musik og film ulovligt på nettet.

    De franske politikere besluttede at indføre three strikes, og som svar forsøgte EU’s folkevalgte at gøre modellen praktisk taget umulig. EU-Parlamentet foreslog i forbindelse med EU’s telekompakke at forbyde stater at blokere borgernes internetadgang, medmindre en retsinstans nikker ja.

    Parlamentet havde ikke i første omgang held med at forpurre de franske planer, eftersom EU’s regeringer sagde nej til at give forbrugerne den nye rettighed. Et af franskmændenes modargumenter er, at rettigheden ikke hører hjemme i en telekompakke, der mest handler om tekniske detaljer omkring telenettet i Europa.

    I forslaget til en internetgrundlov ønsker parlamentet, at straffen for ulovligt at kopiere ophavsretsligt beskyttet materieale står i “rimeligt forhold” til forbrydelsen. Parlamentet nævner dog ikke specifikt three-strikes-modellen. Samtidig siger politikerne, at offentlige myndigheder kan beordre begrænsninger i borgernes rettigheder, hvis det stemmer overens med loven. Således ønsker politikerne eksempelvis at bekæmpe opfordringer til terroraktioner.

    EU-Parlamentet kan ikke selv lave lovforslag i EU, så i stedet har den græske socialdemokrat Stavros Lambrinidis lavet betænkningen, der opfordrer til at få et regelsæt med rettigheder på internettet. Nu er det op til EU-landene at diskutere internetgrundloven. Parlamentet lægger op til, at grundloven kan være ikke-bindende.

  8. 2

    Hanne Dahl henter hjælp hos sin frisør

    24. marts 2009.

    JuniBevægelsen tager hidtil usete metoder i brug for at bryde igennem hos pressen. Hanne Dahl henter forstærkning hos sin frisør!

    I dag, tirsdag, skulle EU-Parlamentet under plenarsamlingen i Strasbourg stemme om et EU-forslag om at få styr på sminken i unionen. Parlamentet og EU-landene i Rådet blev allerede i sidste uge enige om et kompromis, og parlamentet fik tilføjet flere stramninger. Eksempelvis skal de nye regler gøre det muligt at forbyde de små nanopartikler, som EU-Kommissionen anslår er i fem procent af skønhedsprodukterne på markedet. Samtidig fik parlamentet indført, at der skal være regler for urealistiske løfter om evig ungdom reklamer, der eksempelvis påstår, at en creme kan fjerne rynker.

    Det er en anelse skuffende, at den interessante historie ikke har fået mere dækning gennem processen. Ofte sker der det, at medierne først for alvor dækker en sag i EU’s folkevalgte forsamling, når et forslag bliver vedtaget på plenarsamlingen i Strasbourg. Og på det tidspunkt er alle partierne ofte enige om resultatet. Det vil sige, at ingen af vælgerne får at vide, hvad de forskellige grupper i parlamentet havde af forskellige holdninger til sagen. Socialdemokraterne, De Radikale og SF (i et nyhedsbrev) har sendt mere eller mindre enslydende pressemeddelelser ud. De handler alle om, at EU nu redder forbrugeren.

    Men en enkelt pressemeddelelse har et helt andet design. Det er JuniBevægelsen, der har har hentet hjælp hos en frisør.

    I den atypiske mail til pressen lægger Hanne Dahl ud med at forklare, at hun ikke bryder sig om, at den nye forordning ifølge hende giver fabrikanter mulighed for at bruge kræftfremkaldende CRM-stoffer. Hun har dog alligevel stemt for, fordi resten af reglerne er gode nok. Som krølle på pressemeddelelsen dukker så en noget forunderlig udtalelse op:

    Jeg er ikke selv den store kemiker, så jeg ved ikke, hvad der er godt eller skidt i vores produkter. Men det kan ikke være rigtigt, at der skal gambles med frisørers liv, fordi folk vil have rødt, gult eller blåt hår. Politikerne må sørge for at lave nogle ordentlige regler, der tænker på vores sundhed, siger frisør Henrik Brandt.

    Der står ikke noget i pressemeddelelsen om, hvem denne frisør er. Men JuniBevægelsen oplyser over for EU ZOO, at det er Hanne Dahls frisør, der er kaldt til forstærkning for at give historien et anderledes perspektiv.

    Sagen har for øvrigt fået god omtale. Både DR.dk, P1 Morgen, Politiken.dk og Berlingske.dk har omtalt betænkningen. Dog uden frisør.

  9. Historisk beslutning om onlinespil

    10. marts 2009.

    Opdatering: Efter dette indlæg blev bragt, er betænkningen om online-spil blevet vedtaget. Læs om konsekvenserne herunder.

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne har været igennem lang tids tovtrækkeri for at få reglerne om online-spil på plads

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne står bag den nye tekst om spil på nettet.

    Hvor ender pengene, hvis du spiller poker på nettet? Det har været et af de mest betændte emner på tværs af landegrænserne i Europa i flere år. Der er mange milliarder på spil, og lovgivningen er vidt forskellig fra land til land.

    Nu har EU-Parlamentet prikket et historisk hul på bylden. I dag tirsdag vedtager parlamentarikerne med al sandsynlighed en meget kontroversiel tekst om onlinespil.

    Betænkningen hedder ”Sikkerhed ved online-spil”, og det er den danske socialdemokrat Christel Schaldemose, der står bag.

    Der har været utrolig meget polemik omkring teksten. Hvert komma har nærmest været vendt. Det er den proces, som Socialdemokraterne i en pressemeddelelse i sidste uge kaldte ”følelsesladet”.

    Derfor er det så meget desto mere historisk, at betænkningen endte med bred opbakning, da den blev vedtaget i EU-Parlamentets Udvalg for Det Indre Marked.

    EU ZOO vurderer, at teksten bliver vedtaget med et lignende flertal, når den kommer til afstemning tirsdag eftermiddag.

    Indtil videre har EU-institutionerne stået omkring onlinespil som ræve om et pindsvin. Spil er ikke en serviceydelse, det er ikke en vare. Og så er det svært for EU at regulere. Indtil videre har den mildest talt uholdbare løsning været, at enhver kontrovers blev ekspederet over til EF-Domstolen.
    Dommerne er altså endt med at forme lovgivningen.

    Diskussionen er lige så meget en ideologisk kamp. Skal EU begrænse det indre marked for online-spil, eller skal der være frit spil? Her har især den liberale gruppe i EU-Parlamentet været kritiske over for begrænsninger.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Derfor er det bemærkelsesværdigt, at den liberale gruppe støtter Christel Schaldemoses forslag. Der er et mindretal imod, men blandt andet danske Karin Riis Jørgensen (V) har arbejdet aktivt i gruppen for at samle støtte til dagens betænkning.
    Hun sidder sammen med Schaldemose i Udvalget for Det Indre Marked og har fulgt sagen tæt. Og selvom teksten ikke i hendes øjne er perfekt, siger hun til EU ZOO, at hun stemmer for i dag.

    ”Det her er første gang, vi forholder os til området. Det er et utrolig vigtigt papir. Så nytter det ikke noget at stå udenfor. Min gruppe har luget en del ud i teksten i udvalget, og jeg er tilfreds, som den ser ud nu,” siger hun.

    Bred støtte i EU-Parlamentet er vigtigt, da det kun er en initaitiv-betænkning. Det betyder, at det ikke er lov. Den slags skal starte i Kommissionen. Men som både Christel Schaldemose og Karin Riis Jørgensen fremhæver, så er det et vink med en vognstang i stort set alle retninger.
    Den nye EU-Kommission, som skal være indsat til november, kommer med al sandsynlighed til at lovgive om onlinespil i løbet af deres periode. Så må de tage hensyn til denne tekst.
    Også mange politikere i folketinget, blandt andet ordførere fra flere partier og skatteminister Kristian Jensen (V), har luftet, at der skal ny lovgivning til for onlinespil i Danmark. De vil have del i skattekronerne fra onlinespil som poker, og når de skal til at opdatere de danske love, er de nødt til at skele mod EU. Så vil de tage hensyn til denne tekst.