1. 1

    Auken truer ferieparadis med bøder for skraldemafia

    4. januar 2011.

    Man kan næsten høre på regionens navn, at det er et italiensk ferieparadis: Cam-pa-nien.

    Regionen går da også for at have Italiens smukkeste badestrande langs den berømte Amalfikyst, for slet ikke at tale om vidunderbyen Pompeii og det arkæologiske museum i Napoli, der kan prale af en af verdens mest anerkendte samlinger.

    Og nåh ja… Så er der lige de mange ton stinkende affald i gaderne, der har plaget regionen over flere år.

    Billedet her er fra Napolis gader i 2007. Foto: Chris John Beckett, Flickr.

    Embedsmænd vs. mafiaen

    Der er bred enighed om, at affaldet i gaderne skyldes dårlig politisk organisering og indblanding fra Camorraen, Napolis mafia, der blandt andet er portratteret i filmen Gomorrah.

    Mafiaen har økonomiske interesser i skraldekrisen, lyder det. De kan næppe lugte stanken helt oppe i Bruxelles, men alligevel irriterer sagen dem. For italienerne forbryder sig mod EU’s affaldsdirektiv.

    Men spørgsmålet er, om jakkesættene i EU’s hovedstad kan stille noget som helst op over for den italienske mafia?

    EU-maskineriet forsøger i hvert fald, og SF’s Margrete Auken har længe slået på tromme for sagen, som hun nu vil have afsluttet en gang for alle.

    Du kan blandt andet se billeder af de store mængder affald her, hvor en irriteret italiener kritiserer omstændighederne.

    En tidligere dom spøger

    De stinkende bunker affald er som sagt ikke gået Bruxelles’ næse forbi. I marts 2010 fastlog EU-Domstolen i en dom, at Italien overskred reglerne i EU’s affaldsdirektiv, fordi regionen Campania ikke “traf alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald blev nyttiggjort eller bortskaffet, uden at menneskers sundhed blev bragt i fare og uden skade for miljøet, og navnlig ikke havde oprettet et tilstrækkeligt og integreret net af bortskaffelsesfaciliteter”.

    Den dom har intet ført med sig, konstaterede miljøkommissær Janez Potočnik i slutningen af november. Nu skal han 18. januar svare Europa-Parlamentet på, hvordan han vil sikre, at italienerne lever op til dommen.

    Auken er utålmodig
    Sammen med en kollega fra parlamentets grønne grupppe har SF’er Margrete Auken stillet et spørgsmål til kommissæren, og det skal han svare på under parlamentets kommende samling i Strasbourg.

    I spørgsmålet hedder det blandt andet:

    Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller vil den træffe for at sikre, at de kompetente myndigheder i Italien effektivt fører tilsyn med, at korrekt indsamling, sortering og behandling af affald sker på behørig måde, så det ikke skader menneskers sundhed og miljøet, og for at sikre at de regionale myndigheder præsenterer en troværdig plan?

    Til EU ZOO siger Margrete Auken, at hvis bunkerne af affald fortsætter med at vokse, bør et næste skridt være økonomisk straf til Italien:

    Hvis situationen ikke har ændret sig, det vil sige, hvis de italienske myndigheder ikke fremlægger en troværdig affaldsplan, har Kommissionen ikke andet valgt end at åbne en ny procedure mod Italien, der denne gang kan ende med tunge bøder.

    Den danske parlamentariker tror på, at EU kan rykke ved problemet. Faktisk står og falder det hele med EU’s indsats, mener hun:

    Kun EU kan ændre tingene. EU er respekteret af befolkningen, fordi EU-Parlamentet – og til en vis grad Kommissionen – er de eneste, der har lyttet til folks bekymringer og taget sig tid til at tale med dem. Dertil kommer, at såvel den centrale som den regionale regering har satset sin troværdighed på at løse affaldskrisen – og altså tabt den. Oppositionen er svag og heller ikke synderlig troværdig. Kun EU magter at få affaldshåndteringen på ret spor – væk fra de kaotiske lossepladser og ditto forbrændinger.

    Margrete Auken får efter planen svar fra EU-Kommissionen om aftenen under parlamentets samling tirsdag 18. januar.

  2. 8

    EU ZOO jager sandheden efter sort skærm

    22. september 2010.

    Au revoir…

    Det var en tydeligt træt Deadline-vært Adam Holm, der onsdag aften sidste uge tog afsked med Morten Messerschmidt (DF) og Margrete Auken (SF) – to af Danmarks største stemmeslugere.

    Adam Holm bed Morten Messerschmidt af med den franske afskedssalut, mens værten med ryggen til Messerschmidt, som var med på en linje fra Bruxelles, vinkede farvel til DF’eren. Han forsøgte at få en sidste bemærkning med, men fik ikke lov.

    I løbet af de knap 10 minutter, som debatten varede, irettesatte Margrete Auken og Morten Messerschmidt konstant hinanden med hver deres faktuelle oplysninger om romaer og EU’s opholdsdirektiv.

    Debatten kan ses på dr.dk ved at følge dette link.

    EU ZOO har undersøgt, hvem der har ret i nogle af de centrale påstande.

    Sprællende politikere

    Adam Holm har med al sandsynlighed set den hårde debat komme.. Morten Messerschmidt er kendt for at belære sine politiske modstandere om EU-regler, mens Margrete Auken er kendt for at bryde ind i sine politiske modstanderes taletid med bemærkninger, nogen gange højlydt, oftest med en fåmælt, men spids kommentar.

    Emnet for debatten var romaspørgsmålet, tidens varme kartoffel. Flere lande, deriblandt Frankrig og Danmark, har sendt romaer ud af landene – en praksis som liberale og venstrefløjen i EU-Parlamentet har modsat sig i en resolution. I debatten har EU-Kommissionens næstformand, Viviane Reding, højst bemærkelsesværdigt trukket nazikortet – et no go i en seriøs politisk debat og vældig utraditionelt fra EU-Kommissionens side.

    Påstand mod påstand

    Det endte da også i en gang miskmask i Deadline. Reglerne for EU-borgernes ret til at bevæge sig rundt i unionen er voldsomt komplicerede, og det umage upar brugte flest kræfter på at hævde, at modstanderen videregav forkerte oplysninger. Margrete Auken stillede spørgsmål ved, om Frankrig smed romaerne på porten, blot fordi de var romaer og nævnte et fransk cirkulære, som angiveligt skulle omhandle romaer.

    ”Det direktiv, vi snakker om, den frie bevægelighed, siger ikke noget om, at man kan anlægge et skøn. Der står udtrykkeligt, udtrykkeligt, at man skal foretage en inviduel vurdering efter tre måneder,” sagde Margrete Auken.

    Adam Holm spurgte derefter, om det ikke var korrekt, at man kunne udvise nogen, som udgjorde en trussel mod den offentlige ro og orden.

    ”Der skal alligevel foretages en individuel vurdering,” svarede Margrete Auken.

    ”Nej,” brummede Morten Messerschmidt og lagde siden ud med sin hårde kritik:

    ”Som sædvanligt aner Margrete Auken ikke en bønne om, hvad hun udtaler sig om.”

    ”Man kan være her i tre måneder, hvis man søger om arbejde. Hvis der er en sandsynlighed for, at man også i den periode, der følger, kan få arbejde, så kan man være her i yderligere tre måneder. Det vil sige seks måneder i alt,” gav Morten Messerschmidt blandt andet af faktuelle oplysninger.

    ”Det passer ikke, hvad han siger,” svarede Margrete Auken.

    EU ZOO undersøger: Hvem har ret?

    Tanken bag opholdsdirektivet er, at EU-borgere skal kunne arbejde i hele unionen, men det er ikke et krav, at man skal søge om arbejde for at få ophold de første tre måneder.

    ”Unionsborgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas,” står der i direktivet.

    Dog skal man kunne forsørge sig selv. Efter tre måneders ophold skal man som hovedregel enten arbejde eller ikke belaste det sociale system for at have ret til ophold, siger artikel 7 i direktivet. Det er op til de enkelte lande, om man skal søge om tilladelse til ophold efter de første tre måneder.

    Den maksimale varighed af opholdet på seks måneder har EU ZOO haft svært ved at finde grundlag for i direktivet eller andetsteds, men Folketingets EU-Oplysning har i et faktablad fra 2004 om de særlige regler for de nye EU-lande østpå skrevet, at ”ønsker man efter de 3 måneder fortsat at søge job, kan opholdet forlænges til 10-11 måneder i alt.”

    De regler skulle ifølge bladet gælde alle EU-borgere. Så vidt EU ZOO kan se, skulle der dog ikke været noget til hinder for, at man i princippet kan blive evigt, hvis man blot har penge på lommen og ikke er inficeret med nogle slemme epidemiske sygdomme eller er en trussel mod sikkerheden.

    Udlændingeservice nævner på hjemmesiden nyidanmark.dk nogle regler, som minder om Morten Messerschmidt tre og seks måneder:

    Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et registreringsbevis (EU/EØS-statsborgere) eller et opholdskort (tredjelandsborgere).

    Disse regler gælder tilsyneladende i Danmark – det er altså Danmarks implementering af direktivet i forhold til jobsøgende. Igen må der dog gælde, at sunde og raske folk med penge på lommen og en habil sundhedsforsikring kan blive i Danmark i længere tid.

    Østaftalens regler blev for øvrigt ophævet i Danmark i maj sidste år for de lande, som trådte til unionen i 2004 samt de to lande, Rumænien og Bulgarien, som blev medlemmer i 2007. Frankrig, der for tiden kritiseres for at sende romaer tilbage til de østlande, hvor de er statsborgere, har til gengæld fortsat og i hvert fald frem til udgangen af næste år restriktioner over for Bulgarien og Rumænien. Restriktionerne over for arbejdstagere forhindrer dog ikke turister, studerende eller de fleste selvstændige i at opholde sig i landet. De konkrete begrænsninger kan findes hos EU-Kommissionens EURES-database. Det er også muligt at få information i en pressemeddelelse, som EU-Kommissionen offentliggjorde for knap en måned siden.

    Et andet stridspunkt drejer sig om, hvorvidt myndighederne skal foretage en individuel vurdering, før de kan sende en EU-borger ud af landet.

    ”Det står bøjet i neon, at der skal foretages en individuel vurdering, og man kan ikke sige noget på forhånd…” siger Margrete Auken.

    ”Det står ingen steder i direktivet,” afbryder Morten Messerschmidt.

    Spørgsmålet er så, hvad Morten Messerschmidt afviser? Vi går ud fra, at det handler om den individuelle vurdering, eftersom han også tidligere i debatten afviste den påstand.

    Vi har kigget i direktivet.

    ”Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes,” står der i direktivet.

    Der bliver videregivet mange “faktuelle” oplysninger under interviewet. EU ZOO har ikke haft tid til at undersøge hver enkelt påstand, de to giver, men blot de mest centrale.

    Man kan læse mere om reglerne for ophold i et andet EU-land via EU-Kommissionens portal om emnet her.

    Redigeret søndag d. 26. september: Tilføjet oplysninger hentet fra Nyidanmark.dk.

  3. 1

    Vil Messerschmidt afværge Middelhavsriget?

    20. september 2009.
    Højrenationalister frygter, at EU bliver udvidet til en Middelhavsunion. Her er forsiden fra en folder fra Dansk Kultur.

    Højrenationalister frygter, at EU bliver udvidet til en Middelhavsunion. Her er forsiden fra en folder fra Dansk Kultur.

    EU-Parlamentet byder ikke kun på triste møder i grå bygninger i Bruxelles. Fra tid til anden kommer de folkevalgte på sprøde og lærerige rejser. Det sker, når parlamentet sender delegationer ud til alverdens lande.

    Og så er det lidt sjovt, at Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti skal sidde i Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet. Der er en blogger fra højrefløjen, der er overbevist om, at EU-eliten er i gang med at skabe et Eurabien, og at dømme ud fra kommentarer og foldere har idéen vundet fodslag blandt den højreradikale del af Messerschmidts vælgerkorps. Gad vide om Messerschmidt deler den frygt og håber at kunne vælte korthuset? EU ZOO har sendt ham en mail og håber snart at kunne bringe et svar.

    Parlamentarikerne har stort set ingen magt på udenrigspolitik, så rejserne fungerer mest som en form for diplomatisk fyrværkeri. Af og til bruger politikerne rejserne til politiske ytringer og aktioner, eksempelvis når Margrete Auken som medlem af delegationen til det palæstinensiske selvstyre går i flæsket på Israel. I november sidste år kritiserede hun Israel for, at EU-folkene ikke kunne besøge et israelsk fængsel. Margrete Auken, der længe har været kendt for sin kritik af Israel, er atter medlem af Palæstina-delegationen.

    Her er listen over danskernes rejsepladser:

    Delegationen for Forbindelserne med Mercosur
    Danske medlemmer: Britta THOMSEN (S), Jens ROHDE (V)

    Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (Afrika, Vestindien og Stillehavslandene)
    Danske medlemmer: Ole CHRISTENSEN (S), Anne E. JENSEN (V)

    Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EUROLAT)
    Danske medlemmer: Jens ROHDE (V)

    Delegationen for Forbindelserne med Det Palæstinensiske Lovgivende Råd
    Dansk medlem: Margrete AUKEN (SF)

    Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø
    2. næstformand: Anna Rosbach (EFD, DK)

    Visse delegationer har endnu ikke valgt formænd og næstformænd:

    Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet: Morten MESSERSCHMIDT (DF)

    Delegationen for Forbindelserne med Iran: Dan JØRGENSEN (S)

    Delegationen for Forbindelserne med Japan: Christel SCHALDEMOSE (S)

    Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien: Bendt BENDTSEN (K)

    Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN): Emilie TURUNEN (SF)

    Delegationen for Forbindelserne med Sydafrika: Morten LØKKEGAARD (V)

  4. Der er langt fra Danmark til Auken og Turunen

    31. juli 2009.

    Margrete Auken, SF’s veteran i EU-Parlamentet, har en flot hjemmeside. Emilie Turunen, SF’s nyvalgte parlamentariker, har også en flot hjemmeside. Begge sider har en kommentarfunktion. Begge politikere  ignorerer kommentarerne fuldstændig.

    Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

    Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

    Naturligvis har politikerne travlt, men det må da være på sin plads at svare. De kunne eventuelt få nogle af de utallige medlemmer af SF’s Ungdom til at hjælpe med at holde styr på hjemmesiderne, hvis de ikke selv har tid – for det skuffer selvfølgelig vælgerne, når de ikke kan føre en dialog med de politikere, de har sat kryds ved.

    På Emilie Turunens blog er der på et tidspunkt en kvinde, Karen Touborg, der spørger, hvorfor SF stemte på den konservative, polske Jerzy Buzek, som formand for parlamentet, når der var en venstreorienteret modkandidat, svenske Eva-Britt Svensson. Men Karen Touborg får ikke noget svar. Det får en anden person til også at lægge en kommentar:

    Jeg har spurgt om det samme på Margrethes blog og med et indlæg i Medlemsdebat på sf-hjemmesiden, men der kommer intet svar. Nu føles det allerede, som om der er langt fra Bruxelles til Sørup, hvor jeg bor….

    Ole Bergmann

    SF Fredensborg

  5. 9

    Valgets usikre kort

    1. juni 2009.

    Bookmakerne satser på Jens Rohde, Venstres spidskandidat ved EU-valget, som den største stemmesluger.

    Det skriver dr.dk i dag, mandag.

    Dermed vurderer oddssætterne hos Unibet den tidligere politiske ordfører og radiodirektør til at få flere personlige stemmer end de tidligere ministre, Bendt Bendtsen (K) og Johannes Lebech (R). Også de EU-kritiske Morten Messerschmidt (DF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) må se sig slået. Selv medieansigtet Morten Løkkegaard (V) er henvist til en andenplads efter Rohde. Og i oddssætternes øjne er Søvndal-effekten ikke nok til at sikre Margrete Auken (SF) flest personlige stemmer.

    Alt dette giver fin mening. Men hvorfor er det lige, at Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen (S) slet ikke er med på Unibets liste? Helt så ukendt er han heller ikke længere. Og hvor er Hanne Dahl (J)? Og hvor er Sofie Carsten Nielsen (R)?

    Måske er disse tre kandidater valgets usikre kort, som end ikke oddssætterne tør sige noget klogt om.

  6. SF trækker kendiskortet

    12. maj 2009.

    SF har tænkt nyt i deres EU-kampagne. Skuespillerinde Mia Lyhne er trukket i en lidet flatterende forklædning som journalist og interviewer de to spidskandidater.

    Mia Lyhne, der blandt andet er kendt fra komedieserien Klovn, er klædt ud som journalisten Pia, der hverken har viden, timing eller finesse på sin side i sine interviews med Margrete Auken og Emilie Turunen.

    Ind imellem i det tåkrummende interview får kandidaterne naturligvis også liret deres mærkesager af.

    Se selv de fire klip (to gange interview og to gange refleksion) på SF’s hjemmeside her.

  7. 9

    1-0 til højrefløjen i patientkrigen

    1. april 2009.

    Liberalisterne vandt et slag i den ideologiske krig i EU tirsdag. Det handler om, hvor nemt europæiske patienter skal kunne rejse til andre lande og blive behandlet på statens regning.

    Johannes Lebech (R) skosede venstrefløjen, efter at højrefløjen vandt tirsdagens slag i patientkrigen i EU. Foto: Johannes Lebech

    Johannes Lebech (R) skosede venstrefløjen, efter at højrefløjen vandt tirsdagens slag i patientkrigen i EU. Foto: Johannes Lebech

    Skandale, blev det kaldt sidste år, da Ugebrevet Mandag Morgen afslørede, at danske patienter blev holdt hen i uvidenhed om, at de ifølge EU-reglerne havde ret til at blive behandlet for deres sygdomme i andre EU-lande – på statens regning.

    Emnet er glødende kontroversielt, og derfor tiltrak det stor opmærksomhed, at EU-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg tirsdag skulle behandle et forslag om at forsimple reglerne.

    Det oprindelige forslag er lavet af embedsmændene i EU-Kommissionen, der blandt andet lægger op til, at patienter kan rejse til et andet land, få behandling for deres sygdom og efterfølgende få udgifterne dækket i hjemlandet uden forudgående tilladelse.

    Teksten blev vedtaget i udvalget med enkelte rettelser og stor polemik. Årsagen er, at hele diskussionen om frit sygehusvalg og patienters rettigheder trækker linjer til den grundlæggende ideologiske krig i EU.

    Højrefløjen vil have, at sygehusbehandling skal være en del af det frie indre marked. Venstrefløjen mener, at det vil underminere ideen om et nationalt hospitalsvæsen for alle.

    Tirsdag vandt højrefløjen. Den liberale gruppe fik blandt andet vedtaget, at reglerne skal bygge på den såkaldte artikel 95, der regulerer det indre marked. Det betød, at hele den socialdemokratiske gruppe valgte at stemme blankt. Resten af venstrefløjen stemte mestendels imod.

    Umiddelbart efter afstemningen var der glade miner blandt de danske liberale. Johannes Lebech sidder i Miljø- og Sundhedsudvalget for Det Radikale Venstre. Han skriver i en pressemeddelelse:

    Venstrefløjen har forsøgt at udskyde afstemningen i udvalget således, at hele Europa-Parlamentet først ville komme til at stemme om direktivet efter valget i juni. Det er heldigvis ikke lykkedes, og nu er EUs borgere kommet et skridt tættere på en klarlæggelse af deres rettigheder.

    Margrete Auken (SF) sidder også i udvalget. Hun er selvsagt uenig, og skrev allerede mandag i sit nyhedsbrev et modangreb.

    Men de liberale og konservative glemmer at fortælle, hvad det vil betyde for de nationale sygehuse, når folk pludselig begynder at tage skattekroner beregnet til sundhedssystemet med til udlandet. Og hvordan skal et dansk sygehus kunne planlægge sine operationer og fastholde kvalificeret arbejdskraft, når ledelsen ikke har noget overblik over, hvilket antal patienter, der kan forventes?

    Patientkrigen startede helt tilbage under den tidligere EU-Kommission, der forsøgte at få frit sygehusvalg med ind i det omstridte servicedirektiv.

    De næste store slag kommer til at stå i EU-Parlamentets plenarsamling og blandt medlemslandenes regeringer i Rådet.