1. Energikolos får 280 millioner i bøde for at åbne dør

    16. december 2010.

    Denne historie handler om nøgler, en brudt forsegling med usynlig skrift og rigtig mange penge.

    Det hele begyndte i München for fire år siden – i maj 2006 – da udsendte medarbejdere fra EU-Kommissionen snusede rundt i lokalerne hos den tyske energivirksomhed E.ON Energie.

    De var mødt op for at undersøge beskyldninger om, at virksomheden forbrød sig mod reglerne om fri konkurrence.

    Det var umuligt for inspektørerne at afslutte deres arbejde i løbet af en arbejdsdag. Derfor blev dokumenter, som endnu skulle gennemgås, lagt til side i et rum hos E.ON Energie, som virksomheden stillede til rådighed for EU-Kommissionen.

    Døren blev låst og inspektørerne fik overrakt nøglen. Samtidig satte de en forsegling på døren ind til rummet i form af klistermærker i plastik.

    Næste dag var den gal.

    Sådan ser der ud i E.ON Energies hovedkvarter på Brienner Straße 40 i München.

    Hemmelig skrift på klistermærker

    Hvis nogle forsøger at fjerne EU-Kommissionens klistermærker, går de ikke i stykker. Derimod toner ordet “VOID” frem. I juridisk forstand kan ordet ifølge Gyldendals ordbog oversættes til at annullere eller gøre ugyldig.

    Og ordet “VOID” var netop, hvad inspektørerne så, da de næste dag mødte op på virksomheden.

    Det viste sig, at 20 andre hovednøgler, som også kunne åbne døren, cirkulerede i virksomheden.

    EU kan straffe ubudte gæster

    EU-Kommissionen har mulighed for at idømme virksomheder en bøde på op til en procent af omsætningen, hvis virksomheder med fuldt overlæg eller skødesløst bryder forseglede områder, når kommissionen inspicerer.

    Og det var netop hvad EU-Kommissionen gjorde tilbage i januar 2008. Her blev E.ON Energie idømt en bøde på 280 millioner kroner – svarende til 0,14 procent af omsætningen – for at have brudt forseglingen. Sammenlignet med bøden på op til 10 procent af omsætningen, som beviser for brud på konkurrencereglerne kan munde ud i, er det peanuts.

    EU-domstolen stadfæster

    E.ON Energie indbragte sagen for EU-Domstolen, der i dag afslog at ændre i Kommissionens afgørelse. I en pressemeddelelse skriver domstolen i Luxembourg blandt andet følgende som begrundelse:

    The General Court (Eu-domstolen, red) has also ruled that the fine imposed on E.ON Energie, which amounts to approximately 0.14 % of its turnover, is not disproportionate to the infringement given the particularly serious nature of breaking a seal, the size of the company as well as the need to ensure a sufficiently dissuasive effect of the fine so as to ensure that it is not advantageous for a company to break a seal affixed by the Commission during its inspections.

  2. Bendtsen og kæmpelastbilerne vandt

    15. december 2010.
    Bendt Bendtsen

    Bendt Bendtsen mener, EU kan gavne både miljø og pengekasse ved at tillade kæmpelastbiler.

    Eks-minister Bendt Bendtsen (K) har netop vundet en sejr i EU-Parlamentet. I Strasbourg har de folkevalgte for en halv time siden godkendt hans betænkning om energi-effektivitet. Bendtsen-betænkningen kan få afgørende betydning for EU’s energipolitik, men er stort set blevet overset i dansk presse.

    EU ZOO har bedt forslagets bagmand Bendt Bendtsen og kritiker Margrete Auken (SF) forklare, hvad det hele handler om.

    Bendtsen-betænkningen indeholder flere kontroversielle punkter. Et af de mest kontroversielle er, at Bendtsen i betænkningen foreslår, at EU satser på ekstrastore lastbiler. Noget andet er, hvad man skal gøre ved såkaldt energi-fattigdom – når mennesker ikke har råd til ordentlig isolering af deres hus, eksempelvis.

    Stridighederne har flere danskere i front ud over Bendt Bendtsen. Britta Thomsen (S) har forhandlet om betænkningen på vegne af socialdemokraterne i EU-Parlamentet. Margrete Auken (SF) har desuden markeret sig som særdeles kritisk over for dele af forslaget.

    Bendtsen: Venstrefløjen gør energipolitik til socialpolitik

    EU ZOO synes, Bendtsen-betænkningen er vigtig, men indviklet. Derfor har vi bedt betænkningens fader, Bendt Bendtsen (K), forklare hvad det hele handler om, så vi alle kan forstå det.

    Hvad betyder betænkningen for en helt almindelig dansker?

    Initiativerne, der er listet i betænkningen, vil have store økonomiske konsekvenser, og være godt for innovationen og dermed skabe arbejdspladser. Både private varmeregning og samfundets samlede energiregning vil blive mindre. Det kommer bl.a. til at ske gennem skrappere krav til energiforbruget i produkter og bygninger, skriver Bendtsen i en mail og fortsætter:

    Hvad angår styringen af dette politikområde mangler der stadig koordinering. Her har den konservative gruppe foreslået en ambitiøs model, hvor Kommissionen gør mere ud af at overvåge medlemsstaternes indsats på området, og får beføjelse til at afvise de nationale handlingsplaner, hvis ikke de stemmer overens med den overordnede 20%-målsætning.

    Hvad har været det sværeste i processen? Hvor er det gået galt, og hvor er det lykkedes?

    Venstrefløjen har forsøgt at gøre energipolitik til socialpolitik. Det er lykkedes mig at inddæmme de mest vidtgående elementer af disse forslag, så vi f.eks. undgår en fælles EU-definition af energifattige. Omvendt er der kommet visse henvisninger til energifattigdom ind. Det er beklageligt, men der er kun tale om henvisninger, og ikke anbefalinger om konkrete tiltag.

    Margrete Auken

    SF: Kæmpelastbiler er “en skidt ide”

    Et af de interessante og kontroversielle elementer i betænkningen er som nævnt forslaget om at satse på modulvogntog. De ekstralange lastbiler er både blevet kaldt gigalinere og  ‘monstertrucks’. Pointen med modulvogntog er, at der skal færre biler på vejene, hvis bilerne er større og kan transportere mere. Det sparer både energi og forurening.

    Men den logik giver SF’s medlem af EU-Parlamentet og stedfortræder i parlamentets Miljøudvalg, Margrete Auken, ikke meget for.

    Det er simpelthen bare en skidt idé! Bendt Bendtsens påstand om, at gigalinerne giver mindre trafik på de overfyldte europæiske veje ignorerer det basale faktum, at billigere transport giver mere transport. Sådan virker markedet – det burde Bendt Bendtsen vide! Derudover underminerer de yderligere godstranporten på skinner, som tværtimod burde have haft kraftig og opfindsom støtte. Lobbyismen for gigalinerne har været effektiv: I Danmark har trafikministeren guflet hele chokoladekagen og kalder nu disse kæmpelastbiler for “økotransporter”, skriver Margrete Auken i en mail umiddelbart efter afstemningen.

    Margrete Auken mener, at Bendtsen-betænkningen som helhed er for svag.

    Bendt Bendtsens betænkning er alt for svag, hvis EU skal kunne leve op til de kraftige energibesparelser, som de videnskabelige CO2-reduktionsmål pålægger os. Det er imidlertid ikke kun for klimaets skyld, men også for at sikre os en stærk plads på verdensmarkedet, hvor Kina er ved at løbe med det hele. Særligt er det foruroligende, at betænkningen er meget svag på transportsektoren og energiforbruget i bygninger, som tegner sig for 40 % af EUs energiforbrug.

    Det er Bendt Bendtsen naturligvis uenig i. SF misforstår forslaget om modulvogntog, mener han.

    I Danmark har SF været med i første forlig om modulvogntogene, mens SF i Europa-Parlamentet taler imod. Det sker med begrundelser om, at det skulle lede til flere lastbiler på vejene og være hårdere for miljøet. Da to modulvogntog kan bære det samme gods som tre almindelige vogntog betyder modulvogntog færre lastbiler på vejene. Det er derfor svært at vide hvilken lommeregner, SF’erne bruger, siden de mener, at det skulle lede til flere lastbiler. Og netop fordi modulvogntog betyder færre lastbiler på vejene, betyder det også mindre CO2-udledning. Det anslås endda, at en udbredelse af modulvogntog til hele EU vil kunne skåne miljøet for ca. 5 mio. ton CO2 årligt, skriver Bendt Bendtsen til EU ZOO.

    Betænkningen fik i øvrigt stor støtte i udvalget, og Margrete Auken understreger, at der også er gode ting i teksten, der netop er blevet vedtaget.

    Hvad er det gode ved betænkningen?

    I forhold til hvad man kunne have frygtet fra den Konservative gruppe, er betænkningen rigtig god. Særligt er det godt at det på Plenar-samlingen i Strasbourg i dag snævert (336 mod 305) blev vedtaget at EU forpligter sig til et bindende mål om 20 % energi-effektivitet i 2020. Derfor støttede også den Grønne Gruppe og SF Bendt Bendtsens arbejde, skriver Margrete Auken.

    Det er vigtigt at understrege, at betænkningen er en ‘initiativ-betænkning’ og derfor ikke er bindende. Til gengæld kommer den formentlig til at spille en væsentlig rolle som pejlemærke for EU-Kommissionen, når de skal foreslå konkret lovgivning om energi-effektivitet til næste år.

    Du kan læse hele betænkningen her.

  3. 1

    Når EU-eliten tager bladet fra munden

    13. december 2010.

    Wikileaks byder disse uger på et væld af informationer, som kan overraske, fordi de kommer fra en uventet kant. Følg med på EUobserver.com for at se de nyeste afsløringer om EU, de kommer hele tiden.

    Fra tid til anden får offentligheden også uventede oplysninger, når EU-topfolk selv står frem med opsigtsvækkende, og ofte kritiske, tanker om dit og dat. EU ZOO har samlet nogle eksempler fra EU-systemet, og du må selvfølgelig gerne bidrage i kommentarfeltet.

    Oktober 2010: Tidligere EU-kommissær Bolkestein: EU-eliterne forstår ikke, at EU gør for meget
    I et essay i den hollandske avis De Volkskrant siger den tidligere kommissær for det indre marked Frits Bolkestein, at EU er på det gale spor. De europæiske institutioner har ikke lært noget af folkeafstemningerne, hvor hollændere og franskmænd stemte nej til Forfatningstraktaten, mener den liberale eks-politiker. Eliten siger, at befolkningerne ikke forstår, hvad EU har gang i, men sandheden er, at eliten ikke forstår, at de gør for meget, mener eks-kommissæren, som gør op med tankegangen om “one size fits all” som grundlag for det europæiske monetære samarbejde.

    Kilde: Open Europe Press Summary, 18. oktober 2010 (maillisten kan anbefales som daglig briefing)

    Juli 2010: Paddehatte af EU-institutioner bekymrer midt i nationale sparetider
    En anonym topembedsmand i EU-Kommissionen siger til en gruppe af EU-journalister, at toppen af EU-Kommissionen er bekymret for, om befolkningerne vil blive harme over nye EU-institutioner i en tid, hvor nationerne må spare på pensionsordninger og megen anden velfærd. “Og folk vil se på os og sige: Hvordan kan de være immune, de vokser stadig, mens vi bliver nødt til at spare,” sagde embedsmanden og fortsatte:

    “Der er en tendens til at tro, at nye institutioner kan løse det, hver gang der er et nyt problem.”
    EUobserver.com, som rapporterede hændelsen, fortæller, at der er tale om en “very senior commission official”.

    Kilde: EUobserver.com, 16. juli 2010

    November 2008: Europa bruger ulandsbistand til at få fat på mineraler
    EU skal bruge udenrigspolitisk vægt og ulandsbistand til at få fingre i sjældne mineraler fra Afrika. EU’s industrikommissær, Günther Verheugen, kom med udmeldingen under præsentationen af en ny strategi for ulandsbistand. Mange af råvarerne findes i Afrika, et kontinent, der takket være “udenrigs- og bistandspolitik” har Europa som den vigtigste partner, siger EU’s industrikommissær, Günther Verheugen.

    “Vi skal bruge disse instrumenter til at sikre os, at vi kan få sikker adgang til råvarerne,” siger Verheugen, der understreger, at han ikke vil fjerne ulandsbistanden fra lande uden eftertragtede råvarer.

    Kilde: Nyhedsbureauet Ritzau via Politiken, 4. november 2008