Margrete Auken, SF’s veteran i EU-Parlamentet, har en flot hjemmeside. Emilie Turunen, SF’s nyvalgte parlamentariker, har også en flot hjemmeside. Begge sider har en kommentarfunktion. Begge politikere  ignorerer kommentarerne fuldstændig.

Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

Naturligvis har politikerne travlt, men det må da være på sin plads at svare. De kunne eventuelt få nogle af de utallige medlemmer af SF’s Ungdom til at hjælpe med at holde styr på hjemmesiderne, hvis de ikke selv har tid – for det skuffer selvfølgelig vælgerne, når de ikke kan føre en dialog med de politikere, de har sat kryds ved.

På Emilie Turunens blog er der på et tidspunkt en kvinde, Karen Touborg, der spørger, hvorfor SF stemte på den konservative, polske Jerzy Buzek, som formand for parlamentet, når der var en venstreorienteret modkandidat, svenske Eva-Britt Svensson. Men Karen Touborg får ikke noget svar. Det får en anden person til også at lægge en kommentar:

Jeg har spurgt om det samme på Margrethes blog og med et indlæg i Medlemsdebat på sf-hjemmesiden, men der kommer intet svar. Nu føles det allerede, som om der er langt fra Bruxelles til Sørup, hvor jeg bor….

Ole Bergmann

SF Fredensborg

Det venstreorienterede nyhedssite Modkraft.dk forveksler journalistik med propaganda i en længere artikel om EU. De seneste dage har EU ZOO skrevet om det kommende Stockholmsprogram, og i løbet af vores research stødte vi på vigtige påstande i en artikel fra Modkraft, der ikke holdt stik.

Artiklen skaber et billede af, at magtfulde kræfter inden for EU er i gang med at udbygge et paramilitært EU-gendarmeri og iværksætte omfattende overvågning af borgerne. Men journalistikken halter.

Det er naturligt at lave fejl som journalist, og Modkraft skal have ros for at ville rette fejlene, efter EU ZOO skrev til dem. Det tyder på, at nyhedssitet ikke har haft til hensigt at lyve. Derfor har vi undladt journalistens navn, så dette indlæg ikke skal dukke op hver gang, nogen googler hende. Når det er sagt, er det ikke i orden, at journalistik bliver farvet og propaganda-agtig, så vi sætter her en finger på fejlene.

Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

Kritikpunkt 1: Modkraft spekulerer i stedet for at anskue problemstillingen realistisk.

Helt overordnet angriber Modkraft Stockholmsprogrammet spøjst og spekulativt. Når Stockholmsprogrammet som planlagt vedtages til december som afslutning på Sveriges EU-formandskab, bliver det en rettesnor for EU på det retslige område fra 2010 til 2014. Programmet skal altså handle om, hvordan EU-landene eksempelvis fanger terrorister og forebygger kriminalitet, men det er endnu ikke vedtaget. Modkraft vælger at skue ud i fremtiden ved at skrive om de visioner, som en EU-inspirationsgruppe, Future Group, har udtænkt. Den britiske NGO Statewatch skrev en kritisk rapport om Future Group, som er en af artiklens vigtigste kilder. Visionerne i papiret fra inspirationsgruppen handler om, hvad der er muligt, ikke hvad der skal ske. Modkraft kunne i stedet have skrevet om det oplæg til Stockholmsprogrammet, som EU-Kommissionen har lagt frem. Det er langt mere sandsynligt, at Kommissionens forslag kommer til at danne forbillede for det endelige program, end at inspirationsgruppens mere vovede drømme gør det. Modkraft nævner kun Kommissionens oplæg i forbifarten.

Artiklen er altså primært bygget på et mærkeligt kildevalg.

Kritikpunkt 2: Modkraft bringer beskyldninger som fakta.

Den skyggeagtige fremtidsgruppes hemmelige ønskeliste, som blev lækket til den britiske NGO Statewatch…

Sådan skriver Modkraft om de to oplæg fra Future Group.  EU ZOO bad journalisten forklare, hvorfra hun vidste, at ønskelisten var hemmelig.

Oplysning, om at ønskelisten var hemmelig, har jeg fra aktivister knyttet til ”Kortslut Stockholm Programmet”. Da oplysningen ikke er bekræftet fra andre sider, skulle det have været specificeret, at der var tale om en vurdering. Det vil blive rettet, skriver hun i en mail.

Der er ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring ønskelisten fra inspirationsgruppen. Den består af to oplæg. Via Ministerrådets egen søgemaskine har vi fundet både oplægget til indre anliggender og til justitspolitikken. I oplægget omkring de indre anliggender står der eksplicit, at det er meningen, at offentligheden skal diskutere resultaterne. På dokumentets forside er der i dag stemplet med stort “Public”, altså tilgængeligt for offentligheden. EU ZOO fandt også oplægget omkring de indre anliggender via det tjekkiske indenrigsministerium, men det er desværre ikke muligt at læse, hvornår tjekkerne offentliggjorde dokumentet. Og The Wayback Machine har kun målinger til og med 2007 for hjemmesiden.

Danske ComputerWorld.dk skrev i august også om Stockholmsprogrammet:

Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.

Det er selvfølgelig under al kritik, når Ministerrådet endnu en gang er dårligt til at dele dets papirer med borgerne. Men at kalde de to oplæg for hemmelige er ufunderet spekulation.

Dette gruppebillede, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig "skyggeagtigt".

Kritikpunkt 3: Modkrafts værdiladede tillægsord skal tages med et gran salt.

Journalisten fra Modkraft gav også svar på, hvorfor hun brugte det negativt ladede tillægsord “skyggeagtig” om Future Group.

”Skyggeagtig” er en vending benyttet af Statewatch. At jeg også vælger at bruge den falder indenfor den frihed som ligger i den journalistiske vurdering, skriver journalisten.

EU ZOO har fundet flere af Future Groups arbejdsdokumenter på det tyske indenrigsministeries hjemmeside. Tyskerne, der oprindeligt tog initiativ til gruppen som formandsland i 2007, udsendte endda en pressemeddelelse om udviklingen i arbejdet. Derudover offentliggjorde tyskerne et udførligt resumé af den endelige rapport om indre anliggender, dog igen uvist hvornår.

Det kan godt være, at EU-landene ikke har gjort sig mange forsøg på at få offentligheden til at diskutere oplægget, men alt peger på, at det er direkte forkert, når Modkraft skriver, at det var hemmeligt. At det tilsyneladende kun var Tyskland, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle om arbejdet i Future Group kan skyldes, at det var Tyskland, der foreslog at nedsætte gruppen. Det er ikke nyt, at andre landes tiltag mere eller mindre er blevet syltet af de efterfølgende formandslande, der hellere vil promovere egne initiativer.

Kritikpunkt 4: Modkraft drejer fakta og spiller på traditionel lille-lands-frygt.

En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af Tyskland, Frankrig og Italien, afleverede sidste sommer en ønskeliste, skrev Modkraft.

Det er rigtigt, at Future Group var uformel, men gruppen blev foreslået nedsat under et rådsmøde anført af tyskerne. Siden blev gruppen udvidet under det portugisiske formandskab i sidste halvdel af 2007. Med i gruppen var ministre fra i alt ni forskellige lande. EU’s formandskab skifter hvert halve år og for at sikre en vis form for kontinuitet samles formandslandene tre og tre i såkaldte trioer. Med i Future Group var EU-Kommissionen og ministre fra trio-landene Tyskland-Portugal-Slovenien og Frankrig-Tjekkiet-Sverige. Derudover var der på rotation ministre fra Spanien-Belgien-Ungarn, observatører fra EU-Parlamentet, Storbritannien (delen omkring indre anliggender) og Irland (delen omkring justitsområdet). Italien var altså slet ikke repræsenteret i gruppen. Eneste italiener var Franco Frattini, men han var med, fordi han indtil maj 2008 var EU’s justitskommissær, og afløseren, franske Jacques Barrot, tog derefter over.

Modkraft erkender igen fejlen.

At Tyskland og Frankrig ikke var de eneste medlemmer skulle være specificeret og Italien være udeladt i denne sammenhæng. Det vil blive rettet, skriver journalisten.

Når EU ZOO gerne vil påpege fejlen, så er det naturligvis ikke, fordi et enkelt land er nævnt i en forkert sammenhæng. Det handler om, at fakta bliver præsenteret på en fejlagtig måde, så artiklen kan støtte den velkendte følelse af, at de tre mest magtfulde lande overtrumfer de små i EU.

De danske Kristendemokrater er en broget skare af jubeleuropæere og EU-skeptikere. Nogle kristne fundamentalister – som partiet har en del af – opfatter endda EU som et nyt babelstårn, hvor Antikrist skal forkynde sine løgne fra.

Det splittede forhold til EU kommer til udtryk i et frontalangreb, som et af partiets ansigter udadtil, Bjarne Nederby Jessen, har indledt på Stockholmprogrammet. Det er et arbejdsprogram, der skal være rettesnor for EU’s udvikling inden for retsområdet de næste fem år, 2010 til og med 2014.

Lige nu ser det ud som Stockholmsprogrammet kan gå hen og blive en milepæl på vejen mod et mere repressivt ”Storebrors-EU”, skriver Bjarne Nederby Jessen i Kristendemokraternes nyhedsmail.

Samtidig mener han paradoksalt, at det danske retsforbehold skal sløjfes, så Danmark kan komme fuldt ud med i det fælles asylsystem. Også selv om en ophævelse vil give yderligere ammunition til Dansk Folkeparti, som Bjarne Nederby Jessen selv skriver.

Det er altså ikke asylreglerne, der får Jessen til at fare i flint. Det er derimod EU’s planlagte registrering af borgernes gøren og laden.

Og her kan vi så spørge: Hvor fri er så den frie bevægelighed inden for EU, når den overvåges i mindste detalje?, skriver Jessen.

Det svenske EU-formandskab, hvor de svenske Kristdemokrater faktisk er med i ledelsen som regeringspartner, er da også obs på problematikken omkring frihed vs. sikkerhed.

An important task this autumn will be to strike a balance between, on the one hand, joint action to improve security, and, on the other, the rights of the individual, står der på det svenske EU-formandskabs hjemmeside.

Men EU er gået for vidt, mener Jessen.

For at komme et kriminelt mindretal til livs, skal alle vore rejser på kontinentet registreres, vore bankforretninger skal overvåges, skriver han.

Det er lidt usikkert, hvad Jessen henviser til. Kritikken er uklar og dystopisk. Måske henviser han til, at stort set alle i dag bærer rundt på mobiltelefoner, der logges og kan spores. Men det er jo ikke nyt. Til gengæld har EU-Kommissionen planer om en egentlig europæisk bevisoptagelseskendelse, og så siger EU-Kommissionen, at myndighederne lettere skal kunne sammenholde data. Måske er det dét, Jessen frygter?

Det er egentlig lidt spøjst, at Jessen interesserer sig for Stockholmprogrammet, for der har ikke været skrevet synderligt meget om emnet i Danmark. Dog har det venstreorienterede Modkraft.dk skrevet om sagen. Har Jessen brugt Modkraft.dk som kilde? Det vil være atypisk for en kristendemokrat. I søsterlandet Sverige har programmet været mere i vælten. Stockholmprogrammets “Big Brother”-tendenser har først og fremmest mødt modstand fra to grupper i Sverige: Piratpartiet og netaktivisterne, samt venstrefløjen. Ikke just et selskab, man plejer at se Kristendemokraterne i.

Modstanden mod programmet bunder primært i inspirationsoplæg til EU’s fremtidige politik for indre anliggender og justitsområdet, som en arbejdsgruppe, Future Group, havde lavet. Dette forår blev oplægget analyseret af den britiske organisation Statewatch, der holder et vågent øje med statslig kontrol og overvågning.  Gruppen skulle inspirere til nye tiltag, og forslagene lader til at være mere yderligtgående end det oplæg, som EU-Kommissionen offentliggjorde i juni.

Modkraft.dk kritiserer blandt andet et forslag fra Future Group om at oprette et “europæisk paramilitært EU-gendarmeri” – som Modkraft.dk skriver. Den danske regering tager generelt varmt imod forslagene fra Future Group, men til gengæld har regeringen præcis samme problem om en fælles politistyrke, som Modkraft.dk har. Det fremgår af en kommentar, som Jens-Christian Bülow, kontorchef i Justitsministeriet, gav til de andre EU-lande i juli sidste år.

In the report some of the ideas on police cooperation appear to be based on the premise that officials, such as police officers, from one Member State should be allowed to act in an official capacity on the territory of another Member State. According to Danish constitutional law, however, there is very limited scope for allowing e.g. police officers from another country to act in an official capacity on Danish territory. If future initiatives are based on the premise mentioned, a solution, e.g. making the scheme optional, must therefore be found in order for Denmark to participate in the adoption of the initiative, skrev Jens-Christian Bülow.

EU vil have indflydelse på, hvordan fanger skal afsone deres straf.

Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvad EU-Kommissionen forsøger at få ind under den europæiske paraply. I kommissionens oplæg til Stockholmprogrammet – den kommende plan for EU’s udvikling inden for retspolitikken i årene 2010 til 2014 – vil EU være med til at bestemme, hvordan fanger skal afsone deres straf.

Da fængsler alt for ofte er steder, hvor der foregår kriminalisering og radikalisering, bør der endelig indledes overvejelser om et fællesskabsprogram, der kan finansiere pilotforsøg i medlemsstaterne vedrørende alternativer til fængsling, skriver kommissionen.

Tanken må være, at hvis EU skal kunne bestemme, hvad en borger kan blive straffet for, så skal EU også kunne sige noget om, hvordan borgeren udstår sin straf. Det er interessant, hvordan EU kommer til at bestemme mere og mere på retsområdet.

Det er okay, at Europa bliver drevet af eliten, mener journalist Per Nyholm fra Morgenavisen Jyllands-Posten. Debatten bølger i avisen, efter Nyholm fornyligt anmeldte en bog, “Europa, et uafsluttet projekt”.

Er Europa da et elitært forehavende? Det kan nok ikke nægtes, og det gør ikke ret meget. Mange udmærkede forehavender har i tidens løb været elitære – fra grækernes Akropolis til romernes Senat, Magna Carta i England og de grundlovgivende fædre i Washington.
Bondefrigørelsen i Danmark blev ikke gennemført af bønderne, som nærmest var imod, men af kronprinsen og hans oplyste, til dels fra Tyskland indførte ministre, som det provinsielle og forsumpede Danmark foragtede.
Til denne dag tyder meget på, at sådan må det være, hvis vi skal gøre os håb om blot nogenlunde at styre historien.

Jørgen Grimstrup, lektor ved Viborg Katedralskole, er dog ikke enig i Nyholms syn på demokratiet, skriver han i dag, torsdag, i en kommentar i Jyllands-Posten.

Et pessimistisk syn på demokrati, men der kan da gives mange eksempler på konger – prototypen på en elitær leder – der ikke har regeret til gavn for deres befolkninger.

Og videre:

Jeg ville ønske, at Per Nyholm oftere steg ned fra åndernes rige, i det mindste ville acceptere, at europæere kan frygte sider af folkevandringen til Europa og vægrer sig imod at give mere magt til EU-organerne, skriver Grimstrup.

Per Nyholms svar til Grimstrup er en afvisning.

Jeg så gerne EU som et mere folkeligt foretagende, men erkender, at det i øjeblikket er umuligt og anbefaler derfor nødtvunget en mere elitær vej. Min trøst er, at også de gamle grækere, forfatningsfædrene i USA og mændene bag landboreformerne i Danmark iværksatte elitære reformer, som nu er folkeligt forankret, skriver Nyholm.

Tidligere denne måned så Mogens Camre (DF) sig gal på Per Nyholm, fordi journalisten kaldte elementer i EU-Parlamentet brunlige, altså fascistiske. Læs her og her.

Søren Søndergaard (N) drømmer om folketingske tilstande, når EU-Parlamentets flertal tryner det politiske mindretal. Det skete forleden i et af forsamlingens udvalg, da de to største grupper blokerede for, at en whistleblower kunne få en indflydelsesrig post.

Sammenlignet med f.eks. det danske folketing er EU-parlamentet den rene bananrepublik hvad angår mindretalsrettigheder, skriver Søren Søndergaard i en mail til EU ZOO.

Søndergaard, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, er fortørnet over en hændelse i Budgetkontroludvalget, hvor han (ligesom i sidste periode) har fået en plads. Dette udvalg laver en form for revision af unionens regnskaber.

De magtfulde parlamentarikere er bange for en whistleblower, lyder anklagen fra EU-skeptikere.

Netop unionens regnskaber har den britisk-valgte parlamentariker Marta Andreasen (UKIP) stor erfaring med. Hun blev for fem år siden fyret som EU-Kommissionens chefrevisor, efter hun offentligt hævdede, at der var rod for to milliarder kroner i EU’s regnskab. Nu skriver The Daily Telegraph, at socialisterne (PES) og de konservative (EPP) mandag blokerede for, at hun kunne blive valgt som næstformand i Budgetkontroludvalget. Det skulle hun ellers have været ifølge en aftale i parlamentet, skriver avisen. The Daily Telegraph skriver videre, at de to store grupper stik mod sædvane trumfede igennem, at afstemningen skulle være anonym.

They know that I know too much. I know where the bodies are buried and that’s why they don’t want me, siger Marta Andreasen.

Den socialdemokratiske parlamentariker Christel Schaldemose er medlem af Budgetkontroludvalget, og hun bekræfter, at socialdemokraterne forsøger at holde UK Independece Party (UKIP) fra magten. Det britiske parti er ligesom Dansk Folkeparti upopulært blandt EU-positive politikere. Dog er Christel Schaldemose på ferie, og hun kender derfor ikke detaljerne i denne specifikke sag.

Men vi er i S&D (den socialistiske og socialdemokratiske gruppe, red.) ikke meget for at give UKIP nogen platform frivilligt, skriver hun i en sms til EU ZOO.

Søren Søndergaard var derimod inde i sagen:

Ja, jeg stemte på Marta Andreasen. Det gjorde jeg i respekt for aftalen om, at tillidsposterne i udvalgene fordeles mellem de forskellige politiske grupper i henhold til det D’hondtske system. Og Marta var opstillet af sin gruppe i henhold til denne aftale.

Jeg har ingen viden om, hvorfor de to store grupper i EU-parlamentet (de konservative og socialdemokraterne) i dette tilfælde valgte at se bort fra den indgåede aftale. Bl.a. fordi de ikke havde format nok til at forklare deres motiver over for udvalget inden afstemningen. Men jeg finder det naturligvis bekymrende, at de to grupper brugte deres flertal til at udelukke en repræsentant for en mindretalsgruppe. Dette er der imidlertid intet nyt i. Generelt kan man sige, at hver gang et mindretal bruger mindretalsrettigheder, som fremgår af forretningsordenen, imod flertallets ønske, så bliver forretningsordenen lavet om. Det er der flere eksempler på fra den forrige mandatperiode, skriver Søren Søndergaard.

Hvad gør man efter at have holdt kritikere væk fra indflydelse? Drikker champagne! ...hævder de EU-skeptiske briter om magtklubben i parlamentet.

UKIP, det omdiskuterede parti, er – som de så ofte er – bitre.

As an example of their behaviour, the leaders of the Socialist and EPP groups went to the bar immediately after the vote and ordered champagne to celebrate their victory over accountability and transparency, skriver UKIP i en pressemeddelelse.

Der er grænser for Mariann Fischer Boels gaver til landmændene under krisen. (Foto: EU-Kommissionen)

Hele 300 traktorer med 600 landmænd buldrer onsdag ind mod centrum af Bruxelles, men lige lidt nytter det. EU skærer ikke i mælkekvoterne, som kriseramte landmænd ellers ønsker for at få en bedre afregningspris. En mælkeproducent får for øjeblikket rekordlave 1,80 kroner for en liter mælk. Men EU-Kommissionen frygter, at en sænkning af kvoterne vil sløve reformprocessen, der skal afskaffe mælkekvoterne i 2015.

Putting this policy into doubt would only create uncertainty, delay the restructuring process and render no service to the many dairy producers, står der i en analyse fra kommissionen.

Det er Mariann Fischer Boel, EU’s landbrugskommissær, der onsdag offentliggør analysen, som EUobserver.com på forhånd har læst. I papiret foreslår kommissionen i stedet for at undersøge om konkurrencen på markedet er sund. Kommissionen siger også, at EU allerede har givet 2,6 milliarder kroner i krisestøtte til mælkeproducenterne.

Alt går galt, hvis EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, får lov til at fortsætte i embedet, lyder det fra netaktivister.

En af kampagnehjemmesiderne, www.anyonebutbarroso.eu, proklamerer endda, at det er lige meget hvem, der overtager – bare Barroso ikke får lov til at blive siddende som formand, når EU-Parlamentet til september skal stemme om den nye kommission.

Barroso bliver højst sandsynligt genvalgt. Han har bred støtte blandt medlemslandene, og efter det sviende nederlag til socialisterne i PES ved EU-valget i sidste måned, får de røde og grønne svært ved at samle et flertal i parlamentet mod portugiseren. Det er værd at  bemærke, at PES ikke blankt afviser Barroso, så det ender nok med, at de bliver spist af med nogle indrømmelser.

Trods de få chancer for at vælte Barroso, er det sundt og prisværdigt, at han får modstand og kritik. Men hvad går kritikken ud på?

• Barroso er konservativ. PES – med Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen – kritiserer Barroso for at være for passiv og økonomisk liberal. Hjemmesiden www.a-new-president.eu er eksponent for dette synspunkt. Den politiske gruppe De Grønne har  skitseret deres kritik, der minder om de rødes, på en overskuelig måde på hjemmesiden www.stop-barroso.eu.
• En mere demokratisk union. Nogle debattører mener, at Barroso står for et elitært Europa, hvor tre gange nej til den nye traktat er blevet ignoreret (Frankrig 2005, Holland 2005, Irland 2008). Samtidig har EU-landene forsøgt at få parlamentet med på et hurtigt genvalg af Barroso, hvilket ville have indskrænket den demokratiske proces, lyder kritikken.

Andre vil have åbenhed omkring valget af EU-formand af helt andre grunde. En flok jubeleuropæere kæmper via www.who-is-your-candidate.eu for, at de folkevalgte i EU-Parlamentet for fremtiden udpeger formanden for kommissionen, hvor det i dag primært er EU-landene i Rådet.

Vi runder af med en af de Barroso-kritiske videoer, der cirkulerer for tiden. Advarsel: Plat.

[youtube]attkfrszRbw[/youtube]

Der var engang 26 britiske konservative og 15 polske konservative. De ville arbejde sammen i EU. Men så kom en af briterne til at stjæle polakkernes toppost og kalde deres leder nazist, og så blev polakken sur, og så smed briterne rebellen ud. Der er allerede rod i det EU-skeptiske eventyr.

Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

Ja, det er næsten for skørt til at være sandt. Allerede på førstedagen i EU-Parlamentet var der en balstyrisk stemning i den nyfødte gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der mestendels består af EU-kritiske konservative fra Storbritannien og Polen.

Forud for det nye parlaments allerførste dag har de politiske grupper blandt andet forhandlet benhårdt om de 14 næstformandsposter i EU-Parlamentet. Alle større grupper plejer at have mindst én af de pladser, og ECR havde besluttet at indstille lederen af den polske delegation, Michal Kaminski.

Men så gik det galt. Den britiske EU-veteran fra ECR, Edward McMillan-Scott, samlede 40 underskrifter og stillede også op. Det er en lovlig, men  utraditionel procedure. Det blev ikke mindre utraditionelt, da McMillan-Scott blev valgt. Det gjorde Michal Kaminski til gengæld ikke.

De polske ECR-medlemmer er rasende. De britiske konservative er også rasende, og de smed øjeblikkeligt McMillan-Scott ud af partiet. For at dulme polakkernes vrede, valgte briterne desuden at overdrage formandsposten for ECR til Michal Kaminski.

Her kunne farcen være endt. Edward McMillan-Scott har en lang karriere bag sig i EU-Parlamentet, og han havde på forhånd kritiseret, at de konservative briter forlod parlamentets største gruppe EPP for at oprette den mere EU-kritiske ECR. Derfor kunne han formentlig glide stille og roligt ind i EPP som uafhængigt medlem i løbet af nogle måneder.

Men McMillan-Scott valgte at gå til modangreb på polakken. Til nyhedssitet theParliament.com sagde han onsdag, at han udelukkende stillede op for at undgå, at Kaminski fik en næstformandspost.

He (McMillan-Scott, red.) said the Pole had been a member of the National Revival party in Poland for three years until 1991, a party he describes as “fascist and homophobic.”

McMillan-Scott went on to say that the day after the group’s inaugural meeting on 24 June, he discovered that a Wikipedia entry “detailing Kaminski’s membership of the National Revival party had been removed.”

The Briton said Kaminski “was widely known to have used anti-Semitic language” in the past.

Det har fået Michal Kaminskis puls helt op i det røde felt. Den seneste nyhed i farcen er, at han truer McMillan-Scott med et sagsanlæg for “nazi-beskyldninger”.

Indtil videre har gruppen ECR eksisteret officielt i tre dage.

De danske folkevalgte får usædvanligt mange tunge topposter de næste fem år i EU-Parlamentet. Det viser udkastet til en komplet liste over udvalgsposter, som EU ZOO har fået fingre i dagen før, beslutningen træffes. Opdateret.

Anne E. Jensen (V) må svigte bøndernes hede drømme om en Venstre-løve i Landbrugsudvalget. Talknuseren kan trøste sig med en magtfuld taburet, når EU-budgettet er til debat. (Foto: Venstre)

Både Venstre og Socialdemokraterne er jublende lykkelige og fremragende forhandlere. I hvert fald hvis man skal tro de pressemeddelelser, de har sendt ud i dag onsdag.

De glade meldinger kommer, fordi EU-Parlamentets nyvalgte medlemmer i morgen tidlig skal beslutte, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg – og dermed hvilke emner, de enkelte politikere skal arbejde med de næste fem år. Det er en af de vigtigste beslutninger for det politiske arbejde, parlamentarikerne overhovedet træffer.

Derfor er det hele også klappet af på forhånd, og de sidste aftaler er sikkert blevet indgået her til eftermiddag. Allerede nu har EU ZOO fået fingre i den komplette liste, som med al sandsynlighed bliver vedtaget i morgen.

Og danskerne har en masse at juble over, også både Venstre og Socialdemokraterne.

Som rigtige journalister vil vi lige nævne fiaskoen først: Venstre har i mange år talt om, at de altid havde en “landbrugets mand i Bruxelles”, altså en V-politiker i Landbrugsudvalget. I sidste periode har det været Niels Busk, men han genopstillede ikke, og ingen af de tre nyvalgte Venstreløver har landbrug som en mærkesag.

Det har EU ZOO tidligere skrevet om ud fra vores rundspørge om kandidaternes ønskeudvalg. Og da Mejeriforeningen så skriften på væggen, brokkede de sig. Jens Rohde beroligede dem med, at Anne E. Jensen ville kæmpe hårdt for en suppleantpost i Landbrugsudvalget. Men den har Venstre ikke fået. Anne E. Jensen skriver skuffet i sit nyhedsbrev:

Det ligger desværre meget tungt med også at få en suppleantpost i Landbrugsudvalget, selv om jeg har lobbyet heftigt for det. Går det ikke, må jeg gøre indflydelsen gældende via budgettet.

Det får Anne E. til gengæld rig mulighed for at gøre. Den garvede V-politiker har nemlig fået posten som ‘gruppekoordinator’ i Budgetudvalget. Det er en tung post, der i praksis betyder, at Anne E. forhandler på vegne af parlamentets tredjestørste gruppe, den liberale, og er med til at lede og fordele blandt sine gruppefæller i udvalget.

Venstre har også tiltusket sig næstformandsposter i både Kulturudvalget og Industriudvalget, til henholdsvis Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Og ud over landbruget har V-delegationen fået deres ønskeudvalg.

Det har Socialdemokraterne også. Ifølge spidskandidat Dan Jørgensen var det en sej kamp at blive på taburetten som en af næstformændene i Miljøudvalget, da italienerne også havde set sig lune på pladsen. Men uanset hvor blodige forhandlingerne har været, bliver Dan J. på den magtfulde plads.

De tre andre sosser har også fået, hvad de pegede på i EU-butikken. Britta Thomsen i både Industriudvalget og Udvalget for Kvinders Ligestilling (der i øvrigt ser ud til kun at få kvinder som fuldgyldige medlemmer). Christel Schaldemose i Indre Marked og Forbrug. Ole Christensen i Beskæftigelsesudvalget.

De andre partier har også stort set fået, hvad de ville, så det er en flot høst for de danske folkevalgte, både nye og erfarne er kommet fint fra start.

Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får en plads i Budgetkontroludvalget og Forfatningsudvalget, Margrete Auken (SF) skal sidde i Transportudvalget og Udvalget for Borgernes Rettigheder, Emilie Turunen (SF) i Indre Marked og Forbrug, Morten Messerschmidt (DF) i Forfatningsudvalget (måske som næstformand) og Indre Marked og Forbrug, og Anna Rosbach (DF) i Miljøudvalget og Transportudvalget.

Det kan undre, at ingen SF’ere sidder i Miljøudvalget, ikke engang som stedfortrædere – klima har været en absolut mærkesag i valgkampen, men der er sikkert kamp om miljøpladserne i deres gruppe De Grønne, og det ville være synd at sige, at klima og transport ikke hænger sammen.

Oven i de fuldgyldige medlemskaber i udvalgene sidder alle parlamentarikerne også som stedfortrædere i nogle udvalg, oftest ét per hoved. I det praktiske arbejde kan stedfortræderne også sagtens have stor indflydelse i et udvalg, hvor de både kan debattere og stille ændringsforslag.

Opdateret: Den endelige liste over stedfortræderposter har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men der er forlydender om alle de danske parlamentarikere i æteren. Blandt andre har Dan J. fået en plads i Økonomiudvalget, hvor han formentlig vil prøve at føre Nyrups kritik af kapitalfonde videre, selvom det kun er en stedfortræderpost.

Derudover står Jens Rohde til at blive stedfortræder i Miljøudvalget, Anne E. i Transport, Morten Løkkegaard i Indre Marked og Forbrug, Britta Thomsen i Forsvar, Christel Schaldemose i Landbrug, Ole Christensen i Fiskeri, Margrete Auken i Landbrug, Emilie Turunen i Beskæftigelse, og Søren Søndergaard i Indre Marked og Forbrug. DF’erne er ikke helt afklarede med deres gruppe endnu, skriver Berlingske.dk.