1. Bendtsen og kæmpelastbilerne vandt

    15. december 2010.
    Bendt Bendtsen

    Bendt Bendtsen mener, EU kan gavne både miljø og pengekasse ved at tillade kæmpelastbiler.

    Eks-minister Bendt Bendtsen (K) har netop vundet en sejr i EU-Parlamentet. I Strasbourg har de folkevalgte for en halv time siden godkendt hans betænkning om energi-effektivitet. Bendtsen-betænkningen kan få afgørende betydning for EU’s energipolitik, men er stort set blevet overset i dansk presse.

    EU ZOO har bedt forslagets bagmand Bendt Bendtsen og kritiker Margrete Auken (SF) forklare, hvad det hele handler om.

    Bendtsen-betænkningen indeholder flere kontroversielle punkter. Et af de mest kontroversielle er, at Bendtsen i betænkningen foreslår, at EU satser på ekstrastore lastbiler. Noget andet er, hvad man skal gøre ved såkaldt energi-fattigdom – når mennesker ikke har råd til ordentlig isolering af deres hus, eksempelvis.

    Stridighederne har flere danskere i front ud over Bendt Bendtsen. Britta Thomsen (S) har forhandlet om betænkningen på vegne af socialdemokraterne i EU-Parlamentet. Margrete Auken (SF) har desuden markeret sig som særdeles kritisk over for dele af forslaget.

    Bendtsen: Venstrefløjen gør energipolitik til socialpolitik

    EU ZOO synes, Bendtsen-betænkningen er vigtig, men indviklet. Derfor har vi bedt betænkningens fader, Bendt Bendtsen (K), forklare hvad det hele handler om, så vi alle kan forstå det.

    Hvad betyder betænkningen for en helt almindelig dansker?

    Initiativerne, der er listet i betænkningen, vil have store økonomiske konsekvenser, og være godt for innovationen og dermed skabe arbejdspladser. Både private varmeregning og samfundets samlede energiregning vil blive mindre. Det kommer bl.a. til at ske gennem skrappere krav til energiforbruget i produkter og bygninger, skriver Bendtsen i en mail og fortsætter:

    Hvad angår styringen af dette politikområde mangler der stadig koordinering. Her har den konservative gruppe foreslået en ambitiøs model, hvor Kommissionen gør mere ud af at overvåge medlemsstaternes indsats på området, og får beføjelse til at afvise de nationale handlingsplaner, hvis ikke de stemmer overens med den overordnede 20%-målsætning.

    Hvad har været det sværeste i processen? Hvor er det gået galt, og hvor er det lykkedes?

    Venstrefløjen har forsøgt at gøre energipolitik til socialpolitik. Det er lykkedes mig at inddæmme de mest vidtgående elementer af disse forslag, så vi f.eks. undgår en fælles EU-definition af energifattige. Omvendt er der kommet visse henvisninger til energifattigdom ind. Det er beklageligt, men der er kun tale om henvisninger, og ikke anbefalinger om konkrete tiltag.

    Margrete Auken

    SF: Kæmpelastbiler er “en skidt ide”

    Et af de interessante og kontroversielle elementer i betænkningen er som nævnt forslaget om at satse på modulvogntog. De ekstralange lastbiler er både blevet kaldt gigalinere og  ‘monstertrucks’. Pointen med modulvogntog er, at der skal færre biler på vejene, hvis bilerne er større og kan transportere mere. Det sparer både energi og forurening.

    Men den logik giver SF’s medlem af EU-Parlamentet og stedfortræder i parlamentets Miljøudvalg, Margrete Auken, ikke meget for.

    Det er simpelthen bare en skidt idé! Bendt Bendtsens påstand om, at gigalinerne giver mindre trafik på de overfyldte europæiske veje ignorerer det basale faktum, at billigere transport giver mere transport. Sådan virker markedet – det burde Bendt Bendtsen vide! Derudover underminerer de yderligere godstranporten på skinner, som tværtimod burde have haft kraftig og opfindsom støtte. Lobbyismen for gigalinerne har været effektiv: I Danmark har trafikministeren guflet hele chokoladekagen og kalder nu disse kæmpelastbiler for “økotransporter”, skriver Margrete Auken i en mail umiddelbart efter afstemningen.

    Margrete Auken mener, at Bendtsen-betænkningen som helhed er for svag.

    Bendt Bendtsens betænkning er alt for svag, hvis EU skal kunne leve op til de kraftige energibesparelser, som de videnskabelige CO2-reduktionsmål pålægger os. Det er imidlertid ikke kun for klimaets skyld, men også for at sikre os en stærk plads på verdensmarkedet, hvor Kina er ved at løbe med det hele. Særligt er det foruroligende, at betænkningen er meget svag på transportsektoren og energiforbruget i bygninger, som tegner sig for 40 % af EUs energiforbrug.

    Det er Bendt Bendtsen naturligvis uenig i. SF misforstår forslaget om modulvogntog, mener han.

    I Danmark har SF været med i første forlig om modulvogntogene, mens SF i Europa-Parlamentet taler imod. Det sker med begrundelser om, at det skulle lede til flere lastbiler på vejene og være hårdere for miljøet. Da to modulvogntog kan bære det samme gods som tre almindelige vogntog betyder modulvogntog færre lastbiler på vejene. Det er derfor svært at vide hvilken lommeregner, SF’erne bruger, siden de mener, at det skulle lede til flere lastbiler. Og netop fordi modulvogntog betyder færre lastbiler på vejene, betyder det også mindre CO2-udledning. Det anslås endda, at en udbredelse af modulvogntog til hele EU vil kunne skåne miljøet for ca. 5 mio. ton CO2 årligt, skriver Bendt Bendtsen til EU ZOO.

    Betænkningen fik i øvrigt stor støtte i udvalget, og Margrete Auken understreger, at der også er gode ting i teksten, der netop er blevet vedtaget.

    Hvad er det gode ved betænkningen?

    I forhold til hvad man kunne have frygtet fra den Konservative gruppe, er betænkningen rigtig god. Særligt er det godt at det på Plenar-samlingen i Strasbourg i dag snævert (336 mod 305) blev vedtaget at EU forpligter sig til et bindende mål om 20 % energi-effektivitet i 2020. Derfor støttede også den Grønne Gruppe og SF Bendt Bendtsens arbejde, skriver Margrete Auken.

    Det er vigtigt at understrege, at betænkningen er en ‘initiativ-betænkning’ og derfor ikke er bindende. Til gengæld kommer den formentlig til at spille en væsentlig rolle som pejlemærke for EU-Kommissionen, når de skal foreslå konkret lovgivning om energi-effektivitet til næste år.

    Du kan læse hele betænkningen her.

  2. Røre i skeptikernes andedam igen igen

    12. august 2009.

    De EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet kan ikke blive enige om, hvad de synes om enorme emner som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten. Spliden kan ende med at skade det gode valgresultat, EU-skeptikere over én kam fik i juni.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men ifølge britisk presse er de uenige om briternes mærkesager Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men de er uenige om "småting" som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Det handler mest om Lissabon-traktaten – den nye traktat, der formentlig bliver vedtaget i år, blandt andet efter om-folkeafstemning i Irland. Tidligere har netop Lissabon-traktaten været den fjende, der forenede EU-kritikere fra højre og venstre, ekstreme og moderate. Men nu er der igen røre i den skeptiske andedam, skriver britisk presse og theParliament.com.

    De EU-kritiske konservative i parlamentets nystiftede gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), er tilsyneladende uenige på ledelsesniveau. Gruppens to største delegationer, den polske og den britiske, har ellers haft en vældig turbulent start allerede.

    Nu forlyder det, at polakkernes leder og formanden for ECR, Michal Kaminski, ikke er imod Lissabon-traktaten. Det er ellers en mærkesag for de britiske konservative, at traktaten skal til folkeafstemning – og forkastes.

    Oven i hatten kan theParliament.com også berette, at Michal Kaminski tidligere har forsvaret den europæiske landbrugsstøtte i et interview. En anden mærkesag for de britiske konservative er at skære kraftigt ned på støtten.

    Sagen er interessant, fordi især Lissabon-traktaten tidligere har forenet skeptikerne i EU-Parlamentet, der ellers er så forskellige som dag og nat, vurderer EU ZOO. Modstanden mod traktaten var blandt andet et af de primære bindeled i den skrøbelige IND/DEM-gruppe, som JuniBevægelsen sad i.

    Hvis Lissabon-kritikerne ikke kan regne med ECR-gruppen og Kaminskís støtte, vil det svække det fælles fodslag, de ellers står til at få efter et pænt valg. Og det kan ramme kampagnen for et nej i Irland, som forventes at samle skeptikere fra flere europæiske lande.

  3. 4

    Tjubang fra dag ét hos skeptikerne

    16. juli 2009.

    Der var engang 26 britiske konservative og 15 polske konservative. De ville arbejde sammen i EU. Men så kom en af briterne til at stjæle polakkernes toppost og kalde deres leder nazist, og så blev polakken sur, og så smed briterne rebellen ud. Der er allerede rod i det EU-skeptiske eventyr.

    Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

    Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

    Ja, det er næsten for skørt til at være sandt. Allerede på førstedagen i EU-Parlamentet var der en balstyrisk stemning i den nyfødte gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der mestendels består af EU-kritiske konservative fra Storbritannien og Polen.

    Forud for det nye parlaments allerførste dag har de politiske grupper blandt andet forhandlet benhårdt om de 14 næstformandsposter i EU-Parlamentet. Alle større grupper plejer at have mindst én af de pladser, og ECR havde besluttet at indstille lederen af den polske delegation, Michal Kaminski.

    Men så gik det galt. Den britiske EU-veteran fra ECR, Edward McMillan-Scott, samlede 40 underskrifter og stillede også op. Det er en lovlig, men  utraditionel procedure. Det blev ikke mindre utraditionelt, da McMillan-Scott blev valgt. Det gjorde Michal Kaminski til gengæld ikke.

    De polske ECR-medlemmer er rasende. De britiske konservative er også rasende, og de smed øjeblikkeligt McMillan-Scott ud af partiet. For at dulme polakkernes vrede, valgte briterne desuden at overdrage formandsposten for ECR til Michal Kaminski.

    Her kunne farcen være endt. Edward McMillan-Scott har en lang karriere bag sig i EU-Parlamentet, og han havde på forhånd kritiseret, at de konservative briter forlod parlamentets største gruppe EPP for at oprette den mere EU-kritiske ECR. Derfor kunne han formentlig glide stille og roligt ind i EPP som uafhængigt medlem i løbet af nogle måneder.

    Men McMillan-Scott valgte at gå til modangreb på polakken. Til nyhedssitet theParliament.com sagde han onsdag, at han udelukkende stillede op for at undgå, at Kaminski fik en næstformandspost.

    He (McMillan-Scott, red.) said the Pole had been a member of the National Revival party in Poland for three years until 1991, a party he describes as “fascist and homophobic.”

    McMillan-Scott went on to say that the day after the group’s inaugural meeting on 24 June, he discovered that a Wikipedia entry “detailing Kaminski’s membership of the National Revival party had been removed.”

    The Briton said Kaminski “was widely known to have used anti-Semitic language” in the past.

    Det har fået Michal Kaminskis puls helt op i det røde felt. Den seneste nyhed i farcen er, at han truer McMillan-Scott med et sagsanlæg for “nazi-beskyldninger”.

    Indtil videre har gruppen ECR eksisteret officielt i tre dage.

  4. 7

    Videbæk nedtoner kristent engagement

    4. maj 2009.

    Tove Videbæk fra De Konservative nedtoner på sin hjemmeside sin baggrund i det kristelige. Politikeren, der selv regner med at blive valgt til EU-Parlamentet, er kandidat for De Konservative og har tidligere mødt modstand hos sit nye parti, blandt andet fordi hun er imod fri abort.

    Tove Videbæk afviser selv bevidst at have nedtonet sit kristelige engagement. Det kunne ellers se ud som om, at hun har forsøgt at luge ud i ord, der rimer på Jesus.

    EU ZOO kiggede forbi hendes cv og profil på hendes egen hjemmeside, www.tovev.dk, og sammenholdt dem med oplysninger fra blandt andet Wikipedia. Her er nogle eksempler på to forskellige måder at sige det samme:

    Videbæk: 2 års højskoleophold
    Wikipedia: Tove Videbæk var på Mariager Højskole, der er Pinsevækkelsens bibelskole, 1966-68

    Videbæk: Tidl. Direktør (1995-98). I perioden 1986-1998 ansat på lokal-tv stationen KKR/TV i København som translatør, chefsekretær og tv-vært, de sidste 3 år som direktør for stationen med 18 ansatte og ca. 50 frivillige.
    Wikipedia: KKR/TV står for “Københavns Kristne Radio/TV”

    Videbæk: I denne periode fik stationen flere awards fra CEVMA (en europæisk medieorganisation).
    Wikipedia: CEVMA står for “Christian European Visual Media Association”

    Videbæk: Bestyrelsesmedlem i en række frivillige humanitære og medie-organisationer.
    Wikipedia: Bestyrelsesmedlem i for blandt andet Skandinavisk Børnemission,  KLF – Kirke og Medier og Ungdomsklubben Azusa, der drives af kristne.

    Videbæk: Tidl. ”Representative” og lobbyist (2005-08) i forhold til EU for en større europæisk organisation.
    Realiteten: Tove Videbæk var lobbyist for Den Europæiske Evangeliske Alliance. Organisationen er ikke registreret hos EU’s frivillige lobbyregister.

    Det skal siges, at Tove Videbæk under fanebladet Politiske tillidshverv ikke lægger skjul på, at hun har siddet i folketinget for Kristeligt Folkeparti.

    Og Tove Videbæk afviser selv bevidst at have nedtonet sit kristelige engagement i sin profil på hjemmesiden.

    Hvis jeg har gjort det, er det ikke bevidst. Et CV er konkrete fakta og har ikke noget med værdier at gøre, siger hun til EU ZOO.

    Hendes kandidatur har skabt modstand hos nogle konservative, netop på grund af hendes baggrund hos Kristeligt Folkeparti/Kristendemokraterne.

    Jeg er stadigvæk den samme. I en af mine brochurer står der også, at jeg vil kæmpe for de kristne værdier, og jeg tror, jeg er en af de eneste kandidater, der siger det, fastholder Tove Videbæk.

    Hun skilter dog ikke med sit kristelige engagement på sin hjemmeside eller i sin valgvideo. Til gengæld har hun ikke lagt skjul på sin baggrund i en biografi om hende, som skulle udkomme denne uge. Bogen hedder “En fighter”. Hun siger dog, at det ikke er blevet lettere at være aktiv i politik og kristen på samme “med al den tale om religion ud af det offentlige rum”.

    I store dele af Europa har de konservative partier en religiøs gren, så det er næsten kun i Skandinavien, at de konservative ikke samtidig er kristelige. Hvis De Konservative får to mandater, regner Tove Videbæk med at komme til Bruxelles sammen med spidskandidat Bendt Bendtsen. Samme analyse har Altinget.

    [youtube]EHSJtK0Wyps[/youtube]

  5. V og K siger ja tak til flere flygtninge

    11. marts 2009.

    For fremtiden kommer Danmark til at tage imod asylansøgere fra overbebyrdede lande som Malta, Frankrig og Sverige. Det er retningen, som EU-Parlamentets pil peger i.

    Mens Venstre og de Konservative i Danmark kritiserer forslaget om at dele asylbyrden i unionen, så er partifællerne i EU-Parlamentet straks mildere stemt over for en fælles asylpolitik.

    Samtlige parlamentarikere fra Venstre og Konservative har stemt for en resolution, der foreslår solidaritet med de lande, der modtager mange asylansøgere. Det betyder, at lande som Danmark ender med at behandle flere asylansøgninger.
    Det er Venstre-parlamentarikerne Karin Riis Jørgensen, Anne E. Jensen og Niels Busk, samt den konservative Christian Rovsing, der har stemt for at dele asylbyrden.

    Også Socialdemokraternes medlemmer af parlamentet stemte for, men dette overrasker ikke, eftersom Socialdemokraternes udlændingeordfører, Henrik Dam Kristensen, har sagt, at han er tilhænger af en meget fælles asylpolitik i unionen.

    I resolutionen, som EU-Parlamentet vedtog tirsdag, bakker parlamentet op om EU’s Asyl- og Immigrationspagt og foreslår ekstra solidaritetsmekanismer, blandt andet så flygtninge kan flytte rundt i Europa for at “lette byrderne på nogle medlemsstater”. Selvom vi har et retsforbehold, vil Danmark være omfattet af de nye regler, medmindre vi melder os helt ud af det fælles system, der forhindrer asylshopping.

    Mogens Camre (DF) var den eneste dansker, som stemte imod.

    Opdateret: Faktuel fejl rettet. EU-Parlamentet har kompetence på området. Dette var dog kun en resolution.