1. 1

    Pause under Roskilde

    27. juni 2009.

    Kære læser.

    EU ZOO holder pause under Roskilde Festival 2009. Vi vender tilbage om en god uge.

    Både Bruxelles og Danmark har fint vejr i udsigt. Så nyd solen.

  2. 5

    Stjal piraterne vælgerne?

    25. juni 2009.
    Piraterne er kommet ind i EU-Parlamentet.

    Piraterne er kommet ind i EU-Parlamentet.

    Der var et stort rend om piraterme, men det blev gruppen De Grønne, der løb med det nyvalgte svenske medlem af EU-Parlamentet for Piratpartiet, Christian Engström. Men i processen kan et af piraternes principper have gået planken ud.

    Piratpartiet fortæller, at både de stærkt venstreorienterede i gruppen GUE/NGL og de liberale i ALDE har forsøgt at shanghaje den enlige pirat i parlamentet. Det tager Piraterne som symbol på, at deres vågmästarstrategi fungerer. Kort sagt lyder strategien, at de skal få deres egne krav igennem ved at være åbne over for alle fløje på den politiske scene.

    Piratpartiet endte med at gå med i De Grønne, hvor Christian Engström er blevet tilbudt et passende udvalg, eksempelvis LIBE, udvalget for borgernes rettigheder. Piraterne mener, at De Grønne er nemmere at være i gruppe med, fordi de på mange områder er midterpolitiske.

    Christian Engström får en uafhængig rolle. Men gad vide, hvordan Piratpartiet, der kun har få mærkesager, så vil forvalte vælgernes stemme i alle mulige andre spørgsmål? EU ZOO har ikke tæt fulgt den svenske debat, men vi har kigget i piraternes principprogram:

    För att kunna enas som rörelse tar vi inte ställning i andra politiska frågor som inte har samband med de principer vi här deklarerat.

    Men i en pressemeddelelse skriver De Grønne:

    he has indicated he will support the Greens/EFA position in areas where the Pirate Party has no agenda.

    Mon piraterne ender med at bryde principprogrammet og give deres indflydelse til De Grønne?

  3. 4

    Jubeleuropæer bliver EU-skeptiker

    .

    Jubeleuropæeren Julien Frisch er efter ét år som EU-blogger vendt på en tallerken og kalder sig nu efter valget for “EU-skeptiker”. EU er blevet et visionsløst magtspil mellem gamle, slidte mænd, mener han nu.

    Bruxelles har mistet en stærk støtte i den tyske EU-blogger Julien Frisch, der mener, at EU er blevet et magtspil og en potensforlænger for gamle mænd.

    Vi var flere læsere, der fik kaffen galt i halsen i sidste uge, da vi læste dagens indlæg fra EU-bloggeren Julien Frisch. Den tyske forsker er kendt som en af nettets mest jublende EU-støtter – indtil nu. På sin blogs et-års fødselsdag er han vendt på en tallerken – og kalder sig nu “eurofil EU-skeptiker” med en bunke bredsider som denne:

    On the one side, the EU is a PR project of technocrats who have no interest in supporting a common European identity and a genuine European democracy, and on the other side, it is the ideal supranational playing field for nationalists who always fight for “the best” of their countries instead of promoting the best for Europe as a whole, skriver Julien Frisch.

    Det er de seneste måneders EU-trummerum, der har taget pusten fra Julien Frisch. Han nævner EU-valget, som han mener var præget af visionsløse politikere, og han klager over (den sandsynlige) genudnævnelse af José Manuel Barroso som kommissionsformand, som Frisch kalder “verdens mest magtesløse leder af en supranational institution”.

    The EU is the project of power games, mostly between old, worn-out men who try to compare the length of their penises instead of caring for the interests of the continent, skriver han også.

    Læs indlægget fra Julien Frisch her: Becoming an EU-sceptic. Og følg i øvrigt hans blog, hvis du er glad for EU-nørderier.

  4. 5

    Parlamentet har fået ny magthund

    23. juni 2009.

    EU-Parlamentet skal nok byde på nye takter og god underholdning i den kommende mandatperiode, efter en ny EU-kritisk gruppe i denne uge blev sammensat. Gruppen rummer 55 medlemmer og tegner til at blive parlamentets fjerdestørste gruppe.

    De engelske konservative, the tories, udgør med 26 mandater hjørnestenen i gruppen. Briterne er fortørnede over, at deres oprindelige gruppe, den konservative EPP-ED, går ind for dannelsen af en føderation, en slags EU’s forenede stater. Så torierne brød ud.

    Daniel Hannan er en af de britiske konservative, der har været i strid med resten af den europæiske familie. (Foto: Mises Youth Club)

    Daniel Hannan er en af de britiske konservative, der har været i strid med resten af den europæiske, konservative familie. (Foto: Mises Youth Club)

    Medvirkende til briternes exit var en sag fra sidste år. En af de britiske konservative, Daniel Hannan, skabte røre i parlamentet, da han for knap to år siden anklagede parlamentets flertal for at knægte parlamentets egne regler. I samme åndedrag sammenlignede han metoden – under tyskeren og gruppefællen Hans-Gert Pötterings ledelse – med Hitlers fremgangsmåde i 1933. Lederen af EPP-ED, Joseph Daul, tog derefter initiativ til at smide Daniel Hannan ud af den konservative gruppe. I februar 2008 fik han sparket. En af årsagerne var desuden, at Daniel Hannan – til stor utilfredshed for mange af de øvrige konservative – plæderede for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

    Den nye gruppe kan få en magtfuld stilling i parlamentet. Godt nok har europæiske ledere, eksempelvis Tysklands bundeskansler Angela Merkel, ifølge The Daily Telegraph advaret de britiske eks-fæller om, at de risikerer at blive sat uden for indflydelse. Til gengæld er det ikke utænkeligt, at de kan levere de sidste mandater, der kan give et smalt borgerligt flertal i parlamentet. Det er endnu vanskeligt at få hånd på en brugbar oversigt over mandatfordelingen.

    Apropos magt, så er polakkerne fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) det andenstørste parti i den nydannede gruppe. “Anden“, som Polens præsident Lech Kaczyński bliver kaldt, er fra dette parti. PiS er kendt for at være værdikonservativt, og lederen af partiet, tvillingebroderen og tidligere premierminister Jaroslaw har talt for at diskriminere homoseksuelle. Men samtidig er de polske borgerlige kendt for lysten til at indtage en større rolle i Europa. Det kom til udtryk, da Polen satte sig selv i spidsen for østeuropæernes forsøg på at få gunstigere vilkår under klimaforhandlingerne op til EU-topmødet for et halvt år siden.

    Så vidt EU ZOO har registreret, har den danske presse blot nævnt, at Morten Messerschmidt (DF) ikke er at finde blandt gruppens 55 medlemmer. En centralt placeret kilde har tidligere sagt til Ritzau, at Messerschmidt ikke er velkommen. Det bekræfter Financial Times, skriver Politiken.

    På sin blog siger Daniel Hannan, at torierne har fundet sammen med “moderate centrum-højre partier”.

    Den nye gruppe, der bærer navnet “European Conservatives and Reformists Group”, ligger stadig i forhandlinger med andre uafhængige parlamentarikere om at melde sig under partiets paroler, skriver EUobserver.com.

    Om ikke en magthund, så lader det til at en ny vagthund i parlamentet er født.

  5. Elementet Watson

    20. juni 2009.

    De Liberales leder, Graham Watson, spiller sine kort godt for tiden. Han går målbevidst efter toppen af kransekagen i EU-Parlamentet.

    Det vil være oplagt, at de liberale i parlamentet (ALDE) bakker op om et genvalg til den konservative Jose Manuel Barroso som formand for EU-Kommissionen.

    Men Graham Watson, den liberale leder, har endnu ikke givet sin støtte til Barroso. Den store gruppe med konservative, EPP-ED, peger naturligvis på Barroso, men Socialisterne (PSE) og De Grønne (EFA) er imod. De liberale holder sig derimod tilbage.

    The EPP group now needs to decide how it wishes to build political support for its candidate amongst the other groups in the House. With the Socialists and Greens clearly putting themselves into opposition, a Centre-Right majority appears to be the only way forward, siger Graham Watson i en pressemeddelelse.

    Det er klart, at Watson vil forsøge at kæde formandstumlen sammen med sin egen drøm om at blive formand for EU-Parlamentet.

    Hør ham fortælle om sine formandsambitioner fra 1.45 i videoen:

    [youtube]DklPkdhrhBU[/youtube]

  6. De brede forligs død?

    19. juni 2009.

    Er tiden med de brede forlig ved at gå fløjten?

    I EU-Parlamentet har der længe været tradition for meget brede kompromisser. Som regel var det den konservative kolos, EPP-ED, der gik sammen med socialisterne i PSE. Idéen er, at jo mere enigt parlamentet er, jo større pres kan de folkevalgte lægge på EU-landene i Rådet.

    Nu melder socialisterne ud, at de er modstandere af et hurtigt genvalg af  den konservative kommissionsformand Jose Manuel Barroso. Kritikken går på, at parlamentet bør have en traditionel høringsperiode  – også for valget af kommissionsformand. Poul Nyrup Rasmussen har som partileder for PSE både før og efter valget gået efter struben på Barroso.

    Men socialisterne har et problem. De gik tilbage ved EU-valget, mens de borgerlige vandt terræn. Som det ser ud nu, mangler de konservative og de liberale (ALDE) blot få procentpoint for at skaffe sig et flertal. Det kan sagtens tænkes, at de kan finde nogle kumpaner blandt de små grupper og de uafhængige parlamentarikere. Socialisterne risikerer altså, at parlamentet alligevel peger på Barroso – blot uden de røde som en del af flertallet.

    Socialisterne i Europa har tabt valget, men ser ikke ud til at lade sig gå på af det. Partiet har som den næststørste gruppe i parlamentet naturligvis stadig stor magt, men risikerer i højere grad end tidligere, at EU-Parlamentet danner et alternativt, smalt flertal uden om PSE.

  7. 1

    Landbruget får ikke V-håndlanger i Bruxelles

    17. juni 2009.

    Rettet: Anne E. Jensen havde sat Økonomiudvalget som en ekstra prioritet, men sagt at hun ville fortsætte i Budgetudvalget og Transportudvalget. Niels Busk arbejdede mod importforbuddet af sælskind i Miljøudvalget.

    Når Venstre går efter udvalgsposter i EU-Parlamentet, er landbruget blevet hjemme i Danmark. Ingen af det liberale partis nye medlemmer går efter en plads i landbrugsudvalget. Der er ellers større magt i vente på EU’s største politikområde, når eller hvis Lissabontraktaten træder i kraft.

    I det gamle parlament sad landmanden Niels Busk (V) i Landbrugsudvalget.

    De tre Venstre-politikere vil gerne sidde i følgende udvalg, ifølge Altinget.dk:

    Anne E. Jensen: Transportudvalget og Budgetudvalget. Hun havde i EU ZOOs rundspørge sagt, at hendes 1. prioritet var Budgetudvalget og Transportudvalget. Og derefter Udvalget for Økonomi og Valuta. Men det sidste ønske er ikke med i Altingets artikel.

    Morten Løkkegaard: Kulturudvalget og Indre Markedsudvalget. I EU ZOOs rundspørge havde han givet indre marked som 1. prioritet og derudover frabedt sig en andenprioritet.

    Jens Rohde: Udenrigsudvalget og Industriudvalget. Han svarede ikke på EU ZOOs rundspørge.

  8. 4

    Valgets vindere og tabere

    11. juni 2009.

    Det er lidt sent at komme med et bud på valgets vindere og tabere. Det er jo gerne lige efter valget, alle står på spring for at udråbe dem. Men her kommer ranglisten, som EU ZOO ser den.

    Vi har især kigget på partier og listers egne (og vores) forventninger forud for valget, og vi har brugt mandatfordelingen som pegepind.

    Taberne først, vinderne til sidst:

    1. Radikale. De havde højst sandsynligt håbet, at de kunne vinde nogle jubeleuropæere, der var utilfredse med Venstre og Konservatives gryende skeptiker-linje. Men de havde øjensynligt forregnet sig, og slogans som “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU” er prellet af på danskerne. Formentlig også fordi der ikke har været et kendt ansigt til at sige det.
    2. JuniBevægelsen. De vidste godt, at valget ville blive vanskeligt. Med Jens-Peter Bondes afgang har de haft en udfordring foran sig i at vise danskerne, hvad Hanne Dahl står for. Men blandingen af EU-kritiske holdninger til åbenhed og bureaukrati og en venstreorienteret tilgang til miljø, energi og indvandring er ikke slået igennem – eller også har der været for mange om buddet.
    3. Konservative. Det må være en stor skuffelse for partiet, at Bendt Bendtsen ikke kunne hive et ekstra mandat med til Bruxelles, uanset hvor mange skandaler, BT kunne grave frem.
    4. Venstre. Partiet havde en stærk liste med bred appel, lige fra Morten Løkkegaard og Jens Rohdes kendis-faktor til Charlotte Antonsens solide EU-profil. De havde regnet med at få fire mandater, men fik kun tre, måske på grund af den interne uro, der fossede ud i pressen.
    5. SF. Partiet hev et ekstra mandat hjem, hvilket naturligvis er lækkert, men i SF-kredse gik snakken om et tredje mandat. I forhold til den landspolitiske situation er det ikke overraskende, at de fik to pladser.
    6. Folkebevægelsen mod EU. De fik deres mandat og vandt den dødskamp, der reelt stod mellem de to bevægelser. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er nu den eneste, der viderefører den tværpolitiske EU-skepsis i den danske delegation.
    7. Socialdemokraterne. De frygtede det værste, men fik kun en nedgang på ét mandat, så de nu har fire medlemmer. Det har ikke skortet på dystre forudsigelser i det politiske miljø, men et velsmurt kampagneapparat gav Dan Jørgensen masser af taletid. Historier om helikopterture og diætpenge fik ikke lov at eksplodere. At det er et valgforbund, der skaffede det sidste mandat, trækker dog lidt ned i Socialdemokraternes målscore.
    8. Dansk Folkeparti. Morten Messerschimdt har med det ekstra mandat og det flotte personlige stemmetal fået sig en fjer i hatten, og det giver ekstra point, at de andre partier har været hårde i deres kritik af ham. Med valgresultatet har han også gennemført et generationsskifte i DF med stor succes, som sagtens kunne være endt problematisk. Pressen er eksempelvis ikke gået kritisk til Mogens Camres arbejdsindsats de seneste fem år, og med Messerschmidt ved roret får DF en stærk og velformuleret stemme, der kan slå igennem i de danske medier.

    Da vi ikke regner med, at Liberal Alliance har haft nogle klare forventninger til valget, har vi ikke sat dem på listen. Men de fik da noget taletid.

  9. 1

    Turunen hitter i… Gæt hvor!

    .
    Emilie Turunen (SF) tegner til at blive det yngste medlem af EU-Parlamentet. (Foto: SF)

    Emilie Turunen (SF) tegner til at blive det yngste medlem af EU-Parlamentet. (Foto: SF)

    Yksi uuden EU-parlamentin nuorimmista mepeistä on 25-vuotias tanskalainen Emilie Turunen. Turusen äiti on suomalainen, mutta uusi meppi itse on varttunut Tanskassa eikä puhu suomea.

    Det er svært at forstå finsk, men det er da til at forstå, at det handler om Emilie Turunen, det nye danske SF-medlem af EU-Parlamentet. Ovenstående er indledningen til et nyhedstelegram, som Finlands variant af Ritzaus Bureau, STT, har skrevet. Hvis man googler introen, dukker der cirka 30 hits op. Det ser altså ud til, at telegrammet har været bragt bredt.

    Og hvis man bruger Google Translate får man:

    Et af de nye EU-Parlamentet mepeistä de yngste er 25-årige dansker Emilie Turunen. Turunen’s mor er finsk, men den nye MEP selv varttunut i Danmark og ikke taler finsk.

  10. 4

    Brian Mikkelsen tager fejl

    7. juni 2009.
    Brian Mikkelsen tror, at De Konservative og Venstre er pot og pande i EU-Parlamentet.

    Brian Mikkelsen tror, at De Konservative og Venstre er pot og pande i EU. (Foto: Konservative)

    Justitsminister Brian Mikkelsen (K) sagde søndag aften til DR1, at Venstre og Konservative står 100 procent sammen, både i Folketinget og i EU-politik.

    Det passer ikke, Brian Mikkelsen. Du tager 24 procentpoint fejl.

    Ifølge hvemstemmerhvad.dk stemte Konservative sammen med Venstre i EU-Parlamentet i 76 procent af sagerne de sidste fem år. Hver fjerde gang har de to partier altså været uenige. Ovenikøbet er Venstre oftere enig med De Radikale end med De Konservative.