1. 2

    Løgn og latin – og socialdemokrater

    2. oktober 2010.

    I gamle dage havde præsterne patent på at udlægge teksten i Bibelen, fordi den var skrevet i latin, som kun kleresiet og få andre kunne tale og tyde.

    I dag kan flertallet af befolkningen ikke læse EU-dokumenter, og det betyder, at nutidens EU-kyndige har et stort ansvar.

    Det ansvar lever Socialdemokraterne ikke op til, når de sender falske fakta ud i pressemeddelelser, mener EU ZOO.

    Socialdemokraterne har fire medlemmer af EU-Parlamentet og har derfor gode ressourcer i sekretariatet til at give pressen en god og anstændig behandling. Med deres sekretariatspenge kan de ansætte dygtige pressefolk, der er i stand til at servicere danske journalister på bedste vis. Det har Socialdemokraterne i øvrigt god tradition for.

    Dan Axél, der tidligere var hos DR’s Christiansborgredaktion, fik den første oktober jobbet som Socialdemokraternes pressechef i Bruxelles. Socialdemokraterne har efter sigende mere fokus på at komme i tv-mediet efter hans ankomst.

    Kedelige eksempler
    Et grelt eksempel på fejlinformation er en pressemeddelelse, som Socialdemokraterne sendte til udvalgte medier onsdag den 22. september.

    ”Det lykkedes i sidste øjeblik de Konservative i Europa-Parlamentet at få flertal for nye regler for fildeling på nettet, som bryder med borgernes helt fundamentale rettigheder. Dagens afstemning skuffer Socialdemokraterne, der havde stillet alternativt forslag,” stod der i pressemeddelelsen.

    Det var faktuelt forkert.

    En mere korrekt tekst kunne have lydt : ”Flertal for et forslag om at få nye fildelingsregler, som tillader brud med borgernes helt fundamentale rettigheder.”

    Der er blot tale om en initiativbetænkning, som altså ikke har juridisk effekt. Men hvor sexet er det? Ikke nok, har Socialdemokraterne sikkert tænkt. At der kun er en hypotetisk risiko for brud på borgernes rettigheder, men ikke noget, der ligner en reel krænkelse, er også blevet strammet væk.

    Socialdemokraterne udsendte tidligere i år endnu et kedeligt eksempel på fejlinformation. Den 24. marts udsendte Socialdemokraternes pressetjeneste i Bruxelles en mail under overskriften: ”EU tvinger Danmark til fattigdomsgrænse”.

    Selve pressemeddelelsen uddyber:

    ”Næstformanden for den socialdemokratiske delegation i Europa-parlamentet, Christel Schaldemose og socialdemokraternes EU-ordfører i Folketinget, Kim Mortensen glæder sig over, at det langt om længe er lykkedes – med EU som stærk medspiller – at få regeringen til at akceptere, at Danmark skal indføre en fattigdomsgrænse. Det sker, når statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag og fredag sætter sin underskrift på EUs store 2020 plan, der sætter rammerne for, hvor EU skal bevæge sig hen de næste ti år.”

    Problemet for Socialdemokraterne var, at EU’s stats- og regeringschefer et par dage senere satte deres underskrift på rådskonklusioner, der ikke tvang Danmark til at vedtage en fattigdomsgrænse. Det var luget ud af konklusionerne inden vedtagelsen. I realiteten var det ifølge EU ZOO’s oplysninger allerede luget ud, da Socialdemokraterne sendte pressemeddelelsen ud. Det vidste korrespondentkorpset i Bruxelles også godt. Det sker for øvrigt tit, at udkast til rådskonklusioner bliver ændret op til et topmøde. Socialdemokraterne burde derfor have haft nogle stærke forbehold med i deres pressemeddelelse.

    Om Socialdemokraterne blot var uvidende i disse to sager eller bevidst peppede deres pressemeddelelser op med fejlinformationer, vil EU ZOO ikke spekulere i. Lige meget hvad er det to kedelige eksempler, og journalister må have in mente, at de altid bør dobbelttjekke informationer fra Socialdemokraterne i Bruxelles. Eller enhver anden pressetjeneste, naturligvis.

    EU ZOO anbefaler i øvrigt, at danske EU-politikere altid tilbyder links i rigt mål med relevant, faktuel information, når de sender mails til pressen, eftersom de færreste danske journalister har styr på, hvordan de skal dobbelttjekke informationer og selv lave research på EU-stoffet.

    EU ZOO har kontaktet Socialdemokraternes pressetjeneste, og vi giver dem naturligvis mulighed for at komme til genmæle, når de svarer på vores mail.

  2. Dyreaktivister i flæsket på Danmark til november

    19. september 2010.

    Danmark kan se frem til en kamp om færøske grindehvaler i EU-Parlamentet.

    Det varsler dyreværnsorganisationen Seashepherd, der står bag en blodig kampagne mod Danmark i den Bruxelles-baserede avis European Voice, som EU ZOO beskrev i sidste uge.

    Allerede i den nærmeste fremtid vanker der mere end blot en aviskampagne med kradse billeder, oplyser kampagneleder Lamya Essemlali i en e-mail til EU ZOO.

    Vi tager grindehvals emnet op i Europaparlamentet til november. Lige nu arbejder vi på detaljerne.

    Hun holder igen med at fortælle mere om, hvordan Seashepherd konkret vil tage det op, men fortæller, at organisationen vil sende information ud til medlemmer af parlamentet.

    Dansk Folkeparti: Drabene er brutale

    Det kan være, lobbyisterne hos Seashepherd bør aflægge et besøg hos Dansk Folkepartis Anna Rosbach. I en e-mail har EU ZOO bedt de danske medlemmer af parlamentets miljøudvalg om at forholde sig til kampagnen.

    Jeg tager afstand fra den brutale måde, grinde-drabene foregår på, skriver Anna Rosbach (DF).

    Politikeren skriver dog samtidig, at hun ikke har haft tid til at sætte sig ind i kampagnens virkemidler og derfor ikke kan kommentere specifikt på den.

    100805-Bloodbath-in-Leynar-Claims-Four-Pregnant-Females-(SJ2690)

    Seashepherd hævder på organisationens hjemmeside, at fire gravide grindehvaler blev slagtet 5. august 2010. Se flere billeder fra Seashepherd her (advarsel: Propaganda).

    Flytter kamppladsen til Europa

    Lamya Essemlali fortæller, at organisationen også har skrevet et åbent brev til Dronning Margrethe i Jyllands-Posten og MetroXpress. Men nu kaster organisationen altså alle kræfter ind i EU-maskineriet.
    Er det mere effektivt at annoncere i europæiske medier for at fange opmærksomheden hos medlemmer af Europaparlamentet eller lignende?

    Præcis, lyder det korte svar fra Lamya Essemlali.

    Seashepherd mener, at grindehvalen ikke kan udelukkes fra at være udrydningstruet og derfor ikke må jagtes ifølge ‘Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’. Konventionen er underskrevet af samtlige EU-lande. Og nok står Færøerne uden for EU, men øgruppen hører under Rigsfællesskabet Danmark, pointerer Seashepherd.

    Både Færøerne og Danmark drager fordel af EU, og derfor bør begge overholde europæiske love. Det er Europas ansvar, at sørge for, at loven håndhæves i alle EU’s medlemslande og lande som drager fordel af EU.

    Det er EU-Kommissionen, som har ansvaret for, at alle lande lever op til EU’s lovgivning. De næste måneder vil afsløre, om Seashepherd satser på, at EU-Parlamentet kan lægge det fornødne pres på kommissionen, så der bliver startet en sag mod Danmark.

  3. Humor: Valgkampens vigtigste våben?

    1. oktober 2009.

    Både ja- og nej-siden i Irland forsøger at bruge humor og sarkasme som et politisk våben. EU ZOO har samlet sjove og grove plakater fra begge sider.

    NoSideuseshumour 1

    Er EU sjovt? Hvad med brystkræft? Grænserne for, hvad vi normalt forbinder med satire, bliver i den grad nedbrudt, og alle kneb gælder. Efter den irske EU-afstemning sidste år, der endte med et nej, fik netop nej-sidens kampagne ros for at bruge humor til at få budskaberne frem.

    I morgen skal Irland stemme igen, og denne gang er der hård kamp om at være dem, der ler sidst. Et af de sarkastiske kneb, som begge sider ynder at bruge, er at lave ekstreme overdrivelser i modstandernes navn.

    Ja-siden har blandt andet lavet falske plakater, der håner de katolske nej-siger fra Coir og deres dystre forudsigelser om EU og Lissabon-traktaten.

    Ja-siden har blandt andet lavet falske plakater, der håner de katolske nej-siger fra Coir og deres dystre forudsigelser om EU og Lissabon-traktaten.

    Nej-siden har hjulpet med at hænge klassiske ja-plakater op, dog med en lidt anden og mindre demokratisk tekst.

    Nej-siden har hjulpet med at hænge klassiske ja-plakater op, dog med en lidt anden og mindre demokratisk tekst.

    Også blandt humoristiske ungdomspolitikere gælder alle kneb. Her er en plakat fra unge ja-sigere.

    Også blandt humoristiske ungdomspolitikere gælder alle kneb. Her er en plakat fra unge ja-sigere.

    ...og her er den samme plakat, lettere manipuleret af den britiske EU-kritiker og blogger, Devil's Kitchen.

    ...og her er den samme plakat, lettere manipuleret af den britiske EU-kritiker og blogger, Devil's Kitchen.

  4. 1

    EU ZOO anmelder: LinguaGO

    27. september 2009.

    LinguaGOEU-Kommissionen har lavet et computerspil, der skal lære europæerne de 23 EU-sprog. Spillet er ok, men ekstremt kortlivet, mener EU ZOO.

    Nogle gange modtager journalister i deres indbakke mails, der virker så fjollede, at man bliver nødt til at læse dem og undersøge sagen. Ofte kommer disse mails fra tosser med en sag, andre gange er det pressemeddelelser fra EU-Kommissionen. Denne gang reklamerer kommissionen for et sprogspil, LinguaGO, som de netop har udviklet.

    DGT’s crossword game has successfully been used in contacts with the public for several years. Now it will make the transition to electronic format as ‘LinguaGo’, skriver EU-Kommissionen.

    I spillet er du en lille gul stjerne, der samler gaver i en labyrint. Når du har samlet alle gaver, går du videre til et nyt niveau. Finessen er, at de fleste af labyrintens vægge er ord på et af de 23 EU-sprog, som du så skal gætte for at få ekstra point. Som i alle andre 2D-labyrint-spil er der også fjender, små blå edderkopper med appetit for EU-stjerner.

    På første niveau er det hverken interessant eller innovativt, men efterhånden bliver spillet mere kompliceret og sværere at gennemføre. Den sproglige udfordring bliver større, og derfor er spillet egentlig udmærket som tidsfordriv til et enkelt besøg eller to, især for børn. Men det simple gameplay og den ekstremt kedelige grafik gør spillet kortlivet.

    Som så mange andre propagandaspil på nettet, er LinguaGO lavet til, at én nørd kan sidde og lege. Men hvis Kommissionen ville forlænge spillets levetid, burde de have åbnet op for, at flere kan spille mod hinanden samtidig – eventuelt fra forskellige EU-lande og på forskellige sprog.

    Trods den sproglige udfordring er konceptet ikke underholdende nok til at slå de hundredvis af andre spil på nettet. Inden for samme genre bliver spillet snildt overgået af nørderne hos Nitrome eller Newgrounds. Og hvis du vil have simpel netunderholdning, anbefaler vi på EU ZOO-redaktionen til enhver tid multiplayer-spillet SlimeBall frem for LinguaGO, selvom de ikke kan siges at have ret meget med hinanden at gøre.

  5. 5

    Modkraft.dk fanget i falsk propaganda

    29. juli 2009.

    Det venstreorienterede nyhedssite Modkraft.dk forveksler journalistik med propaganda i en længere artikel om EU. De seneste dage har EU ZOO skrevet om det kommende Stockholmsprogram, og i løbet af vores research stødte vi på vigtige påstande i en artikel fra Modkraft, der ikke holdt stik.

    Artiklen skaber et billede af, at magtfulde kræfter inden for EU er i gang med at udbygge et paramilitært EU-gendarmeri og iværksætte omfattende overvågning af borgerne. Men journalistikken halter.

    Det er naturligt at lave fejl som journalist, og Modkraft skal have ros for at ville rette fejlene, efter EU ZOO skrev til dem. Det tyder på, at nyhedssitet ikke har haft til hensigt at lyve. Derfor har vi undladt journalistens navn, så dette indlæg ikke skal dukke op hver gang, nogen googler hende. Når det er sagt, er det ikke i orden, at journalistik bliver farvet og propaganda-agtig, så vi sætter her en finger på fejlene.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Kritikpunkt 1: Modkraft spekulerer i stedet for at anskue problemstillingen realistisk.

    Helt overordnet angriber Modkraft Stockholmsprogrammet spøjst og spekulativt. Når Stockholmsprogrammet som planlagt vedtages til december som afslutning på Sveriges EU-formandskab, bliver det en rettesnor for EU på det retslige område fra 2010 til 2014. Programmet skal altså handle om, hvordan EU-landene eksempelvis fanger terrorister og forebygger kriminalitet, men det er endnu ikke vedtaget. Modkraft vælger at skue ud i fremtiden ved at skrive om de visioner, som en EU-inspirationsgruppe, Future Group, har udtænkt. Den britiske NGO Statewatch skrev en kritisk rapport om Future Group, som er en af artiklens vigtigste kilder. Visionerne i papiret fra inspirationsgruppen handler om, hvad der er muligt, ikke hvad der skal ske. Modkraft kunne i stedet have skrevet om det oplæg til Stockholmsprogrammet, som EU-Kommissionen har lagt frem. Det er langt mere sandsynligt, at Kommissionens forslag kommer til at danne forbillede for det endelige program, end at inspirationsgruppens mere vovede drømme gør det. Modkraft nævner kun Kommissionens oplæg i forbifarten.

    Artiklen er altså primært bygget på et mærkeligt kildevalg.

    Kritikpunkt 2: Modkraft bringer beskyldninger som fakta.

    Den skyggeagtige fremtidsgruppes hemmelige ønskeliste, som blev lækket til den britiske NGO Statewatch…

    Sådan skriver Modkraft om de to oplæg fra Future Group.  EU ZOO bad journalisten forklare, hvorfra hun vidste, at ønskelisten var hemmelig.

    Oplysning, om at ønskelisten var hemmelig, har jeg fra aktivister knyttet til ”Kortslut Stockholm Programmet”. Da oplysningen ikke er bekræftet fra andre sider, skulle det have været specificeret, at der var tale om en vurdering. Det vil blive rettet, skriver hun i en mail.

    Der er ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring ønskelisten fra inspirationsgruppen. Den består af to oplæg. Via Ministerrådets egen søgemaskine har vi fundet både oplægget til indre anliggender og til justitspolitikken. I oplægget omkring de indre anliggender står der eksplicit, at det er meningen, at offentligheden skal diskutere resultaterne. På dokumentets forside er der i dag stemplet med stort “Public”, altså tilgængeligt for offentligheden. EU ZOO fandt også oplægget omkring de indre anliggender via det tjekkiske indenrigsministerium, men det er desværre ikke muligt at læse, hvornår tjekkerne offentliggjorde dokumentet. Og The Wayback Machine har kun målinger til og med 2007 for hjemmesiden.

    Danske ComputerWorld.dk skrev i august også om Stockholmsprogrammet:

    Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
    Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
    I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.

    Det er selvfølgelig under al kritik, når Ministerrådet endnu en gang er dårligt til at dele dets papirer med borgerne. Men at kalde de to oplæg for hemmelige er ufunderet spekulation.

    Dette gruppebilleder, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig skyggeagtigt.

    Dette gruppebillede, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig "skyggeagtigt".

    Kritikpunkt 3: Modkrafts værdiladede tillægsord skal tages med et gran salt.

    Journalisten fra Modkraft gav også svar på, hvorfor hun brugte det negativt ladede tillægsord “skyggeagtig” om Future Group.

    ”Skyggeagtig” er en vending benyttet af Statewatch. At jeg også vælger at bruge den falder indenfor den frihed som ligger i den journalistiske vurdering, skriver journalisten.

    EU ZOO har fundet flere af Future Groups arbejdsdokumenter på det tyske indenrigsministeries hjemmeside. Tyskerne, der oprindeligt tog initiativ til gruppen som formandsland i 2007, udsendte endda en pressemeddelelse om udviklingen i arbejdet. Derudover offentliggjorde tyskerne et udførligt resumé af den endelige rapport om indre anliggender, dog igen uvist hvornår.

    Det kan godt være, at EU-landene ikke har gjort sig mange forsøg på at få offentligheden til at diskutere oplægget, men alt peger på, at det er direkte forkert, når Modkraft skriver, at det var hemmeligt. At det tilsyneladende kun var Tyskland, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle om arbejdet i Future Group kan skyldes, at det var Tyskland, der foreslog at nedsætte gruppen. Det er ikke nyt, at andre landes tiltag mere eller mindre er blevet syltet af de efterfølgende formandslande, der hellere vil promovere egne initiativer.

    Kritikpunkt 4: Modkraft drejer fakta og spiller på traditionel lille-lands-frygt.

    En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af Tyskland, Frankrig og Italien, afleverede sidste sommer en ønskeliste, skrev Modkraft.

    Det er rigtigt, at Future Group var uformel, men gruppen blev foreslået nedsat under et rådsmøde anført af tyskerne. Siden blev gruppen udvidet under det portugisiske formandskab i sidste halvdel af 2007. Med i gruppen var ministre fra i alt ni forskellige lande. EU’s formandskab skifter hvert halve år og for at sikre en vis form for kontinuitet samles formandslandene tre og tre i såkaldte trioer. Med i Future Group var EU-Kommissionen og ministre fra trio-landene Tyskland-Portugal-Slovenien og Frankrig-Tjekkiet-Sverige. Derudover var der på rotation ministre fra Spanien-Belgien-Ungarn, observatører fra EU-Parlamentet, Storbritannien (delen omkring indre anliggender) og Irland (delen omkring justitsområdet). Italien var altså slet ikke repræsenteret i gruppen. Eneste italiener var Franco Frattini, men han var med, fordi han indtil maj 2008 var EU’s justitskommissær, og afløseren, franske Jacques Barrot, tog derefter over.

    Modkraft erkender igen fejlen.

    At Tyskland og Frankrig ikke var de eneste medlemmer skulle være specificeret og Italien være udeladt i denne sammenhæng. Det vil blive rettet, skriver journalisten.

    Når EU ZOO gerne vil påpege fejlen, så er det naturligvis ikke, fordi et enkelt land er nævnt i en forkert sammenhæng. Det handler om, at fakta bliver præsenteret på en fejlagtig måde, så artiklen kan støtte den velkendte følelse af, at de tre mest magtfulde lande overtrumfer de små i EU.

  6. Pressestøtte får blandet modtagelse

    27. maj 2009.

    Der var masser af pengehungrende unge journalistspirer til stede, men det var alligevel så som så med opbakningen til et nyt forslag om EU-støtte til pressen, da Medie- og Journalisthøjskolen onsdag holdt paneldebat i Århus.

    Venstres kandidat til EU-Parlamentet, Anne E. Jensen, foreslog tirsdag over for Journalisten.dk, at EU bruger 22 millioner kroner på at lave en fond, der støtter journalistisk samarbejde mellem medier fra mindst tre forskellige EU-lande. Målet er at skabe en fælleseuropæisk offentlighed.

    Venstres spidskandidat, Jens Rohde, syntes umiddelbart om initiativet.

    Det lyder som en sympatisk og fornuftig ting, hvis det bare ikke medfører som krav, at politikerne i sidste ende skal sidde med som redaktører, sagde Jens Rohde.

    Hanne Dahl, JuniBevægelsens spidskandidat, kalder forslaget for propaganda.

    Det lyder meget lokkende med de 22 millioner kroner, og det her er måske ikke så populært at sige på Journalisthøjskolen, men jeg kender dét der – og det er bare propagandapenge, sagde Hanne Dahl.

    Britta Thomsen, Socialdemokraternes nummer to, understregede, at samarbejde på tværs af EU’s grænser er positivt, også for pressen.

    Jeg vil meget gerne støtte det, sagde Britta Thomsen.

    Emilie Turunen, en af SF’s spidskandidater, var ikke afklaret, da hun ikke kendte forslaget ordentligt.

    Det lyder meget sympatisk, men jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg tror ikke på en fælleseuropæisk offentlighed, vi skal have styrket de nationale (offentligheder, red.), sagde Turunen.

    Dansk Folkepartis nummer to, Kenneth Kristensen Berth, var direkte modstander:

    Vi skal have færre af denne her slags initiativer, slog han fast.

  7. 5

    Ny videopropaganda fra EU

    23. maj 2009.

    EU-Parlamentet har kastet mere humoristisk propaganda på bordet for at få europæerne til stemmeurnerne. Se de tre videoer her.

    Som EU ZOO tidligere har fortalt, så er EU-Parlamentet i gang med den største EU-kampagne nogensinde for at få os til at tage valget seriøst og bruge vores stemme. Videoerne har allerede fået ret flotte seertal på YouTube, så måske er der en sofavælger eller to, der har kigget med.

    [youtube]tlP5ekdGwik[/youtube]

    [youtube]lOP6hbs9qwY[/youtube]

    [youtube]EBF0tgQGkbQ[/youtube]

  8. Græsrødder ydmyger EU

    18. maj 2009.
    Det er pinligt for EU, at uafhængige forskere må stå for gennemsigtigheden. (Foto: Votewatch.eu)

    Det er pinligt for EU, at uafhængige forskere må stå for gennemsigtigheden. (Foto: Votewatch.eu)

    EU bruger millioner på propaganda, der skal overbevise borgerne om, at de som europæere er en del af et fantastisk projekt. Men EU spænder ben for sig selv, når journalister og borgere ikke kan finde rundt på fællesskabets hjemmesider.

    Nu har en flok ihærdige forskere lavet en overskuelig hjemmeside, www.votewatch.eu, der gør danskerne og andre europæere klogere på EU. Hvis du endnu ikke har været et smut forbi hjemmesiden, så kan det anbefales. For eksempel har tjenesten en opgørelse, der viser, at Venstres nuværende medlemmer af EU-Parlamentet stemte sammen med deres gruppeflertal i omtrent 95 procent af alle afstemningerne. Set i lyset af, at Venstres nuværende spidskandidat har lovet at stemme for danske holdninger og ikke for den liberale gruppes holdninger, så er det meget interessant.

    Det er ydmygende for EU, at det er overladt til en flok uafhængige forskere at lave den slags tjenester. En af bagmændene er en dansk kvinde, der hedder Sara Hagemann. Du kan på P1 høre hende forklare tjenestens mission.

  9. 1

    Venstre bør gribe i egen barm

    27. april 2009.
    dsc_0554

    EU-landene samler et kæmpe presseopbud, når de forhandler indbyrdes. Det samme kan ikke siges om Anne E. Jensen og hendes kolleger i EU-Parlamentet. Foto: Filip Schwartz Kirkegaard

    Anne E. Jensen, Venstres gruppeformand i EU-Parlamentet, er ude i et fint, men meget sent opgør med pressen. I sit seneste nyhedsbrev kritiserer hun først pressen for overfladisk og kedelig dækning af valgkampen. Derefter kritiserer hun EU-Parlamentet for at have et indviklet system og fokusere på EU-propaganda.

    Megen informationspolitik i EU har som sit sigte at fortælle gode historier og få folk til at ”elske” EU, men indsatsen burde være koncentreret om at gøre det let for pressen og borgerne at få overblik over, hvad der sker, og kunne finde frem til dokumenterne.

    Begge angreb er skarpt formuleret og fornuftige. Hun har fat i noget af det rigtige. Det er svært for journalister at følge det daglige arbejde i parlamentet. Men hvorfor kigger Anne E. Jensen ikke kritisk på sin egen tilgang til pressen? Hun er tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende, og alligevel har hun været en af de mere passive EU-politikere, når det gælder pressekontakt, er EU ZOOs vurdering.
    Blandt andet fik Anne E. Jensen en niendeplads ud af fjorten i EU ZOOs undersøgelse af de folkevalgtes pressetække.

    Til Anne E. Jensens forsvar må siges, at hun skam har afsat tid, når en journalist har haft ringet. Og da hun primært har arbejdet med budget og transport, har hun ikke siddet med de mest sexede sager. Men hun har alligevel kunnet være mere udfarende over for pressen. Seneste eksempel er hendes transportbetænkning, der har stor betydning for fremtidens sci-fi-systemer i bilerne. Det er både cool og relevant. Fremtidens biler kan både redde menneskeliv og klima. Hvorfor har Anne E. Jensen så ikke skaffet sig mere omtale på sagen?