1. 10

    Hvordan kærlighed til en kat vækker bekymring og glæde i Danmark

    9. oktober 2011.

    (Flickrfoto af Indiefox)

    En tale, holdt af en særdeles magtfuld, britisk kvinde er netop nu et varmt emne i det regnfulde ørige. Det er Theresa May, Storbritanniens indenrigsminister, der på de konservatives kongres lavede et rant mod Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, som Storbritannien har tilsluttet sig. Hun refererede en dom, hvor en boliviansk studerende – ifølge hende selv, ikke andre – fik lov til at blive boende i Storbritannien, fordi det ville være inhumant at adskille manden fra… sin kat.

    Det er ikke dommen i sig selv, der sandsynligvis vil vække bekymring hos politikere og danske embedsmand i etaten. Nej, det er snarere det faktum, at den magtfulde konservative minister næsten ord for ord havde lånt eksemplet fra en tale, som UKIP-leder Nigel Farage holdt tidligere i år. Det afslørede The Guardian forleden (hat tip @jacobchr).

    UKIP står for UK Independence Party. Partiet, der er Storbritanniens næststørste i EU-Parlamentet, men markant svagere i britisk politik, er stærkt EU-kritiske. EU er et foretagende, der skal besværges, mener de britiske uafhængighedspolitikere.

    Nigel Farage er sur, efter Theresa May holdt sin tale. Ikke så meget fordi, Theresa May “lånte” hans tale. Nej, han kritiserer hende for at spille for galleriet. Til syvende og sidst har Theresa May ingen intentioner om, at Storbritannien skal droppe Menneskerettighedserklæringen, udmeldes af EU eller lignende, lyder anklagen fra Nigel Farage.

    Hos de danske politikere og diplomater, der arbejder på at skaffe Danmark indflydelse i EU, må UKIP’s indflydelse på de konservative vække bekymring. Omvendt kan danske unionsmodstandere glæde sig.

    De konservative har altid været EU-skeptiske, men det brød ud i fuld flor, da de britiske konservative i EU-Parlamentet for to år siden meldte sig ud af EPP-ED, de europæiske kristenkonservative med EU-heltene  Robert Schuman og Konrad Adenauer som faderfigurer. Briterne stiftede i stedet gruppen ECR, European Conservatives and Reformists Group.

    Briternes egensindighed kommer i dag stærkt til udtryk, når EU skal behandle forslag, der er en reaktion på finanskrisen. Hvor flertallet af landende ønsker en medicin, der hedder “mere EU”, så har mange britiske konservative – og socialdemokrater – snarere et andet svar: “Ikke mere EU”. En del britiske politikere ønsker faktisk “mindre EU”.

    Her er en række aktuelle områder, hvor Storbritannien har gået enegang:

    FTT’en
    Det helt hotte emne er lige nu skatten på finansielle transaktioner (FTT), som Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen ønsker at indføre. En del lande har været betænkelige, men er efterhånden gået med på idéen. Ikke mindst med udsigt til en ekstra finansieringskilde til statskassen. Kun Storbritannien og Sverige er erklærede modstandere. Sverige havde i halvfemserne selv et lille forsøg med en FTT, der blot sendte aktiehandel ud af landet – blandt andet til Danmark. Derfor er vores søsterfolk imod. UK har ingen dårlige erfaringer, men sidder med samme frygt – netop at City of London fremover må se en masse aktiehandel flyde mod andre finansmetropoler. EU-Kommissionen har ellers foreslået, at hvis blot det ene af de to moderselskaber har hovedsæde i Europa, så skal der betales de omkring 0,1 procent skat på. Det skal forhindre aktiehandelsflugten. Men Storbritannien tror ikke, at det er en effektiv dæmning. UK har vetoret på området, og det kan tvinge de øvrige lande ud i at benytte den særlige procedure i Lissabon-traktaten. Den giver en gruppe af lande lov til at gå længere end den almindelige EU-lovgivning.

    (Flickrfoto af Jennuine Captures)

    Det europæiske finanstilsyn
    Ingen forudså finanskrisens komme. Hverken finansgiganterne, tilsynene, politikerne eller akademikerne. Det ønskede de europæiske politikere at skabe et stærkt fælleseuropæiske tilsyn, European Securities Authority (ESMA). Det skal blive bedre til atholde opsyn med de store grænseoverskridende finanskoncerner og ikke mindst opsynet med de komplicerede finansielle produkter – derivativerne. Det får ikke magt til at skride ind, men ret til at overvåge. Men nej, sagde UK, der er centrum for en meget stor del af handelen med derivativer. De havde problemer med delen, der omhandlede derivativerne. UK har dog ikke vetoret, eftersom det omhandler det indre marked. Men eftersom UK er centrum for næsten halvdelen af den globale handel med netop derivativer, blev EU-landene enige om at finde et kompromis ved et finansministermøde denne uge.

    Det forstærkede finanssamarbejde
    Ja, så er der jo hele det finansielle samarbejde.  Netop nu kæmper især Tyskland for en stærkere koordinering af de enkelte landes finanpolitik – altså landenes husholdningsbudgetter. Eurolandene skal fremover mødes til fire årlige eurotopmøder, sandsynligvis under ledelse af Herman Van Rompoy, formanden for Rådet. Danmark står uden for dette samarbejde, eftersom vi ikke er med i euroens tredje fase, altså indførelsen af euroen som møntenhed. Vi er til gengæld medlem af anden fase, hvor kronen har en fast kurs, der er lænket til euroen. Det er i modsætning til Storbritannien og Sverige, der lader kursen flyde. Det har været med til at forstærke landenes konkurrenceevne under krisen ved at gøre de pundet og den svenske krona billigere i forhold til euroen. De to lande har også sammen med nogle andre lande besluttet at stå uden for Europlus-pagten og dens finanspolitiske målsætninger om mindre statsunderskud, lavere arbejdsløshed, koordinering af skattepolitikken og lignende. Danmark er derimod med i Europlus-pagten.

    (Flickrfoto af practicalowl)

    En ny traktat?
    Unionen kan ikke forstærke det finansielle samarbejde uden en traktatændring. Det har EU-Kommissionen og Tysklands bundeskansler Angela Merkel for nyligt meldt ud. EU har ellers for nyligt fået et nyt grundlag – Lissabontraktaten – under stor møge (flere befolkninger var imod, huskes nok). Det er usandsynligt, at en ny traktatændring vil blive meget nemmere at sælge. Eftersom EU i endnu højere grad end tidligere er blevet opdelt i to grupper, vil det desuden styrke et Europa i to hastigheder. Den ene gruppe er de 17 lande i eurozonen, og så er der de 10 andre. Problemerne ved denne to-delte-model er omfattende, i hvert fald for fortalerne for europæisk integration, heriblandt Merkel selv. Hvad sker der med de lande, der ønsker at være med i euroen, men endnu ikke har fået lov? Skal de være dækket af EU17-traktaten eller EU27-traktaten? Og hvad så, hvis den nuværende traktat for EU27 også skal ændres? Kan den måske blive “fortyndet”, som de britiske konservative, der sidder på magten lige nu – sandsynligvis vil arbejde for?

    (Flickrfoto af wotthe7734)

    Danmark er lænket til Storbritannien
    For de danske politikere og diplomater, der ønsker, at Danmark sidder med ved bordet i Bruxelles, vækker udviklingen bekymring. For Danmark er ikke med i EU17. Og den nyvalgte danske regering har meldt pas på en afskaffelse af euroforbeholdet. I første omgang, altså. Så vi er med i EU10. Dem der står uden for euroen. Og det mest magtfulde land i denne gruppe er Storbritannien. Ofte giver det god mening for Danmark, eftersom vi står på linje med briterne, når det gælder en mindskelse af landbrugsstøtten, et stramt EU-budget, flere penge til forskning og stor frihed til arbejdsmarkedets parter og en række andre områder. Men den danske regering og de danske diplomater ville ikke som Theresa May have kopieret en tale, der handler om domstol, der vurderer, at det inhumant at adskille en mand fra hans kat.

    Omvendt kan EU-kritiske danskere, som Morten Messerschmidt, glæde sig over kattehistorien. Han har tidligere efterspurgt et EU i flere tempi, hvor Danmark vel at mærke er blandt de langsomme. Derfor må han glæde sig over, at den magtfulde britiske indenrigsminister lytter til taler fra Nigel Farage, der også er formand i Messerschmidts egen gruppe, European Freedom and Democracy. Farage var i øvrigt i Danmark i sidste måned og holdt tale ved Dansk Folkepartis landsmøde.

    “Vi er fremtidens politikere. Nationalt demokrati vil blive genopbygget. Vi vil sejre,” sluttede Nigel Farage talen ved landsmødet.

     

    Opdateret tirsdag klokken 19.30: Vi havde ved en fejl skrevet, at den studerende fik ophold i Danmark, men der skulle naturligvis have stået Storbritannien. Det er rettet nu, ligesom vi har tilføjet henvisning til BBC’s forklaring på de faktuelle omstændigheder i kattehistorien.

  2. Det absolut vigtigste: Bendt Bendtsen

    3. september 2011.

    Bendt Bendtsen vil skabe vækst med grøn energi. (foto: Bendt Bendtsen/Flickr)

    Mindre bureaukrati og mere grøn energi. Sådan lyder et par af parolerne fra tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K, EPP). Turen er kommet til ham i EU ZOOs rundspørge til de danske medlemmer af EU-Parlamentet om de vigtigste EU-sager frem til nytår.

    Trods sin erfaring føler eks-ministeren sig udfordret: Lovarbejdet på det økonomiske og erhvervsmæssige område er omfattende for tiden, siger han. Det er også værd at bide mærke i, at Bendt Bendtsen vil kæmpe for forholdene for små og mellemstore virksomheder. Dem har Danmark mange af.

    Tidligere har vi bragt svarene fra Anna Rosbach (uden for parti, ECR) og Emilie Turunen (SF, EFA).

    Bendt Bendtsen er medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien. Derudover er han stedfortræder i Budgetudvalget, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt  Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand samt Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.

    Redaktionen har markeret særligt interessante passager med fed skrift.

    1) Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det altoverskyggende emne bliver, hvordan EU og landene reagerer på krisen. Der findes store strukturelle problemer i landene og en uhyrlig gældssætning, og disse ting skal der tages vare på. Dermed er det vigtigere end nogensinde før at skabe gode vilkår for vores virksomheder. Vækst i virksomhederne skaber flere arbejdspladser, som medfører mere velfærd samt flere indtægter og færre udgifter for statskassen.

    Et centralt element i virksomhedernes vækst er risikovillig kapital. Det er vigtigt at tilpasse den finansielle regulering, således at den ikke hæmmer bankernes lånevillighed for meget. Et godt eksempel herpå, er det nye forslag til et nyt kapitalkravsdirektiv. Det handler om størrelsen og typen af den kapital, som banker skal fores med, før de kan foretage udlån. I Danmark er der en risiko for, at reguleringen kan ramme det danske realkreditsystem uhensigtsmæssigt, men disse former for regulering kan skade hele Europa, hvis ikke den bliver tilpasset ordentligt. Men det skal siges, at der kommer meget lovgivning på dette område i den kommende tid, så det er med at holde tungen lige i munden, hvis man skal danne sig et overblik.

    Det nye rammeprogram for forskning: Parlamentet er i gang med at levere indspark til Kommissionens arbejde om det nye forskningsprogram for 2014-2020. Jeg arbejder konkret for, at finansieringen af små- og mellemstore virksomheder skal være så smidig så mulig. De mindre virksomheder har ikke kapacitet til bureaukratiet, og der er plads til mange forbedringer i programmet.

    2) Hvad bliver det/n vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Det nye direktiv om energibesparelser. Det blev præsenteret af Kommissionen før sommerferien og skal nu behandles af Parlamentet og Rådet. Som ordfører på en tidligere rapport om energibesparelser følger jeg emnet tæt. Der ligger et stort vækstpotentiale i den grøn energiteknologi. Hvis vi samtidig kan spare på energien ved at gøre brug af energieffektive løsninger, så medfører det også markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

  3. 2

    I morgen er en historisk dag i Folketinget

    7. oktober 2010.

    I forgårs åbnede Folketinget, men i morgen kan blive en meget vigtigere dag! Europaudvalget skal nemlig tage stilling til, om de vil prøve at skyde et EU-forslag i sænk med nye regler – for første gang nogensinde.

    EU ZOO har tidligere omtalt, at det såkaldte finansudvalg i den svenske Riksdag protesterer over et nyt forslag. Det kan nemlig ende med at tvinge Sverige til at låne penge til andre EU-lande, der ikke har orden på deres egne garantier til folk, der får penge i klemme, når en bank krakker. Det er EU-Kommissionens forslag til et nyt indskydergarantidirektiv, der får svenskerne til at råbe vagt i gevær.

    Sagen er principiel og kan ende med at blive historisk. I morgen, fredag, skal Folketingets Europaudvalg på et møde analysere, om direktivforslaget strider med nærhedsprincippet – også kaldet subsidiaritetsprincippet. Det er princippet om, at en beslutning skal tages så nært på borgerne, som det er muligt – altså helst i kommunen, dernæst i regionen, dernæst i Folketinget og eventuelt så i EU eller på andet internationalt niveau, hvis det er den bedste løsning.

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    “5. Udvalgets drøftelse vedr. udtalelse og nærhedstjek af forslag til direktiv om indskudsgarantiordninger (L)”, står der i dagsordenen for mødet fredag i Europaudvalget.

    Når sagen er historisk, skyldes det, at de nationale parlamenter på papiret har fået øget deres magt i EU’s lovgivningsproces med Lissabon-traktaten.

    Hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige ni, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, altså minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen helt droppe initiativet eller gennem trummerummet med at lave forslaget om og starte forfra.

    Europa-udvalget har endnu ikke protesteret mod et direktivforslag efter den nye procedure, men der kommer efter planen flere EU-forslag, som Folketinget skal kigge kritisk på. Måske bliver sagen om indskydergarantier første gang, landenes parlamenter svinger øksen over et forslag.

    Sverige er ikke det eneste land, som har betænkeligheder med direktivet om indskydergarantier. Også de tyske parlamentarikere i Bundestag og Bundesrat har problemer med forslaget, fremgår det af oversigten hos Ipex, de nationale parlamenters sammenslutning. Det er ikke overraskende set i lyset af, at Tyskland befandt sig dårligt i situationen, hvor det store land endte med at måtte stå som garant for grækernes rådne økonomi. En del landes parlamenter mangler stadig – ligesom Folketinget – at tage stilling til, om direktivforslaget lever op til nærhedsprincippet.

    Allerede fredag skal udvalget lave nærhedstjek af et forordningsforslag om medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på deres område. Kun få nationale parlamenter har dog endnu lavet nærhedstjek på gmo-forslaget, og ingen har protesteret indtil videre.

  4. Nyt udvalg kan blive syltekrukke

    9. oktober 2009.

    Et nyt udvalg er blevet født i EU-Parlamentet: Finanskriseudvalget. Det får en levetid på et år og har til opgave at udtænke opskrifter på gode måder at nedkæmpe krisen.

    Fire danskere fra hele det danske politiske spektrum blev torsdag og fredag valgt som stedfortrædere i udvalget: Anne E. Jensen (Venstre), Bendt Bendtsen (K), Britta Thomsen (Socialdemokraterne) og Emilie Turunen (SF).

    Det giver naturligvis mulighed for nogle gode, sunde konflikter mellem de danske politikere. Dog er det ikke sikkert, at udvalgets kerneopgaver kommer til at skabe furore – eller for den sags skyld løse kriser.

    Sådan beskriver parlamentets pressetjeneste opgaverne for udvalget:

    Det nye udvalg om finanskrisen vil afholde høringer med eksperter, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra industrien for medlemslandenes regeringer og de nationale parlamenter. Udvalget vil også bidrage til vedtagelsen af lovgivning relateret til økonomi og finanskrisen ved at komme med input til de faste udvalg.

    Kort fortalt, så skal politikerne snakke om sagerne, og så skal de komme med gode råd til deres kolleger i de forskellige faste udvalg om, hvordan de skal klare ærterne. Med 45 parlamentarikere i finanskriseudvalget fra forskellige grupper og lande bliver det sikkert begrænset, hvad de kan nå af bred enighed. Det vil ikke blive revolutionerende, og de fleste forslag kan ligne  genbrug fra andre handlingsplaner. Samtidig er det langt fra sikkert, at de andre udvalg vil være lydhøre over for ideerne. Bendt Bendtsen (K) har tværtimod forfriskende høje forventninger til, hvad han vil udrette i det nye udvalg:

    Jeg vil i det nye udvalg kæmpe for danske interesser. Vi skal have lukket de europæiske statskasser, så de ikke bliver fuldstændig tømt som følge af protektionistiske tiltag. I Europa er vi kommet ud på en kraftig glidebane, hvor landende nærmest overbyder hinanden i statsstøtteordninger, og det er bl.a. i kampen  mod dette, at jeg vil gøre min stemme hørt, skriver Bendt Bendtsen i sit nyhedsbrev.

  5. 6

    Uge 40: Kom med til redaktionsmøde

    27. september 2009.

    Ugen byder på flere spændende EU-nyheder. EU ZOO indbyder for første gang til åbent redaktionsmøde, hvor vi stiller os selv spørgsmålet: Hvad sker der i den kommende uge i EU-Parlamentet, der er spændende og relevant for journalister og nørder, og hvilke danske EU-politikere er involverede?

    Mandag til onsdag byder på en fin mulighed for at komme bag retorikken hos politikerne. Budgetudvalget skal stemme om de første ændringsforslag til EU-budgettet. Det er normalt en kedelig affære, men under den første finanskrise har eksempelvis de venstreorienterede politikere råbt højt om mere og stærkere handling fra EU’s side – følger de op med ændringsforslag til budgettet? Svaret er sikkert nej. Venstres Anne E. Jensen og De Konservatives Bendt Bendtsen (stedfortræder)  sidder i udvalget.

    Danskerne er meget bekymrede over klimakrisen, og Danmark er en minimastodont inden for grøn energi. Derfor kan det være interessant, når Industriudvalget tirsdag kommer med en konklusion på statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA).  Der foregår for tiden en del lobbyarbejde på klimafeltet, så der kan godt gemme sig spændende historier mellem linjerne på en ellers tør statut. Jens Rohde (Venstre), Bendt Bendtsen og Britta Thomsen (S) har sæde i udvalget. Som journalist er det nok smartest at give et kald til Britta Thomsen først, eftersom hun er veteran i udvalget.

    Tirsdag skal Landbrugsudvalget diskutere de høje fødevarepriser i EU med EU-Kommissionen – det kan byde på en interessant diskussion, men det er næppe nok til en skarp nyhedshistorie.

    Onsdag bliver de nominerede til Sakharov-prisen, som hylder forkæmpere for frihed i bred forstand, præsenteret af Udenrigsudvalget. Det kommer vi helt sikkert til at holde øje med på EU ZOO.

    Torsdag skal det anonyme Udvalg for Andragender stemme om Den Europæiske Ombudsmands årlige rapport (2008). Det kunne være en fin anledning til at kigge på nogle af de ofte spændende og kafkaske historier om EU-borgere, der er kommet i klemme i systemet.

    Læs selv om ugen og se, hvad du synes er spændende her.

  6. Danmark nummer ét i bankstøtte

    19. august 2009.

    Højst overraskende er Danmark det land i EU med den mest vidtgående krisestøtte til bankerne. Det skriver pol.dk efter at have kigget på en opgørelse fra EU-Kommissionen.

    I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam den tonstunge EU-støtte, for eksempel til landbruget. Men Danmark er nummer ét i statsstøtte til bankerne, viser en overraskende opgørelse.

    I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam EU's massive statsstøtte, for eksempel til landbruget. Men ingen europæiske statskasser har givet så heftig garantier til bankerne som den danske, viser en overraskende opgørelse.

    Nyheden fik EU ZOO til at løfte øjenbrynene, eftersom danskerne i Bruxelles generelt ser sig selv som at være imod mere statsstøtte. Som regel kritiserer danske EU-politikere og embedsmænd eksempelvis franskmændene for at ty til statsstøtte alt for ofte. Det gælder på landbrugsområdet, men også inden for mange andre brancher. I artiklen forsøger statsstøttechef i Konkurrencestyrelsen, Preben Pettersson, da også at tale den danske garantirekord ned. Godt nok har Danmark fået godkendt den største bankpakke hos EU-Kommission, men reelt er krisepakken ikke blevet brugt til fulde, forklarer han.

  7. Stop Barroso, siger de

    20. juli 2009.

    Alt går galt, hvis EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, får lov til at fortsætte i embedet, lyder det fra netaktivister.

    En af kampagnehjemmesiderne, www.anyonebutbarroso.eu, proklamerer endda, at det er lige meget hvem, der overtager – bare Barroso ikke får lov til at blive siddende som formand, når EU-Parlamentet til september skal stemme om den nye kommission.

    Barroso bliver højst sandsynligt genvalgt. Han har bred støtte blandt medlemslandene, og efter det sviende nederlag til socialisterne i PES ved EU-valget i sidste måned, får de røde og grønne svært ved at samle et flertal i parlamentet mod portugiseren. Det er værd at  bemærke, at PES ikke blankt afviser Barroso, så det ender nok med, at de bliver spist af med nogle indrømmelser.

    Trods de få chancer for at vælte Barroso, er det sundt og prisværdigt, at han får modstand og kritik. Men hvad går kritikken ud på?

    • Barroso er konservativ. PES – med Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen – kritiserer Barroso for at være for passiv og økonomisk liberal. Hjemmesiden www.a-new-president.eu er eksponent for dette synspunkt. Den politiske gruppe De Grønne har  skitseret deres kritik, der minder om de rødes, på en overskuelig måde på hjemmesiden www.stop-barroso.eu.
    • En mere demokratisk union. Nogle debattører mener, at Barroso står for et elitært Europa, hvor tre gange nej til den nye traktat er blevet ignoreret (Frankrig 2005, Holland 2005, Irland 2008). Samtidig har EU-landene forsøgt at få parlamentet med på et hurtigt genvalg af Barroso, hvilket ville have indskrænket den demokratiske proces, lyder kritikken.

    Andre vil have åbenhed omkring valget af EU-formand af helt andre grunde. En flok jubeleuropæere kæmper via www.who-is-your-candidate.eu for, at de folkevalgte i EU-Parlamentet for fremtiden udpeger formanden for kommissionen, hvor det i dag primært er EU-landene i Rådet.

    Vi runder af med en af de Barroso-kritiske videoer, der cirkulerer for tiden. Advarsel: Plat.

    [youtube]attkfrszRbw[/youtube]

  8. Traktorer og køer mod EU

    14. juli 2009.

    Har du været i Aldi for nylig? Så ved du, at den tyske butikskæde sælger mælk til 3,50 kroner per liter. Aldi har indledt priskrigen på mælk i Danmark, men mælkekrigen raser i hele Europa. Forbrugerne klapper i hænderne, men bønderne beder EU om flere penge.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    For at fange politikernes opmærksomhed er mælkebønder fra hele EU, fortrinsvis Frankrig, troppet op i Strasbourg i dag, hvor det nyvalgte EU-Parlament mødes for første gang. Traktorer vil rulle gennem de franske gader, og køer vil marchere side om side med omkring 3000 bønder, melder nyhedssitet Euronews.

    Demonstrationen er blandt andet arrangeret af det såkaldte European Milk Board, en sammenslutning af mælkeproducenter. De skriver i en pressemeddelelse:

    The much too low milk price during months jeopardizes more and more dairy farms. Politicians should intervene, firstly by decreasing milk production and then orientating the policy of agriculture towards balanced markets and so assure farm prices covering then production costs.

    Det betyder på godt dansk, at bønderne vil have flere penge fra EU-kassen, ellers kradser de af. Og priskrigen er faktisk en helt reel trussel mod landbruget. Det hele startede med finanskrisen, den fik forbrugerne til at holde pengene tæt til kroppen, og så blev butikkerne nødt til at sænke priserne. Det er en klassisk historie, der passer på alle brancher.

    Men ifølge Politikens analytiker Niels Lunde er mælk et af de vigtigste lokkemidler for at få kunder i butikken:

    Næsten alle deres (butikkernes, red.) kunder skal have mælk. Derfor er mælken placeret længst væk i butikken, fordi du på den måde er nødt til at gå frem og tilbage, så du tvinges til at kigge på flest mulige varer, mens du er derinde.
    Af samme grund gør det særlig ondt på supermarkederne, når netop mælken er udsat for en priskrig. Det er den vare, de sælger flest af; det er deres kerneforretning.

    I går mandag besluttede de europæiske landbrugsministre at indføre yderligere statsstøtte til de trængte landmænd i form af opkøb af smør og skummetmælkspulver, skriver Berlingske.dk. Det presser priserne kunstigt op og giver flere penge i lommerne på landmændene.

    Den vigtigste EU-embedsmand på området er den danske kommissær Mariann Fischer-Boel. Hun har allerede gjort, hvad hun kan for at hjælpe bønderne ved at åbne op for statslån og for, at støttekroner kan udbetales tidligere. Det var vel at mærke før, priskrigen nåede de dimensioner, den har i dag.

    Hvordan mælkemarkedet ser ud, er EU-Kommissionen ved at analysere på. En grundig undersøgelse bliver offentliggjort den 22. juli.

  9. 2

    EU-kandidater overser finanskrisen

    6. juni 2009.

    Rod i finansregler er yt, forbrug og miljø er cool.

    Sådan er prioriteringen generelt hos de danske kandidater til EU-valget, hvis man ser på, hvor de gerne vil lægge deres indsats i EU-Parlamentet. Det viser en rundspørge, EU ZOO offentliggør i dag lørdag.

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EP)

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EPs valgkampagne 2009)

    Bankkrise, valutakrise og statsstøtte er nogle af de tunge sager, der forbindes med finanskrisen og løsningen af den. Men kun et fåtal af de danske EU-kandidater vil være med til at rydde op i finansverdenen. Det er nemlig EU-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der har de sager på dagsordenen – og det udvalg er der næsten ingen, der vil sidde i, hvis de bliver valgt.

    Det viser rundspørgen, hvor 72 ud af valgets 102 kandidater har svaret på, hvilke udvalg de har som første- og andenprioritet, hvis de bliver valgt ind i EU-Parlamentet. Det er i de 22 stående udvalg, at EU-politikerne gør det vigtigste og langt det meste af deres arbejde i parlamentet.

    Du kan downloade hele rundspørgen i læsevenligt layout og se, hvad lige præcis DIN kandidat vil arbejde med, hvis han/hun bliver valgt. Download hele undersøgelsen HER.

    Blot fem kandidater svarer, at de vil sidde i Økonomi- og Valutaudvalget. Og de opgiver det alle som en andenprioritet.

    To af kandidaterne, der ønsker plads i udvalget, har gode chancer for at blive valgt. Det er Venstres Anne E. Jensen og Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen.

    Jeg vil gerne sørge for, at Poul Nyrup Rasmussens gode arbejde omkring regulering af kapitalfonde bliver fulgt til dørs. Vi skal have indført et loft over finanschefernes lønninger, vi skal have åbenhed omkring deres regnskaber og vi skal have lukket skattehullerne, siger Dan Jørgensen til EU ZOO.

    Hvis Dan Jørgensen får plads i Økonomi- og Valutaudvalget, får han en tung arv at løfte. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har siddet i udvalget indtil nu, hvor han er blevet kendt for sin kapitalfond-betænkning – der handler om at regulere finansmarkedet, inklusiv kapitalfonde som dem, der har købt TDC. Og det er et af eksemplerne på, at der også er forskel på rød og blå i finansdebatten, og at et af slagene står i lige netop Økonomi- og Finansudvalget.

    Det er et vigtigt udvalg, ikke mindst på grund af finanskrisen. Men jeg forstår ikke, at socialdemokraterne fokuserer så meget på kapitalfondene. De er ikke en del af problemet, det er bankerne, siger Anne E. Jensen til EU ZOO.

    Økonomi- og Valutaudvalget skal også arbejde med statsstøtte. Undervejs i krisen har det været et stort emne, hvor meget finansstøtte de enkelte lande må give til deres industrier. Blandt andet fór Tjekkiets premierminister Mirek Topolanek i flint efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ville give statsstøtte for milliarder af euro til de franske bilfabrikanter, hvis de lovede kun at fyre personale i udlandet.

    Til gengæld banker der et stort hjerte i de danske EU-kandidater for miljøet. Knap hver tredje vil gerne i parlamentets Miljøudvalg.

    Det vigtige miljøudvalg beslutter stort set al miljølovgivning i EU, derfor vil jeg gerne sidde der, skriver Louise Feilberg fra Venstre i sin kommentar til rundspørgen.

    Populariteten gælder på tværs af partierne. Det er generelt de mest kendte udvalg, der hitter. En anden topscorer er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Også Udenrigsudvalget er populært, selvom EU-Parlamentet stort set ingen direkte indflydelse har på EU’s politik over for resten af verden. Men med Lissabon-traktaten, der formentlig bliver vedtaget imens de nye EU-politikere sidder i Bruxelles, får EU-Parlamentet mere indflydelse på udenrigspolitikken.

    Udvalgene har en vigtig funktion i EU-Parlamentet, fordi det er her, alle lovforslagene bliver behandlet først og længst. Her stiller parlamentarikerne ændringsforslag, de debatterer og de føler hinanden på tænderne. Når en lovtekst lander i den store sal, hvor alle skal stemme om at vedtage eller forkaste den, er langt det meste allerede klappet af politikerne imellem. Det er kun de mest kontroversielle spørgsmål, der kan skabe sved på panden i den sidste debat og afstemningen i plenarsalen, der som regel foregår i den franske by Strasbourg.

    Derfor kan det også være svært at vælge sit udvalg som EU-kandidat. Emilie Turunen, SF’s nummer to med fine chancer for at blive valgt, har hele valgkampen haft bekæmpelse af kvindehandel som sin absolutte mærkesag. Men hun har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket udvalg hun kan gøre den største forskel i på netop det område. Hun er endt med at vælge Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU ZOOs rundspørge.

    Da jeg ikke er sikker på, præcist hvilket udvalg, der er mest at hente i i forhold til kvindehandel, så vil jeg IKKE lægge mig fast på dette område. Det må jeg se på, når/hvis jeg bliver valgt, skriver Emilie Turunen i en kommentar til rundspørgen.

    Andre udvalg er decideret upopulære. Det absolut mindst populære udvalg er dét udvalg, der behandler borgernes klager til EU. Ingen af de 72 kandidater, der har svaret, har sagt, at de vil sidde i Udvalget for Andragender, der tager sig af de utilfredse borgere, hverken som første- eller andenprioritet.

    Det er i øvrigt parlamentets politiske grupper, der umiddelbart efter valget sætter sig sammen og fordeler deres udvalgsposter. Det er meget almindeligt, at hver parlamentariker sidder i to stående udvalg, det ene som fuldgyldigt medlem og det andet som stedfortræder, men medlemmer af parlamentets små grupper må ofte tage flere opgaver på deres skuldre. Omvendt kan der være færre pladser til medlemmer af de store grupper. De Konservatives spidskandidat ved dette valg, Bendt Bendtsen, har kun opgivet én prioritet.

    Min førsteprioritet er at arbejde inden for det område jeg var minister gennem 7 år, så det er ITRE Industri, Forskning og Energi. Jeg påregner at få mit ønske opfyldt, skriver Bendt Bendtsen i sin besvarelse.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se EU-kandidaternes andenprioritet.

    ...Og her kan du se de danske EU-kandidaters andenprioritet.

  10. 6

    Pressen vil på støtten

    21. april 2009.
    EU ZOO interviewer Aidan White

    I et interview med EU ZOO kræver lederen af de europæiske journalister, at politikerne skal støtte pressen, lige som de har støttet bankerne.

    Journalistikken er en hjørnesten i det europæiske demokrati, men bliver fuldstændig overset af politikerne.
    Det er en fejl, og i stedet skal medierne have massiv statsstøtte for at komme helskindede igennem krisen, siger den internationale journalistchef i et provokerende interview med EU ZOO.

    “Det er simpelthen umuligt at tale om fremtiden for demokratiet i Europa uden at tale om fremtiden for de europæiske medier. Men der er stor mangel på respekt for det, den europæiske journalistik betyder for vores samfund,” siger Aidan White og former en jordklode med hænderne.

    Aidan White er generalsekretær i det internationale journalistforbund, IFJ. Han er en hyggelig gråhåret herre, men da EU ZOO møder ham tirsdag eftermiddag, skælder han ud. Han er frustreret over EU og politikerne, der i hans øjne ikke tager journalistikken seriøst. Tværtimod overser de medierne fuldstændig, når de kaster sig ud i milliardstore redningsplaner for banker og bilfabrikker. Ifølge Aidan White skal pressen også have massiv statsstøtte – for samfundets skyld.

    “Vi er nødt til at nytænke forholdet mellem de europæiske medier og staten. Hvis den private sektor ikke længere kan se et overskud i mediebranchen, hvorfor skal de så betale og støtte pluralistiske og publicistiske medier? Løsningen er mere statsstøtte,” siger han.

    Aidan White er fra det meget liberale Storbritannien, så det kommer ikke bag på ham, at de europæiske journalister bliver kritiseret for at kræve, at pressen kommer på støtten. Da EU ZOO møder ham i Danmark, spørger vi også kritisk ind til, om det er den uafhængige journalistik, der må lide for pengenes skyld.

    Frygter du ikke, at det går ud over mediernes uafhængighed, hvis de skal reddes med statsstøtte?

    “Det mest skrækindjagende, jeg kan forestille mig, er at staten styrer medierne. Det allermest skrækindjagende ville være, hvis EU-Kommissionen styrer medierne. Det må aldrig ske. Vores vigtigste hensyn midt i alt det her er, at statsstøtten ikke må have nogen som helst indflydelse på den uafhængige og kritiske journalistik.”

    EU-Kommissionen giver jo allerede penge til journalister, blandt andet ved at uddele priser. Men det er ofte med et politisk formål, for eksempel ved at belønne en journalist, der har fået sat en vigtig EU-historie på dagsordenen i sit hjemland. Tror du på, at der er penge at hente, uden at der stilles modkrav?

    “Det er helt klart en udfordring, men vi er i fuld gang. Jeg har allerede mødtes med de tre største grupper i EU-Parlamentet, og de er positive over for at gøre noget. I Danmark, såvel som alle andre vestlige demokratier, giver staten penge til museer, teatre, kunst og kultur. Det betyder ikke, at staten kræver, at kunsten tilgodeser statens interesser. Hvis vi kan støtte kulturen på den måde, bør vi i hvert fald også kunne redde journalistikken,” siger Aidan White.

    For at få politikerne til at gøre noget, har Aidan White og de europæiske journalister også sendt et brev ud til medlemmer af EU-Parlamentet, ifølge EU Observer. Og de er i gang med at arrangere en konference for at få emnet på dagsordenen i Bruxelles.

    EU ZOO fangede Aidan White, da han besøgte Danmark for at tale til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde på Fyn.