Hvordan kærlighed til en kat vækker bekymring og glæde i Danmark

9. oktober 2011

(Flickrfoto af Indiefox)

En tale, holdt af en særdeles magtfuld, britisk kvinde er netop nu et varmt emne i det regnfulde ørige. Det er Theresa May, Storbritanniens indenrigsminister, der på de konservatives kongres lavede et rant mod Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, som Storbritannien har tilsluttet sig. Hun refererede en dom, hvor en boliviansk studerende – ifølge hende selv, ikke andre – fik lov til at blive boende i Storbritannien, fordi det ville være inhumant at adskille manden fra… sin kat.

Det er ikke dommen i sig selv, der sandsynligvis vil vække bekymring hos politikere og danske embedsmand i etaten. Nej, det er snarere det faktum, at den magtfulde konservative minister næsten ord for ord havde lånt eksemplet fra en tale, som UKIP-leder Nigel Farage holdt tidligere i år. Det afslørede The Guardian forleden (hat tip @jacobchr).

UKIP står for UK Independence Party. Partiet, der er Storbritanniens næststørste i EU-Parlamentet, men markant svagere i britisk politik, er stærkt EU-kritiske. EU er et foretagende, der skal besværges, mener de britiske uafhængighedspolitikere.

Nigel Farage er sur, efter Theresa May holdt sin tale. Ikke så meget fordi, Theresa May “lånte” hans tale. Nej, han kritiserer hende for at spille for galleriet. Til syvende og sidst har Theresa May ingen intentioner om, at Storbritannien skal droppe Menneskerettighedserklæringen, udmeldes af EU eller lignende, lyder anklagen fra Nigel Farage.

Hos de danske politikere og diplomater, der arbejder på at skaffe Danmark indflydelse i EU, må UKIP’s indflydelse på de konservative vække bekymring. Omvendt kan danske unionsmodstandere glæde sig.

De konservative har altid været EU-skeptiske, men det brød ud i fuld flor, da de britiske konservative i EU-Parlamentet for to år siden meldte sig ud af EPP-ED, de europæiske kristenkonservative med EU-heltene  Robert Schuman og Konrad Adenauer som faderfigurer. Briterne stiftede i stedet gruppen ECR, European Conservatives and Reformists Group.

Briternes egensindighed kommer i dag stærkt til udtryk, når EU skal behandle forslag, der er en reaktion på finanskrisen. Hvor flertallet af landende ønsker en medicin, der hedder “mere EU”, så har mange britiske konservative – og socialdemokrater – snarere et andet svar: “Ikke mere EU”. En del britiske politikere ønsker faktisk “mindre EU”.

Her er en række aktuelle områder, hvor Storbritannien har gået enegang:

FTT’en
Det helt hotte emne er lige nu skatten på finansielle transaktioner (FTT), som Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen ønsker at indføre. En del lande har været betænkelige, men er efterhånden gået med på idéen. Ikke mindst med udsigt til en ekstra finansieringskilde til statskassen. Kun Storbritannien og Sverige er erklærede modstandere. Sverige havde i halvfemserne selv et lille forsøg med en FTT, der blot sendte aktiehandel ud af landet – blandt andet til Danmark. Derfor er vores søsterfolk imod. UK har ingen dårlige erfaringer, men sidder med samme frygt – netop at City of London fremover må se en masse aktiehandel flyde mod andre finansmetropoler. EU-Kommissionen har ellers foreslået, at hvis blot det ene af de to moderselskaber har hovedsæde i Europa, så skal der betales de omkring 0,1 procent skat på. Det skal forhindre aktiehandelsflugten. Men Storbritannien tror ikke, at det er en effektiv dæmning. UK har vetoret på området, og det kan tvinge de øvrige lande ud i at benytte den særlige procedure i Lissabon-traktaten. Den giver en gruppe af lande lov til at gå længere end den almindelige EU-lovgivning.

(Flickrfoto af Jennuine Captures)

Det europæiske finanstilsyn
Ingen forudså finanskrisens komme. Hverken finansgiganterne, tilsynene, politikerne eller akademikerne. Det ønskede de europæiske politikere at skabe et stærkt fælleseuropæiske tilsyn, European Securities Authority (ESMA). Det skal blive bedre til atholde opsyn med de store grænseoverskridende finanskoncerner og ikke mindst opsynet med de komplicerede finansielle produkter – derivativerne. Det får ikke magt til at skride ind, men ret til at overvåge. Men nej, sagde UK, der er centrum for en meget stor del af handelen med derivativer. De havde problemer med delen, der omhandlede derivativerne. UK har dog ikke vetoret, eftersom det omhandler det indre marked. Men eftersom UK er centrum for næsten halvdelen af den globale handel med netop derivativer, blev EU-landene enige om at finde et kompromis ved et finansministermøde denne uge.

Det forstærkede finanssamarbejde
Ja, så er der jo hele det finansielle samarbejde.  Netop nu kæmper især Tyskland for en stærkere koordinering af de enkelte landes finanpolitik – altså landenes husholdningsbudgetter. Eurolandene skal fremover mødes til fire årlige eurotopmøder, sandsynligvis under ledelse af Herman Van Rompoy, formanden for Rådet. Danmark står uden for dette samarbejde, eftersom vi ikke er med i euroens tredje fase, altså indførelsen af euroen som møntenhed. Vi er til gengæld medlem af anden fase, hvor kronen har en fast kurs, der er lænket til euroen. Det er i modsætning til Storbritannien og Sverige, der lader kursen flyde. Det har været med til at forstærke landenes konkurrenceevne under krisen ved at gøre de pundet og den svenske krona billigere i forhold til euroen. De to lande har også sammen med nogle andre lande besluttet at stå uden for Europlus-pagten og dens finanspolitiske målsætninger om mindre statsunderskud, lavere arbejdsløshed, koordinering af skattepolitikken og lignende. Danmark er derimod med i Europlus-pagten.

(Flickrfoto af practicalowl)

En ny traktat?
Unionen kan ikke forstærke det finansielle samarbejde uden en traktatændring. Det har EU-Kommissionen og Tysklands bundeskansler Angela Merkel for nyligt meldt ud. EU har ellers for nyligt fået et nyt grundlag – Lissabontraktaten – under stor møge (flere befolkninger var imod, huskes nok). Det er usandsynligt, at en ny traktatændring vil blive meget nemmere at sælge. Eftersom EU i endnu højere grad end tidligere er blevet opdelt i to grupper, vil det desuden styrke et Europa i to hastigheder. Den ene gruppe er de 17 lande i eurozonen, og så er der de 10 andre. Problemerne ved denne to-delte-model er omfattende, i hvert fald for fortalerne for europæisk integration, heriblandt Merkel selv. Hvad sker der med de lande, der ønsker at være med i euroen, men endnu ikke har fået lov? Skal de være dækket af EU17-traktaten eller EU27-traktaten? Og hvad så, hvis den nuværende traktat for EU27 også skal ændres? Kan den måske blive “fortyndet”, som de britiske konservative, der sidder på magten lige nu – sandsynligvis vil arbejde for?

(Flickrfoto af wotthe7734)

Danmark er lænket til Storbritannien
For de danske politikere og diplomater, der ønsker, at Danmark sidder med ved bordet i Bruxelles, vækker udviklingen bekymring. For Danmark er ikke med i EU17. Og den nyvalgte danske regering har meldt pas på en afskaffelse af euroforbeholdet. I første omgang, altså. Så vi er med i EU10. Dem der står uden for euroen. Og det mest magtfulde land i denne gruppe er Storbritannien. Ofte giver det god mening for Danmark, eftersom vi står på linje med briterne, når det gælder en mindskelse af landbrugsstøtten, et stramt EU-budget, flere penge til forskning og stor frihed til arbejdsmarkedets parter og en række andre områder. Men den danske regering og de danske diplomater ville ikke som Theresa May have kopieret en tale, der handler om domstol, der vurderer, at det inhumant at adskille en mand fra hans kat.

Omvendt kan EU-kritiske danskere, som Morten Messerschmidt, glæde sig over kattehistorien. Han har tidligere efterspurgt et EU i flere tempi, hvor Danmark vel at mærke er blandt de langsomme. Derfor må han glæde sig over, at den magtfulde britiske indenrigsminister lytter til taler fra Nigel Farage, der også er formand i Messerschmidts egen gruppe, European Freedom and Democracy. Farage var i øvrigt i Danmark i sidste måned og holdt tale ved Dansk Folkepartis landsmøde.

“Vi er fremtidens politikere. Nationalt demokrati vil blive genopbygget. Vi vil sejre,” sluttede Nigel Farage talen ved landsmødet.

 

Opdateret tirsdag klokken 19.30: Vi havde ved en fejl skrevet, at den studerende fik ophold i Danmark, men der skulle naturligvis have stået Storbritannien. Det er rettet nu, ligesom vi har tilføjet henvisning til BBC’s forklaring på de faktuelle omstændigheder i kattehistorien.

Relaterede artikler:

  1. Danmark nummer ét i bankstøtte
  2. Dyreaktivister i flæsket på Danmark til november
  3. Der er langt fra Danmark til Auken og Turunen

10 kommentarer »

  1. Jeg må have sovet i timen, siden jeg ikke har hørt den historie med katten før.

    Kommentar by Nikolaj — 10. oktober 2011 @ 00:37

  2. Et lille spørgsmål til de dybdeborende journalister: Er historien om bolivianeren med katten i Danmark sand eller en and? (eller noget midt imellem)

    Kommentar by Pelle — 10. oktober 2011 @ 08:02

  3. Så vidt jeg kan læse mig til berør episoden med katten ikke Danmark – og Guardian har også afvist i artikler, at det skulle være muligt.

    http://www.guardian.co.uk/politics/reality-check-with-polly-curtis/2011/oct/04/reality-check-cat-theresa-may?INTCMP=ILCNETTXT3487

    og

    http://www.guardian.co.uk/law/2011/oct/04/theresa-may-wrong-cat-deportation?INTCMP=ILCNETTXT3487

    Kommentar by Julian — 10. oktober 2011 @ 13:39

  4. @Pelle: Du er alt for skarp til denne blog. Historien er ifølge BBC falsk.

    http://www.bbc.co.uk/news/mobile/uk-politics-15171980

    Meeeeen, det ændrer nu ikke på vores histories kerne: UKIPs påvirkning på Tories.

    Kommentar by Filip Schwartz Kirkegaard — 10. oktober 2011 @ 16:47

  5. @Nikolaj: For at fortælle historien lidt mere uddybende, så handlede det åbenbart om, at den bolivianske studerende for at dokumentere sit forhold til en kvinde i Storbritannien fortalte om deres fælles kat. Den hedder for øvrigt Maya.

    Kommentar by Filip Schwartz Kirkegaard — 10. oktober 2011 @ 16:50

  6. Men det fremgår ikke på nogen måde, om denne historie skulle have noget som helst med Danmark at gøre?

    Jeg tror ikke på, DF havde accepteret sådan en afgørelse.

    Kommentar by Mathias Schwartz Kirkegaard — 10. oktober 2011 @ 17:11

  7. @Filip
    Nej det ændrer ganske rigtigt ikke på historien om Toryernes “lån” fra en UKIP-tale… det styrker den vel nærmere?

    Hertil kommer i øvrigt, at EU spillede en hidtil uset stor rolle på dette års partikongres for de britiske konservative… og at Cameron selv flere gange langede ud efter EU.

    Kommentar by Pelle — 11. oktober 2011 @ 07:31

  8. Men er ECR egentlig EU-modstandere? Uanset retorikken?
    http://www.publicserviceeurope.com/article/972/is-the-ecr-group-really-that-eurosceptic

    Kommentar by Mathias Schwartz Kirkegaard — 11. oktober 2011 @ 16:44

  9. @Julian:
    Du har naturligvis fuldstændig ret. Det var en kedelig tastefejl, at der stod “Danmark”. For øvrigt skal jeg beklage, at din kommentar først kommer på en dag efter, at du har skrevet. Den var fanget i spamfilteret.

    Kommentar by Filip Schwartz Kirkegaard — 11. oktober 2011 @ 18:45

  10. @Mathias

    ECR gruppen har mig bekendt aldrig bekendt sig til EU-modstanden. Men som navnet mere end antyder, er der vist et stort ønske om reform af EU ;-)

    … i grundlaget for gruppen skrives det, at man er non-federalist http://ecrgroup.eu/policy-prague.asp … hvilket jo er noget andet end at være imod EU som sådan.

    Kommentar by Pelle — 12. oktober 2011 @ 10:31

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.


Wikipedia om Morten Messerschmidt (DF)

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980) er cand.jur. og medlem af Folketinget indtil den 19. juni 2009 for Dansk Folkeparti. Han blev valgt i Århus Amtskreds ved folketingsvalget den 8. februar 2005, hvor han fik 3.812 personlige stemmer. Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 var han spidskandidat for Dansk Folkeparti og fik 284.500 personlige stemmer hvilket er det næststørste antal ved et dansk EU-parlamentsvalg.