Højst overraskende er Danmark det land i EU med den mest vidtgående krisestøtte til bankerne. Det skriver pol.dk efter at have kigget på en opgørelse fra EU-Kommissionen.

I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam EU's massive statsstøtte, for eksempel til landbruget. Men ingen europæiske statskasser har givet så heftig garantier til bankerne som den danske, viser en overraskende opgørelse.

Nyheden fik EU ZOO til at løfte øjenbrynene, eftersom danskerne i Bruxelles generelt ser sig selv som at være imod mere statsstøtte. Som regel kritiserer danske EU-politikere og embedsmænd eksempelvis franskmændene for at ty til statsstøtte alt for ofte. Det gælder på landbrugsområdet, men også inden for mange andre brancher. I artiklen forsøger statsstøttechef i Konkurrencestyrelsen, Preben Pettersson, da også at tale den danske garantirekord ned. Godt nok har Danmark fået godkendt den største bankpakke hos EU-Kommission, men reelt er krisepakken ikke blevet brugt til fulde, forklarer han.

Inden den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten, har Irland ændret sine stramme regler for, hvad TV og radio må bringe. Den tidligere regel om præcis lige meget taletid til begge sider bliver erstattet af mere lempelige, men indviklede regler for journalisternes arbejde. Medierne har stadig mundkurv på og må slet ikke dække folkeafstemningen dagen før eller på selve valgdagen.

De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, hver gang der er folkeafstemninger.

I de fleste vestlige lande ville prioritering og journalistik ellers betragtes som noget, der lå inden for den “redaktionelle frihed”. Og reglerne i Irland er et klokkeklart brud på princippet om en fri presse, mener EU ZOO. Men medierne i Irland er vant til lidt af hvert, og derfor er den nye stak censur-regler faktisk alt i alt en lempelse.

Baggrunden først: Sidste gang, der var folkeafstemning om Lissabon-traktaten i Irland, gjaldt reglen om, at begge sider skulle have nøjagtigt lige meget taletid i tv og radio. Det betød, at selvom der var stort flertal for et ja i det politiske parnas, fik den noget mindre nej-bevægelse lige så meget dækning. Og nej-bevægelsens frontfigur Declan Ganley, der var ukendt før folkeafstemningen, blev gang på gang interviewet over for forskellige politiske modstandere, hvilket gav ham masser af eksponering. Afstemningen endte som bekendt med et nej, og ja-siden brokkede sig voldsomt over systemet.

Nu har den irske stat så lavet reglerne om forud for den nye folkeafstemning, der afholdes den 2. oktober i år. Reglerne udstedes af Broadcasting Commission of Ireland (BCI), og reglerne gælder for TV- og radiostationer, skriver Irish Times. EU ZOO har nærlæst det nye regelsæt.

Den vigtigste ændring er, at reglen om præcis lige meget taletid til begge parter i dag-til-dag-nyheder er pillet ud. Til gengæld er den erstattet af den floromspundne formulering, at medierne skal ”være fair over for alle interesser og [dækningen skal] foregå på en gennemsigtig måde”.

Mundkurvs-reglen står til gengæld ved magt. Den betyder, at tv- og radiomedierne ikke må bringe andet end rent faktuelle informationer om folkeafstemningen fra klokken 12.01 dagen før, indtil valgstederne lukker 2. oktober klokken 22.

During the moratorium period, broadcasters should ensure that, other than factual information pertaining to the polling process and related matters, broadcast output does not include any material which relates directly to the content of the Treaty of Lisbon and/or the constitutional amendments associated with the Treaty.

I regelsættet understreger BCI, at tv- og radiostationerne skal tage sig i agt for aviserne, der ikke er omfattet af forbudet, og at reglerne også gælder “breaking news” – altså uanset hvor vigtig en hændelse, der sker, må det ikke fortælles, hvis det har en forbindelse til folkeafstemningen.

Reglen om lige meget taletid til begge parter er i øvrigt kun afskaffet i dag-til-dag-udsendelserne, ikke i debatprogrammer eller “political party programmes” – præsentationsprogrammer. Det betyder, at man stadig skal sørge for at alle parter er ligeligt repræsenteret, enten i samme udsendelse eller ekstraordinært i næste udsendelse med samme forventede seer- eller lyttertal. Og i debatprogrammer med publikum er det mediets ansvar at sikre, at de spørgsmål og kommentarer, der kommer fra almindelige mennesker, er fuldstændigt balancerede.

På EU ZOO er vi glade for ikke at arbejde som tv- eller radioreportere i Irland, når en så historisk begivenhed overhovedet ikke må dækkes, imens den finder sted. Til gengæld er det en unik mulighed for bloggere og netfolk til at fortælle nyhederne i løbet af valgdagen, når de andre broadcast-medier har mundkurv på.

De EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet kan ikke blive enige om, hvad de synes om enorme emner som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten. Spliden kan ende med at skade det gode valgresultat, EU-skeptikere over én kam fik i juni.

Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men de er uenige om "småting" som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

Det handler mest om Lissabon-traktaten – den nye traktat, der formentlig bliver vedtaget i år, blandt andet efter om-folkeafstemning i Irland. Tidligere har netop Lissabon-traktaten været den fjende, der forenede EU-kritikere fra højre og venstre, ekstreme og moderate. Men nu er der igen røre i den skeptiske andedam, skriver britisk presse og theParliament.com.

De EU-kritiske konservative i parlamentets nystiftede gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), er tilsyneladende uenige på ledelsesniveau. Gruppens to største delegationer, den polske og den britiske, har ellers haft en vældig turbulent start allerede.

Nu forlyder det, at polakkernes leder og formanden for ECR, Michal Kaminski, ikke er imod Lissabon-traktaten. Det er ellers en mærkesag for de britiske konservative, at traktaten skal til folkeafstemning – og forkastes.

Oven i hatten kan theParliament.com også berette, at Michal Kaminski tidligere har forsvaret den europæiske landbrugsstøtte i et interview. En anden mærkesag for de britiske konservative er at skære kraftigt ned på støtten.

Sagen er interessant, fordi især Lissabon-traktaten tidligere har forenet skeptikerne i EU-Parlamentet, der ellers er så forskellige som dag og nat, vurderer EU ZOO. Modstanden mod traktaten var blandt andet et af de primære bindeled i den skrøbelige IND/DEM-gruppe, som JuniBevægelsen sad i.

Hvis Lissabon-kritikerne ikke kan regne med ECR-gruppen og Kaminskís støtte, vil det svække det fælles fodslag, de ellers står til at få efter et pænt valg. Og det kan ramme kampagnen for et nej i Irland, som forventes at samle skeptikere fra flere europæiske lande.

Argh! Hvordan finder jeg mit EU-dokument?

EU er et digitalt rod. Selv hos Folketingets EU-Oplysning har de svært ved at hitte rundt i EU’s forskellige databaser og søgefunktioner, fortalte en medarbejder engang til en af EU ZOOs skribenter. Så også dér bruger de kommercielle søgemaskiner.

Spørgsmålet er så, hvilken af de tre mest kendte søgemaskiner (Google, Yahoo, Bing), der giver dig dét EU-dokument, du har brug. EU ZOO har undersøgt sagen med en blindtest, som vi blev opmærksomme på via ComON.dk.

Første testsøgning er alfa og omega for journalister: “eu commission spokespersons”. Vinderne er Google og Yahoo, hvis første hit begge var en brugbar oversigt over talspersonerne i kommissionen. Sidstepladsen går til Microsofts Bing, der dog fik samme resultat som hit nummer to.

Anden søgning er et vildskud af et forsøg på at finde opholdsdirektivet, der blev meget omtalt efter sidste års Metock-dom. Vi søger på: “eu directive on residence”. Vinderen er Yahoo, der giver adgang til brugbare sider i både andet og tredje hit. Nummer to er Google, og som nummer tre kommer Bing.

Den sidste testsøgning er et forsøg på at finde en betænkning, som en dansker har forfattet. Vi søger på Anne E. Jensens: “eu parliament report intelligent traffic system”. Vinderen er Google, der i første hit giver rapporten. De to andre søgemaskiners resultater var skuffende.

Konklusionen på EU ZOOs hurtige tjek er, at Google er søgemaskinen, der bedst kender EU. Yahoo får en ok andenplads, imens Bing halter bagefter.

En ung kristelig politiker fra Norge, Inger Lise Hansen, skrev på sin blog for nyligt, at de rige lande snart må tage sig sammen og gøre noget for de fattige. Hun håber, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) får lavet nye aftaler, så de fattige lande kan handle med de rige i Vesten.

Men i en kommentar på bloggen fra én, der kalder sig Jan, bliver hun haglet ned:

Inger Lise Hansens innlegg er ganske ironisk i og med de hoeye tollbarrierene paa landbruksprodukter som Krf stoetter, skriver Jan.

I Norge er det nemlig ikke EU, der får skylden for landbrugspolitikken, da broderfolket ikke er medlemmer. Det er den norske stat. Det interessante ved den debat er, at de norske politikere og partier har langt sværere ved at tørre landbrugsstøtten af på EU, fordi de selv direkte vedtager den i det nationale parlament – i Danmark er det nemmere at skyde skylden på EU.

EU-kritikeren Jens-Peter Bonde roser sin politiske modstander Svend Auken for at gøre EU lettere at kontrollere for danskerne.

Det er blandt andet Svend Aukens fortjeneste, at de danske politikere har fået mere kontrol over EU via Folketingets Europaudvalg. Dét skriver Jens-Peter Bonde, mangeårig EU-kritiker i JuniBevægelsen, om den afdøde tidligere minister og S-formand. De rosende ord falder i et læserbrev i Jyllands-Posten.

Svend Auken og Niels Helveg var med til at skabe europaudvalget for at kontrollere skiftende regeringers forhandlinger i EU.

Siden har 25 af de nu 27 landes parlamenter fået egne repræsentanter til at rapportere hjem fra Bruxelles. Det er ikke mindst SA’s fortjeneste, at Danmark igen kom foran ved at indføre åbne møder i Folketingets Europaudvalg. Siden 6/9 2006 kan danske borgere følge med – nu også fra stuen. SA har sikret, at den aktivistiske EU-domstol følges tæt fra Europaudvalget.

Han fik også etableret fællesmøder mellem Europaudvalget og de danske parlamentsmedlemmer.

Der er ikke noget i vejen med at bruge sin godt begavede hjerne, men Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti har bragt sig selv i uføre ved at bruge sin magt til vennetjenester.

Først skrev Politiken, at Morten Messerschidt har skrevet til Udlandsvaccinationen for at få en af de knappe vacciner mod den berygtede influenza H1N1 til sig selv og sin kæreste, bakkesangeringen Dot Wessman. Hans argument var, at han besidder et hverv, hvor han rejser meget. Han vil gerne kunne opretholde sin arbejdsindsats, skrev han. Han forklarer selv, at han havde misforstået reglerne. Han troede, at alle i en særlig risikogruppe kunne få en vaccine, men det er kun svagelige og personer i vigtige samfundsmæssige erhverv, såsom buschauffører og sundhedspersonale, der kan få vaccinen, skriver Berlingske Tidende.

Den næste vennetjeneste handler om en rutsjebane, som kæresten og hendes familie har opført på Dyrehavsbakken. DR Nyheder skriver, at Morten Messerschmidt på kærestens vegne skrev til Lyngby-Tårbæk Kommune for at fremskynde en byggetilladelse. Morten Messerschmidt kaldte det i brevet “stærkt kritisk”, at Lyngby-Taarbæk Kommune har udskudt godkendelsen af rutschebanen. Samme dag giver kommunen en bygge- og gravetilladelse. Lyngy-Taarbæks borgmester, Rolf Aagard Svendsen, afviser, at tilladelsen blev givet, fordi Messerschmidt pressede på. Det var sagens substans, der gjorde udfaldet, siger han.

Morten Messerschmidt selv afviser, at der er noget i vejen.

Hvis nogle af mine venner kommer og beder om juridisk bistand til en sag, så hjælper jeg dem. Det synes jeg er helt naturligt. Man skal jo ikke være afskåret fra at foretage sig andet end politik, fordi man er medlem af Folketinget, siger Morten Messerschmidt til DR Nyheder.

Hvis det er så naturligt, at en politiker hjælper sine venner på den måde, så er det interessant, at der ikke kommer flere af den slags sager frem i lyset. Enten er det ikke naturligt, eller også er der mange – journalister og embedsmænd – der er ekstra kritiske over for Messerschmidt.

Prisen til vinderen af en ny fotokonkurrence, som EU-Kommissionen står bag,  er 5000 euro, altså 37. 250 kroner. Men alle, der sender billeder ind, tillader samtidig, at EU-Kommissionen frit må bruge billederne til markedsføring.

Det får Pressefotografforbundets formand, Lars Lindskov, til at fraråde sine medlemmer at deltage. Det skriver Journalisten.dk.

Det er helt i orden, at vinderbillederne publiceres. Men når alt indsendt materiale frit kan offentliggøres, så bryder jeg mig ikke om det. Hvis de vil bruge flere billeder, så må de aftale det med fotografen bagefter og finde en pris, siger han.

Læs mere om konkurrencen “Imagine a new world” her.

Hvis flere havde samme køretøjspræferencer som dette barn, så ville vi måske udlede mindre C02 i Danmark. (Foto: Milan Jurek)

Et smørhul. En nation af cyklister. Miljøbevidste helt ind til knoglerne.

Vi, danskerne, kan godt lide at se os selv som et folk, der beskytter naturen. Så er det godt, at EU-Kommissionen afslører de ubehagelige fakta. I sit seneste blogindlæg reklamerer Stavros Dimas, EU’s miljøkommissær, for en oversigt over miljøfakta.

Nogle tal overrasker. På den ærgelige måde.

For eksempel er danskerne dårlige til at købe miljørigtigt, når de køber nye biler. Vi ligger på en 13. plads. Folkefærd som portugiserne, italienerne, malteserne og polakkerne køber mindre CO2-udledende biler end danskerne.

Og så ligger vi helt nede på en 20. plads, når det gælder CO2-udledning i alt per indbygger.