1. 2

    Altinget: Vi er afhængige af statsstøtte

    24. august 2011.

    Rasmus Nielsen har selv en fortid som redaktør af EF-Kommissionens nordiske blade fra 1983-85. (foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget)

    Udsigten fra redaktionslokalerne er Christiansborgs ridebane. Alligevel har Altinget også et internationalt udsyn. I et par år har den kendte nyhedsportal for politiske beslutningstagere kørt portalen Altinget | EU. Men nu lover Altinget at forbedre EU-dækningen, samtidig med at de vil kræve betaling ligesom på de øvrige portaler.

    Vi har stillet nogle spørgsmål, der grundet valgtravlhed på Borgen blev mailet, til chefredaktør, udgiver og stifter Rasmus Nielsen fra Altinget.dk.

    Hvordan vil I dække EU-spørgsmål med portalen?

    Vi har delt Altinget | EU op i en åben (gratis) del og en betalingsdel. Den gratis oplyser bredt med debat og om EU-bevægelserne
    mens abonnementsdelen skriver grundige artikler med vægt på professionelle læseres interesser, herunder lobbyisme og andre former
    for interessevaretagelse.

    Hvem er jeres læsere?

    Det er alle dansksprogede med særlig interesse i europæisk politik og EU-beslutninger.

    Hvad efterspørger jeres læsere?

    Grundig, kritisk og uvildig journalistik med fokus på nichen: EU-politik.

    Vil I også bruge tid på selvstændig, undersøgende journalistik?

    Ja, vi har ansat journalist, cand.scient.pol. Morten Øyen til formålet. Han skal skrive nyheder, analyser og portrætter.

    Hvordan løber det rundt økonomisk?

    Vi satser på salg af årsabonnementer og kan i løbet af ét til to år se, hvor det bærer hen ad.

    Er der penge i EU-journalistik?

    Normalt nej.

    I har fået 1.145.000 kroner i støtte fra Europa-Nævnet siden 2009 . Hvad bruger I pengene på, og hvorfor har I brug for de penge?

    Vi bruger bevillingerne til projekter med andre aktører, der får en del af midlerne, samt til at opbygge og videreudvikle Altinget | EU, helt overskyggende den gratis,
    åbne del.

    Vil I en dag kunne producere EU-journalistik uden statsstøtte?

    Nej, det tvivler jeg på. Vores konkurrenter, især DR og aviser, er massivt, konkurrenceforvridende understøttede – læs: langt mere end os, og så længe det sker, er der en sammenhæng mellem støtte og EU-dækning.

    Her er holdet bag Altingets EU-portal

    - Journalist og daglig redaktør af Altinget | EU og Altinget | Fødevarer, Morten Øyen Jensen. Morten er 26 år, er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og har en MA i International Journalism fra City University i London.

    - Portalkoordinator på Altinget | EU, Kristoffer Hecquet. Kristoffer er 30 år og er kandidat i Historie og Europastudier fra Aarhus og Vilnius universiteter og har erfaringer fra Udenrigsministeriet, EU-Parlamentet, Nyt Europa og er desuden EU-konsulent hos FFD.

    - Researcher på Altinget | EU, Signe Marie Enghave. Signe er 24 år og har en BA i Tysk og Europæiske Studier fra CBS.

    - Researcher på Altinget | EU og Altinget | Fødevarer, Ida Synnestvedt. Ida er 23 år og er BA i Engelsk og Europæiske studier fra CBS.

  2. 7

    EU vil ikke tvinge flag på landsholdstrøjerne

    16. august 2011.

    “Det danske landshold kan tvinges til at spille i trøjer med EU-flaget på. Det bliver konsekvensen, hvis et forslag bliver vedtaget i EU i næste uge.”

    Sådan skrev Ekstra Bladet fredag 8. juli. Historien om, at Danmark kan tvinges til at bære EU-flag på trøjerne, indtog agurketiden med fuld kraft. Du kan blandt andet læse historien her og her.

    Det kunne være interessant, hvis det var på trapperne. Det er der bare ikke dokumentation for at hævde.

    Tværtimod er det meget usandsynligt, at forslaget nogensinde bliver vedtaget. Og tvang har aldrig været forslagsstillerens hensigt. Det viser et kritisk kig på sagen.

    Historien rullede den 8. juli og handlede om et forslag, der skulle stilles i EU-Parlamentets Kulturudvalg den 13.-14. juli. Her skulle udvalget debattere betænkningen ’Den europæiske dimension i sport’.

    Der står i stort set alle mediers dækning, at udvalget ”skal beslutte”, om de støtter forslaget. Det er ikke korrekt. Andre medier skriver, at udvalget har vedtaget forslaget. Det er heller ikke korrekt. Spørgsmålet blev på udvalgsmødet debatteret, ikke stemt om. Det fremgår af EU’s interne system, at udvalget først skal beslutte sig den 5. oktober i år.

    Messerschmidt skælder EU ud

    Men bekymringen består, for i betænkningen står:

    ”Ordføreren foreslår, at det europæiske flag vises ved større sportsbegivenheder inden for EU og foreslår, at det fremstår på sportsudøvernes trøjer i medlemsstaterne.”

    På baggrund af den formulering sendte Morten Messerschmidt (DF) en pressemeddelelse ud den 8. juli, hvor han tog skarpt afstand fra ideen.

    “Er der da slet intet, vi må have for os selv – uden at EU skal politisere?” siger han blandt andet.

    Samme dag var historien stor i flere britiske medier, blandt andet på forsiden af tabloidavisen Daily Express. Briterne var også bekymrede for, at EU skulle tvinge de gule stjerner på landsholdstrøjerne.

    Han vil ikke tvinge landsholdet i EU-tøj

    Men hvad vil forslaget reelt betyde for landsholdstrøjerne?

    De fleste medier brugte ordet ’tvang’ i deres dækning, blandt andre TV 2, hvor historien tilsyneladende startede: ’Han vil tvinge landsholdet i EU-tøj’, hed deres første overskrift om sagen. En lang række andre medier fulgte trop med formuleringer, der lugtede af, at EU vil tvinge landsholdet til at bære EU-flag.

    Santiago Fisas Ayxela (EPP-ED) vil gerne have EU-flag på fodboldtrøjerne. Men 'tvinge' vil han ikke. (Foto: EPP-ED)

    Ham, der vil ”tvinge landsholdet i EU-tøj”, er den konservative spanier, Santiago Fisas Ayxela. Han har skrevet forslaget til betænkningen. Men Fisas Ayxela sagde direkte i sin tale, da han fremlagde det:

    “Man kunne forestille sig, at man på idrætsdragterne ud over det nationale også kunne have det europæiske flag. Men det skal selvfølgelig ikke være en forpligtelse. Det er op til de enkelte lande og klubber, om de vil have det eller ej.”

    Talen ligger ikke på udvalgets hjemmeside på skrift, men kan ses i videooptagelsen.

    Han vil altså ikke tvinge landsholdet til at bære EU-flag. Han understregede tværtimod under debatten, at det skulle være “en frivillig ordning”, hvis det overhovedet blev vedtaget.

    Ikke-bindende forslag til et forslag

    Det er også interessant at kigge på sandsynligheden for, at forslaget overhovedet bliver vedtaget. Der er tale om ét punkt i betænkningen, nummer 26.

    Vil det blive vedtaget i Kulturudvalget? At dømme ud fra debatten til udvalgets møde, er det usandsynligt, men langt fra umuligt. Det vil vise sig, når Parlamentet vender tilbage efter ferie.

    Vil det blive vedtaget i EU-Parlamentet? Hvis udvalget siger ja, så skal forslaget overleve Parlamentets plenarsal. Usandsynligt, men ikke umuligt.

    Vil det så blive til lov? Det er vigtigt at understrege, at det er et forslag til en initiativbetænkning. Det er et ikke-bindende lovforslag, som Parlamentet kan foreslå. Hvis det vedtages af de folkevalgte, bliver det sendt til Kommissionen, der så skal overveje at lave et ”rigtigt” lovforslag ud af det. Ofte sker det ikke, og ofte sker det i en meget ændret version. Kommissionen skal i højere grad tage hensyn til, om forslaget kan vedtages af både Parlamentet og Rådet.

    Selv hvis Kommissionen beslutter at lave en lov, hvor de foreslår at tvinge EU-flag på fodboldtrøjerne, skal forslaget slippe igennem Ministerrådet. Vil de nationale regeringer stemme ja til sådan et forslag? Vil de kunne tåle det i de nationale debatter?

    Selv hvis man er jubeloptimist på forslagets vegne, så er det meget usandsynligt, at det bliver vedtaget.

    Gå selv på jagt

    Hvis du selv vil grave mere i sagen, kan du finde alle mødedokumenter fra det pågældende møde her.

    Her er betænkningen om sport.

    Og her er hele mødet på video, hvor politikerne debatterede spørgsmålet. Debatten om sport begynder cirka 9 et halvt minut inde i optagelsen. Danske Morten Løkkegaard deltager også i debatten.

  3. 3

    EU's hemmelige maskinrum slår til igen

    6. oktober 2010.

    EU skal skære sit CO2-udslip med 30 procent i stedet for 20 i år 2020. Det kræver EU-Parlamentets Miljøudvalg. Ikke overraskende. Måske afgørende. Endnu et principielt slagsmål udspiller sig i EU’s hemmelige maskinrum.

    Her på EU ZOO har vi været ivrige efter at slå pressen i hovedet, når EU-Parlamentet er blevet overset. Derfor skal der falde ros til Jyllands-Posten for at skrive om et opgør blandt de folkevalgte, der kan vise sig at blive interessant.

    Med et snævert flertal har Miljøudvalget besluttet at kræve en mere ambitiøs klimapolitik.

    Dan Jørgensen (S) har formentlig spillet en væsentlig rolle i, at Jyllands-Posten har opdaget et principielt klimaslagsmål allerede i EU-Parlamentets udvalg.

    Dan Jørgensen (S) har formentlig spillet en væsentlig rolle i, at Jyllands-Posten har opdaget et principielt slagsmål om klima allerede i parlamentets udvalg.

    EU-Parlamentets udvalg er stedet, hvor de folkevalgte mødes og forhandler politikken på plads, diskuterer højlydt og slås for deres mærkesager – inden et forslag, en såkaldt betænkning, ligger klar. Det sker ikke i den store plenarsal i Strasbourg, hvorfra vi ellers altid ser tv-transmissioner og skåltaler.

    Der er 22 stående udvalg i parlamentet i alt, og de er en slags hemmelige maskinrum for politikudviklingen i EU. Ikke hemmelige i den forstand, at man ikke må vide noget om dem, men hemmelige i den forstand, at det er de færreste, der er opmærksomme på, hvor megen magt, de rutter med. Eller det vil sige, lobbyisterne og de politiske medarbejdere møder talstærkt op til udvalgsmøderne, har EU ZOO erfaret. Det skorter til gengæld på journalister.

    Det er i øvrigt ikke til at sige, om slaget om 20 eller 30 procent CO2-nedslag bliver en stor krig, et mindre slag eller ingenting.

    Men sagen er et kroneksempel på en konflikt mellem rød og blå, hvor et snævert flertal afgjorde første runde, og hvor lobbyister fra tungindustrien nu står på spring sammen med de europæiske konservative for at slå forslaget til stramningerne ihjel. Det kan godt blive spændende, og det er en god historie for pressen. Også selvom det “kun” foregår i et udvalg indtil nu.

    Væsentligheden bunder også i, at Miljøudvalget faktisk har megen reel magt. Deres anbefalinger går ofte igennem og bliver vedtaget af hele EU-Parlamentet, selvom Miljøudvalget generelt går ind for strammere regler end gennemsnittet.

    I denne sag er det dog også værd at bemærke, at det er et forslag til en initiativbetænkning. Det betyder, at den ikke er juridisk bindende, men en opfordring til EU-Kommissionen om at lave lovgivning på området.

    Der ligger mest magt i de udvalg, der arbejder med emner, som EU-Parlamentet har stor indflydelse på. Det gælder blandt andet miljø, hvorimod eksempelvis Udenrigsudvalget traditionelt har været mindre magtfulde – og derfor også mindre efterspurgt at sidde i.

    EU ZOO lavede en stor rundspørge til samtlige danske EU-kandidater ved valget i 2009, hvor vi undersøgte, hvilke udvalg, der var mest populære. Det viste sig klart og tydeligt, at forbrug og miljø som mærkesager lå i den absolutte top. De to udvalg, ‘Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’ samt ‘Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed’ er både blandt de mest magtfulde og de mest profilerede. Derfor er de også værd at holde et vågent øje med.

  4. 2

    Løgn og latin – og socialdemokrater

    2. oktober 2010.

    I gamle dage havde præsterne patent på at udlægge teksten i Bibelen, fordi den var skrevet i latin, som kun kleresiet og få andre kunne tale og tyde.

    I dag kan flertallet af befolkningen ikke læse EU-dokumenter, og det betyder, at nutidens EU-kyndige har et stort ansvar.

    Det ansvar lever Socialdemokraterne ikke op til, når de sender falske fakta ud i pressemeddelelser, mener EU ZOO.

    Socialdemokraterne har fire medlemmer af EU-Parlamentet og har derfor gode ressourcer i sekretariatet til at give pressen en god og anstændig behandling. Med deres sekretariatspenge kan de ansætte dygtige pressefolk, der er i stand til at servicere danske journalister på bedste vis. Det har Socialdemokraterne i øvrigt god tradition for.

    Dan Axél, der tidligere var hos DR’s Christiansborgredaktion, fik den første oktober jobbet som Socialdemokraternes pressechef i Bruxelles. Socialdemokraterne har efter sigende mere fokus på at komme i tv-mediet efter hans ankomst.

    Kedelige eksempler
    Et grelt eksempel på fejlinformation er en pressemeddelelse, som Socialdemokraterne sendte til udvalgte medier onsdag den 22. september.

    ”Det lykkedes i sidste øjeblik de Konservative i Europa-Parlamentet at få flertal for nye regler for fildeling på nettet, som bryder med borgernes helt fundamentale rettigheder. Dagens afstemning skuffer Socialdemokraterne, der havde stillet alternativt forslag,” stod der i pressemeddelelsen.

    Det var faktuelt forkert.

    En mere korrekt tekst kunne have lydt : ”Flertal for et forslag om at få nye fildelingsregler, som tillader brud med borgernes helt fundamentale rettigheder.”

    Der er blot tale om en initiativbetænkning, som altså ikke har juridisk effekt. Men hvor sexet er det? Ikke nok, har Socialdemokraterne sikkert tænkt. At der kun er en hypotetisk risiko for brud på borgernes rettigheder, men ikke noget, der ligner en reel krænkelse, er også blevet strammet væk.

    Socialdemokraterne udsendte tidligere i år endnu et kedeligt eksempel på fejlinformation. Den 24. marts udsendte Socialdemokraternes pressetjeneste i Bruxelles en mail under overskriften: ”EU tvinger Danmark til fattigdomsgrænse”.

    Selve pressemeddelelsen uddyber:

    ”Næstformanden for den socialdemokratiske delegation i Europa-parlamentet, Christel Schaldemose og socialdemokraternes EU-ordfører i Folketinget, Kim Mortensen glæder sig over, at det langt om længe er lykkedes – med EU som stærk medspiller – at få regeringen til at akceptere, at Danmark skal indføre en fattigdomsgrænse. Det sker, når statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag og fredag sætter sin underskrift på EUs store 2020 plan, der sætter rammerne for, hvor EU skal bevæge sig hen de næste ti år.”

    Problemet for Socialdemokraterne var, at EU’s stats- og regeringschefer et par dage senere satte deres underskrift på rådskonklusioner, der ikke tvang Danmark til at vedtage en fattigdomsgrænse. Det var luget ud af konklusionerne inden vedtagelsen. I realiteten var det ifølge EU ZOO’s oplysninger allerede luget ud, da Socialdemokraterne sendte pressemeddelelsen ud. Det vidste korrespondentkorpset i Bruxelles også godt. Det sker for øvrigt tit, at udkast til rådskonklusioner bliver ændret op til et topmøde. Socialdemokraterne burde derfor have haft nogle stærke forbehold med i deres pressemeddelelse.

    Om Socialdemokraterne blot var uvidende i disse to sager eller bevidst peppede deres pressemeddelelser op med fejlinformationer, vil EU ZOO ikke spekulere i. Lige meget hvad er det to kedelige eksempler, og journalister må have in mente, at de altid bør dobbelttjekke informationer fra Socialdemokraterne i Bruxelles. Eller enhver anden pressetjeneste, naturligvis.

    EU ZOO anbefaler i øvrigt, at danske EU-politikere altid tilbyder links i rigt mål med relevant, faktuel information, når de sender mails til pressen, eftersom de færreste danske journalister har styr på, hvordan de skal dobbelttjekke informationer og selv lave research på EU-stoffet.

    EU ZOO har kontaktet Socialdemokraternes pressetjeneste, og vi giver dem naturligvis mulighed for at komme til genmæle, når de svarer på vores mail.

  5. 3

    Kom til konference med EU ZOO

    1. oktober 2010.

    I morgen lørdag afholder Oplysningsforbundet DEO en stor konference om EU og journalistik, og EU ZOO er med.

    Konferencen er målrettet journaliststuderende, men der er nok stof til eftertanke for journalister og EU-interesserede i bred forstand.

    Til konferencen vil redaktører fra Politiken, DR P1 og magasinet NOTAT blandt andet debattere fremtidens EU-journalistik, Mads Brügger kommer og fortæller om sin og Mikael Bertelsens omdiskuterede (og lidt mærkelige) dokumentarserie Quatraro-mysteriet. Medieforsker Mark Blach-Ørsten siger noget om nutidens EU-journalistik. Og så er der debat mellem tre MEPere.

    EU ZOO er både at finde blandt tilhørerne og blandt foredragsholderne. Nyhedsbloggens medstifter Andreas Marckmann Andreassen holder foredrag lige efter Blach-Ørsten om fremtidens EU-journalistik. Han vil blandt andet opfordre til at vende nyhedskriterierne på hovedet, når journalister skriver om EU.

    Du kan få en smagsprøve på synspunkterne i klummen “Elefanter i pyjamas”, der er skrevet kort før EU-valget i 2009 på opfordring fra Magasinet Vision.

    Andreas Marckmann Andreassen har også skrevet en 16-siders interview-baseret håndbog med fakta, tips og tricks om det at skrive om EU, når du er journalist. Håndbogen uddeles på konferencen. Vi skal nok linke til den bagefter.

  6. Løkkegaard: Jeg holder ferie i agurketiden

    7. september 2010.

    Morten Løkkegaard holder ferie i agurketiden, og synes i øvrigt, at statistik er dovenskabsjournalistik. Læs V-politikerens svar på EU ZOOs undersøgelse af medietække over sommeren.

    EU ZOO undersøgte i sidste uge, hvor megen medieomtale, de 13 danske folkevalgte i EU-Parlamentet har høstet i den danske agurketid. Listen kan du se i sin fulde længde her.

    Morten Løkkegaard bryder sig ikke om kvantitativ statistikjournalistik.

    Morten Løkkegaard bryder sig ikke om kvantitativ statistikjournalistik.

    I bunden af listen lå blandt andet journalist og tidligere studievært Morten Løkkegaard. Selvom han kender spillereglerne i pressen, landede han på en tredjesidsteplads.

    EU ZOO spurgte ham hvorfor, da han besøgte en konference arrangeret af Europabevægelsen for at debattere EU i medierne.

    Når jeg har ferie, så holder jeg ferie. Det er så det, I har valgt at kalde agurketid, sagde Morten Løkkegaard.

    Han kritiserede også i meget kraftige vendinger den gren af journalistikken, hvor man laver undersøgelser baseret på optællinger – en metode, der var en del af den undersøgelse, EU ZOO præsenterede.

    Der er nogen, der prøver at tælle op og lave såkaldte undersøgelser på kvantitative data. Det så vi også med Jyllands-Postens fejlagtige historie. Nu ved jeg godt, at I (EU ZOO, red.) også har kigget på det kvalitativt, altså hvad mediedækningen faktisk handlede om, og det skal I ikke høre et ondt ord for. Men statistik, det er dovenskabsjournalistik. Bare op med stængerne og så trykke på computeren, i stedet for at lave noget selv, sagde Morten Løkkegaard.

    Den historie fra Jyllands-Posten, som Løkkegaard henviser til, kårede de mest dovne danske MEP’er. Her landede Bendt Bendsen (K), Jens Rohde (V) og Morten Løkkegaard i toppen – altså som dem, der deltager i færrest plenarmøder og skulle være mindst flittige. Alle tre politikere har anfægtet metoden, der ligger til grund for artiklen.

  7. 5

    Hvorfor gider medierne ikke EU?

    1. september 2010.

    Hvordan kan man mase EU ind i de danske medier?

    Det ældgamle spørgsmål bliver fredag genoplivet på en konference arrangeret af den danske Europabevægelse. En række danske EU-journalister fortæller, og tidligere formand for EU-Parlamentet (og tidligere studievært) Pat Cox kommer. Bagefter er der debat med blandt andre EU-parlamentariker for Venstre (også tidligere studievært) Morten Løkkegaard, der arbejder på at hjælpe en fælles EU-offentlighed på vej.

    EU ZOO er med på konferencen.

  8. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  9. 2

    Søndergaard vs. Mørkets Kræfter

    2. oktober 2009.
    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Ministrene kan ikke bare smide penge til højre og venstre, når de mødes, uden at give en forklaring. Det var budskabet fra budgetkontroludvalget i EU-Parlamentet, da de torsdag for anden gang udskød godkendelsen af Rådets regnskab for 2007.  Det skrev Ritzaus Bureau torsdag (telegram fundet via Berlingske.dk).

    I næsten 40 år har der ellers været en stiltiende gentlemanaftale om, at EU-parlamentet ikke kiggede rådets regnskab efter i sømmene og vice versa. Men den aftale blev ophævet, da Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU blev formand for Budgetudvalget, skrev Ritzau.

    Historien er vigtig og interessant, selv om Ritzau havde fået nogle detaljer galt i halsen. For det første sidder Søren Søndergaard ikke i Budgetudvalget (BUDG), der arbejder med kommende budgetter. Søndergaard sidder i Budgetkontroludvalget (CONT), der forsøger at afsløre korruption og andet skidt. Budgetkontroludvalget, der tidligere kaldtes COCUBU, blev en anelse mere kendt dette forår, da DR’s Mads Brügger og Mikael Bertelsen lavede dokumentaren Quatraro Mysteriet. For det andet er Søren Søndergaard ikke formand, men rapporteur, også kaldet pennefører, på denne sag.  Så slem var Ritzaus fejl nu heller ikke, og de rettede den da også senere samme dag.

    Nu til sagen: I april stemte et bredt flertal i EU-Parlamentet for Søren Søndergaards betænkning, der afviste at godkende regnskabet for ministrenes udgifter i Rådet i 2007. Ministrenes administration havde nægtet at give en officiel forklaring på en del uklarheder, blandt andet hvorfor der var flyttet penge fra tolkningstjenesten til rejsebudgettet. I 2006 blev der overført 12.672.984 euro til rejseposten, og budgetkontroludvalget krævede svar på, hvor mange penge, der var blevet flyttet i 2007. Nu har Rådet givet en forklaring, men en uofficiel én af slagsen. Budgetkontroludvalget har derfor valgt at udskyde vedtagelsen af regnskabet for at tygge lidt på de uofficielle forklaringer.

    På sin blog giver Søren Søndergaard en fin beretning om det komplekse EU’ske tystys-diplomati; et diplomati som Søren Søndergaard ved debatten i April i parlamentet kaldte “mørkets kræfter” – se Youtube-videoen i bunden.

    Efter at Rådet i næsten et år har nægtet at svare på parlamentets spørgsmål og mødes med repræsentanter for Budgetkontroludvalget til andet end en uformel frokost, så skete der pludselig noget i den forløbne uge.

    For det første har Rådet rent faktisk oversendt en besvarelse af parlamentets spørgsmål. Ganske vist ikke på den måde, at Rådet direkte har svaret parlamentet. Men på den indirekte måde, at Rådet har udarbejdet et notat til EU-landenes ambassadører om sagen, hvori spørgsmålene besvares. Og dette notat har det svenske formandskab for Rådet så oversendt til Budgetkontroludvalgets formand og ordfører – ”til behagelig orientering”, som det hedder.

    For det andet har Rådet – igen via det svenske formandskab – rent faktisk indvilget i at holde et egentligt møde. Det fandt sted i EU-parlamentet i Bruxelles i torsdags. Til stede var – udover repræsentanter for Rådet – Budgetkontroludvalget formand, mig som ordfører, en repræsentant for hver af parlamentets politiske grupper, en større gruppe embedsmænd samt tolke til 6 forskellige sprog. Men på trods af denne forsamling på 20-30 personer og på trods af, at mødet officielt blev båndoptaget, så insisterede Rådets repræsentanter på, at der skam var tale om et ”uformelt” møde.

    Hvorfor er det egentlig så vigtigt, at mødet er officielt? Godt nok er et uofficielt møde på papiret ikke andet end en kaffe-komsammen, men parlamentarikerne får jo alligevel svar på deres spørgsmål. Sagen er dog ikke så enkel, mener Søren Søndergaard. Han skriver, at Rådet frygter, at de folkevalgte vil gøre det til en tradition at stille kritiske spørgsmål, hvis møderne og forklaringerne bliver officielle. Og for at undgå en endegyldig forkastelse af regnskabet op til Lissabon-afstemningen i Irland gav Rådet så disse halve svar, lyder anklagen fra Søndergaard.

    EU-Parlamentets vedtagelse af Rådets regnskab 2007 var sat til tirsdag d. 20 oktober i år, men Søren Søndergaard forventer, at det nu bliver udskudt til november. CONT stemmer om sagen den 3.-4. november.

    [youtube]eXbeZifOWKc[/youtube]

    Opdateret 5. oktober: Tilføjet at Søren Søndergaard er rapporteur på sagen, ikke udvalgsformand som Ritzau først skrev.

  10. 1

    Mysteriet om den falske rundspørge i Irland

    1. oktober 2009.
    Meningsmålingerne har generelt vist en sejr til ja-siden, når irerne fredag stemmer om Lissabon-traktaten. Men én falsk måling gik direkte mod strømmen og erklærede et solidt nej-flertal.

    Meningsmålingerne har generelt vist en sejr til ja-siden, når irerne fredag stemmer om Lissabon-traktaten. Men én falsk måling gik direkte mod strømmen og erklærede et solidt nej-flertal.

    Den beskidte klassiker med en manipuleret rundspørge har spredt sig i den irske EU-debat. Løgnen startede blandt politiske vagthunde i blogosfæren og blev slået ihjel af de store medier… og bookmakerne!

    Det er blandt andet tre vigtige vagthunde fra Storbritanniens blogosfære, der sidder med røde ører, efter de hver især er blevet narret af en rundspørge, der mildest talt er utroværdig. EU-skeptikeren, den prisbelønnede og den mest læste politiske blogger hoppede på limpinden.

    Historien startede for en uges tid siden på den britiske blog England Expects, der skrives af en pressemedarbejder for britiske UKIP og er kendt for sine skarpe og satiriske angreb på EU. Denne gang var tonen dog nærmest jublende. Lige siden valgkampen blev skudt i gang i Irland forud for deres om-afstemning om Lissabon-traktaten, har ja-siden ført solidt i meningsmålingerne. Men nu kunne bloggeren berette om en spritny rundspørge, han lige havde modtaget sammen med en pressemeddelelse fra Irland.

    Ifølge den nye og store meningsmåling førte nej-siden pludselig med 59% af stemmerne, mod 41% til ja-siden.

    Umiddelbart efter sendte han det overraskende resultat videre til to berømte blogs: Political Betting og Slugger O’Toole. Political Betting udnævner sig selv til Storbritanniens mest læste politiske blog, og bloggen er blandt andet kendt for at give konkrete tip til, hvordan du skal sætte dine penge på politiske begivenheder hos bookmakeren. Slugger O’Toole er en prisbelønnet irsk blogger og politisk vagthund, der har snuppet flere store historier for næsen af de store medier.

    Begge troede, at der var tale om et scoop, blandt andet fordi rundspørgens bagmænd havde efterladt det indtryk, at rundspørgen ville komme i avisen Irish Sun dagen efter. Det kom den aldrig. Men historien bredte sig i det politiske parnas, og blandt andre prominente konservative EU-kritikere nåede at kommentere på nyheden.

    De store medier havde ikke slugt den sensationelle historie. Og lige så vigtigt, bookmakerne havde ikke ændret oddsene på et JA eller et NEJ som følge af rundspørgen.

    Alas after the “poll” was being discussed on the previous thread I did put £100 on at 11/2 on a NO victory with PaddyPower. That might turn out to be pretty foolish for on reflection it does seem odd that the leading Irish bookie was still prepared to lay such a bet at that price, skrev Political Betting efterfølgende.

    Årsagen var, at rundspørgen var lavet med en metodik, som slet ikke er anerkendt. Ifølge England Expects var der mere eller mindre tale om en rundspørge blandt venner og venners venner. En ekspert sagde om rundspørgen til The Guardian:

    “This is a voodoo poll,” commented Roger Jupp, a veteran Dublin pollster and chairman of the Association of Irish Market Research Organisations. “It is quite extraordinary. My colleagues and I have been looking into this. I’ve never heard of these people.”

    Hvem lavede så den falske rundspørge? Mysteriet er heldigvis blevet løst af både bloggere og avisjournalister.

    Folkene bag kaldte sig i pressemeddelelsen Gael Poll. De beskrev rundspørgen som “en af de største af sin slags nogensinde” og præsenterede sig selv som folkene bag en overraskende meningsmåling forud for sidste års irske EU-nej, der med én procents nøjagtighed skulle have forudsagt resultatet.

    Men de beskriver også sig selv som “stærkt katolske nationalister” og “katolske researchere”, der tidligere har arbejdet på det nu afdøde magasin The Hibernian, skriver The Guardian, og fortsætter:

    The magazine was founded and edited by Gerry McGeough, a Provisional IRA veteran once described by the FBI as a “dedicated terrorist”. (…) McGeough campaigned against the Lisbon treaty last year when the Irish voted no. The Irish edition of the Sun, fiercely anti-Lisbon, gave prominent coverage to a poll conducted by the Hibernian a week before last year’s vote.