1. EU ZOO går i dvale

    4. september 2012.

    Kære læsere.

    Først og fremmest mange tak for den store interesse. Den har vi været utrolig glade for.
    Men nu er det slut, i hvert fald foreløbig. Vi har begge to lynende travlt med vores arbejde, og derfor har vi besluttet at lægge EU ZOO i dvale.

    Men fortvivl ej: For de nysgerrige har den ene halvdel af EU ZOO – Filip – startet en ny privat blog. Stilen er en anden, men det handler også om EU, så tjek bloggen ud på www.filipkirkegaard.dk.

  2. 1

    Borgerstorm får Bendtsen til at tage aktion

    6. februar 2012.

    Det er lykkedes borgere at sparke døren ind – rent virtuelt – hos en række EU-politikere, heriblandt danske Bendt Bendtsen. Han stiller nu spørgsmål til EU-Kommissionen for at få afklaring om internetfrihed.

    Egentlig er handelsaftaler som ACTA ikke noget, Bendt Bendtsen beskæftiger sig med i sit daglige arbejde.
    Hans fokus er på grøn energi, forskning og lignende. Ikke piratkopiering og handelsaftaler, som ACTA handler om. Men med mere end 1000 henvendelser fra borgere, så har han nu kastet ekstra opmærksomhed på handelsaftalen – som mange frygter vil undergrave friheden på internettet.

    ”Jeg har skrevet til EU-Kommissionen og bedt om at få en konsekvensanalyse. Nu har vi nogle måneder frem indtil til sommer, hvor der skal stemmes om det, til at få en afklaring,” siger Bendt Bendtsen.

    “Der er ingen tvivl om, at det skyldes de mange henvendelser, at jeg går ind i det,” tilføjer han.

    De lukkede forhandlinger om ACTA har været undervejs i seks år. Navnet er en forkortelse for Anti-Counterfeiting Trade Agreement, og den skal skabe fælles regler, der forbyder kopiering af alt fra medicin til popsange – og samtidig sætte retningslinjer for håndhævelse af beskyttelsen, eksempelvis via grænsekontrol.

    Bendt Bendtsen mener, at han er forpligtet til at sætte sig ind i en sag, når mange borgere er bekymrede (Foto: PR)

    Traktaten, der oprindelig er udtænkt af Japan og USA, skal altså beskytte intellektuelle rettigheder. I tidlige, lækkede forhandlingsudkast var den såkaldte 3-strikes-model nævnt som en mulighed over for onlinepirater. Det skabte røre blandt internetaktivister, da det blev kendt. Den model går ud på at fratage borgere deres ret til internetadgang, hvis de tre gange bliver snuppet i at fildele musik og film – og den strenge sanktion er et brud på retten til at ytre sig og agere i en online tidsalder, mener aktivisterne. Også internetudbydere, som danske TDC, var bekymrede for, om de ville blive gjort ansvarlige for deres kunders internetbrug – og derved ville være tvunget til at gennemføre stram overvågning af deres egne kunder.

    Men efterhånden som forhandlingerne skred frem, blev der luget ud i de mere vidtrækkende værktøjer, der blev diskuteret. Således meddelte EU-Kommissionen for to år siden, at traktaten levede op til EU acquis. Det betyder, at traktaten ikke indfører ny EU-lovgivning, men cementerer allerede gældende EU-regler i den internationale aftale. For halvandet år siden fik et nyt læk af den hemmelige rapport så TDC til at ånde lettet op. Den danske telegigant frygtede ikke længere traktaten, for 3-strikes-modellen var røget, og forslaget om at gøre teleselskaber til internetpoliti var væk.

     

    Tæppebombardement fra bekymrede internetaktivister

    Alligevel protesterer internetaktivister fortsat imod traktaten. Nogle mener, at alene den yderst lukkede forhandlingsproces, som især USA har kæmpet for at hemmeligholde, er årsag til at vifte traktaten af bordet. Andre peger på, at det er en ny, selvstændig organisation, der skal komme med forslag til nye regler. Selvom landene fortsat hver især skal godkende ændringer, som det gælder i bilaterale, internationale aftaler, så er mange bange for, at en lukket, ny og selvstændig organisation kan presse nye stramninger igennem. Samtidig har frygten for to amerikanske lovforslag om nye, vidtrækkende ophavsretslove, SOPA og PIPA, tilsyneladende mobiliseret en frygt hos mange internetbrugere i Europa. EU’s handelskommissær, Karel de Gucht, mener, at frygten er uberettiget. I et brev til EU-parlamentarikerne siger han, at aktivisterne har misforstået ACTA og er misinformerede – og beder dermed EU-Parlamentet om at stemme for ACTA, borgerstorm eller ej.

    Venstre i EU-Parlamentet har også været kimet ned af urolige borgere – endda i en sådan grad, at de følte sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, hvor de fortalte, at de ikke nødvendigvis var for ACTA, hvilket den lille internetpolitiske tænketank Bitbureauet ellers havde hævdet på en hjemmeside. Bitbureauet undskyldte senere og rettede deres kampagneside.

    Også Bendt Bendtsen har altså været bombarderet med henvendelser fra borgere, fortæller han.

    Spm: Har du virkelig fået mere end 1000 henvendelser?

    ”Det ligger nok deromkring. Der er ingen tvivl om, at min mailindbakke er løbet over,” siger Bendt Bendtsen.

    Mange af de emails, Bendt Bendtsen har modtaget, er standardhenvendelser, som borgere har kopieret og sendt. De er på engelsk.

    ”Disse standardhenvendelser tager jeg ikke så alvorligt. Det er jo fordi, at det er noget, der er sat i værk automatisk på en hjemmeside. De, der sætter sig ind i sagen, dem tager vi mere hensyn til – for at sige det ligeud,” siger Bendt Bendtsen.

    ”Mange af de henvendelser, vi har fået, der har de ikke sat sig så godt ind i det, men de er bekymrede for, hvad det ender med,” forklarer Bendt Bendtsen.

     

    Balancegang mellem legeplads på nettet og ophavsret

    Han sammenligner med situationen omkring telekompakken, der blev forhandlet for fire år siden. Dengang ønskede EU-Parlamentet at få vedtaget, at det kun er en domstol, der kan kappe internetforbindelsen til en borger i medlemslandene, fildeler eller ej. Også dengang tæppebombede internetaktivister EU-politikere med emails og telefonopkald, hvilket fik Britta Thomsen (S) til at kaste sig ind i kampen – på aktivisternes side. Kompromiset med medlemslandene i Rådet blev, at borgeren først efter en ”fair og upartisk proces” kan få frataget internetadgangen.

    ”Vi skal finde en balance imellem at beskytte intellektuelle rettigheder – og så, at det ikke går over gevind og lukker internetadgangen med administrative processer,” siger Bendt Bendtsen.

    Spm: Det virker som om, at der er en forskel på, hvad mange føler er OK at gøre på internettet, hvor man deler billeder på Facebook eller laver satire ved at putte talebobler på ellers ophavsretsbeskyttet materiale – og så den strikse ophavsretslovgivning. Hvad mener du om det?

    ”Det er da rigtigt, hvis man gør noget, man ikke må, så risikerer man, at nogen trækker en i retten. Men der er altid en balance. Sådan er det også som politibetjent, hvor man kan give henstillinger. Det betyder ikke, at de skal have bødeforlæg alle sammen,” siger Bendt Bendtsen.

    ”Det hele er en balancegang. Nu skal det hele jo heller ikke gå helt i sort, fordi der er nogen, der gør et eller andet småt. Men så snart, at det er kommercielt, så er det forkert,” siger han.

    ”Men jeg mener ikke, at bare det er småkriminelt – så er det i orden,” uddyber han.

     

    Forpligtelse at sætte sig ind i borgernes bekymring

    EU-Parlamentet skal godkende ACTA, før den kan træde i kraft. En del politikere, især fra den socialdemokratiske og grønne gruppe, har allerede meldt ud, at de vil stemme imod. For knap to år siden skrev et flertal af EU-Parlamentets politikere under på en erklæring mod en vidtgående og hemmelig ACTA-traktat, og senest er EU-Parlamentets ordfører på sagen, den franske socialist Kader Arif, sågar trådt tilbage i protest mod den lukkede proces. Desuden har Polen nu sat ratificeringen på standby.

    Den tidligere økonomi- og erhvervsminister har endnu ikke afgjort, om han vil være med til at kaste ACTA i graven.

    Spm: Kan man sige, at borgerne har været succesfulde med deres henvendelser?

    ”Det er lidt tidligt at sige. Det skal jeg ikke afgøre. Hvis en sag påvirker mange mennesker, så mener jeg, at man har en forpligtelse til at sætte sig ind i det,” siger Bendt Bendtsen.

  3. Jakob Hvide Beim udtræder af redaktionen

    19. september 2011.

    Jakob Hvide Beim, der for et år siden blev en del af EU ZOO, har grundet travlhed måttet forlade redaktionen.

    Vi takker for mange gode timer, grundige diskussioner og ikke mindst det gode selskab – og ønsker held og lykke til med jobbet på Politiken.

    - Andreas og Filip

  4. Britisk MEP i toppen af Europas finanselite

    17. august 2011.

    Et britisk medlem af EU-Parlamentet har som en af ganske få kvinder sneget sig ind på listen over de 100 personer, som har mest indflydelse på europæisk finanspolitik.

    Listen er lavet af den forholdsvis nye avis, Financial News, der blev grundlagt i 1996, og som har et noget mere snæver fokus på finansstoffet end den noget ældre og kendte Financial Times.

    Briten hedder Sharon Bowles. Hun er fra Liberaldemokraterne og er formand for Økonomi- og Valutaudvalget i parlamentet.

    Financial News har fundet ti personer til ti forskellige kategorier såsom  direktører, kapitalmarkeder samt pensioner, og Sharon Bowles optræder som nummer otte på liste over såkaldte regulatorer.

    Den britiske baserede finansavis roser Sharon Bowles for at yde et godt stykke arbejde, som kan forbedre tilliden til det finansielle system oven på finanskrisen. Og så lægges der vægt på, at hun er brite og dermed tæt forbundet med det europæiske finanscentrum i London:

    Bowles is an extremely rare commodity. She is a British voice contributing to the debate about financial regulation at a European level. Of the six top jobs at the big three new European regulators, none have gone to a UK national despite the size of the British financial services industry. With the UK suffering a “credibility crisis” in Brussels, according to many financial lobbyists, the Liberal Democrat politician’s influence as a power-broker – already impressive following her work on the alternative investment fund managers directive, new capital requirements, market abuse rules and the wide-ranging review of the markets in financial instruments directive – can only increase.

    Den fulde liste fra Financial News kan du se her og se Sharon Bowles hjemmeside her.

    Bowles oversælger sejren

    Det kræver ikke et falkeblik at afgøre, om listen flyder over med kvinder. De kan tælles på én hånd.

    Og ifølge nyhedstjenesten theparliament.com erklærer Susan Bowles sig beæret over udnævnelsen som den mest indflydelsesrige kvinde inden for det finansielle system i Europa:

    “I am flattered to have been named as the most influential woman in European finance”

    Tilsyneladende har hun ikke nærlæst listen fra Financial News. For faktisk overgås hun af flere andre kvinder.

    Den fulde liste er ikke tilgængelig, medmindre man registrerer sig på sitet. Men så kan man også se, at der blandt andet er en kvinde over Bowles på selvsamme liste over regulatorer.

    Det er Anne Héritier Lachat på sjettepladsen – to pladser højere end Sharon Bowles. Den schweiziske kvinde står i spidsen for finanstilsynet i Schweiz, Finma.

    I spidsen for magtfuldt udvalg

    Men oversolgt eller ej, så er Sharon Bowles formentlig et af parlamentets mest magtfulde medlemmer. Hun har selv et god bud på, hvorfor hun er på listen – om det så er som ‘den mest indflydelsesrige kvinde’ eller ej.

    “There has been a flurry of new regulation this year on the back of the financial crisis and last week my work to rein in bankers’ bonuses was passed in to EU law”.

    Økonomi- og Valutaudvalget står da også i spidsen for en af de mest altoverskyggende dagsordener i hele EU: Økonomien.

    Udvalget beskæftiger sig med alt fra regulering af det finansielle marked, i form af blandt andet banker, over konkurrencepolitik til medlemsstaternes egen nationaløkonomi.

    Det er også værd at nævne, at udvalget arbejder med kontrol af EU’s skattekiste i form af Den Europæiske Centralbank (ECB). EU-Parlamentet skal nemlig godkende både formand, næstformand og de øvrige medlemmer af Den Europæiske Centralbank. Desuden skal bankens formand forelægge årsberetningen foran hele parlamentet.

    Ingen danske parlamentsmedlemmer er blandt de 48 faste medlemmer af Økonomi- og Valutaudvalget. Anne E. Jensen (V) og Dan Jørgensen (S) sidder dog som suppleanter. Det betyder i praksis, at de kan følge møderne på lige fod med de “rigtige” medlemmer, men de kan kun stemme, hvis et fuldgyldigt medlem er fraværende.

    Merkel og Sarkozy: Mere samarbejde om økonomien

    Emnet ‘økonomi’ bliver næppe mindre interessant i den kommende tid.

    I går foreslog den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, en række initiativer, som skal gøre EU-staternes økonomier robuste. Et forslag går således på at integrere medlemslandenes økonomiske politik og pengepolitik endnu mere, end det i forvejen er tilfældet.

    EU ZOO kommer til at følge udviklingen i EU’s økonomi tæt de kommende måneder, samt de danske politikeres rolle i den fælles finanspolitik.

  5. 1

    EU ZOO er tilbage!

    15. august 2011.

    Velkommen tilbage til EU ZOO. Hvis du ser det her, er du en af de trofaste læsere, vi håber at genvinde de kommende måneder.

    Redaktionen vil nemlig vende tilbage til rødderne med god, gennemarbejdet journalistik og oversete historier – med fokus på Europa-Parlamentet. Vi håber at komme endnu tættere på kilderne, da vi fra 1. september har en mand fast i Bruxelles.

    Derudover kommer vi til at kigge nærmere på politik, perspektiv og spin frem til det danske EU-formandskab i start 2012.

    Alt i alt vil vi sige velkommen tilbage til en uafhængig nyhedsblog om EU!

    Vi starter med en god gammel omgang mediekritik i morgen.

  6. 1

    Det er ikke en EU-dom!

    24. januar 2011.

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (Foto: echr.coe.int)

    Selv de klogeste blandt de kloge blander fra tid til anden de to kendte domstole i Europa sammen.

    Fredag afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at en afghansk asylansøger ikke må sendes tilbage til Grækenland, fordi deres overbelastede asylsystem er rabundus og behandler asylansøgerne dårligt. Det var altså ikke EU-Domstolen, tidligere kendt som EF-domstolen, i Luxembourg, der afsagde en dom. Det var domstolen i Strasbourg under Europarådet – der ikke har noget med Den Europæiske Union at gøre. Europarådet blev oprettet i 1949, altså en del år før EU, og har 47 lande som medlemmer, deriblandt fjerntliggende lande som Rusland og Georgien. De har alle tiltrådt Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og domme fra Strasbourg  er derfor bindende.

    DR tog fejl

    Den kloge kanals flagskib, DR2 Deadline, kaldte sagen for en “EU-dom” i en overskrift – dog med den rigtige forklaring i omtalen. Også et andet sted kalder DR dommen for en EU-dom. Andre medier, eksempelvis Kristeligt Dagblad, har mere korrekte overskrifter: “Strasbourg-dom er en bombe under EU’s asylpolitik”.

    Dom har konsekvens for EU-lande

    Hvorfor kalder folk ofte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for en EU-domstol? Tager folk fejl eller er det en bevidst misforståelse? I denne specifikke sag er det nemt at tage

    EU-Domstolen i Luxembourg (Foto: Den Europæiske Unions Domstol)

    fejl, fordi domstolens afgørelse handler om et sæt EU-regler, Dublin-forordningen. Asylansøgere har ret til et værdigt liv og ret til at få deres sag behandlet ordentligt – derfor er det i strid med Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, når en række EU-lande i henhold til forordningen sender asylansøgere tilbage til asylsystemet i Grækenland. Sagen fik også konsekvens for Danmark. Sent søndag aften afgjorde integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at omtrent 340 asylansøgere i Danmark ikke skal sendes tilbage til Grækenland, men få deres sag behandlet i Danmark. Dommen har altså konsekvens for EU-lande, derfor er det nemt at antage, at der er tale om en EU-dom. Men det er det ikke.

    Det rykker ikke voldsomt ved kernen i historien, om dommen er afsagt af en institution under EU eller under Europarådet. Ikke desto mindre er der ikke grund til at misinformere.

    Her kan interesserede læse en wiki om henholdsvis EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

  7. 1

    Auken truer ferieparadis med bøder for skraldemafia

    4. januar 2011.

    Man kan næsten høre på regionens navn, at det er et italiensk ferieparadis: Cam-pa-nien.

    Regionen går da også for at have Italiens smukkeste badestrande langs den berømte Amalfikyst, for slet ikke at tale om vidunderbyen Pompeii og det arkæologiske museum i Napoli, der kan prale af en af verdens mest anerkendte samlinger.

    Og nåh ja… Så er der lige de mange ton stinkende affald i gaderne, der har plaget regionen over flere år.

    Billedet her er fra Napolis gader i 2007. Foto: Chris John Beckett, Flickr.

    Embedsmænd vs. mafiaen

    Der er bred enighed om, at affaldet i gaderne skyldes dårlig politisk organisering og indblanding fra Camorraen, Napolis mafia, der blandt andet er portratteret i filmen Gomorrah.

    Mafiaen har økonomiske interesser i skraldekrisen, lyder det. De kan næppe lugte stanken helt oppe i Bruxelles, men alligevel irriterer sagen dem. For italienerne forbryder sig mod EU’s affaldsdirektiv.

    Men spørgsmålet er, om jakkesættene i EU’s hovedstad kan stille noget som helst op over for den italienske mafia?

    EU-maskineriet forsøger i hvert fald, og SF’s Margrete Auken har længe slået på tromme for sagen, som hun nu vil have afsluttet en gang for alle.

    Du kan blandt andet se billeder af de store mængder affald her, hvor en irriteret italiener kritiserer omstændighederne.

    En tidligere dom spøger

    De stinkende bunker affald er som sagt ikke gået Bruxelles’ næse forbi. I marts 2010 fastlog EU-Domstolen i en dom, at Italien overskred reglerne i EU’s affaldsdirektiv, fordi regionen Campania ikke “traf alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald blev nyttiggjort eller bortskaffet, uden at menneskers sundhed blev bragt i fare og uden skade for miljøet, og navnlig ikke havde oprettet et tilstrækkeligt og integreret net af bortskaffelsesfaciliteter”.

    Den dom har intet ført med sig, konstaterede miljøkommissær Janez Potočnik i slutningen af november. Nu skal han 18. januar svare Europa-Parlamentet på, hvordan han vil sikre, at italienerne lever op til dommen.

    Auken er utålmodig
    Sammen med en kollega fra parlamentets grønne grupppe har SF’er Margrete Auken stillet et spørgsmål til kommissæren, og det skal han svare på under parlamentets kommende samling i Strasbourg.

    I spørgsmålet hedder det blandt andet:

    Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller vil den træffe for at sikre, at de kompetente myndigheder i Italien effektivt fører tilsyn med, at korrekt indsamling, sortering og behandling af affald sker på behørig måde, så det ikke skader menneskers sundhed og miljøet, og for at sikre at de regionale myndigheder præsenterer en troværdig plan?

    Til EU ZOO siger Margrete Auken, at hvis bunkerne af affald fortsætter med at vokse, bør et næste skridt være økonomisk straf til Italien:

    Hvis situationen ikke har ændret sig, det vil sige, hvis de italienske myndigheder ikke fremlægger en troværdig affaldsplan, har Kommissionen ikke andet valgt end at åbne en ny procedure mod Italien, der denne gang kan ende med tunge bøder.

    Den danske parlamentariker tror på, at EU kan rykke ved problemet. Faktisk står og falder det hele med EU’s indsats, mener hun:

    Kun EU kan ændre tingene. EU er respekteret af befolkningen, fordi EU-Parlamentet – og til en vis grad Kommissionen – er de eneste, der har lyttet til folks bekymringer og taget sig tid til at tale med dem. Dertil kommer, at såvel den centrale som den regionale regering har satset sin troværdighed på at løse affaldskrisen – og altså tabt den. Oppositionen er svag og heller ikke synderlig troværdig. Kun EU magter at få affaldshåndteringen på ret spor – væk fra de kaotiske lossepladser og ditto forbrændinger.

    Margrete Auken får efter planen svar fra EU-Kommissionen om aftenen under parlamentets samling tirsdag 18. januar.

  8. EU ZOO er blevet relanceret!

    1. januar 2011.

    Kære læser.

    Velkommen til det nye EU ZOO! Det nye site ser meget anderledes ud end det gamle, og vi har med kyndig hjælp tilføjet en række nye elementer. Det nye EU ZOO har:

    • En omfattende Twitter-oversigt. Vi har samlet samtlige Twitter-aktive medlemmer af EU-Parlamentet i en liste, ligesom vi har samlet alle danske EU-parlamentarikere og EU-bloggere på Twitter. Har vi overset nogen, så tøv ikke med at skrive til os.
    • ‘Danske MEP’er på Facebook’ – en liste, der automatisk opdateres, hver gang et dansk medlem af EU-Parlamentet skriver en opdatering på Facebook. Kig forbi jævnligt for at holde øje med alle danske MEP’er med en åben profil.
    • ‘Læst og anbefalet’ – hvor vi deler links til spændende artikler om EU, som vi læser rundt omkring, med et par ord om, hvorfor det er godt. Du kan se de seneste ti links i højre side.
    • ‘Dagens citat’ – en boks, hvor vi hver dag deler et interessant citat og et link, så du kan læse sammenhængen.
    • En samling af EU-relevante links til bloggere, institutioner, medier og så videre under fanebladet oppe i højre hjørne.

    Vi glæder os til at lege med alle de nye features, og vi håber, I tager godt imod dem! Ris og ros er meget velkomment.

    mvh

    Redaktionen

  9. 15

    EU ZOO kårer dansk pressedarling

    23. marts 2009.

    Dan Jørgensen har en grund til at trække et cool ansigt på. Han er parlamentets danske pressedarling. (foto: Dan Jørgensen)

    Dan Jørgensen er ikke noget kendt ansigt, men har alligevel fået meget presseomtale. (foto: Dan Jørgensen)

    (Opdateret klokken 15.00: Ole Krarup, der kun nåede at være parlamentariker i to og et halvt år, er tilføjet listen, og Folkebevægelsen mod EU er som følge deraf rykket op på en 6. plads.)

    EU får ikke megen spalteplads i de danske medier. Og det hjælper ikke, at mange af de danske parlamentarikere i Bruxelles er nogle meget korrekte og pæne typer, der har svært ved at brænde igennem. Men en gang imellem lykkes det.

    Derfor kårer EU ZOO den danske pressedarling i EU-Parlamentet.

    Vi har via Infomedia fundet ud af, hvilken parlamentariker, der har optrådt flest gange i de skrevne medier, enten gennem artikler eller debatindlæg.

    Og vinderen er… Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne! Den unge og ukendte spidskandidat til næste valg er i den grad i fokus for socialdemokraternes velsmurte pressemaskine. Det har givet pote med 3535 artikler i de danske medier.

    Til gengæld er den mest kendte parlamentariker, stemmeslugeren Poul Nyrup, forvist til en andenplads. Tredjepladsen holdes af den ihærdige venstrekvinde Karin Riis Jørgensen, der til forskel fra socialdemokraterne ikke har pressemedarbejdere i Bruxelles. Til gengæld bruger hun ligesom de andre Venstre-medlemmer pressekontoret i København, så hun er ikke helt overladt til sig selv. Samtidig er Karin Riis Jørgensen en af de mest ihærdige parlamentarikere, når det handler om at få presseomtale.

    I bunden af listen over parlamentarikere finder vi Niels Busk (V) og Britta Thomsen (S). Førstnævnte stiller ikke op igen, og behøver derfor ikke være bedrøvet over, at han ikke har været meget i medierne. Men det undrer alligevel EU ZOO, at Niels Busk, der er specialiseret i landbrugspolitik, ikke har fået mere omtale ud af sundhedstjekket, der endte som en mindre omlægning af landbrugsstøtten, men var en stor sag i Bruxelles.

    Britta Thomsen kan med rette være skuffet over en suveræn sidsteplads. Hendes mærkesager, ligestilling og energi, er oppe i tiden og burde kunne malkes til mere omtale. Og hun genopstiller til valget den 7 .juni, hvor hun er nummer to på Socialdemokraternes stemmeliste. Nummer tre på sossernes stemmeliste er Christel Schaldemose. Hun er ny i Bruxelles, men har til gengæld formået at sætte sig på sin mærkesag: forbrugerstoffet. Journalister elsker historier om farligt legetøj og des lige.

    Herunder kan du se hele EU ZOOs liste over parlamentarikernes medietække.

    1. Dan Jørgensen, Socialdemokraterne
    3555 omtaler.

    2. Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokraterne
    2880 omtaler.

    3. Karin Riis Jørgensen, Venstre
    2850 omtaler.

    4. Christel Schaldemose og Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraterne
    2314 omtaler tilsammen.
    Henrik Dam Kristensen stod for 896 omtaler indtil den 25. september 2006, da han meddelte, at han skulle være Socialdemokraternes partisekretær.
    Christel Schaldemose stod for 1418 omtaler.

    5. Hanne Dahl og Jens-Peter Bonde, JuniBevægelsen
    2275 omtaler tilsammen.
    Jens Peter Bonde stod for 1695 omtaler, inden han 9. maj 2008 trådte tilbage.
    Hanne Dahl stod for 580 omtaler.

    6. Søren Søndergaard og Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU
    1870 omtaler
    Ole Krarup stod for 489 omtaler, inden han ved årsskiftet 2006/07 trådte tilbage som følge af en trafikulykke.
    Søren Søndergaard stod derefter for 1381 omtaler.

    7. Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti
    1837 omtaler.

    8. Mogens Camre, Dansk Folkeparti
    1663 omtaler.

    9. Anne E. Jensen, Venstre
    1489 omtaler.

    10. Ole Christensen, Socialdemokraterne
    1452 omtaler.

    11. Johannes Lebech og Anders Samuelsen, De Radikale
    1155 omtaler tilsammen.
    Anders Samuelsen stod for 709 omtaler inden han 7. maj 2007 stiftede Ny Alliance.
    Johannes Lebech stod derefter for 446 omtaler.

    12. Christian Rovsing og Gitte Seeberg, De Konservative
    1091 omtaler tilsammen.
    Gitte Seeberg stod for 779 omtaler inden hun i maj 2007 stiftede Ny Alliance.
    Christian Rovsing stod derefter for 312 omtaler.

    13. Niels Busk, Venstre
    1051 omtaler.

    14. Britta Thomsen, Socialdemokraterne
    1024 omtaler.

    Om metoden:

    Vi har på Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Således får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv.

    Vi har søgt en uge efter sidste valg, der fandt sted den 13. juni 2004 og indtil for nylig. Søgedatoen er altså fra 20. juni 2004 til 19. marts 2009. Når en parlamentariker er trådt tilbage har vi kun søgt på den tid, hvor parlamentarikeren sad i parlamentet. Ved Ny Alliance valgte vi dagen før Ny Alliance blev stiftet.

    Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.

    Ved Karin Riis Jørgensen har vi søgt på navnet ”Karin Riis,” eftersom hun også går under det kortere navn. Ved Poul Nyrup Rasmussen har vi søgt under ”Poul Nyrup,” eftersom han er kendt under det navn. Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Vi kan ikke afvise, at resultatet for Dan Jørgensen og Ole Christensen er en anelse misvisende, eftersom det er to almindeligt forekommende navne. En stikprøve på Dan Jørgensen viste dog ikke nogen fejlresultater.