1. 1

    Nu begynder spillet om EU’s største udgift

    26. november 2010.

    EU er landbrugsstøtte. Landbrugsstøtte er EU.

    Det er uomtvisteligt, at landbrugsstøtten er det punkt, som fylder og betyder allermest i EU. Over 410 milliarder kroner om året – svarende til mere end 40 procent af EU’s samlede budget.

    Nu har EU-kommissionen fremlagt et udkast til, hvordan EU’s landbrugsstøtte skal se ud fra 2013 og frem til 2020. Det rummer tre overordnede modeller for, hvordan EU kan reformere landbrugsstøtten.

    EU’s landbrugskommissær Dacian Cioloş er selv fra det nye EU-land Rumænien, hvor landmændene modtager meget mindre i støtte end deres kolleger i de oprindelige 12 lande i vest. Som det er i dag, får landmændene i de gamle EU-lande mere i støtte per hektar, fordi de har været medlem af unionen i flere år. Nyhedstjenesten Euractiv skriver, at udbetalingen af landbrugsstøtte varierer fra mere end 500 euro per hektar i Grækenland til mindre end 100 euro per hektar i Letland.

    Den rumænske kommissær mener, at den skæve fordeling rokker ved opbakningen til støtten.

    “The CAP has never been so close to a crisis of legitimacy as it is today,” siger han til Euractiv.

    Tre modeller

    Hans første to valgmuligheder byder derfor begge på en mere retfærdig fordeling af støtten, som EU-Kommissionen udtrykker det. Den første valgmulighed for en reform ændrer faktisk stort set ikke på systemet udover at skubbe lidt på guldbjerget, så det også står solidt plantet i øst.

    Den næste valgmulighed – nummer to – byder på et miks af reform og status quo. Der vil fortsat være direkte tilskud til landbrugene, men en del af støtten vil være øremærket til blandt andet grønne goder og smålandbrug. Model to vil ligge i forlængelse af minireformen “sundhedstjekket”, der for to år siden skubbede en del af landbrugsstøtten fra søjle et til søjle to. Pengeposen, som landmændene modtog blot for at eje en hektar land, blev altså ved minireformen en anelse mindre. Til gengæld fik de enkelte lande flere penge, som de indirekte kunne give til landmændene som støtte til udvikling af landdistrikterne.

    Den tredje model vil helt afskaffe de direkte tilskud til landmændene, hvor landmanden får en pose penge for en hektar, og i stedet udelukkende belønne landmænd for miljørigtige landbrug.

    I realiteten ved den rumænske kommissær udmærket, at hans modeller næppe får lov til at gå hele vejen gennem EU-systemet. Han har sået nogle frø, men i realiteten ved han ikke, hvad der kommer op af jorden.

    Danmark kæmper – ret alene

    Det sidste punkt har stor opmærksomhed hos de danske politikere, fordi Danmark gennem lang tid har været en af de største fortalere for at afskaffe landbrugsstøtten i modsætning til for eksempel Frankrig og Tyskland, der ønsker at bevare en meget stærk støtteordning.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), har kritiseret kommissionens udspil for at være lidt et svagt svaj med karkluden fremfor en ordentlig forårsrengøring. Ministeren så gerne, at kommissionens forslag “indeholdt mere markedsorientering”.

    Men når det nu ikke var tilfældet, så må det tilsyneladende blive ved følgende, lader Henrik Høegh forstå i en pressemeddelelse:

    “Vores opgave bliver nu at sørge for, at der kommer nogle politiske tiltag ind i aftalen, der kan tage hånd om udfordringer indenfor miljø, klima og innovation frem for at bruge landbrugsbudgettet til ren indkomststøtte. Landmændene skal yde noget for landbrugsstøtten”.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), kunne godt tænke sig, at EU-Kommissionen havde mere fokus på at afvikle landbrugsstøtten.

    Parlamentet: Tja, joh, bum bum

    Den danske regering og de danske EU-parlamentarikere kæmper en ensom kamp på den europæiske slagmark. I sommers lød det nærmest som om, parlamentarikerne havde opgivet al modstand mod landbrugsstøtten, da Ritzau spurgte til, hvordan det gik danskernes fælles front mod støtten. Konstateringen var, at de danske politikere må æde valgløfte.

    EU-Parlamentet skal også høres i sager om landbrugsstøtte, men det ser ikke ud til, at parlamentarikerne har voldsomme ændringsforslag.

    Indtil nu er der ingen store udfald mod kommissionens forslag fra de politiske grupper. De to største grupperinger, de konservative og socialdemokraterne, stiller sig begge umiddelbart positive over for forslaget. Og sådan er det mere eller mindre hele vejen rundt. Politikerne holder sig til at lægge mere eller mindre vægt på, at landbrugsstøtten udbetales, så den fremmer et grønt landbrug og beskæftigelsen, eller at kommissionen lægger flere detaljer frem.

    Du kan læse mere uddybende om holdningen hos de enkelte grupper under ’positions’ i bunden af denne artikel fra nyhedstjenesten Euroactiv.

    Danmark overtager formandskabet for EU i 2012, og her bliver forhandlingerne om landbrugsstøtten en af de helt store opgaver, eftersom den nye landbrugspolitik skal være på plads i 2013.

    Læs mere om EU’s landbrugsstøtte på EU-kommissionens temaside.

  2. 11

    Socialdemokratisk hykleri om nazi-tilråb

    24. november 2010.

    Den britiske EU-skeptiker Godfrey Bloom er i dag blevet smidt ud fra en debat i EU-Parlamentet, efter han afbrød socialdemokraten Martin Schulz midt i en tale med ordene “ein Reich, ein Führer”.

    Der opstod stor furore i parlamentet, blandt andet med højlydte protester fra Martin Schulz selv. Først forsøgte formanden for parlamentet, Jerzy Buzek, at fortsætte debatten, men efter fortsat råberi fra flere medlemmer bad han Godfrey Bloom om at undskylde sin udtalelse.

    Men Bloom nægtede at sluge sine ord og føjede i stedet til, at Martin Schulz er en “udemokratisk fascist”. Herpå blev han bedt om at forlade salen.

    Du kan se episoden på video her (OBS: ingen dansk oversættelse):

    Schulz: Du opfører dig som en fascist

    Mener Martin Schulz så, at man skal lade være med at kalde hinanden for fascister i EU-Parlamentet? Tilsyneladende ikke, for socialdemokraten Schulz har selv beskyldt andre parlamentarikere for fascistiske tendenser gentagne gange, også i plenarsalen – uden at blive smidt ud.

    Den 9. marts i år afbrød Martin Schulz selv et andet medlem af EU-Parlamentet ved at råbe “du opfører dig som en fascist”. Den hollandske politiker Daniël van der Stoep fra Geert Wilders’ højreorienterede PVV holdt en meget kritisk tale om EU-Kommissionens budget, da Schultz råbte fra sin plads forrest i salen. Du kan se det på video her:

    Også for to år siden sad fascist-kortet løst hos Martin Schulz. I forbindelse med folkeafstemningen om Lissabontraktaten i Irland sammenlignede Schulz i 2008 de irske nejsigere med fascister.

    “De kravler på trapperne – de ringer på dørene,” startede Schulz dystert og fortsatte:

    “Der er jo folk på højrefløjen, der taler dårligt om EU. De taler om frygt og sociale problemer. Det er altid det, der har skabt adgang for fascismen i Europa. Derfor må man tage denne bevægelse alvorligt.”

    Tilbage i 2006 trak Martin Schulz også trukket fascist-kortet. Dengang var det over for den den polske politiker Maciej Marian Giertych. Han forsvarede som et af EU-Parlamentets eneste medlemmer i en debat General Francos intentioner i Spanien, og til det svarede Schulz:

    “What we have just heard is Mr. Franco’s ghost. It was a fascist speech and such a statement has no place in the European Parliament.”

    Berlusconi-episoden

    Martin Schulz er samtidig kendt for at blive meget kraftigt oprørt, hvis andre trækker fascist-kortet imod ham. Et klassisk eksempel er den såkaldte ‘Berlusconi-episode’. Den italienske premierminister Silvio Berlusconi var netop tiltrådt i det roterende formandskab for Rådet og sagde i en tale:

    “Mister Schulz, I know a movie-producer in Italy, who is making a film about Nazi concentration-camps. I will suggest you to play the role of a Kapo. You are perfect!”

    En ‘kapo’ var en fange i en kz-lejr, der blev udnævnt til at holde øje med de andre fanger. Berlusconi hævdede efterfølgende, at hans kommentar var en ironisk reference til en tv-serie, men episoden førte til diplomatiske forviklinger mellem Tyskland og Italien.

    Messerschmidt udvandrede i protest

    I dag blev Godfrey Bloom så smidt ud af plenarsalen for at trække fascist-kortet. Et af de to danske medlemmer af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, udvandrede i øvrigt fra salen i protest. Han sidder i politisk gruppe med Blooms parti UKIP.

    Ifølge DR Nyheder mener Morten Messerschmidt, at udsmidningen af Godfrey Bloom er udtryk for forskelsbehandling af partierne.

  3. Kulturmærket er raffineret propaganda

    23. november 2010.

    Der er et utal af europæiske mærkedage, mærkningsordninger og andre mærkelige opfindelser.

    Som det ser ud nu, får EU for fremtiden placeret det blå flag med de 12 gule stjerner på endnu et koncept: Det Europæiske Kulturmærke.

    Kulturmærket handler ikke om æstetik som prangende slotte og smukke haver. Mærket skal pynte steder, der har haft en væsentlig betydning for den europæiske historie og udvikling, som Kulturministeriet beskriver mærket i et samlenotat.

    Når EU-Kommissionen beskriver mærket, går embedsmændene et skridt længere og tilføjer ordet “integration“.

    Kultur oppefra og ned

    Kulturmærket skal altså blandt andet sætte fokus på steder, der har spillet en rolle for EU’s tilblivelse og udvikling mod en evigt tættere union. Det illustrerer embedsmændene ved at nævne to steder, der allerede nu er udpeget som mærkebærere.

    Robert Schumans hjem har fortjent et kulturmærke, mener nogen.

    Robert Schumans hjem har fortjent et kulturmærke, mener nogen.

    Det ene sted er Robert Schumans hus i Scy-Chazelles i Lorraine, Frankrig. Robert Schuman var en fransk politiker, der var med til at grundlægge EU, og han har lagt navn til metrostationen ved EU-Kommissionens hovedkvarter, Berlaymont, i Bruxelles. Det andet sted er værftet i Gdansk i Polen, hvor Solidarność så dagens lys. Solidarność – på dansk “Solidaritet” – var den første uafhængige fagforening i et Warszawapagtland, og den var med til at udløse begivenheder, der førte til en europæisk genforening efter den kolde krig.

    Når vi på EU ZOO drister os til at kalde det raffineret propaganda, er det fordi EU på denne måde er med til at udvikle dét, som EU i dén grad mangler: Den fælles bevidsthed og identitet. Initiativet er ikke propaganda i nazi-forstand, hvor en speaker råber stolt og højlydt over styrets fortræffeligheder. Det er en mere stille propaganda, som bliver lirket ind for at skabe opbakning og gejst.

    Det stikker dog ud, når EU forsøger sig med kunsten at skabe en fælles identitet – netop fordi den ikke er specielt stærkt, når vi holder den op mod den nationale identitet, som vi kender og sammenligner den med. Har du mærket hjertet banke, mens du sang med på EU-hymnen? Kender du hymnen? Hvor mange uden for Bruxelles (og måske Frankrig) kender Robert Schuman? En del af stederne, der bliver udpeget til at bære kulturmærket, kan ende med at være steder, der er fjerne for de fleste europæere. Det er ikke deres kultursteder. Det er EU-elitens, oppefra og ned. Fjernere end danske kanoner.

    EU = Fremskridt

    Den raffinerede propaganda er heller ikke voldsomt dyr. Planen er, at EU fra 2011 til 2013 afsætter 10 millioner kroner til mærket. Danmark skal betale to procent, altså 200.000 kroner.

    Det Europæiske Kulturmærke placerer sig i samme boldgade som de tonsvis af europæiske mærkedage, hvor unionen sætter fokus på sundhed, offentlig transport, demokrati og meget andet godt. Det drejer sig om at placere EU-flaget i en sammenhæng med noget fremragende, fundamentalt, fremskridt. Akkurat, som når unionen ønsker, at der skal EU-flag på nødhjælp.

    Det Europæiske Kulturmærke fungerer allerede som et mellemstatsligt samarbejde, og en del deltagende lande har allerede udpeget kultursteder. Efter idé fra EU-landene i Rådet foreslog EU-Kommissionen i marts at gøre mærket til et fælles EU-mærke. Hvis embedsmændenes plan bliver vedtaget, kan de enkelte lande indstille to steder om året som kandidater til at bære mærket. En jury, der består af uafhængige eksperter, vil vurdere kandidaterne og vælge højst 1 sted om året pr. land, som kan pryde sig med kulturarvsmærket. Ordningen bliver frivillig.

  4. 2

    Fem udvalgte mænd skal lure i EU-hemmeligheder

    18. november 2010.

    Fem udvalgte mænd skal holde et vågent øje med EU’s diplomater og hemmelige udenrigspolitiske beslutninger på vegne af EU-Parlamentet. Men kan de bruge den hemmelige viden til noget, når de har mundkurv på?

    Den nye super-kvartet er hver især nøje udvalgte i EU-Parlamentets Udenrigsudvalg. Gruppen består af to italienere, en tysker, en spanier og en rumæner. Politisk er der tre konservative og to socialdemokrater. Der var åbenbart ingen kvinder, der kunne betros adgang til hemmelighederne.

    Til gengæld har kvartetten en stedfortræder, der kan træde til, hvis en af mændene ikke kan. Hun hedder Annemie Neyts-Uyttenbroeck, er liberal og fra Belgien.

    De fem mænd hedder Gabriele Albertini, Roberto Gualteri, Elmar Brok, Adrian Severin og Jose Salafranca.spion

    Gruppen får konkret adgang til de allerhemmeligste papirer, der findes blandt EU’s embedsfolk og diplomater i udenrigsafdelingen. I EU sorterer man dokumenter i kategorierne Restreint, Confidentiel, Secret og Tres Secret.

    To problemer med kvintetten

    Det lyder alt sammen meget godt. Men der er to problemer med de fem folkevalgte vagthunde.

    • Får de i sidste ende adgang til vigtige, tophemmelige oplysninger?

    Kvintettens sjette hjul, belgiske Neyts-Uyttenbroeck, har på forhånd sået tvivl om, hvad gruppen egentlig kan bruges til. Hun sad i den tidligere gruppe med samme formål, og det var en stor skuffelse.

    “Sometimes when a document is stamped ‘super secret’ it’s not as sexy as you’d imagine. Sometimes it bordered on the ridiculous, like a bad Le Carre novel. We’d have to leave our mobiles and so on before entering the reading chamber. Then you saw a document that was, for example, the mission statement of Eulex, which was the same as we already had in the newspapers,” sagde hun til EU Observer.

    • Hvad skal den hemmelige viden bruges til?

    De fem mænd kommer til at gennemlæse papirerne i et topsikret rum i Rådets bygninger i Bruxelles. De får hverken lov at medbringe papirer, mobiltelefoner eller noget som helst andet, der kan bruges til at viderebringe oplysninger, de måtte glemme.

    Ideen er, at kvintetten kan suge viden til sig fra de hemmelige dokumenter, men de må ikke videregive NOGEN oplysninger fra de hemmelige papirer. Det betyder, at de ikke kan bruge deres viden i en argumentation – medmindre de fremturer med tillidsargumenter som “vi skal sige nej til det her, fordi det ved jeg bare, at vi skal”.

    EU ZOO holder et vågent øje med, hvilken rolle, den nye enhed kommer til at spille – og hvad de andre folkevalgte mener om den, når de begynder på den slags.

    Læs i øvrigt EU-Parlamentets regler for fortrolige dokumenter her.

  5. 1

    Landbrugsstøtte er en privatsag

    11. november 2010.

    Landmænd har ret til et privatliv, og hvad du får i landbrugsstøtte er en privatsag.

    Det står klart, efter EU-Domstolen forleden afsagde dom i en sag, der var rejst af to parter – et landbrugsfirma og en tysk landmand. De fik ret i, at det var ulovligt af EU at kræve, at der skulle være åbenhed om, hvad de modtager i EU-støtte. Det handler om konventioner og rettigheder, og domstolen trækker tråde til retten til privatliv.

    The Court then goes on to note that publication on a website of data naming the beneficiaries of EAGF and EAFRD aid and indicating the precise amounts received by them constitutes, by reason of the fact that those data become available to third parties, an interference with the right of those beneficiaries to respect for their private life, in general, and to the protection of their personal data, in particular.

    Borgerne kan ikke komme tæt på landbrugsstøtten.

    Borgerne må ikke komme tæt på landbrugsstøtten, siger dom.

    Lad konventioner være konventioner, vil nogen måske sige: Landmændene har trynen godt nede i EU-kassen og guffer godt en tredjedel af EU-budgettet i sig. Det er omtrent 400 milliarder kroner om året. Skatteyderne har derfor ret til at vide, hvad deres penge går til (for eksempel når EU-støtten går til den bulgarske landbrugsministers familie), vil argumentet være.

    Skatteydernes ret til åbenhed forholder EU-domstolen sig også til. Men nej, her træder et andet princip i kraft: Proportionalitetsprincippet.

    Domstolens ord følger her:

    In this context, the Court takes the view that, while it is true that in a democratic society taxpayers have a right to be kept informed of the use made of public funds, the fact none the less remains that the striking of a proper balance between the various interests involved made it necessary for the institutions concerned, before adopting the disputed provisions, to ascertain whether publication via a single freely consultable website in each Member State of data naming each of the beneficiaries concerned and the precise amounts received by each of them from the EAGF and the EAFRD – with no distinction being drawn according to the duration, frequency or nature and amount of the aid received – did not go beyond what was necessary for achieving the legitimate aims pursued.

    Danskere bag åbenhed

    De danske journalister Nils Mulvad og Brigitte Alfter har været med i inderkredsen bag tjenesten Farmsubsidy.org, der i årevis har arbejdet hårdt på at få tallene frem i lyset.  De er utilfredse med dommen.

    Farmsubsidy.orgs hovedpointe er, at landbrugsstøtten ikke er en privatsag. De er landmænd, de har et erhverv – et landbrugsfirma.

    They do not relate to an individual recipient’s personal circumstances, rather to their professional activities as a farmer. Unlike some means tested social welfare payments, there is no shame or social stigma associated with receiving a farm subsidy.

    Hver europæisk husstand betaler hvert år 7500 kroner til den fælles landbrugspolitik (CAP). Derfor er åbenhed , mener ildsjælene bag Farmsubsidy.org, med til at skabe bevidsthed og forhindre svindel.

    Åbenhed et magtfuldt afskrækningsmiddel over for potentielle svindlere, mener Farmsubsidy.org.

    Farmsubsidy-folkene læser ud af dommen, at der er et potentiale for at offentliggøre dataene i en anden form. De vil nu tygge på dommen og fortæller, at de gerne vil arbejde sammen med EU-Kommissionen om en løsning.

    Irland og Tyskland har fjernet alle data om EU-støtten, men Farmsubsidy vil nægte at fjerne data, de allerede har fået fat i, afslutter stifterne bag tjenesten en pressemeddelelse.

  6. 1

    Dyreaktivister fortsætter blodig kampagne mod Danmark

    8. november 2010.

    De mere end 300.000 læsere af den franske avis Le Monde fik måske morgenkaffen galt i halsen, da de forleden lørdag læste avisen.

    Her stødte de nemlig på en helsides annonce med en gravid kvinde, der bærer en hvid trøje med et drabeligt billede placeret midt på den bugnende mave. Her ses en grindehval med opskåret bug og en unge ved sin side.

    I resten af annoncen forklarer sort og rød-hvid tekst side om side med Dannebrogsflag, hvordan Danmark undlader at gribe ind over for Færøernes drab på grindehvaler.

    Det fremgår af hjemmesiden for dyreværnsorganisationen Sea Shepherd, der oplyser, at den omtalte annonce blev bragt i Le Monde 30. oktober 2010.

    Dermed fortsætter Sea Shepherd som tidligere sit pres på Danmark ved at føre kampagner i udenlandske medier som tidligere beskrevet af EU ZOO.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Danmark  bør skride ind over for Færøernes drab på grindehvaler, fordi Danmark har underskrevet Bern-konventionen om beskyttelse af dyreliv, og fordi øgruppen er en del af Rigsfællesskabet Danmark.

    news_100930_1_1_A_Demonstration_Against_the_'Rot'_in_Denmark_Ad_600

    “Lad os tvinge Danmark…”

    Den franske tekst på annoncen kan oversættes til:

    Danmark, landet hvor man lever godt.

    Årlig slagtning af tusinder af delfiner i Færøerne, et dansk protektorat.

    STOP THE GRIND

    Lad os sammen tvinge Danmark til at stoppe massakren af grindehvaler i Færøerne.

    Støt kampagnen, der er lanceret af Sea Shepherd og Brigitte Bardot Foundation. www.stop-the-grind.com.

    Demo ved dansk ambassade

    På deres hjemmeside bringer Sea Shepherd også billeder af en demonstration foran den danske ambassade.

    Det er målet at føre sagen helt ind i EU-Parlamentet, fortalte Sea Shepherd til EU ZOO tilbage i september. Planen var, at spørgsmålet om Danmarks ansvarlighed skulle ind på den europæiske kampplads her til november, og EU ZOO har forhørt sig hos Sea Shepherd, om planen holder stik. Men endnu har vi intet svar fået. Det er også uklart, hvad dyreværnsorganisationen helt præcist vil have EU-Parlamentet til at foretage sig i sagen, eftersom Færøerne ikke er medlem af EU.

    I mellemtiden kan du læse mere om sagen hos Magasinet Europa, hvor blogger Søren Friis har opridset sagen fra start og til nu.

  7. Hvis bare politiet tager fingeraftryk…

    3. november 2010.

    En tyver og en busbillet. Det er, hvad asylansøgere ifølge Danmarks Radio får med fra politiet, når de bliver sendt til asylcenter Sandholm.

    Dermed har asylansøgerne frit spil til at stikke af, lyder den store historie. Det kan jo tænkes at være terrorister, påpegede Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti i et Ritzau-telegram sidste uge.  Men måske er historien knap så stor.

    Udlændinge bliver som udgangspunkt ikke smidt i fængsel, når de søger om asyl i Danmark. De kan altså flygte eller gå under jorden når som helst. Derudover vil asylansøgere, der fordufter til et andet land, sandsynligvis senere blive sendt tilbage til Danmark.

    Politiet tager fingeraftryk af asylansøgere, så de kan sendes tilbage til Danmark.

    Politiet tager fingeraftryk af asylansøgere, så de kan sendes tilbage til Danmark (Foto: Flickr).

    Politiet har pligt til med det samme at tage fingeraftryk af nys ankomne asylansøgere fra 16 år og op og sende aftrykket til det fælleseuropæiske register Eurodac. Her kan andre EU-lande se, at den pågældende asylansøger tidligere har været i Danmark og kan sendes tilbage til Danmark.

    Hvis politifolkene i lufthavnen – eller hvor asylansøgere ellers ankommer – altså gør deres pligt, spiller det ikke den store rolle, om asylansøgerne tager turen til Sandholm i en bus eller med politieskorte. Hvis de stikker af, kan myndighederne i andre lande altid genkende dem på fingeraftrykket. Men selvfølgelig er det sikkert rart og betryggende for asylansøgere, at de har politifolk siddende ved siden, når de skal køres ud til asyllejren. Medmindre asylansøgeren kommer fra Irak eller et andet land, hvor politifolk ikke er nogen, man bør have tillid til.

    Lidt baggrund om asylreglerne:
    Danmark blev for seks år siden en del af det europæiske Dublin-samarbejde. Det betyder, at vi kan sende asylansøgere tilbage til Grækenland, Tyskland eller hvor end de nu har befundet sig, før de søger asyl i Danmark. Princippet er, at asylansøgeren skal have behandlet sin sag i det første land, som personen dukker op i. Reglerne skal forhindre, at asylansøgere shopper rundt i EU-landene og får afslag på afslag. Eneste undtagelser er, at landet selv tillader asylansøgeren at søge asyl, selv om et andet land egentlig har pligten, eller at asylansøgeren er en mindreårig med nær familie i nummer to asylland.

    Tilbagesendelsen til landet med den første registrerede kontakt foregår på to måder:

    Svensk og norsk politi behandler mange asylansøgere og kan fra tid til anden sende asylansøgere tilbage til Danmark. (foto: Flickr)

    Svensk og norsk politi behandler mange asylsager. (foto: Flickr)

    1. Danmark tjekker, om asylansøgerens fingeraftryk ligger i Eurodac-registeret. Her kan Rigspolitiet se, om asylansøgeren før har søgt asyl i et andet land.

    2. Politiet kan finde beviser på, at asylansøgeren har været i et andet land. Hvis en asylansøger, som søger asyl i grænseområdet, har lommen fuld af tyske kvitteringer, så er det gode indicier på, at personen har befundet sig i Tyskland. Derefter vil de tyske myndigheder sandsynligvis indvillige i at tage imod en tilbagesendelse.

    De fleste udlændinge søger asyl i Kastrup lufthavn, eller når de bliver pågrebet ved grænsen. Mange er egentlig på vej til Norge eller Sverige, hvor de ofte har slægtninge eller andet netværk.

    En del asylansøgere forsøger i øvrigt at slippe for fingeraftryksregisteret ved at slide deres fingerhud væk, har myndighederne i både Sverige og Norge berettet!

    I Norge har det været praksis at smide asylansøgeren i fængsel, indtil huden er vokset ud igen. Asylansøgeren vil ofte sige, at vedkommende eksempelvis har arbejdet i stenbrud, men til syvende og sidst har de tidligere vist sig at være asylansøgere i andre lande, og Norge kan derefter sende dem tilbage til eksempelvis Danmark eller andre transitlande. Sverige smider ikke asylansøgere med beskadigede fingre i fængsel, men venter også på at huden vokser ud, hvorefter de tager fingeraftryk igen. Der er flere teknikker til at fjerne et fingeraftryk, blandt andet sandpapirslid eller ætsende cement.