1. 8

    EU ZOO jager sandheden efter sort skærm

    22. september 2010.

    Au revoir…

    Det var en tydeligt træt Deadline-vært Adam Holm, der onsdag aften sidste uge tog afsked med Morten Messerschmidt (DF) og Margrete Auken (SF) – to af Danmarks største stemmeslugere.

    Adam Holm bed Morten Messerschmidt af med den franske afskedssalut, mens værten med ryggen til Messerschmidt, som var med på en linje fra Bruxelles, vinkede farvel til DF’eren. Han forsøgte at få en sidste bemærkning med, men fik ikke lov.

    I løbet af de knap 10 minutter, som debatten varede, irettesatte Margrete Auken og Morten Messerschmidt konstant hinanden med hver deres faktuelle oplysninger om romaer og EU’s opholdsdirektiv.

    Debatten kan ses på dr.dk ved at følge dette link.

    EU ZOO har undersøgt, hvem der har ret i nogle af de centrale påstande.

    Sprællende politikere

    Adam Holm har med al sandsynlighed set den hårde debat komme.. Morten Messerschmidt er kendt for at belære sine politiske modstandere om EU-regler, mens Margrete Auken er kendt for at bryde ind i sine politiske modstanderes taletid med bemærkninger, nogen gange højlydt, oftest med en fåmælt, men spids kommentar.

    Emnet for debatten var romaspørgsmålet, tidens varme kartoffel. Flere lande, deriblandt Frankrig og Danmark, har sendt romaer ud af landene – en praksis som liberale og venstrefløjen i EU-Parlamentet har modsat sig i en resolution. I debatten har EU-Kommissionens næstformand, Viviane Reding, højst bemærkelsesværdigt trukket nazikortet – et no go i en seriøs politisk debat og vældig utraditionelt fra EU-Kommissionens side.

    Påstand mod påstand

    Det endte da også i en gang miskmask i Deadline. Reglerne for EU-borgernes ret til at bevæge sig rundt i unionen er voldsomt komplicerede, og det umage upar brugte flest kræfter på at hævde, at modstanderen videregav forkerte oplysninger. Margrete Auken stillede spørgsmål ved, om Frankrig smed romaerne på porten, blot fordi de var romaer og nævnte et fransk cirkulære, som angiveligt skulle omhandle romaer.

    ”Det direktiv, vi snakker om, den frie bevægelighed, siger ikke noget om, at man kan anlægge et skøn. Der står udtrykkeligt, udtrykkeligt, at man skal foretage en inviduel vurdering efter tre måneder,” sagde Margrete Auken.

    Adam Holm spurgte derefter, om det ikke var korrekt, at man kunne udvise nogen, som udgjorde en trussel mod den offentlige ro og orden.

    ”Der skal alligevel foretages en individuel vurdering,” svarede Margrete Auken.

    ”Nej,” brummede Morten Messerschmidt og lagde siden ud med sin hårde kritik:

    ”Som sædvanligt aner Margrete Auken ikke en bønne om, hvad hun udtaler sig om.”

    ”Man kan være her i tre måneder, hvis man søger om arbejde. Hvis der er en sandsynlighed for, at man også i den periode, der følger, kan få arbejde, så kan man være her i yderligere tre måneder. Det vil sige seks måneder i alt,” gav Morten Messerschmidt blandt andet af faktuelle oplysninger.

    ”Det passer ikke, hvad han siger,” svarede Margrete Auken.

    EU ZOO undersøger: Hvem har ret?

    Tanken bag opholdsdirektivet er, at EU-borgere skal kunne arbejde i hele unionen, men det er ikke et krav, at man skal søge om arbejde for at få ophold de første tre måneder.

    ”Unionsborgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas,” står der i direktivet.

    Dog skal man kunne forsørge sig selv. Efter tre måneders ophold skal man som hovedregel enten arbejde eller ikke belaste det sociale system for at have ret til ophold, siger artikel 7 i direktivet. Det er op til de enkelte lande, om man skal søge om tilladelse til ophold efter de første tre måneder.

    Den maksimale varighed af opholdet på seks måneder har EU ZOO haft svært ved at finde grundlag for i direktivet eller andetsteds, men Folketingets EU-Oplysning har i et faktablad fra 2004 om de særlige regler for de nye EU-lande østpå skrevet, at ”ønsker man efter de 3 måneder fortsat at søge job, kan opholdet forlænges til 10-11 måneder i alt.”

    De regler skulle ifølge bladet gælde alle EU-borgere. Så vidt EU ZOO kan se, skulle der dog ikke været noget til hinder for, at man i princippet kan blive evigt, hvis man blot har penge på lommen og ikke er inficeret med nogle slemme epidemiske sygdomme eller er en trussel mod sikkerheden.

    Udlændingeservice nævner på hjemmesiden nyidanmark.dk nogle regler, som minder om Morten Messerschmidt tre og seks måneder:

    Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et registreringsbevis (EU/EØS-statsborgere) eller et opholdskort (tredjelandsborgere).

    Disse regler gælder tilsyneladende i Danmark – det er altså Danmarks implementering af direktivet i forhold til jobsøgende. Igen må der dog gælde, at sunde og raske folk med penge på lommen og en habil sundhedsforsikring kan blive i Danmark i længere tid.

    Østaftalens regler blev for øvrigt ophævet i Danmark i maj sidste år for de lande, som trådte til unionen i 2004 samt de to lande, Rumænien og Bulgarien, som blev medlemmer i 2007. Frankrig, der for tiden kritiseres for at sende romaer tilbage til de østlande, hvor de er statsborgere, har til gengæld fortsat og i hvert fald frem til udgangen af næste år restriktioner over for Bulgarien og Rumænien. Restriktionerne over for arbejdstagere forhindrer dog ikke turister, studerende eller de fleste selvstændige i at opholde sig i landet. De konkrete begrænsninger kan findes hos EU-Kommissionens EURES-database. Det er også muligt at få information i en pressemeddelelse, som EU-Kommissionen offentliggjorde for knap en måned siden.

    Et andet stridspunkt drejer sig om, hvorvidt myndighederne skal foretage en individuel vurdering, før de kan sende en EU-borger ud af landet.

    ”Det står bøjet i neon, at der skal foretages en individuel vurdering, og man kan ikke sige noget på forhånd…” siger Margrete Auken.

    ”Det står ingen steder i direktivet,” afbryder Morten Messerschmidt.

    Spørgsmålet er så, hvad Morten Messerschmidt afviser? Vi går ud fra, at det handler om den individuelle vurdering, eftersom han også tidligere i debatten afviste den påstand.

    Vi har kigget i direktivet.

    ”Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes,” står der i direktivet.

    Der bliver videregivet mange “faktuelle” oplysninger under interviewet. EU ZOO har ikke haft tid til at undersøge hver enkelt påstand, de to giver, men blot de mest centrale.

    Man kan læse mere om reglerne for ophold i et andet EU-land via EU-Kommissionens portal om emnet her.

    Redigeret søndag d. 26. september: Tilføjet oplysninger hentet fra Nyidanmark.dk.

  2. Dyreaktivister i flæsket på Danmark til november

    19. september 2010.

    Danmark kan se frem til en kamp om færøske grindehvaler i EU-Parlamentet.

    Det varsler dyreværnsorganisationen Seashepherd, der står bag en blodig kampagne mod Danmark i den Bruxelles-baserede avis European Voice, som EU ZOO beskrev i sidste uge.

    Allerede i den nærmeste fremtid vanker der mere end blot en aviskampagne med kradse billeder, oplyser kampagneleder Lamya Essemlali i en e-mail til EU ZOO.

    Vi tager grindehvals emnet op i Europaparlamentet til november. Lige nu arbejder vi på detaljerne.

    Hun holder igen med at fortælle mere om, hvordan Seashepherd konkret vil tage det op, men fortæller, at organisationen vil sende information ud til medlemmer af parlamentet.

    Dansk Folkeparti: Drabene er brutale

    Det kan være, lobbyisterne hos Seashepherd bør aflægge et besøg hos Dansk Folkepartis Anna Rosbach. I en e-mail har EU ZOO bedt de danske medlemmer af parlamentets miljøudvalg om at forholde sig til kampagnen.

    Jeg tager afstand fra den brutale måde, grinde-drabene foregår på, skriver Anna Rosbach (DF).

    Politikeren skriver dog samtidig, at hun ikke har haft tid til at sætte sig ind i kampagnens virkemidler og derfor ikke kan kommentere specifikt på den.

    100805-Bloodbath-in-Leynar-Claims-Four-Pregnant-Females-(SJ2690)

    Seashepherd hævder på organisationens hjemmeside, at fire gravide grindehvaler blev slagtet 5. august 2010. Se flere billeder fra Seashepherd her (advarsel: Propaganda).

    Flytter kamppladsen til Europa

    Lamya Essemlali fortæller, at organisationen også har skrevet et åbent brev til Dronning Margrethe i Jyllands-Posten og MetroXpress. Men nu kaster organisationen altså alle kræfter ind i EU-maskineriet.
    Er det mere effektivt at annoncere i europæiske medier for at fange opmærksomheden hos medlemmer af Europaparlamentet eller lignende?

    Præcis, lyder det korte svar fra Lamya Essemlali.

    Seashepherd mener, at grindehvalen ikke kan udelukkes fra at være udrydningstruet og derfor ikke må jagtes ifølge ‘Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’. Konventionen er underskrevet af samtlige EU-lande. Og nok står Færøerne uden for EU, men øgruppen hører under Rigsfællesskabet Danmark, pointerer Seashepherd.

    Både Færøerne og Danmark drager fordel af EU, og derfor bør begge overholde europæiske love. Det er Europas ansvar, at sørge for, at loven håndhæves i alle EU’s medlemslande og lande som drager fordel af EU.

    Det er EU-Kommissionen, som har ansvaret for, at alle lande lever op til EU’s lovgivning. De næste måneder vil afsløre, om Seashepherd satser på, at EU-Parlamentet kan lægge det fornødne pres på kommissionen, så der bliver startet en sag mod Danmark.

  3. 4

    Dyreaktivister kører blodig kampagne mod Danmark

    10. september 2010.

    ”DENMARK MUST NO LONGER BE PARTY OF THIS SLAUGTHER”

    Dyreværnsorganisationen Seashepherd forsøger nu at hvirvle Danmark ind i kampen mod Færøernes jagt på grindehvaler.

    Det sker gennem en bloddryppende kampagne i den engelsksprogede avis European Voice, der er baseret i Bruxelles og læses af journalister, politikere og embedsmænd i EU-maskineriet.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Færøerne forbryder sig mod en konvention, som samtlige EU-lande har underskrevet. Selv om øgruppen er et selvstyre uden for unionen, hævder Seashepherd, at Rigsfællesskabet Danmark forpligter færingerne til at overholde konventionen.

    Kampagne 1

    Fulde færinger, der griner

    EU ZOO har kontaktet Seashepherd per e-mail og telefon, fordi vi gerne ville spørge til omfanget af kampagnen og dens formål. Men indtil videre har vi intet svar fået fra de presseansvarlige hos organisationen.

    På Seasheperd’s hjemmeside kan man imidlertid læse om kampagnen. Her fortsætter Seashepherd den voldsomme retorik i deres artikler, der rummer sætninger såsom:

    ”The images are nightmarish with fetuses torn from the bodies of mothers, and bodies mutilated with clubs, knives and spears as the islanders drive the defenseless whales up onto rocky beaches killing every one, wiping out entire pods”.

    “In Taiji (et sted i Japan, red.), experienced fishermen do the killing, but in the Faeroes, even the children are encouraged by men to spear and stab the whales to death; many of these men are drunk and laughing, in what they consider to be a traditional festival of slaughter.”

    Læs citaterne her.

    Kampagne 2

    Seashepherd: Hvalen er truet

    Seashepherd kører kampagnen, fordi de mener, at grindehvalen er truet af udryddelse. På hjemmesiden forklarer organisationen, at Danmark forbryder sig mod ’Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’.

    Det mener Seashepherd er tilfældet, fordi grindehvalen optræder i ’Appendix II of Convention on Migratory Species (CMS)’. Dyr på den liste kan ikke udelukkes fra at være truet af udryddelse, og så er det forbudt at jagte den ukontrolleret, skriver Seashepherd.

    Alle EU-lande har underskrevet konventionen. Nu er det bare sådan, at Færøerne er et selvstyre uden for EU. Men det bør altså ingen betydning have, mener Seashepherd.

    Kampagne 3

    Færing afviser

    Men al den snak om lovgivning behøver det slet ikke komme til. I hvert fald ikke hvis man spørger færingen Hans J. Hermansen. Han er tidligere formand og bestyrelsesmedlem gennem 17 år for den færøske forening for grindehvalsfangere. I et debatindlæg i Politiken afviser han, at grindehvalerne skulle være en truet dyreart og at fangsten ikke er reguleret .

    Indtil videre er historien havnet hér:

    Seashepherd oplyser på deres hjemmeside, at overvågningsskibet Golfo Azzurro har sejlet rundt i det færøske farvand i en måneds tid for at dokumentere jagten på grindehvaler. Angiveligt har den danske flåde visiteret skibet, men dog frigivet det igen.

    ”Sea Shepherd crew members are continuing their patrol, but this time under the watchful eyes and guns of the Danish Navy”, slutter Seashepherd deres seneste artikel.

    Nu skal det blive spændende at se, om Seashepherds kampagne i European Voice vækker følelser hos nogle af de Europæiske politikere.

  4. Løkkegaard: Jeg holder ferie i agurketiden

    7. september 2010.

    Morten Løkkegaard holder ferie i agurketiden, og synes i øvrigt, at statistik er dovenskabsjournalistik. Læs V-politikerens svar på EU ZOOs undersøgelse af medietække over sommeren.

    EU ZOO undersøgte i sidste uge, hvor megen medieomtale, de 13 danske folkevalgte i EU-Parlamentet har høstet i den danske agurketid. Listen kan du se i sin fulde længde her.

    Morten Løkkegaard bryder sig ikke om kvantitativ statistikjournalistik.

    Morten Løkkegaard bryder sig ikke om kvantitativ statistikjournalistik.

    I bunden af listen lå blandt andet journalist og tidligere studievært Morten Løkkegaard. Selvom han kender spillereglerne i pressen, landede han på en tredjesidsteplads.

    EU ZOO spurgte ham hvorfor, da han besøgte en konference arrangeret af Europabevægelsen for at debattere EU i medierne.

    Når jeg har ferie, så holder jeg ferie. Det er så det, I har valgt at kalde agurketid, sagde Morten Løkkegaard.

    Han kritiserede også i meget kraftige vendinger den gren af journalistikken, hvor man laver undersøgelser baseret på optællinger – en metode, der var en del af den undersøgelse, EU ZOO præsenterede.

    Der er nogen, der prøver at tælle op og lave såkaldte undersøgelser på kvantitative data. Det så vi også med Jyllands-Postens fejlagtige historie. Nu ved jeg godt, at I (EU ZOO, red.) også har kigget på det kvalitativt, altså hvad mediedækningen faktisk handlede om, og det skal I ikke høre et ondt ord for. Men statistik, det er dovenskabsjournalistik. Bare op med stængerne og så trykke på computeren, i stedet for at lave noget selv, sagde Morten Løkkegaard.

    Den historie fra Jyllands-Posten, som Løkkegaard henviser til, kårede de mest dovne danske MEP’er. Her landede Bendt Bendsen (K), Jens Rohde (V) og Morten Løkkegaard i toppen – altså som dem, der deltager i færrest plenarmøder og skulle være mindst flittige. Alle tre politikere har anfægtet metoden, der ligger til grund for artiklen.

  5. 3

    Folketinget og EU: Her er efterårets mulige stridspunkter

    3. september 2010.

    Seks EU-forslag er ifølge Folketinget så vidtrækkende, at de risikerer at være i strid med nærhedsprincippet. Det viser en liste, som tingets Europaudvalg har lavet.

    I går tirsdag skrev EU ZOO, at den svenske Riksdags finansudvalg vil kræve et EU-forslag sendt tilbage til Bruxelles, fordi det er i strid med nærhedsprincippet. Det omtalte forslag, der er en ændring i direktivet om indskydergarantier, står faktisk på Folketingets liste over forslag, der bør nærlæses. Det skal udtages til såkaldt “nærhedskontrol”.

    Dermed har Folketingets Europaudvalg tidligere tilkendegivet, at indskydergarantidirektivet er problematisk. Det kan altså være en usikker affære at vædde en øl på, at Folketinget ikke stiller sig bag svenskernes protest.

    Der skal efter planen hvert år laves en liste over fem til ti forslag, der er så vidtrækkende, at de skal til nærhedskontrol.

    For alle forslagene gælder, at der er tale om væsentlige politiske forslag, og at forslagene forventes at blive fremsat i 2010, skrev Europaudvalget i en note i juni.

    Her er listen for i år:

    1. Revision af direktivet om indskudsgarantiordninger. Indskudsgarantier skal forhindre, at bankkunder løber stormløb mod en bank, der risikerer at gå bankerot. Dette forslag er fremsendt til Folketinget, der senest skal melde tilbage til EU-institutionerne den 14. oktober, om det er i strid med nærhedsprincippet.
    2. Revision af kapitalkravsdirektiverne. EU-regler skal tvinge bankerne til at lægge penge til side til dårlige tider. EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til december.
    3. Revision af arbejdstidsdirektivet. Arbejdstidsdirektivet har i mange år været et kontroversielt stridspunkt i EU, hvor parlamentet og Ministerrådet har trukket i hver sin retning. De folkevalgte ønskede stramme regler, der gælder over hele Europa. EU-landene, med Storbritannien i front, ønskede undtagelser, så folk kunne arbejde mange timer. Forhandlingerne brød sammen i foråret 2009, og EU-Kommissionen skal komme med et nyt forslag til december.
    4. Revision af databeskyttelsesdirektivet. Reglerne for beskyttelse af data skal ændres. EU-Kommissionen kommer med forslag inden udgangen af i år.
    5. Forslag om revision af eksisterende lovgivning for at indlemme beredskab og tilpasning. Direktivet handler om at få fælles EU-politik for beredskabet, der skal tage sig af ændringer i naturen på grund af klimaændringer. EU-Kommissionen kommer med forslag tidligst i efteråret.
    6. Ny politik for dyrkning af gmo’er. Kommissionen kommer med et initiativ til, hvordan EU-landene frit kan træffe beslutning om dyrkningen af gmo’er på deres områder. EU-Kommissionen kommer med forslag inden udgangen af i år.

    Nærhedskontrollen udføres af Europaudvalget og Folketingets fagspecifikke udvalg i samarbejde. Det er Europaudvalget, som i sidste ende træffer beslutningen og begrunder den på vegne af det danske parlament.

    Man kan læse mere om proceduren ved at følge dette link.

    Folk, der er interesserede i, hvilke EU-forslag, der ikke er berettigede til at blive udsat for Folketingets nærhedskontrol, kan læse EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2010.

  6. 3

    Folketinget kan nu gribe magten i EU

    1. september 2010.

    Det svenske parlament, Riksdagen, er på vej til at træffe en historisk beslutning.

    Forsamlingens finansudvalg mener, at et nyt EU-forslag om bankgarantier er i strid med nærhedsprincippet. Dermed kan det svenske parlament, hvis flere nationale parlamenter istemmer kritikken, for første gang tvinge EU-Kommissionen til at genoverveje forslaget. Reglerne er nye og blev indført med Lissabon-traktaten.

    Finansudvalget i den svenske Riksdag protesterede sidst i august mod et ændringsforslag til direktivet om indskydergarantier. Finansutskottet, som det hedder på svensk,  vil til den svenske regerings fortrydelse erklære, at EU-Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

    Stormløb på banker
    Indskydergarantier skal sikre mod, at bange bankkunder løber stormløb på en banks filialer for at få penge ud af banken, inden den går konkurs. Nogle forkølede rygter kan ellers lægge en bank ned, og det kan banken for en tid forhindre ved at lukke dørene for bankkunderne, som den svenske bank HQ gør disse dage. Men låste døre kan umuligt være en evig løsning. Det kan også forhindres ved, at kunderne føler sig sikre på, at deres penge ikke går tabt – takket være indskydergarantien.

    Sidste år sikrede en hasteændring i EU-direktivet, at indskydergarantien blev hævet fra 20.000 euro til 50.000 euro og siden til 100.000 inden udgangen af i år. Der er tale om minimumsgarantier. De enkelte lande kan selv hæve garantierne, og nogle lande dækker alle beløb.

    Det nye ændringsforslag, som EU-Kommissionen fremlagde den 12. juli, skal ensrette nogle af reglerne på området.

    Men finansudvalget i Riksdagen erklærer altså, at forslaget i strid med nærhedsprincippet:

    Finansutskottet menar att förslagen riskerar att leda till att vissa länder underfinansierar sina system. Detta eftersom länderna vet att det finns en sista utväg i form av lån från något annat EU-land, skriver udvalget i en pressemeddelelse.

    I strid med nærhedsprincippet, spørger du?

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Ristet i runer, næsten
    Nærhedsprincippet, eller subsidiaritetsprincippet, er en af grundstenene for EU og har altid været det.

    Det er nævnt allerede i Rom-traktaten, der trådte i kraft i 1958, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.

    På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, står der i Rom-traktatens artikel 5, tidligere kendt som 3 B.


    Siden da er det yderst begrænset, hvor meget europæere – høj som lav – har diskuteret princippet. De fleste er sandsynligvis enige i, at det er et udmærket princip. EU-kritikerne nævner ofte, at det er vigtigt, at politikerne sidder tæt på borgerne og ikke nede i Bruxelles. Men subsidiaritetsprincippet er lidt flyvsk og svæver nærmest over vandene. Det er sjældent, det lander midt i en diskussion mellem to politikere eller sågar mellem ganske almindelige vælgere.

    Nikkedukker
    Princippet spiller faktisk en rolle i lovgivningsprocessen. Myndighederne, eksempelvis EU-Kommissionen og den danske regering, vurderer altid, om et forslag fra Bruxelles er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det lader dog til at spille en marginal rolle. Regeringen skriver blot i bunden af deres notater i en stille slutbemærkning, at det givne EU-forslag stemmer overens med nærhedsprincippet. Der følger ikke mange argumenter, blot et punktum.

    Folketingets Europaudvalg, der skal give regeringen dens forhandlingsmandat, nikker ja og amen til regeringens konklusion.

    Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))

    Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))

    Indtil videre er det kun svenskerne, der protesterer over forslaget, viser en oversigt fra de nationale parlamenters europæiske koordineringstjeneste, Ipex. Blot fem lande er gået i gang med at behandle forslaget,  som EU-Kommissionen ellers fremlagde for halvanden måned siden.

    Parlamenterne er naturligvis ramt af sommerferie, derfor nølet.

    Ny magt til parlamenter
    Når det er interessant jævnligt at følge med på Ipex’s oversigt, så er det fordi, at hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige otte ekstra, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, det vil sige minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen gennem trummerummet med at lave et helt nyt forslag.

    Reglen er en blandt flere nye i Lissabon-traktaten, der skal give de nationale parlamenter ekstra magt. Kritikere fremhæver, at de nationale parlamenter kun kan få Kommissionen til at genoverveje forslaget, ikke til at smide det helt.

    Spørgsmålet er, om EU-Kommissionen ikke er tvunget til en form for reel handling, hvis parlamenterne skulle blive enige om at protestere mod indskydergarantiændringen. Styrkelsen af de nationale parlamenters magt har været et heftigt argument fra tilhængernes side for at stemme ja til Lissabon-traktaten (se video i bunden af indlægget), så det vil ikke se godt ud, hvis EU-Kommissionen blot trækker på skulderen og laver en eller anden ligegyldig ændring for et syns skyld.

    Spørgsmålet er, om andre parlamenter vil følge trop og protestere, når de kommer tilbage fra sommerferien.

    Danskere kan få nys om sagen
    De svenske politikeres anke er sandsynligvis lige så relevant i Danmark som i Sverige.

    Hvis de danske EU-politikere ikke opdager problemstillingen på egen hånd, kan de få nys om den på flere andre måder. De kan lige som EU ZOO følge nyhedsstrømmen – vi læste først om svenskernes kritik hos Open Europe, der er en britisk EU-kritisk sammenslutning; de kan blive prikket på skulderen af nogen i deres netværk, eller de kan følge oversigten over status for EU-forslag ved parlamenternes sammenslutning, Ipex.

    Desuden mødes parlamenterne i sammenslutningen COSAC hvert halve år. For et år siden var diskussionsemnet netop de nye magtbeføjelser til de nationale parlamenter, skrev EUobserver.com.

    Møde hver mandag klokken 10
    Vigtigst af alt, så har alle de europæiske parlamenter, på nær det maltesiske, en personlig repræsentant i Bruxelles. De mødes hver mandag klokken 10, hvor de drikker kaffe og deler stort og småt. Gad vide om den svenske repræsentant ikke tager ordet, første gang de mødes efter ferien…

    Om det danske Folketing er lige så bekymrede over forslaget som den svenske Riksdag, må tiden vise. Europaudvalget har ikke, siden Lissabon-traktatens regler om styrkelsen af den nationale parlamenter trådte i kraft den 9. april, protesteret over et EU-forslag.

    Der er deadline allerede den 14. oktober. Folktinget har åbning den første tirsdag i oktober, det vil sige den 5. oktober. Allerede få dage senere, lørdag den 9. oktober, har Europaudvalget møde. Så de danske folkevalgte burde akkurat kunne nå at protestere, hvis det ligger dem på sinde.

    Dagsordenen for det første møde i Europa-udvalget er ikke lavet endnu, men der vil sikkert være et punkt på dagsordenen om indskydergarantier, vurderer EU ZOO.

  7. 5

    Hvorfor gider medierne ikke EU?

    .

    Hvordan kan man mase EU ind i de danske medier?

    Det ældgamle spørgsmål bliver fredag genoplivet på en konference arrangeret af den danske Europabevægelse. En række danske EU-journalister fortæller, og tidligere formand for EU-Parlamentet (og tidligere studievært) Pat Cox kommer. Bagefter er der debat med blandt andre EU-parlamentariker for Venstre (også tidligere studievært) Morten Løkkegaard, der arbejder på at hjælpe en fælles EU-offentlighed på vej.

    EU ZOO er med på konferencen.