1. Det absolut vigtigste: Jens Rohde

    18. september 2011.

    Debatten om grænsekontrollen vil fylde meget for Jens Rohde dette efterår (Foto: Venstre).

    Jens Rohde, parlamentariker for Venstre, har netop gjort noget usædvanligt for en Venstre-mand. Han har rost SF’s Ole Sohn.

    Årsagen er, at SF vil fjerne den toldkontrol, den afgående regering har indført. Jens Rohdes kontor oplyser til EU ZOO, at Schengen-samarbejdet om åbne grænser bliver et fokuspunkt for ham i dette efterår. For at varme op efter EU-Parlamentets ferie har EU ZOO spurgt politikerne, hvilke sager, der kommer til at fylde mest for dem resten af året.

    Schengen-samarbejdet er i vælten, fordi Frankrig og Italien er kommet op at toppes. Da der strømmede libyske flygtninge til Frankrig via Italien, lukkede den franske præsident Sarkozy grænsen en kort overgang, og dét skabte postyr. Siden har også Danmark altså pustet til ilden med vores toldkontrol, der blev misforstået som grænsekontrol.

    Jens Rohde vil også have fokus på revisionen af Dublin-forordningen, der handler om asylansøgere. Det handler om, i hvilket land en asylansøger skal have behandlet sin sag. Kommissionen lancerede nye direktivforslag for næsten tre år siden, og EU’s lovgivere er efter sigende tæt på at blive enige.

    Derudover vil MFF – det er den næste syvårige budgetramme, der skal gælde fra 2014 til 2020 – fylde meget på Rohdes dagsordenen.

    Jens Rohde er næstformand i Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt medlem af Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mercosur og Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling. Derudover er han stedfortræder i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender samt Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico.

    Venstre-politikerens kontor har lavet en liste over de store sager i de udvalg, han sidder i.

    Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE)
    • Radio Spectrum Policy Programme (fordelingen af radiofrekvenser til mobilnet, etc., red.)
    • Energieffektivitet
    • Energy Roadmap 2050
    • Fælles grundlag for selskabsskat
    • Energibeskatning
    • Patent
    • Nyt forskningsprogram (FP8, også kaldet Horizon 2020, red.)
    Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE)
    • Sæsonarbejdere
    • Virksomheders internt udstationerede tredjelandsstatsborgere
    • Revisionen af databeskyttelsesdirektivet
    • Revisionen af datalogningsdirektivet
    • Databeskyttelsesaftale mellem EU og USA
    • PNR-aftale med USA og Australien (deling af passengerinformationer, red.)
  2. Energikolos får 280 millioner i bøde for at åbne dør

    16. december 2010.

    Denne historie handler om nøgler, en brudt forsegling med usynlig skrift og rigtig mange penge.

    Det hele begyndte i München for fire år siden – i maj 2006 – da udsendte medarbejdere fra EU-Kommissionen snusede rundt i lokalerne hos den tyske energivirksomhed E.ON Energie.

    De var mødt op for at undersøge beskyldninger om, at virksomheden forbrød sig mod reglerne om fri konkurrence.

    Det var umuligt for inspektørerne at afslutte deres arbejde i løbet af en arbejdsdag. Derfor blev dokumenter, som endnu skulle gennemgås, lagt til side i et rum hos E.ON Energie, som virksomheden stillede til rådighed for EU-Kommissionen.

    Døren blev låst og inspektørerne fik overrakt nøglen. Samtidig satte de en forsegling på døren ind til rummet i form af klistermærker i plastik.

    Næste dag var den gal.

    Sådan ser der ud i E.ON Energies hovedkvarter på Brienner Straße 40 i München.

    Hemmelig skrift på klistermærker

    Hvis nogle forsøger at fjerne EU-Kommissionens klistermærker, går de ikke i stykker. Derimod toner ordet “VOID” frem. I juridisk forstand kan ordet ifølge Gyldendals ordbog oversættes til at annullere eller gøre ugyldig.

    Og ordet “VOID” var netop, hvad inspektørerne så, da de næste dag mødte op på virksomheden.

    Det viste sig, at 20 andre hovednøgler, som også kunne åbne døren, cirkulerede i virksomheden.

    EU kan straffe ubudte gæster

    EU-Kommissionen har mulighed for at idømme virksomheder en bøde på op til en procent af omsætningen, hvis virksomheder med fuldt overlæg eller skødesløst bryder forseglede områder, når kommissionen inspicerer.

    Og det var netop hvad EU-Kommissionen gjorde tilbage i januar 2008. Her blev E.ON Energie idømt en bøde på 280 millioner kroner – svarende til 0,14 procent af omsætningen – for at have brudt forseglingen. Sammenlignet med bøden på op til 10 procent af omsætningen, som beviser for brud på konkurrencereglerne kan munde ud i, er det peanuts.

    EU-domstolen stadfæster

    E.ON Energie indbragte sagen for EU-Domstolen, der i dag afslog at ændre i Kommissionens afgørelse. I en pressemeddelelse skriver domstolen i Luxembourg blandt andet følgende som begrundelse:

    The General Court (Eu-domstolen, red) has also ruled that the fine imposed on E.ON Energie, which amounts to approximately 0.14 % of its turnover, is not disproportionate to the infringement given the particularly serious nature of breaking a seal, the size of the company as well as the need to ensure a sufficiently dissuasive effect of the fine so as to ensure that it is not advantageous for a company to break a seal affixed by the Commission during its inspections.