Om EU ZOO

EU ZOO er en nyhedsblog med fokus på EU-Parlamentet. Ambitionen er at vise det EU, du ikke ser. Når EU ruller hen over din tv-skærm, ligner det tør politik og talende jakkesæt. Men bag murene er der magtkampe, rigtige mennesker og masser af væsentlige nyheder, der aldrig bliver fortalt.

Vi vil forsøge at koble den daglige nyhedsstrøm til de ukendte politikere, der har truffet beslutningerne i EU-Parlamentet, og vi vil forklare hvorfor.

Hvorfor har vi fokus på EU-Parlamentet?
Da vi startede EU ZOO, var der tre grunde:

  • Mediekritik. De danske nyhedsmedier skærer ned i deres EU-dækning. De fleste historier handler om møder i Rådet – altså når landene forhandler indbyrdes. Er den danske regering uenig med Frankrig eller Italien? Vi vil være modvægt.
  • Medlidenhed. De danske medlemmer af EU-Parlamentet føler sig oversete. Journalisterne ringer ikke. Vi vil gerne tale med parlamentarikerne. Og stille kritiske spørgsmål til de beslutninger, de træffer.
  • Valgkamp. Den 7. juni 2009 var der valg til EU-Parlamentet, og vi fulgte valget tæt. Se alle artiklerne ved at søge på “Valg til EU-Parlamentet 2009″ i søgefeltet.

De to øverste gælder stadig.

Vi er EU-nørder, men vi er først og fremmest journalister. Det vigtigste mål med denne blog er at filtrere og fortælle om EU, så læserne ikke falder i søvn.

EU ZOO er politisk uafhængig, og vi forfordeler ingen. I hvert fald ikke med vilje.

Redaktionen:

Andreas Marckmann Andreassen er fast tilknyttet Fagbladet Journalisten, og skriver freelance om EU ved siden af. I sommeren 2011 udkom hans bog, ‘Håndbog i EU for journalister’, udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Europa-Kommissionen. Andreas var i praktik i EU-Parlamentet i 2007, og han har blandt andet skrevet for netavisen EU OBSERVER som topmøde-korrespondent i Bruxelles.

Andreas er medlem af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa, Udenrigspolitisk Selskab og Dansk Journalistforbund.

Læs mere på www.andreasmarckmann.dk

Filip Schwartz Kirkegaard er fra september 2011 journalist og redaktør på Sjælland EU Nyt, der udgives af Region Sjælland. Tidligere har han arbejdet som journalist på IT-sitet ComON.dk og var i sidste halvdel af 2008 journalistpraktikant i Bruxelles for den danske nyhedstjeneste, Ritzaus Bureau. I dag bosat i Bruxelles.

Filip er medlem af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa og Dansk Journalistforbund.

Læs mere på www.filipkirkegaard.dk

Bertel Torp står for sidens teknik og arbejder til dagligt som freelancer indenfor statistik og databehandling ifbm. surveyundersøgelser.

Bertel bidrager ikke som skribent men interesserer sig for datajournalistik og arbejder med at udforme en kandidattest til valget i 2014.

Læs mere på www.berteltorp.dk

Ophavsret

Ved omtale eller citat, husk at kreditere “nyhedsbloggen EU ZOO”.

Bloggens indhold tilhører redaktionen og må ikke bruges i kommercielle sammenhænge uden forudgående aftale.

Bloggens banner og logo er designet af Andreas Marckmann Andreassen og kan frit gengives med kildeangivelse.

Regler

Vi forbeholder os retten til at slette dele af eller hele kommentarer, hvis de er i modstrid med straffeloven eller på anden måde krænkende. Vi foretrækker kommentarer, der som minimum opgiver korrekt fornavn, og vi forbeholder os retten til uden varsel at slette anonyme kommentarer.

Nyhedsbloggen EU ZOO er anmeldt som medie i henhold til Medieansvarsloven, og vi er dermed underlagt reglerne for god presseskik og pressenævnets afgørelser.

Ansvarshavende redaktør er Andreas Marckmann Andreassen.

Kontaktoplysninger

Har du en ide, et tip, ris eller ros. Så tøv ikke med at kontakte os!

Redaktionen: redaktion@euzoo.dk

Andreas Marckmann Andreassen
mail (at) andreasmarckmann.dk
Mobil: 0045 29241429

Filip Schwartz Kirkegaard
filipkirkegaard (at) gmail.com
Mobil: 0045 61306135

Kontaktformular

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked