1. 6

    Votewatch bruger misvisende tal

    18. oktober 2010.

    Den her historie handler om, at der ikke er nogen historie. Alligevel har vi valgt at fortælle den.

    EU ZOO så frem til at fortælle historien om, at de danske medlemmer i høj grad stemmer nationalistisk frem for ideologisk.

    Det fremgår af hjemmesiden Votewatch.eu.

    Her indtager Danmark tredjepladsen i statistikken over lande, der stemmer efter nationalt tilhørsforhold fremfor ideologi. Kun overgået af Tjekkiet og Sverige.

    Tallene fra Votewatch viser, at de danske parlamentarikere i valgperioden 2004-2009 stemte nationalistisk i 513 ud af i alt 6.149 afstemninger.

    Hvem, hvad, hvor?

    Foto: Luis Argerich

    Foto: Luis Argerich

    Votewatch er en erklæret uafhængig institution, som drives af en række eksperter fra blandt andet London School of Economics and Political Science. Selv Dronning Margrethe og USA’s præsident John F. Kennedy har studeret ved det højtagtede universitet.

    På baggrund af oplysninger fra de europæiske institutioner fører Votewatch statistik over, hvordan parlamentarikerne stammer i EU-Parlamentet. En af de mange statistikker viser, hvor ofte parlamentarikerne fra et enkelt land har stemt nationalistisk i stedet for ideologisk. Og hvordan har Votewatch fundet frem til det? Jo, det har de gjort ved at tælle, hvor mange gange dette er sket:

    Alle partier fra et bestemt land har stemt ens. Og samtidig har mindst ét af partierne stemt anderledes end dets gruppe i EU-Parlamentet.

    Men…

    Det lyder jo alt sammen meget interessant. Men EU ZOO blev slemt skuffede, da vi nærstuderede tallene.

    Det er muligt at klikke sig ind på en liste med de afstemninger, som ifølge Votewatch er nationalistiske. Her kræver det kun få klik med musen, før den opmærksomme læser finder ud af, at de danske parlamentarikere slet ikke har stemt i samlet national flok, som det ifølge Votewatch skulle været tilfældet.

    Tværtimod. I de selv samme afstemninger stemmer nogle af de danske medlemmer for, mens andre stemmer imod. Se bare her, her og her for nogle få eksempler.

    Den er gal med metoden

    EU ZOO kontaktede folkene bag Votewatch, som forklarer, at de i perioden 2004-2009 kun medtæller partier med minimum fem MEP’er. Det betyder, at det for Danmarks vedkommende kun er socialdemokraterne, der danner baggrund for Danmarks tal.

    Konsekvensen er, at Danmark rangerer højt på listen alene på grund af metoden bag optællingen. Det indrømmer co-director Doru Frantescu i et skriftligt svar til EU ZOO.

    The logic says that the smaller the number of national parties, the higher the chances that a national allignment occurs.

    Votewatch trækker i land

    Votewatch henleder opmærksomheden til en note under tabellen, som gør opmærksom på, at nogle medlemsstater mangler i statistikken. Årsagen er, står der, at landene ikke har politiske grupper på minimum fem MEP’er.

    EU ZOO mener, at noten hverken forklarer eller  blotlægger den store usikkerhed i statistikken. Men Doru Frantescu fastholder, at den opmærksomme læser vil få øje på usikkerheden. Dog tilføjer han:

    However, we will see to make this even clearer, now that you rose the issue.

    Jamen, så gå dog uden om Votewatch?

    Nå, tænker du. De er godt nok mavesure hos EU ZOO. For enhver journalist må vel forvente at støde på fejl og mangler hos sine kilder, som fører til, at en historie falder. Det er vel hele idéen med research.

    Korrekt. Men det er vigtigt at fortælle, hvad medier og almindelige mennesker kan bruge som researchværktøjer.

    Jyllands-Posten benyttede sig for eksempel af Votewatch, da de 13. september i år kårede de flittigste danske europaparlamentarikere.

    EU ZOO er ikke stødt på mangler i de statistikker, som Jyllands-Posten brugte. Men dengang beklagede flere parlamentarikere sig over, at tallene var en ringe indikation af arbejdsindsatsen, som det da også fremgår af avisens egen artikel.

    Mod bedre tider

    I den nuværende valgperiode fra 2009-2014 benytter Votewatch en ny og bedre metode, fortæller Doro Frantescu. Der er da også en enorm forskel i de tal, som popper op i statistikken.

    I den foregående valgperiode nåede de fleste lande op på flere hundrede nationalistiske afstemninger. Selv om den nuværende valgperiode er langt fra færdig, så er tallet til sammenligning stadig ekstremt lavt.

    Det højeste tal for nationalistiske afstemninger er to. Og på nuværende tidspunkt er der allerede gennemført 976 afstemninger.

    EU ZOO anbefaler interesserede selv at kaste sig over Votewatch.eu og de lignende tjenester Itsyourparliament.eu og Hvemstemmerhvad.dk. I begge tilfælde er der masser af relevant materiale, som EU ZOO tidligere har brugt til blandt andet at bevise, hvordan Brian Mikkelsen (K) talte usandt. Men husk nu den kritiske sans i tal-junglen.

  2. Røre i skeptikernes andedam igen igen

    12. august 2009.

    De EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet kan ikke blive enige om, hvad de synes om enorme emner som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten. Spliden kan ende med at skade det gode valgresultat, EU-skeptikere over én kam fik i juni.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men ifølge britisk presse er de uenige om briternes mærkesager Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men de er uenige om "småting" som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Det handler mest om Lissabon-traktaten – den nye traktat, der formentlig bliver vedtaget i år, blandt andet efter om-folkeafstemning i Irland. Tidligere har netop Lissabon-traktaten været den fjende, der forenede EU-kritikere fra højre og venstre, ekstreme og moderate. Men nu er der igen røre i den skeptiske andedam, skriver britisk presse og theParliament.com.

    De EU-kritiske konservative i parlamentets nystiftede gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), er tilsyneladende uenige på ledelsesniveau. Gruppens to største delegationer, den polske og den britiske, har ellers haft en vældig turbulent start allerede.

    Nu forlyder det, at polakkernes leder og formanden for ECR, Michal Kaminski, ikke er imod Lissabon-traktaten. Det er ellers en mærkesag for de britiske konservative, at traktaten skal til folkeafstemning – og forkastes.

    Oven i hatten kan theParliament.com også berette, at Michal Kaminski tidligere har forsvaret den europæiske landbrugsstøtte i et interview. En anden mærkesag for de britiske konservative er at skære kraftigt ned på støtten.

    Sagen er interessant, fordi især Lissabon-traktaten tidligere har forenet skeptikerne i EU-Parlamentet, der ellers er så forskellige som dag og nat, vurderer EU ZOO. Modstanden mod traktaten var blandt andet et af de primære bindeled i den skrøbelige IND/DEM-gruppe, som JuniBevægelsen sad i.

    Hvis Lissabon-kritikerne ikke kan regne med ECR-gruppen og Kaminskís støtte, vil det svække det fælles fodslag, de ellers står til at få efter et pænt valg. Og det kan ramme kampagnen for et nej i Irland, som forventes at samle skeptikere fra flere europæiske lande.

  3. Der er langt fra Danmark til Auken og Turunen

    31. juli 2009.

    Margrete Auken, SF’s veteran i EU-Parlamentet, har en flot hjemmeside. Emilie Turunen, SF’s nyvalgte parlamentariker, har også en flot hjemmeside. Begge sider har en kommentarfunktion. Begge politikere  ignorerer kommentarerne fuldstændig.

    Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

    Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

    Naturligvis har politikerne travlt, men det må da være på sin plads at svare. De kunne eventuelt få nogle af de utallige medlemmer af SF’s Ungdom til at hjælpe med at holde styr på hjemmesiderne, hvis de ikke selv har tid – for det skuffer selvfølgelig vælgerne, når de ikke kan føre en dialog med de politikere, de har sat kryds ved.

    På Emilie Turunens blog er der på et tidspunkt en kvinde, Karen Touborg, der spørger, hvorfor SF stemte på den konservative, polske Jerzy Buzek, som formand for parlamentet, når der var en venstreorienteret modkandidat, svenske Eva-Britt Svensson. Men Karen Touborg får ikke noget svar. Det får en anden person til også at lægge en kommentar:

    Jeg har spurgt om det samme på Margrethes blog og med et indlæg i Medlemsdebat på sf-hjemmesiden, men der kommer intet svar. Nu føles det allerede, som om der er langt fra Bruxelles til Sørup, hvor jeg bor….

    Ole Bergmann

    SF Fredensborg

  4. 4

    Tjubang fra dag ét hos skeptikerne

    16. juli 2009.

    Der var engang 26 britiske konservative og 15 polske konservative. De ville arbejde sammen i EU. Men så kom en af briterne til at stjæle polakkernes toppost og kalde deres leder nazist, og så blev polakken sur, og så smed briterne rebellen ud. Der er allerede rod i det EU-skeptiske eventyr.

    Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

    Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

    Ja, det er næsten for skørt til at være sandt. Allerede på førstedagen i EU-Parlamentet var der en balstyrisk stemning i den nyfødte gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der mestendels består af EU-kritiske konservative fra Storbritannien og Polen.

    Forud for det nye parlaments allerførste dag har de politiske grupper blandt andet forhandlet benhårdt om de 14 næstformandsposter i EU-Parlamentet. Alle større grupper plejer at have mindst én af de pladser, og ECR havde besluttet at indstille lederen af den polske delegation, Michal Kaminski.

    Men så gik det galt. Den britiske EU-veteran fra ECR, Edward McMillan-Scott, samlede 40 underskrifter og stillede også op. Det er en lovlig, men  utraditionel procedure. Det blev ikke mindre utraditionelt, da McMillan-Scott blev valgt. Det gjorde Michal Kaminski til gengæld ikke.

    De polske ECR-medlemmer er rasende. De britiske konservative er også rasende, og de smed øjeblikkeligt McMillan-Scott ud af partiet. For at dulme polakkernes vrede, valgte briterne desuden at overdrage formandsposten for ECR til Michal Kaminski.

    Her kunne farcen være endt. Edward McMillan-Scott har en lang karriere bag sig i EU-Parlamentet, og han havde på forhånd kritiseret, at de konservative briter forlod parlamentets største gruppe EPP for at oprette den mere EU-kritiske ECR. Derfor kunne han formentlig glide stille og roligt ind i EPP som uafhængigt medlem i løbet af nogle måneder.

    Men McMillan-Scott valgte at gå til modangreb på polakken. Til nyhedssitet theParliament.com sagde han onsdag, at han udelukkende stillede op for at undgå, at Kaminski fik en næstformandspost.

    He (McMillan-Scott, red.) said the Pole had been a member of the National Revival party in Poland for three years until 1991, a party he describes as “fascist and homophobic.”

    McMillan-Scott went on to say that the day after the group’s inaugural meeting on 24 June, he discovered that a Wikipedia entry “detailing Kaminski’s membership of the National Revival party had been removed.”

    The Briton said Kaminski “was widely known to have used anti-Semitic language” in the past.

    Det har fået Michal Kaminskis puls helt op i det røde felt. Den seneste nyhed i farcen er, at han truer McMillan-Scott med et sagsanlæg for “nazi-beskyldninger”.

    Indtil videre har gruppen ECR eksisteret officielt i tre dage.

  5. Danskerne får flotte poster i EU-kabalen

    15. juli 2009.

    De danske folkevalgte får usædvanligt mange tunge topposter de næste fem år i EU-Parlamentet. Det viser udkastet til en komplet liste over udvalgsposter, som EU ZOO har fået fingre i dagen før, beslutningen træffes. Opdateret.

    Anne E. Jensen (V) fik ikke alt det, hun ønskede sig. Men talknuseren kan trøste sig med en af de mest magtfulde pladser i Budgetudvalget. (foto: Venstre)

    Anne E. Jensen (V) må svigte bøndernes hede drømme om en Venstre-løve i Landbrugsudvalget. Talknuseren kan trøste sig med en magtfuld taburet, når EU-budgettet er til debat. (Foto: Venstre)

    Både Venstre og Socialdemokraterne er jublende lykkelige og fremragende forhandlere. I hvert fald hvis man skal tro de pressemeddelelser, de har sendt ud i dag onsdag.

    De glade meldinger kommer, fordi EU-Parlamentets nyvalgte medlemmer i morgen tidlig skal beslutte, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg – og dermed hvilke emner, de enkelte politikere skal arbejde med de næste fem år. Det er en af de vigtigste beslutninger for det politiske arbejde, parlamentarikerne overhovedet træffer.

    Derfor er det hele også klappet af på forhånd, og de sidste aftaler er sikkert blevet indgået her til eftermiddag. Allerede nu har EU ZOO fået fingre i den komplette liste, som med al sandsynlighed bliver vedtaget i morgen.

    Og danskerne har en masse at juble over, også både Venstre og Socialdemokraterne.

    Som rigtige journalister vil vi lige nævne fiaskoen først: Venstre har i mange år talt om, at de altid havde en “landbrugets mand i Bruxelles”, altså en V-politiker i Landbrugsudvalget. I sidste periode har det været Niels Busk, men han genopstillede ikke, og ingen af de tre nyvalgte Venstreløver har landbrug som en mærkesag.

    Det har EU ZOO tidligere skrevet om ud fra vores rundspørge om kandidaternes ønskeudvalg. Og da Mejeriforeningen så skriften på væggen, brokkede de sig. Jens Rohde beroligede dem med, at Anne E. Jensen ville kæmpe hårdt for en suppleantpost i Landbrugsudvalget. Men den har Venstre ikke fået. Anne E. Jensen skriver skuffet i sit nyhedsbrev:

    Det ligger desværre meget tungt med også at få en suppleantpost i Landbrugsudvalget, selv om jeg har lobbyet heftigt for det. Går det ikke, må jeg gøre indflydelsen gældende via budgettet.

    Det får Anne E. til gengæld rig mulighed for at gøre. Den garvede V-politiker har nemlig fået posten som ‘gruppekoordinator’ i Budgetudvalget. Det er en tung post, der i praksis betyder, at Anne E. forhandler på vegne af parlamentets tredjestørste gruppe, den liberale, og er med til at lede og fordele blandt sine gruppefæller i udvalget.

    Venstre har også tiltusket sig næstformandsposter i både Kulturudvalget og Industriudvalget, til henholdsvis Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Og ud over landbruget har V-delegationen fået deres ønskeudvalg.

    Det har Socialdemokraterne også. Ifølge spidskandidat Dan Jørgensen var det en sej kamp at blive på taburetten som en af næstformændene i Miljøudvalget, da italienerne også havde set sig lune på pladsen. Men uanset hvor blodige forhandlingerne har været, bliver Dan J. på den magtfulde plads.

    De tre andre sosser har også fået, hvad de pegede på i EU-butikken. Britta Thomsen i både Industriudvalget og Udvalget for Kvinders Ligestilling (der i øvrigt ser ud til kun at få kvinder som fuldgyldige medlemmer). Christel Schaldemose i Indre Marked og Forbrug. Ole Christensen i Beskæftigelsesudvalget.

    De andre partier har også stort set fået, hvad de ville, så det er en flot høst for de danske folkevalgte, både nye og erfarne er kommet fint fra start.

    Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får en plads i Budgetkontroludvalget og Forfatningsudvalget, Margrete Auken (SF) skal sidde i Transportudvalget og Udvalget for Borgernes Rettigheder, Emilie Turunen (SF) i Indre Marked og Forbrug, Morten Messerschmidt (DF) i Forfatningsudvalget (måske som næstformand) og Indre Marked og Forbrug, og Anna Rosbach (DF) i Miljøudvalget og Transportudvalget.

    Det kan undre, at ingen SF’ere sidder i Miljøudvalget, ikke engang som stedfortrædere – klima har været en absolut mærkesag i valgkampen, men der er sikkert kamp om miljøpladserne i deres gruppe De Grønne, og det ville være synd at sige, at klima og transport ikke hænger sammen.

    Oven i de fuldgyldige medlemskaber i udvalgene sidder alle parlamentarikerne også som stedfortrædere i nogle udvalg, oftest ét per hoved. I det praktiske arbejde kan stedfortræderne også sagtens have stor indflydelse i et udvalg, hvor de både kan debattere og stille ændringsforslag.

    Opdateret: Den endelige liste over stedfortræderposter har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men der er forlydender om alle de danske parlamentarikere i æteren. Blandt andre har Dan J. fået en plads i Økonomiudvalget, hvor han formentlig vil prøve at føre Nyrups kritik af kapitalfonde videre, selvom det kun er en stedfortræderpost.

    Derudover står Jens Rohde til at blive stedfortræder i Miljøudvalget, Anne E. i Transport, Morten Løkkegaard i Indre Marked og Forbrug, Britta Thomsen i Forsvar, Christel Schaldemose i Landbrug, Ole Christensen i Fiskeri, Margrete Auken i Landbrug, Emilie Turunen i Beskæftigelse, og Søren Søndergaard i Indre Marked og Forbrug. DF’erne er ikke helt afklarede med deres gruppe endnu, skriver Berlingske.dk.

  6. 3

    Messerschmidt fik ikke sine hedeste ønsker opfyldt

    14. juli 2009.

    Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

    EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

    Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

    Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

    Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

    1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

    2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

    Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

  7. 5

    Messerschmidts fordrejede forsvarstale

    9. juli 2009.

    Morten Messerschmidt fyrer spredehagl mod medier, kommentatorer og politiske fjender i en forsvarstale på DFs hjemmeside. Men argumenterne holder slet ikke vand ved et nærmere eftersyn.

    Morten Messerschmidt skyder sig selv i foden - med spredehagl. (foto: Dansk Folkeparti)

    Morten Messerschmidt skuffer fælt med retoriske fejl i en forsvarstale på Dansk Folkepartis hjemmeside, der skulle gå i kødet på medier og meningsdannere. (Foto: Dansk Folkeparti)

    Det er svært at være Morten Messerschmidt (DF). Nu har han lige fået et kanonvalg til EU-Parlamentet, men medierne bider ham stadig i haserne. Senest har overskrifterne fortalt, at han er blevet afvist af den EU-kritiske konservative gruppe i parlamentet, fordi han var for ekstrem. Og bagefter har pressen udnævnt den gruppe, han faktisk er kommet med i, til at være højrenationalistisk.

    Men det finder Messerschmidt sig ikke i, og han har kastet sig ud i et frontalt modangreb. Den slags plejer at være interessant. Han er blandt politiske modstandere frygtet for sit retoriske talent, og hans talegaver var en af årsagerne til hans flotte personvalg – og til at han blev udnævnt til valgets vinder af EU ZOO.

    Under overskriften ‘Kommentatorernes fordrejninger‘ på Dansk Folkepartis hjemmeside skyder Messerschmidt nu med skarpt på både medier, kommentatorer og politiske modstandere. Men argumenterne er et sørgeligt eksempel på fordrejet retorik.

    Kort fortalt skriver Morten Messerschmidt, at medier og kommentatorer tager fejl, når de kalder hans nye gruppe højrenationalistisk. Han hiver herefter de to suverænt største partier i den nye gruppe frem:

    - Det største parti i den nye gruppe er britiske UKIP (United Kingdom Independence Party) med 13 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem højrenationalistiske – og at det er forkert, fordi det ikke er højrenationalistisk at være imod EU:

    UKIP ønsker rigtigt nok sit land ud af EU. Men er det et højrenationalistisk synspunkt? Det vil Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der i sin tid var MF for Enhedslisten, nok blive ked af at høre. I hele det politiske landskab findes folk, der ønsker Danmark ud af EU. At kalde det ”højrenationalistisk”, er ganske enkelt tåbeligt.

    Det har Messerschmidt ret i. Men det er en logisk fejlslutning i hans indlæg, for UKIP kaldes ikke højrenationalistiske, FORDI de er imod EU. De kaldes højrenationalistiske på grund af deres ultrastramme immigrationspolitik og deres retorik om fædrelandet Storbritannien. Det er fjollet, at Messerschmidt ikke inddrager det i sin argumentation. I øvrigt har medlemmer af UKIP selv kaldt sig for ‘nationalkonservative’, og UKIP’s økonomiske politik samt syn på staten og individet er typisk højreorienteret.

    - Det næststørste parti i den nye gruppe er italienske Liga Nord med 9 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem ekstreme – og at det er forkert, for hvis det er rigtigt, er alle partier i folketinget undtagen Dansk Folkeparti ekstreme:

    De (Liga Nord, red.) ønsker nemlig mere selvstyre i Norditalien og en konfederation med det øvrige Italien. Men hvis selvstændighed er ekstremt, har vi et ekstremt flertal på Christiansborg. Her har alle partier uden for Dansk Folkeparti nemlig givet Kosovo selvstændighed fra Serbien. Det er langt mere vidtgående end, hvad Liga Nord ønsker.

    Om folketinget er mere vidtgående end Liga Nord, vil EU ZOO ikke spekulere i. Men det er et klassisk stråmandsargument, når Messerschmidt skyder kommentatorer og medier i skoene, at det er på grund af Liga Nords selvstændighedskamp, at de kaldes ‘ekstreme’ eller ‘højrenationalistiske’. Det skyldes deres indstilling til flygtninge og immigration. Formanden har ifølge Wikipedia blandt andet omtalt afrikanske flygtninge som “bingo-bongoer”, og han har foreslået at åbne ild mod de bådflygtninge, der kommer over Middelhavet til Italien.

    Forsvarstalen er en lang udenomssnak, hvor Messerschmidt svarer på noget helt andet end det, der er blevet sagt. Det er ærgeligt, for hans afsluttende pointe er rent faktisk interessant. For hvem af de danske MEP’er får reelt mest indflydelse i det nye parlament?

    Det kan godt være, at EFD-gruppen ikke er den største i Europaparlamentet. Til gengæld indtager Dansk Folkeparti en central og magtfuld position, efter at jeg som led i forhandlingerne er blevet næstformand for gruppen. Jeg ser frem til at høre, hvordan Jens Rohde og Bendt Bendtsen vil slå igennem i grupper, hvor deres kollegaer tilsyneladende dårligt har opdaget, at de er valgt.

  8. 4

    Jubeleuropæer bliver EU-skeptiker

    25. juni 2009.

    Jubeleuropæeren Julien Frisch er efter ét år som EU-blogger vendt på en tallerken og kalder sig nu efter valget for “EU-skeptiker”. EU er blevet et visionsløst magtspil mellem gamle, slidte mænd, mener han nu.

    Bruxelles har mistet en stærk støtte i den tyske EU-blogger Julien Frisch, der mener, at EU er blevet et magtspil og en potensforlænger for gamle mænd.

    Vi var flere læsere, der fik kaffen galt i halsen i sidste uge, da vi læste dagens indlæg fra EU-bloggeren Julien Frisch. Den tyske forsker er kendt som en af nettets mest jublende EU-støtter – indtil nu. På sin blogs et-års fødselsdag er han vendt på en tallerken – og kalder sig nu “eurofil EU-skeptiker” med en bunke bredsider som denne:

    On the one side, the EU is a PR project of technocrats who have no interest in supporting a common European identity and a genuine European democracy, and on the other side, it is the ideal supranational playing field for nationalists who always fight for “the best” of their countries instead of promoting the best for Europe as a whole, skriver Julien Frisch.

    Det er de seneste måneders EU-trummerum, der har taget pusten fra Julien Frisch. Han nævner EU-valget, som han mener var præget af visionsløse politikere, og han klager over (den sandsynlige) genudnævnelse af José Manuel Barroso som kommissionsformand, som Frisch kalder “verdens mest magtesløse leder af en supranational institution”.

    The EU is the project of power games, mostly between old, worn-out men who try to compare the length of their penises instead of caring for the interests of the continent, skriver han også.

    Læs indlægget fra Julien Frisch her: Becoming an EU-sceptic. Og følg i øvrigt hans blog, hvis du er glad for EU-nørderier.

  9. De brede forligs død?

    19. juni 2009.

    Er tiden med de brede forlig ved at gå fløjten?

    I EU-Parlamentet har der længe været tradition for meget brede kompromisser. Som regel var det den konservative kolos, EPP-ED, der gik sammen med socialisterne i PSE. Idéen er, at jo mere enigt parlamentet er, jo større pres kan de folkevalgte lægge på EU-landene i Rådet.

    Nu melder socialisterne ud, at de er modstandere af et hurtigt genvalg af  den konservative kommissionsformand Jose Manuel Barroso. Kritikken går på, at parlamentet bør have en traditionel høringsperiode  – også for valget af kommissionsformand. Poul Nyrup Rasmussen har som partileder for PSE både før og efter valget gået efter struben på Barroso.

    Men socialisterne har et problem. De gik tilbage ved EU-valget, mens de borgerlige vandt terræn. Som det ser ud nu, mangler de konservative og de liberale (ALDE) blot få procentpoint for at skaffe sig et flertal. Det kan sagtens tænkes, at de kan finde nogle kumpaner blandt de små grupper og de uafhængige parlamentarikere. Socialisterne risikerer altså, at parlamentet alligevel peger på Barroso – blot uden de røde som en del af flertallet.

    Socialisterne i Europa har tabt valget, men ser ikke ud til at lade sig gå på af det. Partiet har som den næststørste gruppe i parlamentet naturligvis stadig stor magt, men risikerer i højere grad end tidligere, at EU-Parlamentet danner et alternativt, smalt flertal uden om PSE.

  10. 1

    Landbruget får ikke V-håndlanger i Bruxelles

    17. juni 2009.

    Rettet: Anne E. Jensen havde sat Økonomiudvalget som en ekstra prioritet, men sagt at hun ville fortsætte i Budgetudvalget og Transportudvalget. Niels Busk arbejdede mod importforbuddet af sælskind i Miljøudvalget.

    Når Venstre går efter udvalgsposter i EU-Parlamentet, er landbruget blevet hjemme i Danmark. Ingen af det liberale partis nye medlemmer går efter en plads i landbrugsudvalget. Der er ellers større magt i vente på EU’s største politikområde, når eller hvis Lissabontraktaten træder i kraft.

    I det gamle parlament sad landmanden Niels Busk (V) i Landbrugsudvalget.

    De tre Venstre-politikere vil gerne sidde i følgende udvalg, ifølge Altinget.dk:

    Anne E. Jensen: Transportudvalget og Budgetudvalget. Hun havde i EU ZOOs rundspørge sagt, at hendes 1. prioritet var Budgetudvalget og Transportudvalget. Og derefter Udvalget for Økonomi og Valuta. Men det sidste ønske er ikke med i Altingets artikel.

    Morten Løkkegaard: Kulturudvalget og Indre Markedsudvalget. I EU ZOOs rundspørge havde han givet indre marked som 1. prioritet og derudover frabedt sig en andenprioritet.

    Jens Rohde: Udenrigsudvalget og Industriudvalget. Han svarede ikke på EU ZOOs rundspørge.