1. Det absolut vigtigste: Emilie Turunen

    30. august 2011.

    Der står økonomi og arbejdsvilkår skrevet hen over store dele af den dagsorden, som SF’s Emilie Turunen lægger op til i sit arbejde som EU-parlamentariker frem til årsskiftet. Hun vil som medlem af EU-Parlamentet kæmpe for nogle klassiske mærkesager på venstrefløjen: Investeringer ud af krisen, modstand mod social dumping og lavere arbejdstid.

    Emilie Turunen har været medlem af EU-Parlamentet for SF siden 2009 og arbejder i parlamentets grønne gruppe. Foto: PR/SF

    EU ZOO fortsætter sin serie med danske EU-parlamentarikere, der har indvilliget i at fortælle, hvad de kommer til at arbejde allermest med frem til årsskiftet.

    For to dage siden bragte vi et svar fra det tidligere medlem af DF og nu løsgænger Anna Rosbach. Her følger SF’s Emilie Turunen, der lige som sin kollega fra den modsatte fløj har skrevet et fyldigt svar.

    Emilie Turunen er medlem af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN). Derudover er hun stedfortræder i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt Delegationen for Forbindelserne med Iran.

    Redaktionen har nedenfor fremhævet interessante passager med fed tekst.

    Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det allervigtigste bliver at håndtere eurozonekrisen. Det kræver løbende tiltag – og nok også mere radikale løsninger, end dem, der er på bordet nu. Af konkrete sager kan nævnes:

    Færdigbehandling og vedtagelse af “six-packen”, der fastlægger reglerne for økonomisk styring og samordning i EU og euro-zonen. Split mellem højre- og venstre side i forhold til mulighederne og forpligtelserne til at investere – venstrefløjen, inkl. De Grønne (og SF), ønsker ligeså meget vægt på investeringer (vækst og jobskabelse) som på krav om budgetoverholdelse. Ellers tror vi ikke på, at vi kommer ud af krisen.

    Budget 2012 og påbegyndelse af forhandlinger om de finansielle perspektiver for frem mod 2020, herunder forhandlinger om fremtidens landbrugsstøtte, fiskeripolitik, struktur- og regionalfonde etc. Det siger næsten sig selv, hvorfor det er så vigtigt! Skal vi investere i landbrug eller i forskning og udvikling? Skal vi fortsat udligne mellem fattige og rige lande? Kan vi finde midler til infrastrukturinvesteringer i fx fælles transport og energinet? Hvad kan være “addded value” ved investeringer på europæisk plan?

    Arbejdstidsdirektivet: En gammel kending kommer til at stikke hovedet frem igen i efteråret 2011. Meget kontroversielt direktiv (parlamentet stemte forslaget til ændring ned i 2009) – nu prøver arbejdsmarkedets parter at blive enige om noget, og hvis ikke de kan blive enige, vil Kommissionen spille ud med forslag til ændringer.

    Det handler grundlæggende om undtagelser fra loftet på 48 timer (ugentligt, i gennemsnit over referenceperiode): Kan hele lande undtages (opt-out), sådan som de gør i dag? Kan der laves nogen sektor-løsninger, fx inden for sundhedssektoren? Det vil være nogle af de centrale spørgsmål, som altså er meget afgørende for arbejdsudbuddet og for den interne konkurrence på det Indre Marked. SF går (modsat regeringen og DF) ind for fælles spilleregler. Dvs. så få undtagelser som muligt – både af hensyn til den enkelte arbejdstager og konkurrencen.

    Hvad bliver den vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Sæsonarbejdere og ICT (internt udstationerede):

    To kontroversielle arbejds-indvandringssager, som sigter mod at lave fælles procedurer i EU for hhv. sæsonarbejdere, fx i landbrug, og højtuddannede, der bliver internt udstationeret til EU inden for samme virksomhed. De to stykker lovgivning skal ses som en del af EU’s store (arbejds-)migrations-pakke. Sagerne er kontroversielle, fordi de har aktualiseret diskussionen om social dumping og om hvilke løn- og arbejdsvilkår, disse arbejdstagere skal omfattes af. Jeg er de grønnes ordfører i Beskæftigelsesudvalget.

    - Udstationeringsdirektivet: Kommissionen kommer med udspil i 3. eller 4.kvartal. Særlig vigtig i forbindelse med diskussionen om social dumping og udenlandsk arbejdskraft. Jeg kommer til at blive delvis ordfører for de grønne.

    - Relancering af de Indre marked, herunder de konkrete tiltag om:

    A) Gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, hvor jeg er de grønnes ordfører i IMCO (Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, red.). Sigter på øget arbejdsmobilitet, særligt vigtigt når nogle lande har overskud af en faggruppe, og andre har underskud.

    B) Udbuds-lovgivning, der skal sætte skub i innovation, grønne og sociale udbud samt skabe mindre bureaukratiske regler og større fleksibilitet for de lokale myndigheder, som jeg følger tæt. De to forslag er en nøgle til et mere mobilt, grønt og innovativt Indre Marked.

  2. Energikolos får 280 millioner i bøde for at åbne dør

    16. december 2010.

    Denne historie handler om nøgler, en brudt forsegling med usynlig skrift og rigtig mange penge.

    Det hele begyndte i München for fire år siden – i maj 2006 – da udsendte medarbejdere fra EU-Kommissionen snusede rundt i lokalerne hos den tyske energivirksomhed E.ON Energie.

    De var mødt op for at undersøge beskyldninger om, at virksomheden forbrød sig mod reglerne om fri konkurrence.

    Det var umuligt for inspektørerne at afslutte deres arbejde i løbet af en arbejdsdag. Derfor blev dokumenter, som endnu skulle gennemgås, lagt til side i et rum hos E.ON Energie, som virksomheden stillede til rådighed for EU-Kommissionen.

    Døren blev låst og inspektørerne fik overrakt nøglen. Samtidig satte de en forsegling på døren ind til rummet i form af klistermærker i plastik.

    Næste dag var den gal.

    Sådan ser der ud i E.ON Energies hovedkvarter på Brienner Straße 40 i München.

    Hemmelig skrift på klistermærker

    Hvis nogle forsøger at fjerne EU-Kommissionens klistermærker, går de ikke i stykker. Derimod toner ordet “VOID” frem. I juridisk forstand kan ordet ifølge Gyldendals ordbog oversættes til at annullere eller gøre ugyldig.

    Og ordet “VOID” var netop, hvad inspektørerne så, da de næste dag mødte op på virksomheden.

    Det viste sig, at 20 andre hovednøgler, som også kunne åbne døren, cirkulerede i virksomheden.

    EU kan straffe ubudte gæster

    EU-Kommissionen har mulighed for at idømme virksomheder en bøde på op til en procent af omsætningen, hvis virksomheder med fuldt overlæg eller skødesløst bryder forseglede områder, når kommissionen inspicerer.

    Og det var netop hvad EU-Kommissionen gjorde tilbage i januar 2008. Her blev E.ON Energie idømt en bøde på 280 millioner kroner – svarende til 0,14 procent af omsætningen – for at have brudt forseglingen. Sammenlignet med bøden på op til 10 procent af omsætningen, som beviser for brud på konkurrencereglerne kan munde ud i, er det peanuts.

    EU-domstolen stadfæster

    E.ON Energie indbragte sagen for EU-Domstolen, der i dag afslog at ændre i Kommissionens afgørelse. I en pressemeddelelse skriver domstolen i Luxembourg blandt andet følgende som begrundelse:

    The General Court (Eu-domstolen, red) has also ruled that the fine imposed on E.ON Energie, which amounts to approximately 0.14 % of its turnover, is not disproportionate to the infringement given the particularly serious nature of breaking a seal, the size of the company as well as the need to ensure a sufficiently dissuasive effect of the fine so as to ensure that it is not advantageous for a company to break a seal affixed by the Commission during its inspections.

  3. Hvis bare politiet tager fingeraftryk…

    3. november 2010.

    En tyver og en busbillet. Det er, hvad asylansøgere ifølge Danmarks Radio får med fra politiet, når de bliver sendt til asylcenter Sandholm.

    Dermed har asylansøgerne frit spil til at stikke af, lyder den store historie. Det kan jo tænkes at være terrorister, påpegede Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti i et Ritzau-telegram sidste uge.  Men måske er historien knap så stor.

    Udlændinge bliver som udgangspunkt ikke smidt i fængsel, når de søger om asyl i Danmark. De kan altså flygte eller gå under jorden når som helst. Derudover vil asylansøgere, der fordufter til et andet land, sandsynligvis senere blive sendt tilbage til Danmark.

    Politiet tager fingeraftryk af asylansøgere, så de kan sendes tilbage til Danmark.

    Politiet tager fingeraftryk af asylansøgere, så de kan sendes tilbage til Danmark (Foto: Flickr).

    Politiet har pligt til med det samme at tage fingeraftryk af nys ankomne asylansøgere fra 16 år og op og sende aftrykket til det fælleseuropæiske register Eurodac. Her kan andre EU-lande se, at den pågældende asylansøger tidligere har været i Danmark og kan sendes tilbage til Danmark.

    Hvis politifolkene i lufthavnen – eller hvor asylansøgere ellers ankommer – altså gør deres pligt, spiller det ikke den store rolle, om asylansøgerne tager turen til Sandholm i en bus eller med politieskorte. Hvis de stikker af, kan myndighederne i andre lande altid genkende dem på fingeraftrykket. Men selvfølgelig er det sikkert rart og betryggende for asylansøgere, at de har politifolk siddende ved siden, når de skal køres ud til asyllejren. Medmindre asylansøgeren kommer fra Irak eller et andet land, hvor politifolk ikke er nogen, man bør have tillid til.

    Lidt baggrund om asylreglerne:
    Danmark blev for seks år siden en del af det europæiske Dublin-samarbejde. Det betyder, at vi kan sende asylansøgere tilbage til Grækenland, Tyskland eller hvor end de nu har befundet sig, før de søger asyl i Danmark. Princippet er, at asylansøgeren skal have behandlet sin sag i det første land, som personen dukker op i. Reglerne skal forhindre, at asylansøgere shopper rundt i EU-landene og får afslag på afslag. Eneste undtagelser er, at landet selv tillader asylansøgeren at søge asyl, selv om et andet land egentlig har pligten, eller at asylansøgeren er en mindreårig med nær familie i nummer to asylland.

    Tilbagesendelsen til landet med den første registrerede kontakt foregår på to måder:

    Svensk og norsk politi behandler mange asylansøgere og kan fra tid til anden sende asylansøgere tilbage til Danmark. (foto: Flickr)

    Svensk og norsk politi behandler mange asylsager. (foto: Flickr)

    1. Danmark tjekker, om asylansøgerens fingeraftryk ligger i Eurodac-registeret. Her kan Rigspolitiet se, om asylansøgeren før har søgt asyl i et andet land.

    2. Politiet kan finde beviser på, at asylansøgeren har været i et andet land. Hvis en asylansøger, som søger asyl i grænseområdet, har lommen fuld af tyske kvitteringer, så er det gode indicier på, at personen har befundet sig i Tyskland. Derefter vil de tyske myndigheder sandsynligvis indvillige i at tage imod en tilbagesendelse.

    De fleste udlændinge søger asyl i Kastrup lufthavn, eller når de bliver pågrebet ved grænsen. Mange er egentlig på vej til Norge eller Sverige, hvor de ofte har slægtninge eller andet netværk.

    En del asylansøgere forsøger i øvrigt at slippe for fingeraftryksregisteret ved at slide deres fingerhud væk, har myndighederne i både Sverige og Norge berettet!

    I Norge har det været praksis at smide asylansøgeren i fængsel, indtil huden er vokset ud igen. Asylansøgeren vil ofte sige, at vedkommende eksempelvis har arbejdet i stenbrud, men til syvende og sidst har de tidligere vist sig at være asylansøgere i andre lande, og Norge kan derefter sende dem tilbage til eksempelvis Danmark eller andre transitlande. Sverige smider ikke asylansøgere med beskadigede fingre i fængsel, men venter også på at huden vokser ud, hvorefter de tager fingeraftryk igen. Der er flere teknikker til at fjerne et fingeraftryk, blandt andet sandpapirslid eller ætsende cement.

  4. 4

    Dyreaktivister kører blodig kampagne mod Danmark

    10. september 2010.

    ”DENMARK MUST NO LONGER BE PARTY OF THIS SLAUGTHER”

    Dyreværnsorganisationen Seashepherd forsøger nu at hvirvle Danmark ind i kampen mod Færøernes jagt på grindehvaler.

    Det sker gennem en bloddryppende kampagne i den engelsksprogede avis European Voice, der er baseret i Bruxelles og læses af journalister, politikere og embedsmænd i EU-maskineriet.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Færøerne forbryder sig mod en konvention, som samtlige EU-lande har underskrevet. Selv om øgruppen er et selvstyre uden for unionen, hævder Seashepherd, at Rigsfællesskabet Danmark forpligter færingerne til at overholde konventionen.

    Kampagne 1

    Fulde færinger, der griner

    EU ZOO har kontaktet Seashepherd per e-mail og telefon, fordi vi gerne ville spørge til omfanget af kampagnen og dens formål. Men indtil videre har vi intet svar fået fra de presseansvarlige hos organisationen.

    På Seasheperd’s hjemmeside kan man imidlertid læse om kampagnen. Her fortsætter Seashepherd den voldsomme retorik i deres artikler, der rummer sætninger såsom:

    ”The images are nightmarish with fetuses torn from the bodies of mothers, and bodies mutilated with clubs, knives and spears as the islanders drive the defenseless whales up onto rocky beaches killing every one, wiping out entire pods”.

    “In Taiji (et sted i Japan, red.), experienced fishermen do the killing, but in the Faeroes, even the children are encouraged by men to spear and stab the whales to death; many of these men are drunk and laughing, in what they consider to be a traditional festival of slaughter.”

    Læs citaterne her.

    Kampagne 2

    Seashepherd: Hvalen er truet

    Seashepherd kører kampagnen, fordi de mener, at grindehvalen er truet af udryddelse. På hjemmesiden forklarer organisationen, at Danmark forbryder sig mod ’Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’.

    Det mener Seashepherd er tilfældet, fordi grindehvalen optræder i ’Appendix II of Convention on Migratory Species (CMS)’. Dyr på den liste kan ikke udelukkes fra at være truet af udryddelse, og så er det forbudt at jagte den ukontrolleret, skriver Seashepherd.

    Alle EU-lande har underskrevet konventionen. Nu er det bare sådan, at Færøerne er et selvstyre uden for EU. Men det bør altså ingen betydning have, mener Seashepherd.

    Kampagne 3

    Færing afviser

    Men al den snak om lovgivning behøver det slet ikke komme til. I hvert fald ikke hvis man spørger færingen Hans J. Hermansen. Han er tidligere formand og bestyrelsesmedlem gennem 17 år for den færøske forening for grindehvalsfangere. I et debatindlæg i Politiken afviser han, at grindehvalerne skulle være en truet dyreart og at fangsten ikke er reguleret .

    Indtil videre er historien havnet hér:

    Seashepherd oplyser på deres hjemmeside, at overvågningsskibet Golfo Azzurro har sejlet rundt i det færøske farvand i en måneds tid for at dokumentere jagten på grindehvaler. Angiveligt har den danske flåde visiteret skibet, men dog frigivet det igen.

    ”Sea Shepherd crew members are continuing their patrol, but this time under the watchful eyes and guns of the Danish Navy”, slutter Seashepherd deres seneste artikel.

    Nu skal det blive spændende at se, om Seashepherds kampagne i European Voice vækker følelser hos nogle af de Europæiske politikere.

  5. 2

    Parlamentet taber kamp om netrettigheder

    1. november 2009.

    Franskmænd kan for fremtiden risikere fængsel for ulovligt at hente film og musik på internettet. Sådan er udsigterne, efter EU-Parlamentets ellers ihærdige politikere har besluttet sig for at lade de franske myndigheder køre den hårde linje over for internetpirateri. Det skriver EUobserver.com.

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet at kæmpe imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt med fængselsstraf for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet kampen imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt at kappe internettet eller fængselsstraffe borgere for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Frankrig er netop nu i gang med at indføre 3-strikes-and-out-reglen, der skal kappe internetforbindelsen til borgere, der gentagne gange ulovligt henter materiale i cyberspace. EU-Parlamentet har ellers hele to gange banket i bordet og krævet – som et led i vedtagelsen af telekompakken – at sådanne indgreb skal for en domstol. Det krav afstår parlamentets forhandlere fra nu, efter hårdt pres fra EU’s medlemslande i Rådet. Alternativet kunne meget vel have været, at hele telekompakken ville blive tabt på gulvet.

    Når EU ZOO finder sagen værd at nævne, så er det fordi, spørgsmålet rummer så mange klassiske EU-dilemmaer:

    • Sagen har drejet sig om rettigheder. EU-Parlamentet forsøgte at gøre retten til internetadgang lig med retten til ytringsfrihed. Det er set før, og vi kommer til at se det igen – at EU’s folkevalgte forsvarer rettigheder, som nogle medlemslande knurrer over.
    • Sagen fortæller noget om styrkeforholdene i EU. Frankrig er det store land, der nægter at give sig for EU-parlamentarikernes krav. Danmark var et af de lande, der arbejdede for at få EU-Parlamentets krav med i telekompakken, men videnskabsminister Helge Sander lod ikke til at være specielt engageret i spørgsmålet – nok fordi Frankrig modsatte sig.
    • Sagen er kompleks og uigennemskuelig. Telekompakken er en stor teknisk lovpakke, der nu er i tredje læsning. Undervejs har den været taget som gidsel i en politisk kamp mellem EU-institutionerne. Forhandlingerne har fundet sted i lukkede møder mellem parlamentets og Rådets forhandlere, så det har været vanskeligt for pressen og borgere at få overblik og at følge med.

    Hvis du vil have et overblik over sagen, kan du læse om den hos internetavisen Comon.dk. Og hvis du vil gå dybere ind i sagen, kan EU ZOO anbefale de franske internetaktivister La Quadrature du Net (advarsel: farvet).

  6. 3

    Bertelsen/Brügger får ikke prisforslag opfyldt i år

    9. oktober 2009.

    Journalisterne Mikael Bertelsen og Mads Brügger er kendte for deres skiftevis kantede og bløde form, når de bedriver journalistik, eksempelvis i satire/interview/talkshowet Den 11. Time.

    Det lader til, at deres idé om at give EU-Parlamentets Sakharov-pris til en whistleblower, der er gået imod EU-systemet, var en af de lidt for kantede af slagsen. Denne uge valgte parlamentet de tre finalister, og det blev den palæstinensiske læge Izzeldin Abuelaish, den eritreiske journalist og forfatter Dawit Isaak og menneskeretsorganisationen MEMORIAL. Ingen EU-kritikere at finde her.

    Men heller ikke blandt de oprindelige 10 kandidater til frihedsprisen var der EU-kritikere. Kun to af de nominerede var fra EU-lande, og ingen af dem var kendt for at være EU-kritikere.

    Bertelsen og Brügger præsenterede deres idé om at give Sakharov-prisen til en EU-kritiker, da de sidste år var i Strasbourg under tildelingen af 2008-prisen til den kinesiske dissident Hu Jia. Under pressemødet spurgte de den daværende parlamentsformand, Hans-Gert Pöttering (fra konservative EPP-ED), om han havde overvejet at give prisen til en EU-whistleblower. Pöttering tog spørgsmålet som en joke og svarede, at så skulle han have et forslag. Efter sigende løb Bertelsen og kameramand efter Pöttering, da pressemødet sluttede, for at stikke ham en seddel med forslag. Uden held, kan EU ZOO nu konstatere.

    Der er da heller ikke nogen, der i den seneste tid har gjort sig så bemærket som EU-whistleblowere, at de har fortjent en Sakharov-pris, vurderer vi her på EU ZOO. Men hvis Pöttering var blevet stillet spørgsmålet nogle år tilbage, burde han hurtigt ihukomme kandidater som spansk-britiske Marta Andreasen, der nu sidder som parlamentariker for UK Independence Party. I 2002 afslørede hun som chefrevisor regnskabsrod i EU-Kommissionen. Et andet bud kunne være Paul van Buitenen, tidligere medlem af EU-Parlamentet, der over flere omgange har afsløret rod i EU-systemet. Eller østrigske Hans-Peter Martin, der som EU-parlamentariker kritiserede diætordningerne og endte med at afsløre 57 af sine kolleger i at snyde med diæterne.

    Se den undersøgende nyhedsudsendelse i kølvandet på Hans-Peter Martin afsløring her (på tysk):

    [youtube]8iLMHYP3Gfk[/youtube]

  7. Messerschmidt er god til vennetjenester

    6. august 2009.

    Der er ikke noget i vejen med at bruge sin godt begavede hjerne, men Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti har bragt sig selv i uføre ved at bruge sin magt til vennetjenester.

    Først skrev Politiken, at Morten Messerschidt har skrevet til Udlandsvaccinationen for at få en af de knappe vacciner mod den berygtede influenza H1N1 til sig selv og sin kæreste, bakkesangeringen Dot Wessman. Hans argument var, at han besidder et hverv, hvor han rejser meget. Han vil gerne kunne opretholde sin arbejdsindsats, skrev han. Han forklarer selv, at han havde misforstået reglerne. Han troede, at alle i en særlig risikogruppe kunne få en vaccine, men det er kun svagelige og personer i vigtige samfundsmæssige erhverv, såsom buschauffører og sundhedspersonale, der kan få vaccinen, skriver Berlingske Tidende.

    Den næste vennetjeneste handler om en rutsjebane, som kæresten og hendes familie har opført på Dyrehavsbakken. DR Nyheder skriver, at Morten Messerschmidt på kærestens vegne skrev til Lyngby-Tårbæk Kommune for at fremskynde en byggetilladelse. Morten Messerschmidt kaldte det i brevet “stærkt kritisk”, at Lyngby-Taarbæk Kommune har udskudt godkendelsen af rutschebanen. Samme dag giver kommunen en bygge- og gravetilladelse. Lyngy-Taarbæks borgmester, Rolf Aagard Svendsen, afviser, at tilladelsen blev givet, fordi Messerschmidt pressede på. Det var sagens substans, der gjorde udfaldet, siger han.

    Morten Messerschmidt selv afviser, at der er noget i vejen.

    Hvis nogle af mine venner kommer og beder om juridisk bistand til en sag, så hjælper jeg dem. Det synes jeg er helt naturligt. Man skal jo ikke være afskåret fra at foretage sig andet end politik, fordi man er medlem af Folketinget, siger Morten Messerschmidt til DR Nyheder.

    Hvis det er så naturligt, at en politiker hjælper sine venner på den måde, så er det interessant, at der ikke kommer flere af den slags sager frem i lyset. Enten er det ikke naturligt, eller også er der mange – journalister og embedsmænd – der er ekstra kritiske over for Messerschmidt.

  8. 5

    Modkraft.dk fanget i falsk propaganda

    29. juli 2009.

    Det venstreorienterede nyhedssite Modkraft.dk forveksler journalistik med propaganda i en længere artikel om EU. De seneste dage har EU ZOO skrevet om det kommende Stockholmsprogram, og i løbet af vores research stødte vi på vigtige påstande i en artikel fra Modkraft, der ikke holdt stik.

    Artiklen skaber et billede af, at magtfulde kræfter inden for EU er i gang med at udbygge et paramilitært EU-gendarmeri og iværksætte omfattende overvågning af borgerne. Men journalistikken halter.

    Det er naturligt at lave fejl som journalist, og Modkraft skal have ros for at ville rette fejlene, efter EU ZOO skrev til dem. Det tyder på, at nyhedssitet ikke har haft til hensigt at lyve. Derfor har vi undladt journalistens navn, så dette indlæg ikke skal dukke op hver gang, nogen googler hende. Når det er sagt, er det ikke i orden, at journalistik bliver farvet og propaganda-agtig, så vi sætter her en finger på fejlene.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Kritikpunkt 1: Modkraft spekulerer i stedet for at anskue problemstillingen realistisk.

    Helt overordnet angriber Modkraft Stockholmsprogrammet spøjst og spekulativt. Når Stockholmsprogrammet som planlagt vedtages til december som afslutning på Sveriges EU-formandskab, bliver det en rettesnor for EU på det retslige område fra 2010 til 2014. Programmet skal altså handle om, hvordan EU-landene eksempelvis fanger terrorister og forebygger kriminalitet, men det er endnu ikke vedtaget. Modkraft vælger at skue ud i fremtiden ved at skrive om de visioner, som en EU-inspirationsgruppe, Future Group, har udtænkt. Den britiske NGO Statewatch skrev en kritisk rapport om Future Group, som er en af artiklens vigtigste kilder. Visionerne i papiret fra inspirationsgruppen handler om, hvad der er muligt, ikke hvad der skal ske. Modkraft kunne i stedet have skrevet om det oplæg til Stockholmsprogrammet, som EU-Kommissionen har lagt frem. Det er langt mere sandsynligt, at Kommissionens forslag kommer til at danne forbillede for det endelige program, end at inspirationsgruppens mere vovede drømme gør det. Modkraft nævner kun Kommissionens oplæg i forbifarten.

    Artiklen er altså primært bygget på et mærkeligt kildevalg.

    Kritikpunkt 2: Modkraft bringer beskyldninger som fakta.

    Den skyggeagtige fremtidsgruppes hemmelige ønskeliste, som blev lækket til den britiske NGO Statewatch…

    Sådan skriver Modkraft om de to oplæg fra Future Group.  EU ZOO bad journalisten forklare, hvorfra hun vidste, at ønskelisten var hemmelig.

    Oplysning, om at ønskelisten var hemmelig, har jeg fra aktivister knyttet til ”Kortslut Stockholm Programmet”. Da oplysningen ikke er bekræftet fra andre sider, skulle det have været specificeret, at der var tale om en vurdering. Det vil blive rettet, skriver hun i en mail.

    Der er ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring ønskelisten fra inspirationsgruppen. Den består af to oplæg. Via Ministerrådets egen søgemaskine har vi fundet både oplægget til indre anliggender og til justitspolitikken. I oplægget omkring de indre anliggender står der eksplicit, at det er meningen, at offentligheden skal diskutere resultaterne. På dokumentets forside er der i dag stemplet med stort “Public”, altså tilgængeligt for offentligheden. EU ZOO fandt også oplægget omkring de indre anliggender via det tjekkiske indenrigsministerium, men det er desværre ikke muligt at læse, hvornår tjekkerne offentliggjorde dokumentet. Og The Wayback Machine har kun målinger til og med 2007 for hjemmesiden.

    Danske ComputerWorld.dk skrev i august også om Stockholmsprogrammet:

    Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
    Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
    I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.

    Det er selvfølgelig under al kritik, når Ministerrådet endnu en gang er dårligt til at dele dets papirer med borgerne. Men at kalde de to oplæg for hemmelige er ufunderet spekulation.

    Dette gruppebilleder, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig skyggeagtigt.

    Dette gruppebillede, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig "skyggeagtigt".

    Kritikpunkt 3: Modkrafts værdiladede tillægsord skal tages med et gran salt.

    Journalisten fra Modkraft gav også svar på, hvorfor hun brugte det negativt ladede tillægsord “skyggeagtig” om Future Group.

    ”Skyggeagtig” er en vending benyttet af Statewatch. At jeg også vælger at bruge den falder indenfor den frihed som ligger i den journalistiske vurdering, skriver journalisten.

    EU ZOO har fundet flere af Future Groups arbejdsdokumenter på det tyske indenrigsministeries hjemmeside. Tyskerne, der oprindeligt tog initiativ til gruppen som formandsland i 2007, udsendte endda en pressemeddelelse om udviklingen i arbejdet. Derudover offentliggjorde tyskerne et udførligt resumé af den endelige rapport om indre anliggender, dog igen uvist hvornår.

    Det kan godt være, at EU-landene ikke har gjort sig mange forsøg på at få offentligheden til at diskutere oplægget, men alt peger på, at det er direkte forkert, når Modkraft skriver, at det var hemmeligt. At det tilsyneladende kun var Tyskland, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle om arbejdet i Future Group kan skyldes, at det var Tyskland, der foreslog at nedsætte gruppen. Det er ikke nyt, at andre landes tiltag mere eller mindre er blevet syltet af de efterfølgende formandslande, der hellere vil promovere egne initiativer.

    Kritikpunkt 4: Modkraft drejer fakta og spiller på traditionel lille-lands-frygt.

    En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af Tyskland, Frankrig og Italien, afleverede sidste sommer en ønskeliste, skrev Modkraft.

    Det er rigtigt, at Future Group var uformel, men gruppen blev foreslået nedsat under et rådsmøde anført af tyskerne. Siden blev gruppen udvidet under det portugisiske formandskab i sidste halvdel af 2007. Med i gruppen var ministre fra i alt ni forskellige lande. EU’s formandskab skifter hvert halve år og for at sikre en vis form for kontinuitet samles formandslandene tre og tre i såkaldte trioer. Med i Future Group var EU-Kommissionen og ministre fra trio-landene Tyskland-Portugal-Slovenien og Frankrig-Tjekkiet-Sverige. Derudover var der på rotation ministre fra Spanien-Belgien-Ungarn, observatører fra EU-Parlamentet, Storbritannien (delen omkring indre anliggender) og Irland (delen omkring justitsområdet). Italien var altså slet ikke repræsenteret i gruppen. Eneste italiener var Franco Frattini, men han var med, fordi han indtil maj 2008 var EU’s justitskommissær, og afløseren, franske Jacques Barrot, tog derefter over.

    Modkraft erkender igen fejlen.

    At Tyskland og Frankrig ikke var de eneste medlemmer skulle være specificeret og Italien være udeladt i denne sammenhæng. Det vil blive rettet, skriver journalisten.

    Når EU ZOO gerne vil påpege fejlen, så er det naturligvis ikke, fordi et enkelt land er nævnt i en forkert sammenhæng. Det handler om, at fakta bliver præsenteret på en fejlagtig måde, så artiklen kan støtte den velkendte følelse af, at de tre mest magtfulde lande overtrumfer de små i EU.

  9. Kristendemokrater i frontalangreb på "Big Brother"-EU

    28. juli 2009.

    De danske Kristendemokrater er en broget skare af jubeleuropæere og EU-skeptikere. Nogle kristne fundamentalister – som partiet har en del af – opfatter endda EU som et nyt babelstårn, hvor Antikrist skal forkynde sine løgne fra.

    Det splittede forhold til EU kommer til udtryk i et frontalangreb, som et af partiets ansigter udadtil, Bjarne Nederby Jessen, har indledt på Stockholmprogrammet. Det er et arbejdsprogram, der skal være rettesnor for EU’s udvikling inden for retsområdet de næste fem år, 2010 til og med 2014.

    Lige nu ser det ud som Stockholmsprogrammet kan gå hen og blive en milepæl på vejen mod et mere repressivt ”Storebrors-EU”, skriver Bjarne Nederby Jessen i Kristendemokraternes nyhedsmail.

    Samtidig mener han paradoksalt, at det danske retsforbehold skal sløjfes, så Danmark kan komme fuldt ud med i det fælles asylsystem. Også selv om en ophævelse vil give yderligere ammunition til Dansk Folkeparti, som Bjarne Nederby Jessen selv skriver.

    Det er altså ikke asylreglerne, der får Jessen til at fare i flint. Det er derimod EU’s planlagte registrering af borgernes gøren og laden.

    Og her kan vi så spørge: Hvor fri er så den frie bevægelighed inden for EU, når den overvåges i mindste detalje?, skriver Jessen.

    Det svenske EU-formandskab, hvor de svenske Kristdemokrater faktisk er med i ledelsen som regeringspartner, er da også obs på problematikken omkring frihed vs. sikkerhed.

    An important task this autumn will be to strike a balance between, on the one hand, joint action to improve security, and, on the other, the rights of the individual, står der på det svenske EU-formandskabs hjemmeside.

    Men EU er gået for vidt, mener Jessen.

    For at komme et kriminelt mindretal til livs, skal alle vore rejser på kontinentet registreres, vore bankforretninger skal overvåges, skriver han.

    Det er lidt usikkert, hvad Jessen henviser til. Kritikken er uklar og dystopisk. Måske henviser han til, at stort set alle i dag bærer rundt på mobiltelefoner, der logges og kan spores. Men det er jo ikke nyt. Til gengæld har EU-Kommissionen planer om en egentlig europæisk bevisoptagelseskendelse, og så siger EU-Kommissionen, at myndighederne lettere skal kunne sammenholde data. Måske er det dét, Jessen frygter?

    Det er egentlig lidt spøjst, at Jessen interesserer sig for Stockholmprogrammet, for der har ikke været skrevet synderligt meget om emnet i Danmark. Dog har det venstreorienterede Modkraft.dk skrevet om sagen. Har Jessen brugt Modkraft.dk som kilde? Det vil være atypisk for en kristendemokrat. I søsterlandet Sverige har programmet været mere i vælten. Stockholmprogrammets “Big Brother”-tendenser har først og fremmest mødt modstand fra to grupper i Sverige: Piratpartiet og netaktivisterne, samt venstrefløjen. Ikke just et selskab, man plejer at se Kristendemokraterne i.

    Modstanden mod programmet bunder primært i inspirationsoplæg til EU’s fremtidige politik for indre anliggender og justitsområdet, som en arbejdsgruppe, Future Group, havde lavet. Dette forår blev oplægget analyseret af den britiske organisation Statewatch, der holder et vågent øje med statslig kontrol og overvågning.  Gruppen skulle inspirere til nye tiltag, og forslagene lader til at være mere yderligtgående end det oplæg, som EU-Kommissionen offentliggjorde i juni.

    Modkraft.dk kritiserer blandt andet et forslag fra Future Group om at oprette et “europæisk paramilitært EU-gendarmeri” – som Modkraft.dk skriver. Den danske regering tager generelt varmt imod forslagene fra Future Group, men til gengæld har regeringen præcis samme problem om en fælles politistyrke, som Modkraft.dk har. Det fremgår af en kommentar, som Jens-Christian Bülow, kontorchef i Justitsministeriet, gav til de andre EU-lande i juli sidste år.

    In the report some of the ideas on police cooperation appear to be based on the premise that officials, such as police officers, from one Member State should be allowed to act in an official capacity on the territory of another Member State. According to Danish constitutional law, however, there is very limited scope for allowing e.g. police officers from another country to act in an official capacity on Danish territory. If future initiatives are based on the premise mentioned, a solution, e.g. making the scheme optional, must therefore be found in order for Denmark to participate in the adoption of the initiative, skrev Jens-Christian Bülow.

  10. Skal EU skabe fodlænker, åbne fængsler og samfundstjeneste?

    27. juli 2009.
    EU vil have indflydelse på, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    EU vil have indflydelse på, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvad EU-Kommissionen forsøger at få ind under den europæiske paraply. I kommissionens oplæg til Stockholmprogrammet – den kommende plan for EU’s udvikling inden for retspolitikken i årene 2010 til 2014 – vil EU være med til at bestemme, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    Da fængsler alt for ofte er steder, hvor der foregår kriminalisering og radikalisering, bør der endelig indledes overvejelser om et fællesskabsprogram, der kan finansiere pilotforsøg i medlemsstaterne vedrørende alternativer til fængsling, skriver kommissionen.

    Tanken må være, at hvis EU skal kunne bestemme, hvad en borger kan blive straffet for, så skal EU også kunne sige noget om, hvordan borgeren udstår sin straf. Det er interessant, hvordan EU kommer til at bestemme mere og mere på retsområdet.