1. Det absolut vigtigste: Jens Rohde

    18. september 2011.

    Debatten om grænsekontrollen vil fylde meget for Jens Rohde dette efterår (Foto: Venstre).

    Jens Rohde, parlamentariker for Venstre, har netop gjort noget usædvanligt for en Venstre-mand. Han har rost SF’s Ole Sohn.

    Årsagen er, at SF vil fjerne den toldkontrol, den afgående regering har indført. Jens Rohdes kontor oplyser til EU ZOO, at Schengen-samarbejdet om åbne grænser bliver et fokuspunkt for ham i dette efterår. For at varme op efter EU-Parlamentets ferie har EU ZOO spurgt politikerne, hvilke sager, der kommer til at fylde mest for dem resten af året.

    Schengen-samarbejdet er i vælten, fordi Frankrig og Italien er kommet op at toppes. Da der strømmede libyske flygtninge til Frankrig via Italien, lukkede den franske præsident Sarkozy grænsen en kort overgang, og dét skabte postyr. Siden har også Danmark altså pustet til ilden med vores toldkontrol, der blev misforstået som grænsekontrol.

    Jens Rohde vil også have fokus på revisionen af Dublin-forordningen, der handler om asylansøgere. Det handler om, i hvilket land en asylansøger skal have behandlet sin sag. Kommissionen lancerede nye direktivforslag for næsten tre år siden, og EU’s lovgivere er efter sigende tæt på at blive enige.

    Derudover vil MFF – det er den næste syvårige budgetramme, der skal gælde fra 2014 til 2020 – fylde meget på Rohdes dagsordenen.

    Jens Rohde er næstformand i Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt medlem af Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mercosur og Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling. Derudover er han stedfortræder i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender samt Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico.

    Venstre-politikerens kontor har lavet en liste over de store sager i de udvalg, han sidder i.

    Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE)
    • Radio Spectrum Policy Programme (fordelingen af radiofrekvenser til mobilnet, etc., red.)
    • Energieffektivitet
    • Energy Roadmap 2050
    • Fælles grundlag for selskabsskat
    • Energibeskatning
    • Patent
    • Nyt forskningsprogram (FP8, også kaldet Horizon 2020, red.)
    Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE)
    • Sæsonarbejdere
    • Virksomheders internt udstationerede tredjelandsstatsborgere
    • Revisionen af databeskyttelsesdirektivet
    • Revisionen af datalogningsdirektivet
    • Databeskyttelsesaftale mellem EU og USA
    • PNR-aftale med USA og Australien (deling af passengerinformationer, red.)
  2. Hvis bare politiet tager fingeraftryk…

    3. november 2010.

    En tyver og en busbillet. Det er, hvad asylansøgere ifølge Danmarks Radio får med fra politiet, når de bliver sendt til asylcenter Sandholm.

    Dermed har asylansøgerne frit spil til at stikke af, lyder den store historie. Det kan jo tænkes at være terrorister, påpegede Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti i et Ritzau-telegram sidste uge.  Men måske er historien knap så stor.

    Udlændinge bliver som udgangspunkt ikke smidt i fængsel, når de søger om asyl i Danmark. De kan altså flygte eller gå under jorden når som helst. Derudover vil asylansøgere, der fordufter til et andet land, sandsynligvis senere blive sendt tilbage til Danmark.

    Politiet tager fingeraftryk af asylansøgere, så de kan sendes tilbage til Danmark.

    Politiet tager fingeraftryk af asylansøgere, så de kan sendes tilbage til Danmark (Foto: Flickr).

    Politiet har pligt til med det samme at tage fingeraftryk af nys ankomne asylansøgere fra 16 år og op og sende aftrykket til det fælleseuropæiske register Eurodac. Her kan andre EU-lande se, at den pågældende asylansøger tidligere har været i Danmark og kan sendes tilbage til Danmark.

    Hvis politifolkene i lufthavnen – eller hvor asylansøgere ellers ankommer – altså gør deres pligt, spiller det ikke den store rolle, om asylansøgerne tager turen til Sandholm i en bus eller med politieskorte. Hvis de stikker af, kan myndighederne i andre lande altid genkende dem på fingeraftrykket. Men selvfølgelig er det sikkert rart og betryggende for asylansøgere, at de har politifolk siddende ved siden, når de skal køres ud til asyllejren. Medmindre asylansøgeren kommer fra Irak eller et andet land, hvor politifolk ikke er nogen, man bør have tillid til.

    Lidt baggrund om asylreglerne:
    Danmark blev for seks år siden en del af det europæiske Dublin-samarbejde. Det betyder, at vi kan sende asylansøgere tilbage til Grækenland, Tyskland eller hvor end de nu har befundet sig, før de søger asyl i Danmark. Princippet er, at asylansøgeren skal have behandlet sin sag i det første land, som personen dukker op i. Reglerne skal forhindre, at asylansøgere shopper rundt i EU-landene og får afslag på afslag. Eneste undtagelser er, at landet selv tillader asylansøgeren at søge asyl, selv om et andet land egentlig har pligten, eller at asylansøgeren er en mindreårig med nær familie i nummer to asylland.

    Tilbagesendelsen til landet med den første registrerede kontakt foregår på to måder:

    Svensk og norsk politi behandler mange asylansøgere og kan fra tid til anden sende asylansøgere tilbage til Danmark. (foto: Flickr)

    Svensk og norsk politi behandler mange asylsager. (foto: Flickr)

    1. Danmark tjekker, om asylansøgerens fingeraftryk ligger i Eurodac-registeret. Her kan Rigspolitiet se, om asylansøgeren før har søgt asyl i et andet land.

    2. Politiet kan finde beviser på, at asylansøgeren har været i et andet land. Hvis en asylansøger, som søger asyl i grænseområdet, har lommen fuld af tyske kvitteringer, så er det gode indicier på, at personen har befundet sig i Tyskland. Derefter vil de tyske myndigheder sandsynligvis indvillige i at tage imod en tilbagesendelse.

    De fleste udlændinge søger asyl i Kastrup lufthavn, eller når de bliver pågrebet ved grænsen. Mange er egentlig på vej til Norge eller Sverige, hvor de ofte har slægtninge eller andet netværk.

    En del asylansøgere forsøger i øvrigt at slippe for fingeraftryksregisteret ved at slide deres fingerhud væk, har myndighederne i både Sverige og Norge berettet!

    I Norge har det været praksis at smide asylansøgeren i fængsel, indtil huden er vokset ud igen. Asylansøgeren vil ofte sige, at vedkommende eksempelvis har arbejdet i stenbrud, men til syvende og sidst har de tidligere vist sig at være asylansøgere i andre lande, og Norge kan derefter sende dem tilbage til eksempelvis Danmark eller andre transitlande. Sverige smider ikke asylansøgere med beskadigede fingre i fængsel, men venter også på at huden vokser ud, hvorefter de tager fingeraftryk igen. Der er flere teknikker til at fjerne et fingeraftryk, blandt andet sandpapirslid eller ætsende cement.

  3. V og K siger ja tak til flere flygtninge

    11. marts 2009.

    For fremtiden kommer Danmark til at tage imod asylansøgere fra overbebyrdede lande som Malta, Frankrig og Sverige. Det er retningen, som EU-Parlamentets pil peger i.

    Mens Venstre og de Konservative i Danmark kritiserer forslaget om at dele asylbyrden i unionen, så er partifællerne i EU-Parlamentet straks mildere stemt over for en fælles asylpolitik.

    Samtlige parlamentarikere fra Venstre og Konservative har stemt for en resolution, der foreslår solidaritet med de lande, der modtager mange asylansøgere. Det betyder, at lande som Danmark ender med at behandle flere asylansøgninger.
    Det er Venstre-parlamentarikerne Karin Riis Jørgensen, Anne E. Jensen og Niels Busk, samt den konservative Christian Rovsing, der har stemt for at dele asylbyrden.

    Også Socialdemokraternes medlemmer af parlamentet stemte for, men dette overrasker ikke, eftersom Socialdemokraternes udlændingeordfører, Henrik Dam Kristensen, har sagt, at han er tilhænger af en meget fælles asylpolitik i unionen.

    I resolutionen, som EU-Parlamentet vedtog tirsdag, bakker parlamentet op om EU’s Asyl- og Immigrationspagt og foreslår ekstra solidaritetsmekanismer, blandt andet så flygtninge kan flytte rundt i Europa for at “lette byrderne på nogle medlemsstater”. Selvom vi har et retsforbehold, vil Danmark være omfattet af de nye regler, medmindre vi melder os helt ud af det fælles system, der forhindrer asylshopping.

    Mogens Camre (DF) var den eneste dansker, som stemte imod.

    Opdateret: Faktuel fejl rettet. EU-Parlamentet har kompetence på området. Dette var dog kun en resolution.