1. De folkevalgte vil udfritte Rådet… igen

    18. januar 2011.

    Flere medlemmer af EU-Parlamentet savner at krydsforhøre Ministerrådet om nye love, efter Rådet er holdt op med at besøge de folkevalgte i Strasbourg.

    Mandag eftermiddag startede EU-Parlamentets første plenarsamling i 2011. Plenarsamlingen foregår i Strasbourg i Frankrig og det er her, parlamentet stemmer nye love igennem.

    Der er murren i krogene på plenaren. Flere af de folkevalgte indledte mandagen med at kritisere, at EU-Parlamentet på de seneste tre plenarmøder IKKE har fået besøg af Ministerrådet. Det klager de over, fordi Rådet plejer at sende en repræsentant på besøg under parlamentets spørgetid. Repræsentanten bliver så udfrittet af parlamentarikerne.

    Kritikken blev rejst under debatten i går, og parlamentets formandskab har netop svaret på kritikken. I en mail sendt ud af en af viceformændene, britiske Diana Wallis, imødekommer formandskabet kritikken og lover handling.

    EU-Parlamentets egen skyld?

    Men hvem har skylden for, at Rådet er sluppet ud af spørgetiden?

    Ifølge Diana Wallis må de folkevalgte gribe i egen barm – det er nemlig gruppeformændene, der laver dagsordenen for møderne i Strasbourg. Derfor opfordrer Diana Wallis  alle utilfredse parlamentarikere til at lægge pres på deres gruppeformand inden på torsdag. Da mødes alle gruppeformænd i det såkaldte Conference of Presidents, og her kan de beslutte at ændre dagsordenen. Det skal naturligvis klappes af med Rådet, og det er et åbent spørgsmål, om det vil føre til en konflikt.

    Læs hele mailen her

    EU ZOO offentliggør hele den mail, som Diana Wallis har sendt ud som svar på kritikken. Klik på linket nedenfor. Enjoy.

    Dokumentation Diana Wallis 18.01.11

  2. Humor: Valgkampens vigtigste våben?

    1. oktober 2009.

    Både ja- og nej-siden i Irland forsøger at bruge humor og sarkasme som et politisk våben. EU ZOO har samlet sjove og grove plakater fra begge sider.

    NoSideuseshumour 1

    Er EU sjovt? Hvad med brystkræft? Grænserne for, hvad vi normalt forbinder med satire, bliver i den grad nedbrudt, og alle kneb gælder. Efter den irske EU-afstemning sidste år, der endte med et nej, fik netop nej-sidens kampagne ros for at bruge humor til at få budskaberne frem.

    I morgen skal Irland stemme igen, og denne gang er der hård kamp om at være dem, der ler sidst. Et af de sarkastiske kneb, som begge sider ynder at bruge, er at lave ekstreme overdrivelser i modstandernes navn.

    Ja-siden har blandt andet lavet falske plakater, der håner de katolske nej-siger fra Coir og deres dystre forudsigelser om EU og Lissabon-traktaten.

    Ja-siden har blandt andet lavet falske plakater, der håner de katolske nej-siger fra Coir og deres dystre forudsigelser om EU og Lissabon-traktaten.

    Nej-siden har hjulpet med at hænge klassiske ja-plakater op, dog med en lidt anden og mindre demokratisk tekst.

    Nej-siden har hjulpet med at hænge klassiske ja-plakater op, dog med en lidt anden og mindre demokratisk tekst.

    Også blandt humoristiske ungdomspolitikere gælder alle kneb. Her er en plakat fra unge ja-sigere.

    Også blandt humoristiske ungdomspolitikere gælder alle kneb. Her er en plakat fra unge ja-sigere.

    ...og her er den samme plakat, lettere manipuleret af den britiske EU-kritiker og blogger, Devil's Kitchen.

    ...og her er den samme plakat, lettere manipuleret af den britiske EU-kritiker og blogger, Devil's Kitchen.

  3. 3

    Censur-cirkus forud for irsk folkeafstemning

    13. august 2009.

    Inden den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten, har Irland ændret sine stramme regler for, hvad TV og radio må bringe. Den tidligere regel om præcis lige meget taletid til begge sider bliver erstattet af mere lempelige, men indviklede regler for journalisternes arbejde. Medierne har stadig mundkurv på og må slet ikke dække folkeafstemningen dagen før eller på selve valgdagen.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, når der er folkeafstemninger.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, hver gang der er folkeafstemninger.

    I de fleste vestlige lande ville prioritering og journalistik ellers betragtes som noget, der lå inden for den “redaktionelle frihed”. Og reglerne i Irland er et klokkeklart brud på princippet om en fri presse, mener EU ZOO. Men medierne i Irland er vant til lidt af hvert, og derfor er den nye stak censur-regler faktisk alt i alt en lempelse.

    Baggrunden først: Sidste gang, der var folkeafstemning om Lissabon-traktaten i Irland, gjaldt reglen om, at begge sider skulle have nøjagtigt lige meget taletid i tv og radio. Det betød, at selvom der var stort flertal for et ja i det politiske parnas, fik den noget mindre nej-bevægelse lige så meget dækning. Og nej-bevægelsens frontfigur Declan Ganley, der var ukendt før folkeafstemningen, blev gang på gang interviewet over for forskellige politiske modstandere, hvilket gav ham masser af eksponering. Afstemningen endte som bekendt med et nej, og ja-siden brokkede sig voldsomt over systemet.

    Nu har den irske stat så lavet reglerne om forud for den nye folkeafstemning, der afholdes den 2. oktober i år. Reglerne udstedes af Broadcasting Commission of Ireland (BCI), og reglerne gælder for TV- og radiostationer, skriver Irish Times. EU ZOO har nærlæst det nye regelsæt.

    Den vigtigste ændring er, at reglen om præcis lige meget taletid til begge parter i dag-til-dag-nyheder er pillet ud. Til gengæld er den erstattet af den floromspundne formulering, at medierne skal ”være fair over for alle interesser og [dækningen skal] foregå på en gennemsigtig måde”.

    Mundkurvs-reglen står til gengæld ved magt. Den betyder, at tv- og radiomedierne ikke må bringe andet end rent faktuelle informationer om folkeafstemningen fra klokken 12.01 dagen før, indtil valgstederne lukker 2. oktober klokken 22.

    During the moratorium period, broadcasters should ensure that, other than factual information pertaining to the polling process and related matters, broadcast output does not include any material which relates directly to the content of the Treaty of Lisbon and/or the constitutional amendments associated with the Treaty.

    I regelsættet understreger BCI, at tv- og radiostationerne skal tage sig i agt for aviserne, der ikke er omfattet af forbudet, og at reglerne også gælder “breaking news” – altså uanset hvor vigtig en hændelse, der sker, må det ikke fortælles, hvis det har en forbindelse til folkeafstemningen.

    Reglen om lige meget taletid til begge parter er i øvrigt kun afskaffet i dag-til-dag-udsendelserne, ikke i debatprogrammer eller “political party programmes” – præsentationsprogrammer. Det betyder, at man stadig skal sørge for at alle parter er ligeligt repræsenteret, enten i samme udsendelse eller ekstraordinært i næste udsendelse med samme forventede seer- eller lyttertal. Og i debatprogrammer med publikum er det mediets ansvar at sikre, at de spørgsmål og kommentarer, der kommer fra almindelige mennesker, er fuldstændigt balancerede.

    På EU ZOO er vi glade for ikke at arbejde som tv- eller radioreportere i Irland, når en så historisk begivenhed overhovedet ikke må dækkes, imens den finder sted. Til gengæld er det en unik mulighed for bloggere og netfolk til at fortælle nyhederne i løbet af valgdagen, når de andre broadcast-medier har mundkurv på.

  4. Messerschmidt er god til vennetjenester

    6. august 2009.

    Der er ikke noget i vejen med at bruge sin godt begavede hjerne, men Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti har bragt sig selv i uføre ved at bruge sin magt til vennetjenester.

    Først skrev Politiken, at Morten Messerschidt har skrevet til Udlandsvaccinationen for at få en af de knappe vacciner mod den berygtede influenza H1N1 til sig selv og sin kæreste, bakkesangeringen Dot Wessman. Hans argument var, at han besidder et hverv, hvor han rejser meget. Han vil gerne kunne opretholde sin arbejdsindsats, skrev han. Han forklarer selv, at han havde misforstået reglerne. Han troede, at alle i en særlig risikogruppe kunne få en vaccine, men det er kun svagelige og personer i vigtige samfundsmæssige erhverv, såsom buschauffører og sundhedspersonale, der kan få vaccinen, skriver Berlingske Tidende.

    Den næste vennetjeneste handler om en rutsjebane, som kæresten og hendes familie har opført på Dyrehavsbakken. DR Nyheder skriver, at Morten Messerschmidt på kærestens vegne skrev til Lyngby-Tårbæk Kommune for at fremskynde en byggetilladelse. Morten Messerschmidt kaldte det i brevet “stærkt kritisk”, at Lyngby-Taarbæk Kommune har udskudt godkendelsen af rutschebanen. Samme dag giver kommunen en bygge- og gravetilladelse. Lyngy-Taarbæks borgmester, Rolf Aagard Svendsen, afviser, at tilladelsen blev givet, fordi Messerschmidt pressede på. Det var sagens substans, der gjorde udfaldet, siger han.

    Morten Messerschmidt selv afviser, at der er noget i vejen.

    Hvis nogle af mine venner kommer og beder om juridisk bistand til en sag, så hjælper jeg dem. Det synes jeg er helt naturligt. Man skal jo ikke være afskåret fra at foretage sig andet end politik, fordi man er medlem af Folketinget, siger Morten Messerschmidt til DR Nyheder.

    Hvis det er så naturligt, at en politiker hjælper sine venner på den måde, så er det interessant, at der ikke kommer flere af den slags sager frem i lyset. Enten er det ikke naturligt, eller også er der mange – journalister og embedsmænd – der er ekstra kritiske over for Messerschmidt.

  5. Danskerne får flotte poster i EU-kabalen

    15. juli 2009.

    De danske folkevalgte får usædvanligt mange tunge topposter de næste fem år i EU-Parlamentet. Det viser udkastet til en komplet liste over udvalgsposter, som EU ZOO har fået fingre i dagen før, beslutningen træffes. Opdateret.

    Anne E. Jensen (V) fik ikke alt det, hun ønskede sig. Men talknuseren kan trøste sig med en af de mest magtfulde pladser i Budgetudvalget. (foto: Venstre)

    Anne E. Jensen (V) må svigte bøndernes hede drømme om en Venstre-løve i Landbrugsudvalget. Talknuseren kan trøste sig med en magtfuld taburet, når EU-budgettet er til debat. (Foto: Venstre)

    Både Venstre og Socialdemokraterne er jublende lykkelige og fremragende forhandlere. I hvert fald hvis man skal tro de pressemeddelelser, de har sendt ud i dag onsdag.

    De glade meldinger kommer, fordi EU-Parlamentets nyvalgte medlemmer i morgen tidlig skal beslutte, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg – og dermed hvilke emner, de enkelte politikere skal arbejde med de næste fem år. Det er en af de vigtigste beslutninger for det politiske arbejde, parlamentarikerne overhovedet træffer.

    Derfor er det hele også klappet af på forhånd, og de sidste aftaler er sikkert blevet indgået her til eftermiddag. Allerede nu har EU ZOO fået fingre i den komplette liste, som med al sandsynlighed bliver vedtaget i morgen.

    Og danskerne har en masse at juble over, også både Venstre og Socialdemokraterne.

    Som rigtige journalister vil vi lige nævne fiaskoen først: Venstre har i mange år talt om, at de altid havde en “landbrugets mand i Bruxelles”, altså en V-politiker i Landbrugsudvalget. I sidste periode har det været Niels Busk, men han genopstillede ikke, og ingen af de tre nyvalgte Venstreløver har landbrug som en mærkesag.

    Det har EU ZOO tidligere skrevet om ud fra vores rundspørge om kandidaternes ønskeudvalg. Og da Mejeriforeningen så skriften på væggen, brokkede de sig. Jens Rohde beroligede dem med, at Anne E. Jensen ville kæmpe hårdt for en suppleantpost i Landbrugsudvalget. Men den har Venstre ikke fået. Anne E. Jensen skriver skuffet i sit nyhedsbrev:

    Det ligger desværre meget tungt med også at få en suppleantpost i Landbrugsudvalget, selv om jeg har lobbyet heftigt for det. Går det ikke, må jeg gøre indflydelsen gældende via budgettet.

    Det får Anne E. til gengæld rig mulighed for at gøre. Den garvede V-politiker har nemlig fået posten som ‘gruppekoordinator’ i Budgetudvalget. Det er en tung post, der i praksis betyder, at Anne E. forhandler på vegne af parlamentets tredjestørste gruppe, den liberale, og er med til at lede og fordele blandt sine gruppefæller i udvalget.

    Venstre har også tiltusket sig næstformandsposter i både Kulturudvalget og Industriudvalget, til henholdsvis Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Og ud over landbruget har V-delegationen fået deres ønskeudvalg.

    Det har Socialdemokraterne også. Ifølge spidskandidat Dan Jørgensen var det en sej kamp at blive på taburetten som en af næstformændene i Miljøudvalget, da italienerne også havde set sig lune på pladsen. Men uanset hvor blodige forhandlingerne har været, bliver Dan J. på den magtfulde plads.

    De tre andre sosser har også fået, hvad de pegede på i EU-butikken. Britta Thomsen i både Industriudvalget og Udvalget for Kvinders Ligestilling (der i øvrigt ser ud til kun at få kvinder som fuldgyldige medlemmer). Christel Schaldemose i Indre Marked og Forbrug. Ole Christensen i Beskæftigelsesudvalget.

    De andre partier har også stort set fået, hvad de ville, så det er en flot høst for de danske folkevalgte, både nye og erfarne er kommet fint fra start.

    Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får en plads i Budgetkontroludvalget og Forfatningsudvalget, Margrete Auken (SF) skal sidde i Transportudvalget og Udvalget for Borgernes Rettigheder, Emilie Turunen (SF) i Indre Marked og Forbrug, Morten Messerschmidt (DF) i Forfatningsudvalget (måske som næstformand) og Indre Marked og Forbrug, og Anna Rosbach (DF) i Miljøudvalget og Transportudvalget.

    Det kan undre, at ingen SF’ere sidder i Miljøudvalget, ikke engang som stedfortrædere – klima har været en absolut mærkesag i valgkampen, men der er sikkert kamp om miljøpladserne i deres gruppe De Grønne, og det ville være synd at sige, at klima og transport ikke hænger sammen.

    Oven i de fuldgyldige medlemskaber i udvalgene sidder alle parlamentarikerne også som stedfortrædere i nogle udvalg, oftest ét per hoved. I det praktiske arbejde kan stedfortræderne også sagtens have stor indflydelse i et udvalg, hvor de både kan debattere og stille ændringsforslag.

    Opdateret: Den endelige liste over stedfortræderposter har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men der er forlydender om alle de danske parlamentarikere i æteren. Blandt andre har Dan J. fået en plads i Økonomiudvalget, hvor han formentlig vil prøve at føre Nyrups kritik af kapitalfonde videre, selvom det kun er en stedfortræderpost.

    Derudover står Jens Rohde til at blive stedfortræder i Miljøudvalget, Anne E. i Transport, Morten Løkkegaard i Indre Marked og Forbrug, Britta Thomsen i Forsvar, Christel Schaldemose i Landbrug, Ole Christensen i Fiskeri, Margrete Auken i Landbrug, Emilie Turunen i Beskæftigelse, og Søren Søndergaard i Indre Marked og Forbrug. DF’erne er ikke helt afklarede med deres gruppe endnu, skriver Berlingske.dk.

  6. 3

    Messerschmidt fik ikke sine hedeste ønsker opfyldt

    14. juli 2009.

    Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

    EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

    Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

    Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

    Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

    1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

    2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

    Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

  7. Sablerne rasler i Strasbourg

    .

    I dag mødes de nye EU-folkevalgte for første gang i Strasbourg for at udnævne de næste fem års store kanoner, blandt andet deres formand. Sablerne rasler allerede i kampen om opmærksomhed.

    Den tyske socialdemokrat Jo Leinen er en dygtig politiker. Inden de folkevalgte mødes for første gang i Strasbourg, spåes han en toppost i spidsen for Miljøudvalget - og har været i pressen med en kontroversiel udmelding. (Foto: SPD)

    Den tyske socialdemokrat Jo Leinen er en dygtig politiker. Inden de folkevalgte mødes for første gang i Strasbourg, har han allerede både opnået en toppost og været i pressen med en kontroversiel udmelding. (Foto: SPD)

    Der er ingen grund til at bide negle, selvom både parlamentsformanden og udvalgsformændene bliver valgt de næste tre dage i den franske EU-stad. Alt er aftalt på forhånd.

    Som vi tidligere har omtalt på EU ZOO, bliver det polske Jerzy Buzek, der kommer til at stå i spidsen for parlamentet de første to et halvt år. Bagefter overtager socialisterne de sidste to et halvt år af perioden, formentlig med deres formand Martin Schultz ved roret. De to store grupper har en tradition for at dele formandsstolen imellem sig.

    Udvalgsformændene bliver også valgt, og det er lidt mere spændende, men kun lidt. Der er allerede gisninger i luften for de fleste udvalg.

    • Den konservative italiener Mario Mauro, der også var på tale til parlamentets formandspost, står til at få tronen i Udenrigsudvalget. Det er et vigtigt udvalg, især hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, fordi EU så får en stærkere og mere samlet international rolle. Mauro kommer formentlig til at flankere EU’s udenrigsminister fra tid til anden, og bliver således parlamentets repræsentant – foruden formand Buzek.
    • Den tyske socialdemokrat Jo Leinen kan blive årets overraskelse. Han er tidligere formand for Forfatningsudvalget, og han er en ombrust figur – nogle kalder ham en vigtig forkæmper for demokratiet, imens andre kalder ham det stik modsatte. Uanset hvad, har han spillet en vigtig rolle i parlamentet de sidste fem år, men nu siger rygterne, at han erstatter de institutionelle emner med formandsposten i Miljøudvalget. Det understreger blot, at udvalget er blevet mere magtfuldt, efterhånden som klimakrisen er blevet en overskrift i europæisk politik.
    • Alain Lamassoure er en anden af de vigtige MEPer. Den konservative franskmand er en af kræfterne bag Lissabon-traktaten, og han har lavet den omdiskuterede Lamassoure-betænkning om EU-budgettet. I den forbindelse kaldte han budgettet “indviklet” og “på grænsen til at være antidemokratisk”. Det får han lov at lave om på, da han formentlig bliver formand for Budgetudvalget.

    Du kan læse flere gisninger om formandsposterne rundt omkring på nettet, blandt andet her.

    Men der er en endnu vigtigere pointe med at tromme de folkevalgte sammen end at udnævne dem, der allerede er valgt til topposterne. Anne E. Jensen (V) skriver i sit nyhedsbrev om valget af formand og næstformand:

    Det foregår altid lidt primitivt ved, at vi krydser på en stemmeseddel og så står i kø til stemmeboksen, fordi vi skal skrive under på en liste inden kuverten med stemmesedlen afleveres. Den eneste fordel ved denne procedure er, at der er god tid til at lære de nye kolleger at kende, mens man står i kø.

    Og vi, vælgerne, kan også begynde at lære de folkevalgte at kende. En sidste ting ved den uge, der lige er gået og den uge, der kommer, er nemlig alle de sabler, der rasler. Overraskende mange kontroversielle udmeldinger vidner om, at parlamentarikerne har luret, at agurketiden er et godt tidspunkt at profilere sig over for journalister og kolleger – via pressen.

    De britiske nationalister fra BNP har meldt ud, at de mener, man skal sænke immigranters skibe, når de kommer sejlende over Middelhavet. Jerzy Buzek har meldt ud, at parlamentet skal være langsommere i sit arbejde. Og den tyske overraskelse Jo Leinen er kommet med den provokerende melding, at parlamentsformanden bliver valgt på en forkert måde – på trods af, at det altså er en tysk partifælle, der står til at få posten om to et halvt år.

    Du kan se hele seancen direkte på net-tv fra klokken 10 i dag tirsdag.

  8. 1

    Crazy prezydent Jerzy Buzek

    11. juli 2009.

    EU kører langsomt og tungt, lyder en alt for kendt kritik.

    Den kommende formand for EU-Parlamentet Jerzy Buzek er allerede kommet med to kontroversielle udmeldinger, inden han har taget plads på tronen.

    Den kommende formand for EU-Parlamentet Jerzy Buzek er allerede kommet med to kontroversielle udmeldinger, inden han har taget plads på tronen.

    Nu foreslår parlamentarikeren Jerzy Buzek, som står til at blive EU-Parlamentets næste formand, at trække det hele lidt mere i langdrag. Ifølge EUobserver.com ser den polske konservative helst, at der kommer færre 1. læsninger af lovtekster, fordi de mangler “den rette dialog”. Hans pointe er vel, at jo længere tid, det hele kører rundt i EU-karusellen, jo mere bliver det vendt og kigget igennem.

    Samtidig lover “prezydent” Buzek (polsk for formand/præsident), at han ikke vil ignorere de ellers tidligere meget ignorerede sorte får, EU-skeptikerne.

    Eurosceptics are very important to us because they pick up our failings, siger Jerzy Buzek ifølge EUobserver.com.

    Når man kigger på, hvor konservativ og kritikerfjendsk, den afgående præsident Hans-Gert Pöttering har været, så ser der ud til at være en mere ‘crazy prezydent’ på vej.

  9. 5

    Messerschmidts fordrejede forsvarstale

    9. juli 2009.

    Morten Messerschmidt fyrer spredehagl mod medier, kommentatorer og politiske fjender i en forsvarstale på DFs hjemmeside. Men argumenterne holder slet ikke vand ved et nærmere eftersyn.

    Morten Messerschmidt skyder sig selv i foden - med spredehagl. (foto: Dansk Folkeparti)

    Morten Messerschmidt skuffer fælt med retoriske fejl i en forsvarstale på Dansk Folkepartis hjemmeside, der skulle gå i kødet på medier og meningsdannere. (Foto: Dansk Folkeparti)

    Det er svært at være Morten Messerschmidt (DF). Nu har han lige fået et kanonvalg til EU-Parlamentet, men medierne bider ham stadig i haserne. Senest har overskrifterne fortalt, at han er blevet afvist af den EU-kritiske konservative gruppe i parlamentet, fordi han var for ekstrem. Og bagefter har pressen udnævnt den gruppe, han faktisk er kommet med i, til at være højrenationalistisk.

    Men det finder Messerschmidt sig ikke i, og han har kastet sig ud i et frontalt modangreb. Den slags plejer at være interessant. Han er blandt politiske modstandere frygtet for sit retoriske talent, og hans talegaver var en af årsagerne til hans flotte personvalg – og til at han blev udnævnt til valgets vinder af EU ZOO.

    Under overskriften ‘Kommentatorernes fordrejninger‘ på Dansk Folkepartis hjemmeside skyder Messerschmidt nu med skarpt på både medier, kommentatorer og politiske modstandere. Men argumenterne er et sørgeligt eksempel på fordrejet retorik.

    Kort fortalt skriver Morten Messerschmidt, at medier og kommentatorer tager fejl, når de kalder hans nye gruppe højrenationalistisk. Han hiver herefter de to suverænt største partier i den nye gruppe frem:

    - Det største parti i den nye gruppe er britiske UKIP (United Kingdom Independence Party) med 13 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem højrenationalistiske – og at det er forkert, fordi det ikke er højrenationalistisk at være imod EU:

    UKIP ønsker rigtigt nok sit land ud af EU. Men er det et højrenationalistisk synspunkt? Det vil Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der i sin tid var MF for Enhedslisten, nok blive ked af at høre. I hele det politiske landskab findes folk, der ønsker Danmark ud af EU. At kalde det ”højrenationalistisk”, er ganske enkelt tåbeligt.

    Det har Messerschmidt ret i. Men det er en logisk fejlslutning i hans indlæg, for UKIP kaldes ikke højrenationalistiske, FORDI de er imod EU. De kaldes højrenationalistiske på grund af deres ultrastramme immigrationspolitik og deres retorik om fædrelandet Storbritannien. Det er fjollet, at Messerschmidt ikke inddrager det i sin argumentation. I øvrigt har medlemmer af UKIP selv kaldt sig for ‘nationalkonservative’, og UKIP’s økonomiske politik samt syn på staten og individet er typisk højreorienteret.

    - Det næststørste parti i den nye gruppe er italienske Liga Nord med 9 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem ekstreme – og at det er forkert, for hvis det er rigtigt, er alle partier i folketinget undtagen Dansk Folkeparti ekstreme:

    De (Liga Nord, red.) ønsker nemlig mere selvstyre i Norditalien og en konfederation med det øvrige Italien. Men hvis selvstændighed er ekstremt, har vi et ekstremt flertal på Christiansborg. Her har alle partier uden for Dansk Folkeparti nemlig givet Kosovo selvstændighed fra Serbien. Det er langt mere vidtgående end, hvad Liga Nord ønsker.

    Om folketinget er mere vidtgående end Liga Nord, vil EU ZOO ikke spekulere i. Men det er et klassisk stråmandsargument, når Messerschmidt skyder kommentatorer og medier i skoene, at det er på grund af Liga Nords selvstændighedskamp, at de kaldes ‘ekstreme’ eller ‘højrenationalistiske’. Det skyldes deres indstilling til flygtninge og immigration. Formanden har ifølge Wikipedia blandt andet omtalt afrikanske flygtninge som “bingo-bongoer”, og han har foreslået at åbne ild mod de bådflygtninge, der kommer over Middelhavet til Italien.

    Forsvarstalen er en lang udenomssnak, hvor Messerschmidt svarer på noget helt andet end det, der er blevet sagt. Det er ærgeligt, for hans afsluttende pointe er rent faktisk interessant. For hvem af de danske MEP’er får reelt mest indflydelse i det nye parlament?

    Det kan godt være, at EFD-gruppen ikke er den største i Europaparlamentet. Til gengæld indtager Dansk Folkeparti en central og magtfuld position, efter at jeg som led i forhandlingerne er blevet næstformand for gruppen. Jeg ser frem til at høre, hvordan Jens Rohde og Bendt Bendtsen vil slå igennem i grupper, hvor deres kollegaer tilsyneladende dårligt har opdaget, at de er valgt.

  10. 4

    Jubeleuropæer bliver EU-skeptiker

    25. juni 2009.

    Jubeleuropæeren Julien Frisch er efter ét år som EU-blogger vendt på en tallerken og kalder sig nu efter valget for “EU-skeptiker”. EU er blevet et visionsløst magtspil mellem gamle, slidte mænd, mener han nu.

    Bruxelles har mistet en stærk støtte i den tyske EU-blogger Julien Frisch, der mener, at EU er blevet et magtspil og en potensforlænger for gamle mænd.

    Vi var flere læsere, der fik kaffen galt i halsen i sidste uge, da vi læste dagens indlæg fra EU-bloggeren Julien Frisch. Den tyske forsker er kendt som en af nettets mest jublende EU-støtter – indtil nu. På sin blogs et-års fødselsdag er han vendt på en tallerken – og kalder sig nu “eurofil EU-skeptiker” med en bunke bredsider som denne:

    On the one side, the EU is a PR project of technocrats who have no interest in supporting a common European identity and a genuine European democracy, and on the other side, it is the ideal supranational playing field for nationalists who always fight for “the best” of their countries instead of promoting the best for Europe as a whole, skriver Julien Frisch.

    Det er de seneste måneders EU-trummerum, der har taget pusten fra Julien Frisch. Han nævner EU-valget, som han mener var præget af visionsløse politikere, og han klager over (den sandsynlige) genudnævnelse af José Manuel Barroso som kommissionsformand, som Frisch kalder “verdens mest magtesløse leder af en supranational institution”.

    The EU is the project of power games, mostly between old, worn-out men who try to compare the length of their penises instead of caring for the interests of the continent, skriver han også.

    Læs indlægget fra Julien Frisch her: Becoming an EU-sceptic. Og følg i øvrigt hans blog, hvis du er glad for EU-nørderier.