1. Sundhedens pris i EU

    31. marts 2009.

    Rygerne er her stadig, selv om politikerne har forsøgt at få dem luftet ud. Nu gør EU sit for at lægge en dæmper på rygetrangen.

    Og for nogle af de danske parlamentarikere har det tilsyneladende ikke været let at finde en holdning til sagen.

    Parlamentarikerne stemte tirsdag sidste uge vidt forskelligt til en høringsbetænkning, som parlamentet endte med at vedtage. EU-forslaget lægger blandt andet op til gradvist at indføre større minimumsafgifter i unionen for tobak for at fremme folkesundheden. Højere afgifter skal også mindske tobakssmugling og grænsehandel.

    Venstre-parlamentarikeren Niels Busk har skænket sagen lidt spalteplads i sit nyhedsbrev, fordi han har gjort sig nogle tanker om, hvor meget EU skal bestemme over Danmark og de øvrige nationalstater. Ifølge partifællen Karin Riis Jørgensen (V) stemte de tre venstrefolk i EU imod parlamentets linje for at lægge sig op ad det mere vidtgående forslag fra EU-Kommissionen. Niels Busk forklarer dog i sit nyhedsbrev – “for at undgå misforståelser” – at han fortsat har den holdning, at skatter og afgifter er et nationalt anliggende.

    Også på venstrefløjen har sundheden haft sin pris. Således gik samtlige fem danske socialdemokrater imod resten af deres 317-mand store gruppe i parlamentet, socialisterne i PSE. Ligesom Venstre mente de danske socialdemokrater, at parlamentets betænkning er tåbelig, fordi den går efter at udvande kommissionens forslag.

    En anden person på venstrefløjen, Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU (tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten), stemte for betænkningen. Det kan overraske en anelse, at en EU-skeptiker stemmer for flere EU-regler, men Søren Søndergaard forklarer i en mail til EU ZOO, at han mente med ren samvittighed at kunne stemme ja, fordi tobaksafgifter allerede er EU-kompetence. Derudover har landene vetoret på området, og afgifter ryger i statskasserne, ikke i EU-kassen. Så af sundhedsmæssige årsager besluttede han sig for at stemme for parlamentets betænkning. Som han forklarer, stoppede han også selv med at ryge, fordi det blev for dyrt.

    Fælles takster for afgifter og skatter har altid været et sprængfarligt emne i unionen. Som det er i dag, har landene vetoret, og parlamentet har ikke direkte magt på området – men emnet er alligevel ømt.

  2. Bendtsen finder ikke fred i Bruxelles

    30. marts 2009.

    Ville tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) finde et helle i Bruxelles, hvis han eventuelt skulle blive retsforfulgt for bestikkelse eller lignende? Nej, viser EU ZOOs gennemgang af tidligere sager om ophævelse af parlamentarikeres immunitet.

    Bendt Bendtsen (K) bliver sandsynligvis valgt ind i EU-Parlamentet til juni. Det giver politisk immunitet, men den beskytter formentlig ikke, hvis han bliver retsforfulgt for eksempelvis skatteunddragelse. (foto: Konservative)

    Bendt Bendtsen (K) bliver sandsynligvis valgt ind i EU-Parlamentet til juni, og så får han politisk immunitet. Men den beskytter ham næppe, hvis han ryger i retten for de sager, der kører i pressen lige nu. Foto: Konservative)

    Bendt Bendtsen er som spidskandidat for de Konservative ved EU-valget i juni ganske sikker på at komme ind i parlamentet, og dets medlemmer har automatisk parlamentarisk immunitet, medmindre de gribes på fersk gerning. EU-politikerne er beskyttet mod eksempelvis indledningen af retsforfølgelse, forundersøgelser, fuldbyrdelse af allerede afsagte domme eller appeller. Immuniteten gælder også sager fra før valget, hvis Bendt Bendtsen får sit mandat.

    Men det betyder ikke, at han vil få fred for undersøgelser eller retssager om skatteundragelse og des lige, viser EU ZOOs gennemgang.

    Der er ellers masser af tilfælde, hvor EU-politikere slipper for en retssag. En gennemgang af sagerne fra de sidste fem år viser, at parlamentet 13 gange valgte at holde hånden over medlemmer, der var blevet anklaget eller sagsøgt. Omvendt besluttede parlamentet 21 gange at fjerne politikerens beskyttelse. I en række sager har EU ZOO ikke kunnet finde resultatet, for eksempel fordi sagen stadig kører i parlamentet.

    I de sager, hvor parlamentet valgte at beskytte politikerne, drejede det sig for det meste om injuriesager eller lignende. Politikerne har absolut immunitet, når det drejer sig om ytringer som EU-politiker. Parlamentet mente eksempelvis ikke for seks år siden, at den danske EU-politiker Mogens Camre (DF) skulle kunne anklages for racistiske ytringer på Dansk Folkepartis landsmøde tilbage i 2002.

    Sager, hvor parlamentet har besluttet at lade parlamentarikerne komme for domstolen, kan være ret underholdende. Det er for eksempel italieneren Gian Paolo Gobbo, der blev anklaget for at udråbe en stat i Norditalien, udskrive falske valg og oprette en paramilitær organisation, Grønjakkerne. Et andet eksempel er polakken Witold Tomczak, der blev anklaget for at have væltet og beskadiget en statue. Polakken følte sig fornærmet som religiøs, fordi værket forestillede pave Johannes Paul II, der blev knust af en sten.

    Men ikke flere sidespring. Hvis Bendt Bendtsen en gang skulle bliver hevet for retten i Danmark, ville det sandsynligvis, på baggrund af de seneste sager i pressen, handle om noget helt andet: Bestikkelse og des lige. Skattecenter Fyn og politiet på Fyn er netop nu i gang med at undersøge sagerne, og EU ZOO vil ikke her tage stilling til, om det vitterligt skulle komme så vidt, at Bendt Bendtsen risikerer en form for straffesag. Vi undersøger blot, om Bendtsen ville kunne blive retsforfulgt. Svaret er tilsyneladende ja.

    Hvis man ser på lignende sager, så skærmer parlamentet ikke for dets medlemmer. Således besluttede den folkevalgte forsamling at ophæve immuniteten for briten Ashley Motes, der ifølge den britiske anklagemyndighed i årevis havde tilranet sig offentlig støtte ved at udfylde formularer forkert. Et andet tilfælde drejer sig om tjekken Vladimír Železný, der ifølge de tjekkiske myndigheder ikke havde betalt alle sine skatter og afgifter.

    Bendtsen ville have mulighed for at bevare sin immunitet ved at overbevise parlamentet om, at en sag i virkeligheden var et angreb på hans politiske virke. Tjekken Vladimír Železný forsvarede sig således med, at han var offer for et politisk angreb, men uden held. De Konservative siger, at Bendtsen er offer for en hetz. Hvis de danske myndigheder en dag skulle anklage Bendtsen for noget, ville den tidligere vicestatsminister og konservative leder nok få vanskeligt ved at overbevise parlamentet om, at han er offer for politisk forfølgelse.

  3. 3

    Italienske højrenationalister invaderer parlamentet

    28. marts 2009.

    En bunke usandsynligheder er stødt sammen sådan, at de italienske nationalister kan ende med at sætte sig på EU-Parlamentets største gruppe.

    For ét år siden havde ingen set det komme. Men nu er det en realitet: Den italienske højrefløj bliver en af de absolut mest magtfulde klynger i EU-Parlamentet efter valget i juni.

    Det skyldes en lang række heldige (eller uheldige) sammenfald. Først og fremmest har de to største fraktioner på den italienske højrefløj valgt at slå sig sammen. Det betyder, at de ekstreme højrenationalister i Alleanza Nazionale har slået sig sammen med højrepopulisten Silvio Berlusconis parti. Det nye parti hedder Il Popolo della Liberta – Frihedens Folk. Berlusconi kommer til at stå i spidsen. Den nye højreblok kan meget vel løbe med flertallet af de italienske stemmer til EU-valget.

    Il Popolo della Liberta står til at blive medlemmer af EU-Parlamentets største gruppe, den konservative EPP-ED. Lige nu er det de tyske kristendemokrater, der er størst i den konservative klub. Men de står til et dårligt valg, skriver EU Observer.

    Derudover har de britiske konservative, som også fylder meget i det konservative hierarki, meldt ud for nylig, at de forlader gruppen og stifter deres egen i parlamentet. Det gør de for at give mere plads til de EU-kritiske røster, der vokser blandt Storbritanniens borgerlige.

    Puslespillet stiller de italienske nationalister i en fremragende situation, formentlig som den største delegation i EPP-ED. Hvordan Berlusconi og hans nye partifæller vælger at forvalte den magt, vil tiden vise. Vil de gå efter formandsposten i gruppen? Og på længere sigt måske endda formandsposten i EU-Parlamentet?

    EU ZOO vil dog understrege, at hele parlamentets politik næppe kommer til at rykke sig mærkbart mod højre.

  4. 1

    Hanne Dahl har baby med på arbejde

    26. marts 2009.

    Et spritnyt foto viser JuniBevægelsens Hanne Dahl og hendes lille datter til afstemning i EU-Parlamentet. Der er nemlig ingen barselsorlov for de folkevalgte.

    Det er klart, at det lugter af spin med sådan et foto. Hanne Dahl i plenarsalen i Strasbourg. Hånden i vejret, afstemning. Og så lille Gaia ved siden af stemmepulten. Det kan kun undre, at det ikke er JuniBevægelsen selv, der har bestilt det.

    I stedet er det en snarrådig pressefotograf, der har taget billedet. Og man kan ikke fortænke JuniBevægelsens pressefolk i at forsøge at få billedet spredt i medierne. Allerede nu er det på forsiden af EU-avisen European Voices hjemmeside. Og ifølge JuniBevægelsen selv vil billedet blive trykt i flere europæiske aviser i morgen fredag, blandt andre britiske Daily Telegraph.

    Det handler om barselsorlov. Når Hanne Dahl har sin datter med på arbejde, er det fordi, EU-Parlamentet indtil videre ikke har nogen barselsorlov for de folkevalgte. Det skærer i ørerne på os danskere. I folketinget er der barselsorlov, og det er vi også vant til på vores arbejdspladser.

    Derfor vil Hanne Dahl gerne profilere sig på at kæmpe for den barselsorlov, som hun selv er blevet snydt for. Hun har stillet et ændringsforslag om det i Forfatningsudvalget, som der skal stemmes om på tirsdag.

  5. 1

    Er det ministrene eller de folkevalgte, der bestemmer?

    .

    De eneste, der ikke har opdaget, at EU-Parlamentet er Europas rigtige magtcentrum, er vælgerne.

    Det skriver EU-skribent for Mandag Morgen Ole Vigant Ryborg i en interessant artikel i Ugebrevet Europa i dag torsdag.

    Der er endnu ikke lavet en samlet oversigt over, hvor meget lovgivning, det siddende parlament har været med til at vedtage. Men de medlemmer, som sad i perioden fra 1999-2004, var medlovgivere i forhold til mere end 400 stykker EU-lovgivning. Og de har faktisk været bedre til at få deres vilje igennem end ministrene. 60 % af al lovgivning i den periode var et kompromis mellem parlamentarikere og ministre. 23 % var lovgivning, hvor parlamentarikerne fik deres vilje igennem. Kun 17 % var lovgivning, hvor de folkevalgte bøjede sig, og det i stedet var ministrene, som fik deres vilje, skriver Ole Ryborg.

    Men betyder tallene så, at parlamentet har mere magt end ministrene i Rådet? Nej, ikke nødvendigvis. Succes i politik er en bøjelig sag, som er vanskelig at gøre op i tal og procenter. Det er stadig EU-Kommissionen, der lancerer lovforslag. Spørgsmålet er, hvem kommissionen har lagt sig mest opad, når den smider lovforslagene på forhandlingsbordet?

    Et eksempel på kommissionens stivnakkethed over for de folkevalgte gik ud over tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Han fik sidste år i parlamentet vedtaget sin Nyrup-betænkning, der krævede regulering af hele finansmarkedet inklusiv kapitalfonde. Men den ansvarlige kommissær, Charlie McCreevy, afviste parlamentets krav. Først senere, da finanskrisen for alvor rasede, sagde kommissionsformand Jose Manuel Barroso ja til at se på regulering af kapitalfondene. Nyrup forventede så et forslag på bordet i december 2008, men først i slutningen af februar fik Nyrup og parlamentet fik sin vilje.

  6. EU angriber omstridt Facebook-regel

    .

    Borgerne har ret til ytringsfrihed og privatliv på internettet og skal derfor have en grundlov for internettet.

    Det mener EU-Parlamentet, der i en ny betænkning blandt andet går i rette med den omstridte regel, som for godt et år siden skabte furore blandt brugerne af Facebook. Hvis en bruger dengang ville slippe ud af det sociale netværkssite, så kunne man ikke få slettet sine oplysninger. Facebook, der efter polemikken bøjede sig for forbrugernes krav, beholdt tidligere oplysningerne i firmaets gemmer.

    I betænkningen, som parlamentet vedtog torsdag, kræver EU-politikerne, at personer skal kunne bede firmaer om at slette personrelaterede oplysninger fra databaser.

    Der er dog mange andre faldgruber på internettet, mener parlamentet. Derfor kræver EU-parlamentarikerne, at forbrugerne får en form for grundlov for internettet, hvor de en gang for alle får beskyttet retten til privatliv og ytringsfrihed. Samtidig efterspørger de folkevalgte en grundig indsats mod kriminalitet på internettet.

    Forslaget er også et indspark i et slagsmål, der har bredt sig fra Frankrig til EU. Det drejer sig om den såkaldte three-strikes-model, der pålægger internetselskaber som TDC automatisk at tage internetadgangen fra pirater, der tre gange har hentet eksempelvis musik og film ulovligt på nettet.

    De franske politikere besluttede at indføre three strikes, og som svar forsøgte EU’s folkevalgte at gøre modellen praktisk taget umulig. EU-Parlamentet foreslog i forbindelse med EU’s telekompakke at forbyde stater at blokere borgernes internetadgang, medmindre en retsinstans nikker ja.

    Parlamentet havde ikke i første omgang held med at forpurre de franske planer, eftersom EU’s regeringer sagde nej til at give forbrugerne den nye rettighed. Et af franskmændenes modargumenter er, at rettigheden ikke hører hjemme i en telekompakke, der mest handler om tekniske detaljer omkring telenettet i Europa.

    I forslaget til en internetgrundlov ønsker parlamentet, at straffen for ulovligt at kopiere ophavsretsligt beskyttet materieale står i “rimeligt forhold” til forbrydelsen. Parlamentet nævner dog ikke specifikt three-strikes-modellen. Samtidig siger politikerne, at offentlige myndigheder kan beordre begrænsninger i borgernes rettigheder, hvis det stemmer overens med loven. Således ønsker politikerne eksempelvis at bekæmpe opfordringer til terroraktioner.

    EU-Parlamentet kan ikke selv lave lovforslag i EU, så i stedet har den græske socialdemokrat Stavros Lambrinidis lavet betænkningen, der opfordrer til at få et regelsæt med rettigheder på internettet. Nu er det op til EU-landene at diskutere internetgrundloven. Parlamentet lægger op til, at grundloven kan være ikke-bindende.

  7. Piebalgs modsiger Pind

    .

    For fremtiden bliver det slut med at gå i Ikea og købe fire glødepærer for 15,-

    Det fastslår EU’s energikommissær, Andris Piebalgs, i et blogindlæg, efter nye EU-regler faldt på plads i sidste uge. I indlægget påstår kommissæren samtidig – stik imod den synshandicappede Venstre-politiker Søren Pinds holdning – at de nye energibesparende pærer fungerer lige så godt som de gammeldaws glædepærer.

    Progressively, you will see in your shops light bulbs with halogen technology that provide the same quality of light as Edison’s invention, but with substantial energy (and money) savings, skriver Andris Piebalgs.

    Det er Søren Pind lodret uenig i. I et indlæg på sin blog fra december harcellerer han over miljøfanatikere, fordi han som svagtseende  har sværere ved at orientere sig i rum, der er oplyst af lavenergi-pærer.

    Selv har jeg kun et øje, og på dette nedsat syn med -9,25. Som min gode ven Jarl engang bemærkede, så er det skridtet før førerhund og stok:-) Men det betyder, at hver eneste gang jeg træder ind i et lokale med elsparepærer er det sværere at se. Der er mange i dette samfund, der har synsnedsættelser – noget ganske generende. De deltager ikke i jubelkoret, men vil hellere end gerne betale den ekstra pris det måtte koste i deres eget hjem for at have ordentligt lys.

    Det næste er spørgsmålet om lysets livgivende funktion. For nylig viste undersøgelser at elsparepærerne dels er kræftfremkaldende, dels f.eks. fremmer vinterdepressioner, skrev Søren Pind.

    Søren Pind linker selv til en artikel fra Berlingske Tidende, der giver den enøjede Venstre-politiker ret.

    Ùanset hvem der har ret, så er det slut for glædepæren i Europa. Den gammelkendte pære bliver udfaset fra i år, og i 2012 skal de være fjernet fra butikshylderne.

  8. 7

    Libertas i frontalangreb på parlamentet

    24. marts 2009.
    Formanden for det EU-kritiske Libertas, Declan Ganley (foto: Flickr)

    Formanden for det EU-kritiske Libertas, Declan Ganley, har skudt sin ambitiøse kampagne i gang. Den minder om Obamas (foto: Libertas)

    EU-Parlamentet burde rydde op i EU-bureaukratiet i stedet for at købe en dyr kampagne for at forbedre sit ry og få europæerne til at stemme. Det mener det EU-kritiske parti Libertas. Frontalangrebet er et af de første skridt i Libertas’ forsøg på at starte en europæisk folkebevægelse efter Obamas eksempel, vurderer EU ZOO.

    Det hele startede med en selvkritisk kommentar fra EU-Parlamentets egne rækker.

    Forud for EU-valget den 7. juni har parlamentet hyret et tysk-baseret kampagneteam til at føre den største EU-valgkamp nogensinde. Målet er at overbevise europæerne om, at det er vigtigt at stemme. I dag tirsdag har kampagnechefen Lutz Meyer sagt til Financial Times, at parlamentet døjer med et dårligt ry for bureaukrati og forhalinger.

    Og her så den irske forretningsmand Declan Ganley og hans parti Libertas en chance for presseomtale. De har udsendt både en pressemeddelelse og et nyhedsbrev om emnet.

    It is ironic that the Parliament is spending €28,000,000 to tell people that their vote is important when it refuses to accept the vote of the people on the European Constitution and on the Lisbon Treaty. Brussels’ unelected bureaucrats throw taxpayers’ money around in the name of democracy, but they won’t listen to the democratic voice of those they serve, siger Declan Ganley.

    Libertas og Declan Ganley har fået æren for det overbevisende nej, som irerne leverede i folkeafstemningen om Lissabon-traktaten. Siden har Libertas åbnet et kontor i Bruxelles, og de har varslet en ambitiøs fælleseuropæisk kampagne.

    Dagens reaktion fra Libertas er interessant:

    Dels fordi Libertas med sit frontalangreb på EU-Parlamentets egen valgkampagne kaster sig frygtløst ud i et kontroversielt grænseland: Bør EU bruge penge på at få folk til at forstå, hvor vigtigt EU er? Andre kandidater til EU-valget har været tøvende med at kritisere beslutningen. Nu kan Libertas sætte sig på den kritik, der kan bruges som mærkesag i valgkampen.
    Og dels fordi det viser, hvordan Libertas vil føre sin valgkamp og skabe en folkelig bevægelse. Én ting er pressemeddelelsen, de har sendt ud. Men i nyhedsbrevet, der behandler samme emne, runder Libertas af med følgende meget direkte, virale opfordring:

    But, nothing is going to change without you. You have to be the change. And, to start real change, we need you to grow the Libertas movement.
    Please send this link: www.Libertas.eu onto at least 10 friends, colleagues, or family members and ask them to join you in standing up for change. Libertas & YOU changing Brussels together.

    Var der nogen, der sagde Obama?

  9. 2

    Hanne Dahl henter hjælp hos sin frisør

    .

    JuniBevægelsen tager hidtil usete metoder i brug for at bryde igennem hos pressen. Hanne Dahl henter forstærkning hos sin frisør!

    I dag, tirsdag, skulle EU-Parlamentet under plenarsamlingen i Strasbourg stemme om et EU-forslag om at få styr på sminken i unionen. Parlamentet og EU-landene i Rådet blev allerede i sidste uge enige om et kompromis, og parlamentet fik tilføjet flere stramninger. Eksempelvis skal de nye regler gøre det muligt at forbyde de små nanopartikler, som EU-Kommissionen anslår er i fem procent af skønhedsprodukterne på markedet. Samtidig fik parlamentet indført, at der skal være regler for urealistiske løfter om evig ungdom reklamer, der eksempelvis påstår, at en creme kan fjerne rynker.

    Det er en anelse skuffende, at den interessante historie ikke har fået mere dækning gennem processen. Ofte sker der det, at medierne først for alvor dækker en sag i EU’s folkevalgte forsamling, når et forslag bliver vedtaget på plenarsamlingen i Strasbourg. Og på det tidspunkt er alle partierne ofte enige om resultatet. Det vil sige, at ingen af vælgerne får at vide, hvad de forskellige grupper i parlamentet havde af forskellige holdninger til sagen. Socialdemokraterne, De Radikale og SF (i et nyhedsbrev) har sendt mere eller mindre enslydende pressemeddelelser ud. De handler alle om, at EU nu redder forbrugeren.

    Men en enkelt pressemeddelelse har et helt andet design. Det er JuniBevægelsen, der har har hentet hjælp hos en frisør.

    I den atypiske mail til pressen lægger Hanne Dahl ud med at forklare, at hun ikke bryder sig om, at den nye forordning ifølge hende giver fabrikanter mulighed for at bruge kræftfremkaldende CRM-stoffer. Hun har dog alligevel stemt for, fordi resten af reglerne er gode nok. Som krølle på pressemeddelelsen dukker så en noget forunderlig udtalelse op:

    Jeg er ikke selv den store kemiker, så jeg ved ikke, hvad der er godt eller skidt i vores produkter. Men det kan ikke være rigtigt, at der skal gambles med frisørers liv, fordi folk vil have rødt, gult eller blåt hår. Politikerne må sørge for at lave nogle ordentlige regler, der tænker på vores sundhed, siger frisør Henrik Brandt.

    Der står ikke noget i pressemeddelelsen om, hvem denne frisør er. Men JuniBevægelsen oplyser over for EU ZOO, at det er Hanne Dahls frisør, der er kaldt til forstærkning for at give historien et anderledes perspektiv.

    Sagen har for øvrigt fået god omtale. Både DR.dk, P1 Morgen, Politiken.dk og Berlingske.dk har omtalt betænkningen. Dog uden frisør.

  10. 6

    Hårde ord fra baglandet mod Bendtsen

    23. marts 2009.

    Bendtsen må træde tilbage som spidskandidat ved EU-valget i juni. Sådan lyder det hårde krav til De Konservatives tidligere formand Bendt Bendtsen fra nogle debattører på Konservatives egen hjemmeside. Det sker efter dagbladet BT har skrevet en række artikler om, at Bendt Bendtsen har været på jagtture betalt af store virksomheder.

    Bendt må vige pladsen som vores spidskandidat til EU, skriver P. Müller.

    Man skulle ikke tro, at en minister kunne være så dum og naiv, men det må have været både de kortsigtede og de langsigtede personlige gevinster der har lokket, skriver Erik Vad-Hansen.

    Han skal ikke ned til EU. Dertil har han for lidt rygrad, skriver Egon Åge Olesen.

    Man skal være medlem af De Konservative for at få mulighed for at kommentere på hjemmesiden.

    Naturligvis kan det være nogle ganske få polemikere fra baglandet, der angriber spidskandidaten. Men det er interessant, at stort set ingen medlemmer går ind og forsvarer Bendt Bendtsen.

    Tidligere har der været beskyldninger fremme om, at politiske modstandere skulle have infiltreret debatforummet.