1. Det absolut vigtigste: Jens Rohde

    18. september 2011.

    Debatten om grænsekontrollen vil fylde meget for Jens Rohde dette efterår (Foto: Venstre).

    Jens Rohde, parlamentariker for Venstre, har netop gjort noget usædvanligt for en Venstre-mand. Han har rost SF’s Ole Sohn.

    Årsagen er, at SF vil fjerne den toldkontrol, den afgående regering har indført. Jens Rohdes kontor oplyser til EU ZOO, at Schengen-samarbejdet om åbne grænser bliver et fokuspunkt for ham i dette efterår. For at varme op efter EU-Parlamentets ferie har EU ZOO spurgt politikerne, hvilke sager, der kommer til at fylde mest for dem resten af året.

    Schengen-samarbejdet er i vælten, fordi Frankrig og Italien er kommet op at toppes. Da der strømmede libyske flygtninge til Frankrig via Italien, lukkede den franske præsident Sarkozy grænsen en kort overgang, og dét skabte postyr. Siden har også Danmark altså pustet til ilden med vores toldkontrol, der blev misforstået som grænsekontrol.

    Jens Rohde vil også have fokus på revisionen af Dublin-forordningen, der handler om asylansøgere. Det handler om, i hvilket land en asylansøger skal have behandlet sin sag. Kommissionen lancerede nye direktivforslag for næsten tre år siden, og EU’s lovgivere er efter sigende tæt på at blive enige.

    Derudover vil MFF – det er den næste syvårige budgetramme, der skal gælde fra 2014 til 2020 – fylde meget på Rohdes dagsordenen.

    Jens Rohde er næstformand i Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt medlem af Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mercosur og Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling. Derudover er han stedfortræder i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender samt Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico.

    Venstre-politikerens kontor har lavet en liste over de store sager i de udvalg, han sidder i.

    Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE)
    • Radio Spectrum Policy Programme (fordelingen af radiofrekvenser til mobilnet, etc., red.)
    • Energieffektivitet
    • Energy Roadmap 2050
    • Fælles grundlag for selskabsskat
    • Energibeskatning
    • Patent
    • Nyt forskningsprogram (FP8, også kaldet Horizon 2020, red.)
    Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE)
    • Sæsonarbejdere
    • Virksomheders internt udstationerede tredjelandsstatsborgere
    • Revisionen af databeskyttelsesdirektivet
    • Revisionen af datalogningsdirektivet
    • Databeskyttelsesaftale mellem EU og USA
    • PNR-aftale med USA og Australien (deling af passengerinformationer, red.)
  2. 1

    Det er ikke en EU-dom!

    24. januar 2011.

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (Foto: echr.coe.int)

    Selv de klogeste blandt de kloge blander fra tid til anden de to kendte domstole i Europa sammen.

    Fredag afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at en afghansk asylansøger ikke må sendes tilbage til Grækenland, fordi deres overbelastede asylsystem er rabundus og behandler asylansøgerne dårligt. Det var altså ikke EU-Domstolen, tidligere kendt som EF-domstolen, i Luxembourg, der afsagde en dom. Det var domstolen i Strasbourg under Europarådet – der ikke har noget med Den Europæiske Union at gøre. Europarådet blev oprettet i 1949, altså en del år før EU, og har 47 lande som medlemmer, deriblandt fjerntliggende lande som Rusland og Georgien. De har alle tiltrådt Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og domme fra Strasbourg  er derfor bindende.

    DR tog fejl

    Den kloge kanals flagskib, DR2 Deadline, kaldte sagen for en “EU-dom” i en overskrift – dog med den rigtige forklaring i omtalen. Også et andet sted kalder DR dommen for en EU-dom. Andre medier, eksempelvis Kristeligt Dagblad, har mere korrekte overskrifter: “Strasbourg-dom er en bombe under EU’s asylpolitik”.

    Dom har konsekvens for EU-lande

    Hvorfor kalder folk ofte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for en EU-domstol? Tager folk fejl eller er det en bevidst misforståelse? I denne specifikke sag er det nemt at tage

    EU-Domstolen i Luxembourg (Foto: Den Europæiske Unions Domstol)

    fejl, fordi domstolens afgørelse handler om et sæt EU-regler, Dublin-forordningen. Asylansøgere har ret til et værdigt liv og ret til at få deres sag behandlet ordentligt – derfor er det i strid med Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, når en række EU-lande i henhold til forordningen sender asylansøgere tilbage til asylsystemet i Grækenland. Sagen fik også konsekvens for Danmark. Sent søndag aften afgjorde integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at omtrent 340 asylansøgere i Danmark ikke skal sendes tilbage til Grækenland, men få deres sag behandlet i Danmark. Dommen har altså konsekvens for EU-lande, derfor er det nemt at antage, at der er tale om en EU-dom. Men det er det ikke.

    Det rykker ikke voldsomt ved kernen i historien, om dommen er afsagt af en institution under EU eller under Europarådet. Ikke desto mindre er der ikke grund til at misinformere.

    Her kan interesserede læse en wiki om henholdsvis EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.