1. 10

    Hvordan kærlighed til en kat vækker bekymring og glæde i Danmark

    9. oktober 2011.

    (Flickrfoto af Indiefox)

    En tale, holdt af en særdeles magtfuld, britisk kvinde er netop nu et varmt emne i det regnfulde ørige. Det er Theresa May, Storbritanniens indenrigsminister, der på de konservatives kongres lavede et rant mod Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, som Storbritannien har tilsluttet sig. Hun refererede en dom, hvor en boliviansk studerende – ifølge hende selv, ikke andre – fik lov til at blive boende i Storbritannien, fordi det ville være inhumant at adskille manden fra… sin kat.

    Det er ikke dommen i sig selv, der sandsynligvis vil vække bekymring hos politikere og danske embedsmand i etaten. Nej, det er snarere det faktum, at den magtfulde konservative minister næsten ord for ord havde lånt eksemplet fra en tale, som UKIP-leder Nigel Farage holdt tidligere i år. Det afslørede The Guardian forleden (hat tip @jacobchr).

    UKIP står for UK Independence Party. Partiet, der er Storbritanniens næststørste i EU-Parlamentet, men markant svagere i britisk politik, er stærkt EU-kritiske. EU er et foretagende, der skal besværges, mener de britiske uafhængighedspolitikere.

    Nigel Farage er sur, efter Theresa May holdt sin tale. Ikke så meget fordi, Theresa May “lånte” hans tale. Nej, han kritiserer hende for at spille for galleriet. Til syvende og sidst har Theresa May ingen intentioner om, at Storbritannien skal droppe Menneskerettighedserklæringen, udmeldes af EU eller lignende, lyder anklagen fra Nigel Farage.

    Hos de danske politikere og diplomater, der arbejder på at skaffe Danmark indflydelse i EU, må UKIP’s indflydelse på de konservative vække bekymring. Omvendt kan danske unionsmodstandere glæde sig.

    De konservative har altid været EU-skeptiske, men det brød ud i fuld flor, da de britiske konservative i EU-Parlamentet for to år siden meldte sig ud af EPP-ED, de europæiske kristenkonservative med EU-heltene  Robert Schuman og Konrad Adenauer som faderfigurer. Briterne stiftede i stedet gruppen ECR, European Conservatives and Reformists Group.

    Briternes egensindighed kommer i dag stærkt til udtryk, når EU skal behandle forslag, der er en reaktion på finanskrisen. Hvor flertallet af landende ønsker en medicin, der hedder “mere EU”, så har mange britiske konservative – og socialdemokrater – snarere et andet svar: “Ikke mere EU”. En del britiske politikere ønsker faktisk “mindre EU”.

    Her er en række aktuelle områder, hvor Storbritannien har gået enegang:

    FTT’en
    Det helt hotte emne er lige nu skatten på finansielle transaktioner (FTT), som Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen ønsker at indføre. En del lande har været betænkelige, men er efterhånden gået med på idéen. Ikke mindst med udsigt til en ekstra finansieringskilde til statskassen. Kun Storbritannien og Sverige er erklærede modstandere. Sverige havde i halvfemserne selv et lille forsøg med en FTT, der blot sendte aktiehandel ud af landet – blandt andet til Danmark. Derfor er vores søsterfolk imod. UK har ingen dårlige erfaringer, men sidder med samme frygt – netop at City of London fremover må se en masse aktiehandel flyde mod andre finansmetropoler. EU-Kommissionen har ellers foreslået, at hvis blot det ene af de to moderselskaber har hovedsæde i Europa, så skal der betales de omkring 0,1 procent skat på. Det skal forhindre aktiehandelsflugten. Men Storbritannien tror ikke, at det er en effektiv dæmning. UK har vetoret på området, og det kan tvinge de øvrige lande ud i at benytte den særlige procedure i Lissabon-traktaten. Den giver en gruppe af lande lov til at gå længere end den almindelige EU-lovgivning.

    (Flickrfoto af Jennuine Captures)

    Det europæiske finanstilsyn
    Ingen forudså finanskrisens komme. Hverken finansgiganterne, tilsynene, politikerne eller akademikerne. Det ønskede de europæiske politikere at skabe et stærkt fælleseuropæiske tilsyn, European Securities Authority (ESMA). Det skal blive bedre til atholde opsyn med de store grænseoverskridende finanskoncerner og ikke mindst opsynet med de komplicerede finansielle produkter – derivativerne. Det får ikke magt til at skride ind, men ret til at overvåge. Men nej, sagde UK, der er centrum for en meget stor del af handelen med derivativer. De havde problemer med delen, der omhandlede derivativerne. UK har dog ikke vetoret, eftersom det omhandler det indre marked. Men eftersom UK er centrum for næsten halvdelen af den globale handel med netop derivativer, blev EU-landene enige om at finde et kompromis ved et finansministermøde denne uge.

    Det forstærkede finanssamarbejde
    Ja, så er der jo hele det finansielle samarbejde.  Netop nu kæmper især Tyskland for en stærkere koordinering af de enkelte landes finanpolitik – altså landenes husholdningsbudgetter. Eurolandene skal fremover mødes til fire årlige eurotopmøder, sandsynligvis under ledelse af Herman Van Rompoy, formanden for Rådet. Danmark står uden for dette samarbejde, eftersom vi ikke er med i euroens tredje fase, altså indførelsen af euroen som møntenhed. Vi er til gengæld medlem af anden fase, hvor kronen har en fast kurs, der er lænket til euroen. Det er i modsætning til Storbritannien og Sverige, der lader kursen flyde. Det har været med til at forstærke landenes konkurrenceevne under krisen ved at gøre de pundet og den svenske krona billigere i forhold til euroen. De to lande har også sammen med nogle andre lande besluttet at stå uden for Europlus-pagten og dens finanspolitiske målsætninger om mindre statsunderskud, lavere arbejdsløshed, koordinering af skattepolitikken og lignende. Danmark er derimod med i Europlus-pagten.

    (Flickrfoto af practicalowl)

    En ny traktat?
    Unionen kan ikke forstærke det finansielle samarbejde uden en traktatændring. Det har EU-Kommissionen og Tysklands bundeskansler Angela Merkel for nyligt meldt ud. EU har ellers for nyligt fået et nyt grundlag – Lissabontraktaten – under stor møge (flere befolkninger var imod, huskes nok). Det er usandsynligt, at en ny traktatændring vil blive meget nemmere at sælge. Eftersom EU i endnu højere grad end tidligere er blevet opdelt i to grupper, vil det desuden styrke et Europa i to hastigheder. Den ene gruppe er de 17 lande i eurozonen, og så er der de 10 andre. Problemerne ved denne to-delte-model er omfattende, i hvert fald for fortalerne for europæisk integration, heriblandt Merkel selv. Hvad sker der med de lande, der ønsker at være med i euroen, men endnu ikke har fået lov? Skal de være dækket af EU17-traktaten eller EU27-traktaten? Og hvad så, hvis den nuværende traktat for EU27 også skal ændres? Kan den måske blive “fortyndet”, som de britiske konservative, der sidder på magten lige nu – sandsynligvis vil arbejde for?

    (Flickrfoto af wotthe7734)

    Danmark er lænket til Storbritannien
    For de danske politikere og diplomater, der ønsker, at Danmark sidder med ved bordet i Bruxelles, vækker udviklingen bekymring. For Danmark er ikke med i EU17. Og den nyvalgte danske regering har meldt pas på en afskaffelse af euroforbeholdet. I første omgang, altså. Så vi er med i EU10. Dem der står uden for euroen. Og det mest magtfulde land i denne gruppe er Storbritannien. Ofte giver det god mening for Danmark, eftersom vi står på linje med briterne, når det gælder en mindskelse af landbrugsstøtten, et stramt EU-budget, flere penge til forskning og stor frihed til arbejdsmarkedets parter og en række andre områder. Men den danske regering og de danske diplomater ville ikke som Theresa May have kopieret en tale, der handler om domstol, der vurderer, at det inhumant at adskille en mand fra hans kat.

    Omvendt kan EU-kritiske danskere, som Morten Messerschmidt, glæde sig over kattehistorien. Han har tidligere efterspurgt et EU i flere tempi, hvor Danmark vel at mærke er blandt de langsomme. Derfor må han glæde sig over, at den magtfulde britiske indenrigsminister lytter til taler fra Nigel Farage, der også er formand i Messerschmidts egen gruppe, European Freedom and Democracy. Farage var i øvrigt i Danmark i sidste måned og holdt tale ved Dansk Folkepartis landsmøde.

    “Vi er fremtidens politikere. Nationalt demokrati vil blive genopbygget. Vi vil sejre,” sluttede Nigel Farage talen ved landsmødet.

     

    Opdateret tirsdag klokken 19.30: Vi havde ved en fejl skrevet, at den studerende fik ophold i Danmark, men der skulle naturligvis have stået Storbritannien. Det er rettet nu, ligesom vi har tilføjet henvisning til BBC’s forklaring på de faktuelle omstændigheder i kattehistorien.

  2. 1

    Krisen skaber et EU i flere hastigheder

    19. august 2011.

    Analyse

    …Og Danmark er blandt de langsomme.

    EU er en umage klub af lande, der har en vidt forskellig tilgang til samarbejdet. Motiverne for medlemskab er mange: Ideologiske, realpolitiske, økonomiske, historiske og kulturelle. Derfor har landene også forskellige idéer om, hvor omfattende unionen skal være.

    Alligevel har gruppen af politikere, der har fået lov til at definere udviklingen i unionen, modsat sig den mulighed, som en del politikere og iagttagere – både tilhængere og unionsmodstandere – anser for at være uundgåelig: Et EU i flere hastigheder.

    Men nu har krisen skubbet på udviklingen med et EU i to hastigheder, hvor Frankrig og Tyskland har iværksat initiativer, der uundgåeligt skaber to adskilte grupper af lande: Eurolandene og så de andre. Gæt selv, hvor Danmark ligger.

    De mange tempi har spøgt længe

    Løsningen med flere tempi var især omdiskuteret under Nice-traktaten (2001), hvor EU fik stadig større magt. Da blev politikere i en del lande forpustede blot ved tanken om den stadigt hurtigere integration, som toneangivende lande og EU-politikere lagde op til. Det var under arbejdet med Forfatningskonventet og Forfatningstraktaten.

    Ironisk nok var det Holland og Frankrigs befolkninger, der gav et nej og dermed dødsstødet til Forfatningstraktaten og det gjorde spørgsmålet om flere tempi aktuelt igen. De to lande regnedes ellers for ivrige integrationstilhængere.

    Men nej. Vi skal have et samlet Europa, alt andet er gift for unionens fremtid, lød svaret igen: Et stærkt Europa er et samlet Europa.

    Alligevel sneg en lille anerkendelse af et EU i flere hastigheder sig ind i den udvandede Forfatningstraktats faste regelsæt (protokollerne er naturligvis proppet med nationale undtagelser; de danske forbehold og sommerhusreglen eksempelvis): Ifølge Lissabontraktaten kan en gruppe lande gå videre med et forstærket samarbejde på specifikke områder, selv om de øvrige lande melder pas. Reglen er dog ikke blevet brugt i større omfang, udover 12 landes mål om at skabe et EU-patent.

    Men nu sker der ting og sager. Med det fælles fodslag mellem Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har de for alvor lagt op til et EU i flere hastigheder.

    Ironisk nok har en stærk tilhænger af et EU i flere tempi, DF’s Morten Messerschmidt, tordnet imod Sarkozy og Merkels forslag.

    ”En egentlig regering for eurozonen er udtryk for, at EU nu for alvor tager form som en føderalstat. Vi så allerede med europagten, hvordan eurolandene ønskede en samordning af finans-, arbejdsmarkeds- og pensionspolitikken… Nu tager landene det fulde skridt og vil udnævne en egentlig regering for eurolandene,” sagde Morten Messerschmidt tirsdag til Ritzau.

    Nu mangler vi stadig at se, hvad denne ”regering” får af beføjelser.

    Store ændringer selv om traktaten består

    Den bliver nok ikke en egentlig “regering” i gængs forstand. Vi ved, at Merkel og Sarkozy vil mødes med de øvrige eurolande to gange om året ved nogle eurotopmøder, som de vil indføre. De mødes dog allerede nu fire gange om året inden de store topmøder i Det Europæiske Råd. Nu skal møderne tilsyneladende være længere og fungere som rammer om en stærkere koordinering af finanspolitikken. Samtidig lægger Tyskland op til, at eurolande, der overskrider de finanspolitiske mål og danner for stor gæld, skal have skåret i støtten fra EU via Strukturfondene.

    Selv om Merkel og Sarkozy har lagt op til, at deres “euroregering” skal dannes uden ændringer i EU’s traktatgrundlag, så er initiativet næst efter indførelsen af euroen som fysisk møntfod i 2002 et af de største skridt hidtil hen mod dannelsen af et EU i flere hastigheder. Finanspolitikken er et af de vigtigste områder overhovedet. Finanspolitikken er i høj grad forudsætningen for al anden politik. En fælleskoordineret finanspolitik vil uundgåeligt skabe en endnu stærkere sammenføjet euroklub, hvor landene deler fælles interesser.

    Euro-tilslutning bliver sværere

    En stramt koordineret finanspolitik vil gøre det endnu sværere for integrationsivrige tilhængere  at overbevise danskerne om, at vi skal tilsluttes euroen. Hvor mange danskere ønsker at kommer under en euroregerings regime? Om den så har magtbeføjelser eller ej, så vil alene ordet “regering” kunne afskrække mange.

    I øvrigt vil mange venstreorienterede EU-tilhængere, som ellers så et samlet Europa i EU som et middel til at skabe bedre vilkår for arbejdere i både Europa og verden, sikkert genoverveje deres opbakning til Danmarks tilslutning til Euroen.

    Vil Danmark miste muligheden for at kickstartere i keynesiansk stil under en fælleskoordineret finanspolitik, hvis vi går endegyldigt med i euroklubben? Vil Nyrups kickstarter i start-halvfemserne, som socialdemokraterne ellers fremhæver som prydseksemplar på en genial finanspolitik, være noget, der hører fortiden til? Vil Socialdemokraternes og SF’s fremrykning af de offentlige investeringer, som jo er deres bud på en nutidens nødvendige finansmedicin, blive umulige?

    Traktatgrundfæstet eller ej: Vi har allerede et EU i flere hastigheder, og vi får mere af det. Og Danmark er blandt de langsomme i klassen.

  3. 7

    EU vil ikke tvinge flag på landsholdstrøjerne

    16. august 2011.

    “Det danske landshold kan tvinges til at spille i trøjer med EU-flaget på. Det bliver konsekvensen, hvis et forslag bliver vedtaget i EU i næste uge.”

    Sådan skrev Ekstra Bladet fredag 8. juli. Historien om, at Danmark kan tvinges til at bære EU-flag på trøjerne, indtog agurketiden med fuld kraft. Du kan blandt andet læse historien her og her.

    Det kunne være interessant, hvis det var på trapperne. Det er der bare ikke dokumentation for at hævde.

    Tværtimod er det meget usandsynligt, at forslaget nogensinde bliver vedtaget. Og tvang har aldrig været forslagsstillerens hensigt. Det viser et kritisk kig på sagen.

    Historien rullede den 8. juli og handlede om et forslag, der skulle stilles i EU-Parlamentets Kulturudvalg den 13.-14. juli. Her skulle udvalget debattere betænkningen ’Den europæiske dimension i sport’.

    Der står i stort set alle mediers dækning, at udvalget ”skal beslutte”, om de støtter forslaget. Det er ikke korrekt. Andre medier skriver, at udvalget har vedtaget forslaget. Det er heller ikke korrekt. Spørgsmålet blev på udvalgsmødet debatteret, ikke stemt om. Det fremgår af EU’s interne system, at udvalget først skal beslutte sig den 5. oktober i år.

    Messerschmidt skælder EU ud

    Men bekymringen består, for i betænkningen står:

    ”Ordføreren foreslår, at det europæiske flag vises ved større sportsbegivenheder inden for EU og foreslår, at det fremstår på sportsudøvernes trøjer i medlemsstaterne.”

    På baggrund af den formulering sendte Morten Messerschmidt (DF) en pressemeddelelse ud den 8. juli, hvor han tog skarpt afstand fra ideen.

    “Er der da slet intet, vi må have for os selv – uden at EU skal politisere?” siger han blandt andet.

    Samme dag var historien stor i flere britiske medier, blandt andet på forsiden af tabloidavisen Daily Express. Briterne var også bekymrede for, at EU skulle tvinge de gule stjerner på landsholdstrøjerne.

    Han vil ikke tvinge landsholdet i EU-tøj

    Men hvad vil forslaget reelt betyde for landsholdstrøjerne?

    De fleste medier brugte ordet ’tvang’ i deres dækning, blandt andre TV 2, hvor historien tilsyneladende startede: ’Han vil tvinge landsholdet i EU-tøj’, hed deres første overskrift om sagen. En lang række andre medier fulgte trop med formuleringer, der lugtede af, at EU vil tvinge landsholdet til at bære EU-flag.

    Santiago Fisas Ayxela (EPP-ED) vil gerne have EU-flag på fodboldtrøjerne. Men 'tvinge' vil han ikke. (Foto: EPP-ED)

    Ham, der vil ”tvinge landsholdet i EU-tøj”, er den konservative spanier, Santiago Fisas Ayxela. Han har skrevet forslaget til betænkningen. Men Fisas Ayxela sagde direkte i sin tale, da han fremlagde det:

    “Man kunne forestille sig, at man på idrætsdragterne ud over det nationale også kunne have det europæiske flag. Men det skal selvfølgelig ikke være en forpligtelse. Det er op til de enkelte lande og klubber, om de vil have det eller ej.”

    Talen ligger ikke på udvalgets hjemmeside på skrift, men kan ses i videooptagelsen.

    Han vil altså ikke tvinge landsholdet til at bære EU-flag. Han understregede tværtimod under debatten, at det skulle være “en frivillig ordning”, hvis det overhovedet blev vedtaget.

    Ikke-bindende forslag til et forslag

    Det er også interessant at kigge på sandsynligheden for, at forslaget overhovedet bliver vedtaget. Der er tale om ét punkt i betænkningen, nummer 26.

    Vil det blive vedtaget i Kulturudvalget? At dømme ud fra debatten til udvalgets møde, er det usandsynligt, men langt fra umuligt. Det vil vise sig, når Parlamentet vender tilbage efter ferie.

    Vil det blive vedtaget i EU-Parlamentet? Hvis udvalget siger ja, så skal forslaget overleve Parlamentets plenarsal. Usandsynligt, men ikke umuligt.

    Vil det så blive til lov? Det er vigtigt at understrege, at det er et forslag til en initiativbetænkning. Det er et ikke-bindende lovforslag, som Parlamentet kan foreslå. Hvis det vedtages af de folkevalgte, bliver det sendt til Kommissionen, der så skal overveje at lave et ”rigtigt” lovforslag ud af det. Ofte sker det ikke, og ofte sker det i en meget ændret version. Kommissionen skal i højere grad tage hensyn til, om forslaget kan vedtages af både Parlamentet og Rådet.

    Selv hvis Kommissionen beslutter at lave en lov, hvor de foreslår at tvinge EU-flag på fodboldtrøjerne, skal forslaget slippe igennem Ministerrådet. Vil de nationale regeringer stemme ja til sådan et forslag? Vil de kunne tåle det i de nationale debatter?

    Selv hvis man er jubeloptimist på forslagets vegne, så er det meget usandsynligt, at det bliver vedtaget.

    Gå selv på jagt

    Hvis du selv vil grave mere i sagen, kan du finde alle mødedokumenter fra det pågældende møde her.

    Her er betænkningen om sport.

    Og her er hele mødet på video, hvor politikerne debatterede spørgsmålet. Debatten om sport begynder cirka 9 et halvt minut inde i optagelsen. Danske Morten Løkkegaard deltager også i debatten.

  4. 11

    Socialdemokratisk hykleri om nazi-tilråb

    24. november 2010.

    Den britiske EU-skeptiker Godfrey Bloom er i dag blevet smidt ud fra en debat i EU-Parlamentet, efter han afbrød socialdemokraten Martin Schulz midt i en tale med ordene “ein Reich, ein Führer”.

    Der opstod stor furore i parlamentet, blandt andet med højlydte protester fra Martin Schulz selv. Først forsøgte formanden for parlamentet, Jerzy Buzek, at fortsætte debatten, men efter fortsat råberi fra flere medlemmer bad han Godfrey Bloom om at undskylde sin udtalelse.

    Men Bloom nægtede at sluge sine ord og føjede i stedet til, at Martin Schulz er en “udemokratisk fascist”. Herpå blev han bedt om at forlade salen.

    Du kan se episoden på video her (OBS: ingen dansk oversættelse):

    Schulz: Du opfører dig som en fascist

    Mener Martin Schulz så, at man skal lade være med at kalde hinanden for fascister i EU-Parlamentet? Tilsyneladende ikke, for socialdemokraten Schulz har selv beskyldt andre parlamentarikere for fascistiske tendenser gentagne gange, også i plenarsalen – uden at blive smidt ud.

    Den 9. marts i år afbrød Martin Schulz selv et andet medlem af EU-Parlamentet ved at råbe “du opfører dig som en fascist”. Den hollandske politiker Daniël van der Stoep fra Geert Wilders’ højreorienterede PVV holdt en meget kritisk tale om EU-Kommissionens budget, da Schultz råbte fra sin plads forrest i salen. Du kan se det på video her:

    Også for to år siden sad fascist-kortet løst hos Martin Schulz. I forbindelse med folkeafstemningen om Lissabontraktaten i Irland sammenlignede Schulz i 2008 de irske nejsigere med fascister.

    “De kravler på trapperne – de ringer på dørene,” startede Schulz dystert og fortsatte:

    “Der er jo folk på højrefløjen, der taler dårligt om EU. De taler om frygt og sociale problemer. Det er altid det, der har skabt adgang for fascismen i Europa. Derfor må man tage denne bevægelse alvorligt.”

    Tilbage i 2006 trak Martin Schulz også trukket fascist-kortet. Dengang var det over for den den polske politiker Maciej Marian Giertych. Han forsvarede som et af EU-Parlamentets eneste medlemmer i en debat General Francos intentioner i Spanien, og til det svarede Schulz:

    “What we have just heard is Mr. Franco’s ghost. It was a fascist speech and such a statement has no place in the European Parliament.”

    Berlusconi-episoden

    Martin Schulz er samtidig kendt for at blive meget kraftigt oprørt, hvis andre trækker fascist-kortet imod ham. Et klassisk eksempel er den såkaldte ‘Berlusconi-episode’. Den italienske premierminister Silvio Berlusconi var netop tiltrådt i det roterende formandskab for Rådet og sagde i en tale:

    “Mister Schulz, I know a movie-producer in Italy, who is making a film about Nazi concentration-camps. I will suggest you to play the role of a Kapo. You are perfect!”

    En ‘kapo’ var en fange i en kz-lejr, der blev udnævnt til at holde øje med de andre fanger. Berlusconi hævdede efterfølgende, at hans kommentar var en ironisk reference til en tv-serie, men episoden førte til diplomatiske forviklinger mellem Tyskland og Italien.

    Messerschmidt udvandrede i protest

    I dag blev Godfrey Bloom så smidt ud af plenarsalen for at trække fascist-kortet. Et af de to danske medlemmer af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, udvandrede i øvrigt fra salen i protest. Han sidder i politisk gruppe med Blooms parti UKIP.

    Ifølge DR Nyheder mener Morten Messerschmidt, at udsmidningen af Godfrey Bloom er udtryk for forskelsbehandling af partierne.

  5. Jens Rohde opfordrer til massiv politikerstrejke

    21. oktober 2010.

    Samtlige medlemmer af EU-Parlamentet bør strejke, indtil rejsecirkusset til Strasbourg bliver afskaffet, mener Jens Rohde. Det viser en intern mail, som EU ZOO nu offentliggør. Rohde mener i ramme alvor, at alle 736 folkevalgte skal nedlægge arbejdet, understreger han over for EU ZOO.

    Jens Rohde

    Den overraskende mail fra Jens Rohde er fra denne sommer, og den blev sendt ud til medlemmerne af EU-Parlamentet. Opfordringen kom som svar på en mail fra en kollega, der beder alle om at underskrive et brev til Nicolas Sarkozy med en opfordring til at droppe Strasbourg-plenaren.

    Som det er nu, rejser EU-Parlamentet til den franske by Strasbourg 12 gange om året i henhold til en gammel aftale, der er lavet for at gøre franskmændene tilfredse.

    Men løsningen med at sende et brev er ikke drastisk nok for Jens Rohde. Han svarede i en mail:

    Why don´t we just do a strike instead of all these letters. Let´s be clear and drop the nonsense. They never listen anyway. Let us SHOW the Commission and the Council our position by making it clear that there will be no legislation approved in Parliament before the Council takes up this issue on a serious base. At least it will show the citizens that we don´t support this traveling circus. Let´s stand up and spell it out. Every time this question pops up, we as parlamentarians are the ones who look stupid. Do we dare?

    Du kan læse hele mailen og den mail fra Amalia Sartori, som Rohde svarede på her: Dokumentation Jens Rohde 05.07.10.

    EU ZOO har besluttet at spørge, om Jens Rohde vil stå ved den kontante opfordring. Det vil han.

    Jeg mener, at MEP’er skulle tage magten i stedet for at vente på den og vise Råd og Kommission, at de ikke får noget igennem, før vi får lovning på en løsning og egen indflydelse på vores arbejdsforhold, herunder møderne i Strasbourg. Det er jo os, som udskriges som idioter, fordi vi er en del af et rejsecirkus, men vi har ingen indflydelse på det. Men det kræver jo et enigt parlament, og desværre fik jeg ikke meget respons på min opfordring.

    Det skriver Jens Rohde i et svar til EU ZOO.

    Morten Messerschmidt enig: Boykot EU-Parlamentet

    Jens Rohde er i øvrigt ikke den eneste danske EU-politiker, der går indfor at nedlægge arbejdet. Blot få dage efter, at Jens Rohde kom med sin opfordring, gik Morten Messerschmidt i den danske presse med præcis den samme opfordring.

    Vi er nødt til at tage grovfilen i brug. Parlamentet har ingen indflydelse på, hvordan traktaten er indrettet. Derfor er vores eneste mulighed her at nedlægge vores parlamentariske arbejde, indtil det meningsløse flyttecirkus ophører, sagde Morten Messerschmidt til Ekstrabladet.dk.

    De to politikere er altså rørende enige. EU ZOO har også spurgt Jens Rohde, hvorfor han ikke gik i pressen og støttede Messerschmidt.

    Jeg så slet ikke hans udmelding, men synes også det er en billig omgang, al den stund at han ikke gjorde sig ulejlighed at støtte op om mit forslag over for de andre MEP’er eller for den sags skyld selv har stillet forslaget i parlamentet. Morten stiller sine forslag i danske medier. Jeg stiller dem i parlamentet, svarer Jens Rohde.

  6. 8

    EU ZOO jager sandheden efter sort skærm

    22. september 2010.

    Au revoir…

    Det var en tydeligt træt Deadline-vært Adam Holm, der onsdag aften sidste uge tog afsked med Morten Messerschmidt (DF) og Margrete Auken (SF) – to af Danmarks største stemmeslugere.

    Adam Holm bed Morten Messerschmidt af med den franske afskedssalut, mens værten med ryggen til Messerschmidt, som var med på en linje fra Bruxelles, vinkede farvel til DF’eren. Han forsøgte at få en sidste bemærkning med, men fik ikke lov.

    I løbet af de knap 10 minutter, som debatten varede, irettesatte Margrete Auken og Morten Messerschmidt konstant hinanden med hver deres faktuelle oplysninger om romaer og EU’s opholdsdirektiv.

    Debatten kan ses på dr.dk ved at følge dette link.

    EU ZOO har undersøgt, hvem der har ret i nogle af de centrale påstande.

    Sprællende politikere

    Adam Holm har med al sandsynlighed set den hårde debat komme.. Morten Messerschmidt er kendt for at belære sine politiske modstandere om EU-regler, mens Margrete Auken er kendt for at bryde ind i sine politiske modstanderes taletid med bemærkninger, nogen gange højlydt, oftest med en fåmælt, men spids kommentar.

    Emnet for debatten var romaspørgsmålet, tidens varme kartoffel. Flere lande, deriblandt Frankrig og Danmark, har sendt romaer ud af landene – en praksis som liberale og venstrefløjen i EU-Parlamentet har modsat sig i en resolution. I debatten har EU-Kommissionens næstformand, Viviane Reding, højst bemærkelsesværdigt trukket nazikortet – et no go i en seriøs politisk debat og vældig utraditionelt fra EU-Kommissionens side.

    Påstand mod påstand

    Det endte da også i en gang miskmask i Deadline. Reglerne for EU-borgernes ret til at bevæge sig rundt i unionen er voldsomt komplicerede, og det umage upar brugte flest kræfter på at hævde, at modstanderen videregav forkerte oplysninger. Margrete Auken stillede spørgsmål ved, om Frankrig smed romaerne på porten, blot fordi de var romaer og nævnte et fransk cirkulære, som angiveligt skulle omhandle romaer.

    ”Det direktiv, vi snakker om, den frie bevægelighed, siger ikke noget om, at man kan anlægge et skøn. Der står udtrykkeligt, udtrykkeligt, at man skal foretage en inviduel vurdering efter tre måneder,” sagde Margrete Auken.

    Adam Holm spurgte derefter, om det ikke var korrekt, at man kunne udvise nogen, som udgjorde en trussel mod den offentlige ro og orden.

    ”Der skal alligevel foretages en individuel vurdering,” svarede Margrete Auken.

    ”Nej,” brummede Morten Messerschmidt og lagde siden ud med sin hårde kritik:

    ”Som sædvanligt aner Margrete Auken ikke en bønne om, hvad hun udtaler sig om.”

    ”Man kan være her i tre måneder, hvis man søger om arbejde. Hvis der er en sandsynlighed for, at man også i den periode, der følger, kan få arbejde, så kan man være her i yderligere tre måneder. Det vil sige seks måneder i alt,” gav Morten Messerschmidt blandt andet af faktuelle oplysninger.

    ”Det passer ikke, hvad han siger,” svarede Margrete Auken.

    EU ZOO undersøger: Hvem har ret?

    Tanken bag opholdsdirektivet er, at EU-borgere skal kunne arbejde i hele unionen, men det er ikke et krav, at man skal søge om arbejde for at få ophold de første tre måneder.

    ”Unionsborgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas,” står der i direktivet.

    Dog skal man kunne forsørge sig selv. Efter tre måneders ophold skal man som hovedregel enten arbejde eller ikke belaste det sociale system for at have ret til ophold, siger artikel 7 i direktivet. Det er op til de enkelte lande, om man skal søge om tilladelse til ophold efter de første tre måneder.

    Den maksimale varighed af opholdet på seks måneder har EU ZOO haft svært ved at finde grundlag for i direktivet eller andetsteds, men Folketingets EU-Oplysning har i et faktablad fra 2004 om de særlige regler for de nye EU-lande østpå skrevet, at ”ønsker man efter de 3 måneder fortsat at søge job, kan opholdet forlænges til 10-11 måneder i alt.”

    De regler skulle ifølge bladet gælde alle EU-borgere. Så vidt EU ZOO kan se, skulle der dog ikke været noget til hinder for, at man i princippet kan blive evigt, hvis man blot har penge på lommen og ikke er inficeret med nogle slemme epidemiske sygdomme eller er en trussel mod sikkerheden.

    Udlændingeservice nævner på hjemmesiden nyidanmark.dk nogle regler, som minder om Morten Messerschmidt tre og seks måneder:

    Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et registreringsbevis (EU/EØS-statsborgere) eller et opholdskort (tredjelandsborgere).

    Disse regler gælder tilsyneladende i Danmark – det er altså Danmarks implementering af direktivet i forhold til jobsøgende. Igen må der dog gælde, at sunde og raske folk med penge på lommen og en habil sundhedsforsikring kan blive i Danmark i længere tid.

    Østaftalens regler blev for øvrigt ophævet i Danmark i maj sidste år for de lande, som trådte til unionen i 2004 samt de to lande, Rumænien og Bulgarien, som blev medlemmer i 2007. Frankrig, der for tiden kritiseres for at sende romaer tilbage til de østlande, hvor de er statsborgere, har til gengæld fortsat og i hvert fald frem til udgangen af næste år restriktioner over for Bulgarien og Rumænien. Restriktionerne over for arbejdstagere forhindrer dog ikke turister, studerende eller de fleste selvstændige i at opholde sig i landet. De konkrete begrænsninger kan findes hos EU-Kommissionens EURES-database. Det er også muligt at få information i en pressemeddelelse, som EU-Kommissionen offentliggjorde for knap en måned siden.

    Et andet stridspunkt drejer sig om, hvorvidt myndighederne skal foretage en individuel vurdering, før de kan sende en EU-borger ud af landet.

    ”Det står bøjet i neon, at der skal foretages en individuel vurdering, og man kan ikke sige noget på forhånd…” siger Margrete Auken.

    ”Det står ingen steder i direktivet,” afbryder Morten Messerschmidt.

    Spørgsmålet er så, hvad Morten Messerschmidt afviser? Vi går ud fra, at det handler om den individuelle vurdering, eftersom han også tidligere i debatten afviste den påstand.

    Vi har kigget i direktivet.

    ”Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes,” står der i direktivet.

    Der bliver videregivet mange “faktuelle” oplysninger under interviewet. EU ZOO har ikke haft tid til at undersøge hver enkelt påstand, de to giver, men blot de mest centrale.

    Man kan læse mere om reglerne for ophold i et andet EU-land via EU-Kommissionens portal om emnet her.

    Redigeret søndag d. 26. september: Tilføjet oplysninger hentet fra Nyidanmark.dk.

  7. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  8. 4

    Camres assistent skuffer

    20. oktober 2009.
    Anna Rosbach Andersen er 62 og medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

    Anna Rosbach Andersen blev i en alder af 62 år valgt ind i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

    I ni år var Anna Rosbach Andersen kontorchef for Mogens Camre, DF’s tidligere medlem af EU-Parlamentet. I juni kom hun selv ind i parlamentet i slipstrømmen på stemmeslugeren Morten Messerschmidt (DF). Tirsdag landede så hendes første pressemeddelelse i EU ZOO’s indbakke, og debutten er skuffende visionsløs.

    Først bringer vi hele pressemeddelelsen:

    DF: EU leger julemand på klimaområdet

    Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, Anna Rosbach Andersen, har i Strasbourg i dag draget Kommissionens kurs på klimaområdet forud for topmødet i København i tvivl.

    “Ind i mellem får man fornemmelsen af, at vi befinder os i et parallelunivers uden forbindelse med virkeligheden. Parlamentets miljøudvalg vedtog i går – under stor applaus – at give en række yderst velmente, store og tunge gaver på klimaområdet, men hvad nytter det at lege julemand, hvis andre ikke vil lege med,” siger Anna Rosbach Andersen.

    Hun peger blandt andet på, at USA, Kina og Indien tilsyneladende bevæger sig længere og længere væk fra bindende klimamål:

    “EU må vågne op og indse, at ikke alle har så meget overskud, at de kan sætte klimaet øverst på dagsordenen. Amerikanerne har sundhed, arbejdspladser og velfærd på dagsordenen, mens kinesere og indere kæmper for at opnå samme levestandard som vores. Hertil kommer, at klimaproblematikken er så kompleks og skal tage højde for så mange parametre, at man ikke kan feje den af med en enkelt smart teori eller model”, siger Anna Rosbach Andersen.

    Anna Rosbach Andersen tager ikke nødvendigvis fejl i sin pressemeddelelse, og det er ikke nødvendigvis dårligt at kritisere. Men hun benytter en retorik, der er lige så klassisk i sit surmuleri som i sin mangel på alternativer: Hun kritiserer EU-Kommissionen og EU-Parlamentets miljøudvalg for at leve i et parallelunivers uden forbindelse til virkeligheden. Men hun sætter ikke ord på, hvad hun vil have i stedet. Der er ingen visioner.

    EU ZOO håber, at Anna Rosbachs pressemeddelelser bliver mere konstruktive med tiden.

  9. Vil Messerschmidt afværge Middelhavsriget? 2

    22. september 2009.
    EU er på afveje, når det gælder samarbejdsplaner med Mellemøsten, mener Morten Messerschmidt. (foto: Dansk Folkeparti)

    EU er på afveje, når det gælder samarbejdsplaner med Mellemøsten, mener Morten Messerschmidt. (foto: Dansk Folkeparti)

    Morten Messerschmidt (DF), der nu er blevet medlem af EU-Parlamentet, vil fortsat arbejde for at stække indvandringen til Europa. Det står klart, når man læser det svar, som EU ZOO har fået, efter vi spurgte ham, om han frygter, at Europa vil knytte sig til Middelhavslandene i en union. Vi stillede spørgsmålet i et tidligere indlæg, fordi mere ekstreme dele af DF’s vælgerkorps frygter, at EU er ved at blive til et Eurabien.  Morten Messerschmidt skal sidde i Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet (EMPA), og vi valgte derfor at spørge ham, om han deler samme frygt. Det gør han vist:

    Jeg har siddet i EMPA som folketingsmedlem og fortsætter nu som MEP. EUs planer om fri personbevægelighed mellem EU og Mellemøsten er helt tåbelig og vil givetvis aldrig blive virkelighed. Heldigvis. Allerede idag oplever europæerne de fatale konsekvenser af indvandringen og vil vende sig imod en styrkelse heraf. Jeg vil som medlem af EMPA fortsætte med at fremføre DFs synspunkter og gøre det begribeligt for EUs medlemmer, at planerne bør skinlægges.

    Med venlig hilsen / best regards,
    Morten Messerschmidt, cand.jur.
    MEP.

  10. 1

    Vil Messerschmidt afværge Middelhavsriget?

    20. september 2009.
    Højrenationalister frygter, at EU bliver udvidet til en Middelhavsunion. Her er forsiden fra en folder fra Dansk Kultur.

    Højrenationalister frygter, at EU bliver udvidet til en Middelhavsunion. Her er forsiden fra en folder fra Dansk Kultur.

    EU-Parlamentet byder ikke kun på triste møder i grå bygninger i Bruxelles. Fra tid til anden kommer de folkevalgte på sprøde og lærerige rejser. Det sker, når parlamentet sender delegationer ud til alverdens lande.

    Og så er det lidt sjovt, at Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti skal sidde i Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet. Der er en blogger fra højrefløjen, der er overbevist om, at EU-eliten er i gang med at skabe et Eurabien, og at dømme ud fra kommentarer og foldere har idéen vundet fodslag blandt den højreradikale del af Messerschmidts vælgerkorps. Gad vide om Messerschmidt deler den frygt og håber at kunne vælte korthuset? EU ZOO har sendt ham en mail og håber snart at kunne bringe et svar.

    Parlamentarikerne har stort set ingen magt på udenrigspolitik, så rejserne fungerer mest som en form for diplomatisk fyrværkeri. Af og til bruger politikerne rejserne til politiske ytringer og aktioner, eksempelvis når Margrete Auken som medlem af delegationen til det palæstinensiske selvstyre går i flæsket på Israel. I november sidste år kritiserede hun Israel for, at EU-folkene ikke kunne besøge et israelsk fængsel. Margrete Auken, der længe har været kendt for sin kritik af Israel, er atter medlem af Palæstina-delegationen.

    Her er listen over danskernes rejsepladser:

    Delegationen for Forbindelserne med Mercosur
    Danske medlemmer: Britta THOMSEN (S), Jens ROHDE (V)

    Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (Afrika, Vestindien og Stillehavslandene)
    Danske medlemmer: Ole CHRISTENSEN (S), Anne E. JENSEN (V)

    Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EUROLAT)
    Danske medlemmer: Jens ROHDE (V)

    Delegationen for Forbindelserne med Det Palæstinensiske Lovgivende Råd
    Dansk medlem: Margrete AUKEN (SF)

    Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø
    2. næstformand: Anna Rosbach (EFD, DK)

    Visse delegationer har endnu ikke valgt formænd og næstformænd:

    Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet: Morten MESSERSCHMIDT (DF)

    Delegationen for Forbindelserne med Iran: Dan JØRGENSEN (S)

    Delegationen for Forbindelserne med Japan: Christel SCHALDEMOSE (S)

    Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien: Bendt BENDTSEN (K)

    Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN): Emilie TURUNEN (SF)

    Delegationen for Forbindelserne med Sydafrika: Morten LØKKEGAARD (V)

Wikipedia om Morten Messerschmidt (DF)

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980) er cand.jur. og medlem af Folketinget indtil den 19. juni 2009 for Dansk Folkeparti. Han blev valgt i Århus Amtskreds ved folketingsvalget den 8. februar 2005, hvor han fik 3.812 personlige stemmer. Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 var han spidskandidat for Dansk Folkeparti og fik 284.500 personlige stemmer hvilket er det næststørste antal ved et dansk EU-parlamentsvalg.