1. De folkevalgte vil udfritte Rådet… igen

    18. januar 2011.

    Flere medlemmer af EU-Parlamentet savner at krydsforhøre Ministerrådet om nye love, efter Rådet er holdt op med at besøge de folkevalgte i Strasbourg.

    Mandag eftermiddag startede EU-Parlamentets første plenarsamling i 2011. Plenarsamlingen foregår i Strasbourg i Frankrig og det er her, parlamentet stemmer nye love igennem.

    Der er murren i krogene på plenaren. Flere af de folkevalgte indledte mandagen med at kritisere, at EU-Parlamentet på de seneste tre plenarmøder IKKE har fået besøg af Ministerrådet. Det klager de over, fordi Rådet plejer at sende en repræsentant på besøg under parlamentets spørgetid. Repræsentanten bliver så udfrittet af parlamentarikerne.

    Kritikken blev rejst under debatten i går, og parlamentets formandskab har netop svaret på kritikken. I en mail sendt ud af en af viceformændene, britiske Diana Wallis, imødekommer formandskabet kritikken og lover handling.

    EU-Parlamentets egen skyld?

    Men hvem har skylden for, at Rådet er sluppet ud af spørgetiden?

    Ifølge Diana Wallis må de folkevalgte gribe i egen barm – det er nemlig gruppeformændene, der laver dagsordenen for møderne i Strasbourg. Derfor opfordrer Diana Wallis  alle utilfredse parlamentarikere til at lægge pres på deres gruppeformand inden på torsdag. Da mødes alle gruppeformænd i det såkaldte Conference of Presidents, og her kan de beslutte at ændre dagsordenen. Det skal naturligvis klappes af med Rådet, og det er et åbent spørgsmål, om det vil føre til en konflikt.

    Læs hele mailen her

    EU ZOO offentliggør hele den mail, som Diana Wallis har sendt ud som svar på kritikken. Klik på linket nedenfor. Enjoy.

    Dokumentation Diana Wallis 18.01.11

  2. 2

    Parlamentet taber kamp om netrettigheder

    1. november 2009.

    Franskmænd kan for fremtiden risikere fængsel for ulovligt at hente film og musik på internettet. Sådan er udsigterne, efter EU-Parlamentets ellers ihærdige politikere har besluttet sig for at lade de franske myndigheder køre den hårde linje over for internetpirateri. Det skriver EUobserver.com.

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet at kæmpe imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt med fængselsstraf for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet kampen imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt at kappe internettet eller fængselsstraffe borgere for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Frankrig er netop nu i gang med at indføre 3-strikes-and-out-reglen, der skal kappe internetforbindelsen til borgere, der gentagne gange ulovligt henter materiale i cyberspace. EU-Parlamentet har ellers hele to gange banket i bordet og krævet – som et led i vedtagelsen af telekompakken – at sådanne indgreb skal for en domstol. Det krav afstår parlamentets forhandlere fra nu, efter hårdt pres fra EU’s medlemslande i Rådet. Alternativet kunne meget vel have været, at hele telekompakken ville blive tabt på gulvet.

    Når EU ZOO finder sagen værd at nævne, så er det fordi, spørgsmålet rummer så mange klassiske EU-dilemmaer:

    • Sagen har drejet sig om rettigheder. EU-Parlamentet forsøgte at gøre retten til internetadgang lig med retten til ytringsfrihed. Det er set før, og vi kommer til at se det igen – at EU’s folkevalgte forsvarer rettigheder, som nogle medlemslande knurrer over.
    • Sagen fortæller noget om styrkeforholdene i EU. Frankrig er det store land, der nægter at give sig for EU-parlamentarikernes krav. Danmark var et af de lande, der arbejdede for at få EU-Parlamentets krav med i telekompakken, men videnskabsminister Helge Sander lod ikke til at være specielt engageret i spørgsmålet – nok fordi Frankrig modsatte sig.
    • Sagen er kompleks og uigennemskuelig. Telekompakken er en stor teknisk lovpakke, der nu er i tredje læsning. Undervejs har den været taget som gidsel i en politisk kamp mellem EU-institutionerne. Forhandlingerne har fundet sted i lukkede møder mellem parlamentets og Rådets forhandlere, så det har været vanskeligt for pressen og borgere at få overblik og at følge med.

    Hvis du vil have et overblik over sagen, kan du læse om den hos internetavisen Comon.dk. Og hvis du vil gå dybere ind i sagen, kan EU ZOO anbefale de franske internetaktivister La Quadrature du Net (advarsel: farvet).

  3. 5

    Modkraft.dk fanget i falsk propaganda

    29. juli 2009.

    Det venstreorienterede nyhedssite Modkraft.dk forveksler journalistik med propaganda i en længere artikel om EU. De seneste dage har EU ZOO skrevet om det kommende Stockholmsprogram, og i løbet af vores research stødte vi på vigtige påstande i en artikel fra Modkraft, der ikke holdt stik.

    Artiklen skaber et billede af, at magtfulde kræfter inden for EU er i gang med at udbygge et paramilitært EU-gendarmeri og iværksætte omfattende overvågning af borgerne. Men journalistikken halter.

    Det er naturligt at lave fejl som journalist, og Modkraft skal have ros for at ville rette fejlene, efter EU ZOO skrev til dem. Det tyder på, at nyhedssitet ikke har haft til hensigt at lyve. Derfor har vi undladt journalistens navn, så dette indlæg ikke skal dukke op hver gang, nogen googler hende. Når det er sagt, er det ikke i orden, at journalistik bliver farvet og propaganda-agtig, så vi sætter her en finger på fejlene.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Kritikpunkt 1: Modkraft spekulerer i stedet for at anskue problemstillingen realistisk.

    Helt overordnet angriber Modkraft Stockholmsprogrammet spøjst og spekulativt. Når Stockholmsprogrammet som planlagt vedtages til december som afslutning på Sveriges EU-formandskab, bliver det en rettesnor for EU på det retslige område fra 2010 til 2014. Programmet skal altså handle om, hvordan EU-landene eksempelvis fanger terrorister og forebygger kriminalitet, men det er endnu ikke vedtaget. Modkraft vælger at skue ud i fremtiden ved at skrive om de visioner, som en EU-inspirationsgruppe, Future Group, har udtænkt. Den britiske NGO Statewatch skrev en kritisk rapport om Future Group, som er en af artiklens vigtigste kilder. Visionerne i papiret fra inspirationsgruppen handler om, hvad der er muligt, ikke hvad der skal ske. Modkraft kunne i stedet have skrevet om det oplæg til Stockholmsprogrammet, som EU-Kommissionen har lagt frem. Det er langt mere sandsynligt, at Kommissionens forslag kommer til at danne forbillede for det endelige program, end at inspirationsgruppens mere vovede drømme gør det. Modkraft nævner kun Kommissionens oplæg i forbifarten.

    Artiklen er altså primært bygget på et mærkeligt kildevalg.

    Kritikpunkt 2: Modkraft bringer beskyldninger som fakta.

    Den skyggeagtige fremtidsgruppes hemmelige ønskeliste, som blev lækket til den britiske NGO Statewatch…

    Sådan skriver Modkraft om de to oplæg fra Future Group.  EU ZOO bad journalisten forklare, hvorfra hun vidste, at ønskelisten var hemmelig.

    Oplysning, om at ønskelisten var hemmelig, har jeg fra aktivister knyttet til ”Kortslut Stockholm Programmet”. Da oplysningen ikke er bekræftet fra andre sider, skulle det have været specificeret, at der var tale om en vurdering. Det vil blive rettet, skriver hun i en mail.

    Der er ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring ønskelisten fra inspirationsgruppen. Den består af to oplæg. Via Ministerrådets egen søgemaskine har vi fundet både oplægget til indre anliggender og til justitspolitikken. I oplægget omkring de indre anliggender står der eksplicit, at det er meningen, at offentligheden skal diskutere resultaterne. På dokumentets forside er der i dag stemplet med stort “Public”, altså tilgængeligt for offentligheden. EU ZOO fandt også oplægget omkring de indre anliggender via det tjekkiske indenrigsministerium, men det er desværre ikke muligt at læse, hvornår tjekkerne offentliggjorde dokumentet. Og The Wayback Machine har kun målinger til og med 2007 for hjemmesiden.

    Danske ComputerWorld.dk skrev i august også om Stockholmsprogrammet:

    Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
    Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
    I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.

    Det er selvfølgelig under al kritik, når Ministerrådet endnu en gang er dårligt til at dele dets papirer med borgerne. Men at kalde de to oplæg for hemmelige er ufunderet spekulation.

    Dette gruppebilleder, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig skyggeagtigt.

    Dette gruppebillede, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig "skyggeagtigt".

    Kritikpunkt 3: Modkrafts værdiladede tillægsord skal tages med et gran salt.

    Journalisten fra Modkraft gav også svar på, hvorfor hun brugte det negativt ladede tillægsord “skyggeagtig” om Future Group.

    ”Skyggeagtig” er en vending benyttet af Statewatch. At jeg også vælger at bruge den falder indenfor den frihed som ligger i den journalistiske vurdering, skriver journalisten.

    EU ZOO har fundet flere af Future Groups arbejdsdokumenter på det tyske indenrigsministeries hjemmeside. Tyskerne, der oprindeligt tog initiativ til gruppen som formandsland i 2007, udsendte endda en pressemeddelelse om udviklingen i arbejdet. Derudover offentliggjorde tyskerne et udførligt resumé af den endelige rapport om indre anliggender, dog igen uvist hvornår.

    Det kan godt være, at EU-landene ikke har gjort sig mange forsøg på at få offentligheden til at diskutere oplægget, men alt peger på, at det er direkte forkert, når Modkraft skriver, at det var hemmeligt. At det tilsyneladende kun var Tyskland, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle om arbejdet i Future Group kan skyldes, at det var Tyskland, der foreslog at nedsætte gruppen. Det er ikke nyt, at andre landes tiltag mere eller mindre er blevet syltet af de efterfølgende formandslande, der hellere vil promovere egne initiativer.

    Kritikpunkt 4: Modkraft drejer fakta og spiller på traditionel lille-lands-frygt.

    En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af Tyskland, Frankrig og Italien, afleverede sidste sommer en ønskeliste, skrev Modkraft.

    Det er rigtigt, at Future Group var uformel, men gruppen blev foreslået nedsat under et rådsmøde anført af tyskerne. Siden blev gruppen udvidet under det portugisiske formandskab i sidste halvdel af 2007. Med i gruppen var ministre fra i alt ni forskellige lande. EU’s formandskab skifter hvert halve år og for at sikre en vis form for kontinuitet samles formandslandene tre og tre i såkaldte trioer. Med i Future Group var EU-Kommissionen og ministre fra trio-landene Tyskland-Portugal-Slovenien og Frankrig-Tjekkiet-Sverige. Derudover var der på rotation ministre fra Spanien-Belgien-Ungarn, observatører fra EU-Parlamentet, Storbritannien (delen omkring indre anliggender) og Irland (delen omkring justitsområdet). Italien var altså slet ikke repræsenteret i gruppen. Eneste italiener var Franco Frattini, men han var med, fordi han indtil maj 2008 var EU’s justitskommissær, og afløseren, franske Jacques Barrot, tog derefter over.

    Modkraft erkender igen fejlen.

    At Tyskland og Frankrig ikke var de eneste medlemmer skulle være specificeret og Italien være udeladt i denne sammenhæng. Det vil blive rettet, skriver journalisten.

    Når EU ZOO gerne vil påpege fejlen, så er det naturligvis ikke, fordi et enkelt land er nævnt i en forkert sammenhæng. Det handler om, at fakta bliver præsenteret på en fejlagtig måde, så artiklen kan støtte den velkendte følelse af, at de tre mest magtfulde lande overtrumfer de små i EU.

  4. Skal EU skabe fodlænker, åbne fængsler og samfundstjeneste?

    27. juli 2009.
    EU vil have indflydelse på, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    EU vil have indflydelse på, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvad EU-Kommissionen forsøger at få ind under den europæiske paraply. I kommissionens oplæg til Stockholmprogrammet – den kommende plan for EU’s udvikling inden for retspolitikken i årene 2010 til 2014 – vil EU være med til at bestemme, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    Da fængsler alt for ofte er steder, hvor der foregår kriminalisering og radikalisering, bør der endelig indledes overvejelser om et fællesskabsprogram, der kan finansiere pilotforsøg i medlemsstaterne vedrørende alternativer til fængsling, skriver kommissionen.

    Tanken må være, at hvis EU skal kunne bestemme, hvad en borger kan blive straffet for, så skal EU også kunne sige noget om, hvordan borgeren udstår sin straf. Det er interessant, hvordan EU kommer til at bestemme mere og mere på retsområdet.

  5. Stop Barroso, siger de

    20. juli 2009.

    Alt går galt, hvis EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, får lov til at fortsætte i embedet, lyder det fra netaktivister.

    En af kampagnehjemmesiderne, www.anyonebutbarroso.eu, proklamerer endda, at det er lige meget hvem, der overtager – bare Barroso ikke får lov til at blive siddende som formand, når EU-Parlamentet til september skal stemme om den nye kommission.

    Barroso bliver højst sandsynligt genvalgt. Han har bred støtte blandt medlemslandene, og efter det sviende nederlag til socialisterne i PES ved EU-valget i sidste måned, får de røde og grønne svært ved at samle et flertal i parlamentet mod portugiseren. Det er værd at  bemærke, at PES ikke blankt afviser Barroso, så det ender nok med, at de bliver spist af med nogle indrømmelser.

    Trods de få chancer for at vælte Barroso, er det sundt og prisværdigt, at han får modstand og kritik. Men hvad går kritikken ud på?

    • Barroso er konservativ. PES – med Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen – kritiserer Barroso for at være for passiv og økonomisk liberal. Hjemmesiden www.a-new-president.eu er eksponent for dette synspunkt. Den politiske gruppe De Grønne har  skitseret deres kritik, der minder om de rødes, på en overskuelig måde på hjemmesiden www.stop-barroso.eu.
    • En mere demokratisk union. Nogle debattører mener, at Barroso står for et elitært Europa, hvor tre gange nej til den nye traktat er blevet ignoreret (Frankrig 2005, Holland 2005, Irland 2008). Samtidig har EU-landene forsøgt at få parlamentet med på et hurtigt genvalg af Barroso, hvilket ville have indskrænket den demokratiske proces, lyder kritikken.

    Andre vil have åbenhed omkring valget af EU-formand af helt andre grunde. En flok jubeleuropæere kæmper via www.who-is-your-candidate.eu for, at de folkevalgte i EU-Parlamentet for fremtiden udpeger formanden for kommissionen, hvor det i dag primært er EU-landene i Rådet.

    Vi runder af med en af de Barroso-kritiske videoer, der cirkulerer for tiden. Advarsel: Plat.

    [youtube]attkfrszRbw[/youtube]

  6. Traktorer og køer mod EU

    14. juli 2009.

    Har du været i Aldi for nylig? Så ved du, at den tyske butikskæde sælger mælk til 3,50 kroner per liter. Aldi har indledt priskrigen på mælk i Danmark, men mælkekrigen raser i hele Europa. Forbrugerne klapper i hænderne, men bønderne beder EU om flere penge.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    For at fange politikernes opmærksomhed er mælkebønder fra hele EU, fortrinsvis Frankrig, troppet op i Strasbourg i dag, hvor det nyvalgte EU-Parlament mødes for første gang. Traktorer vil rulle gennem de franske gader, og køer vil marchere side om side med omkring 3000 bønder, melder nyhedssitet Euronews.

    Demonstrationen er blandt andet arrangeret af det såkaldte European Milk Board, en sammenslutning af mælkeproducenter. De skriver i en pressemeddelelse:

    The much too low milk price during months jeopardizes more and more dairy farms. Politicians should intervene, firstly by decreasing milk production and then orientating the policy of agriculture towards balanced markets and so assure farm prices covering then production costs.

    Det betyder på godt dansk, at bønderne vil have flere penge fra EU-kassen, ellers kradser de af. Og priskrigen er faktisk en helt reel trussel mod landbruget. Det hele startede med finanskrisen, den fik forbrugerne til at holde pengene tæt til kroppen, og så blev butikkerne nødt til at sænke priserne. Det er en klassisk historie, der passer på alle brancher.

    Men ifølge Politikens analytiker Niels Lunde er mælk et af de vigtigste lokkemidler for at få kunder i butikken:

    Næsten alle deres (butikkernes, red.) kunder skal have mælk. Derfor er mælken placeret længst væk i butikken, fordi du på den måde er nødt til at gå frem og tilbage, så du tvinges til at kigge på flest mulige varer, mens du er derinde.
    Af samme grund gør det særlig ondt på supermarkederne, når netop mælken er udsat for en priskrig. Det er den vare, de sælger flest af; det er deres kerneforretning.

    I går mandag besluttede de europæiske landbrugsministre at indføre yderligere statsstøtte til de trængte landmænd i form af opkøb af smør og skummetmælkspulver, skriver Berlingske.dk. Det presser priserne kunstigt op og giver flere penge i lommerne på landmændene.

    Den vigtigste EU-embedsmand på området er den danske kommissær Mariann Fischer-Boel. Hun har allerede gjort, hvad hun kan for at hjælpe bønderne ved at åbne op for statslån og for, at støttekroner kan udbetales tidligere. Det var vel at mærke før, priskrigen nåede de dimensioner, den har i dag.

    Hvordan mælkemarkedet ser ud, er EU-Kommissionen ved at analysere på. En grundig undersøgelse bliver offentliggjort den 22. juli.

  7. 4

    Hvem stemmer sammen om hvad hvornår?

    3. juni 2009.

    EU er ligesom overskriften et mylder, der kan være svært at forstå.

    Så er det jo super, når nogen forsøger at gøre det lidt mere gennemskueligt. Hjemmesiden hvemstemmerhvad.dk har lavet en oversigt over, hvilke  danske partier, der stemmer sammen i EU-Parlamentet.

    Oversigten er blandt andet god for den lidt halvnørdede, der går op i sådan noget som valgforbund. For eksempel bekræfter analysen, at det er selvmodsigende, når De Radikale dette valg er gået i valgforbund med Socialdemokraterne og SF, som EU ZOO tidligere har skrevet om. For ifølge analysen stemte Det Radikale Venstre, personificeret ved parlamentarikerne Anders Samuelsen og senere Johannes Lebech, oftere sammen med de borgerlige partier end med venstrefløjen i parlamentet.

    Hjemmesidens bagmænd Buhl & Rasmussen har lavet flere andre analyser. Omtalebarometeret, hvor man kan følge med i spidskandidaternes presseomtale, er sjovt at følge. Analysen af den danske regerings stemmeafgivelse i Rådet er til gengæld knap så interessant.

  8. 3

    Historisk sammenbrud i EU

    28. april 2009.

    EU’s folkevalgte er kede af det. Den danske regering er ked af det. Medlemslandene er kede af det.

    Men EU’s folkevalgte har vist, hvad de er i stand til. For første gang i et årti har de sagt klart nej til et sæt vigtige regler i allersidste time, fordi de ikke kunne blive enige med EU-landene.

    De seneste år har forhandlingerne om EU’s arbejdstidsdirektiv været i hårdkunde, og i dag faldt det hele til jorden. EU-landene og EU-Parlamentet kunne ikke blive enige på tre områder. Det handler om, hvor mange timer en person må arbejde. Parlamentet ønskede:

    • At flere former for tilkaldevagter blev regnet for arbejdstid.
    • At arbejdstid afregnes per person og ikke per kontrakt.
    • At slippe af med en undtagelse, der tillader lange arbejdsuger.

    Forhandlingerne har stået på i fem år og var nu rykket ind i den sidste, afgørende fase i det såkaldte forligsudvalg. Men parterne kunne ikke blive enige. Parlamentarikerne skriver i en pressemeddelelse, at medlemslandenes ønsker til nye regler var et tilbageskridt i forhold til de eksisterende regler. Så derfor ville de hellere forkaste hele direktivforslaget.

    Summa summarum: EU får ikke nye regler på området. De folkevalgte fik således ikke afskaffet de lange arbejdsuger, og medlemslandene fik ikke moderniseret reglerne, som landene ellers ønskede.

    I et lidt større perspektiv har beslutningen stor betydning. EU-parlamentarikerne har vist, at de ikke er bange for at stikke en kæp i EU-hjulet og helt forkaste direktivforslag. Det betyder, at der for fremtiden kan være meget mere på spil, når de folkevalgte sidder ved forhandlingsbordet over for EU-landene.

    This is the first time that no agreement could be reached at the Conciliation stage since the entry into force of the Amsterdam Treaty which significantly extended the scope of the codecision procedure, skriver parlamentet i en pressemeddelelse.

    EU-Kommissionen, der har initiativretten til lovgivning, kan nu lave et nyt forslag til et arbejdstidsdirektiv.

    Tilføjet: Læs mere hos dr.dk.

  9. 1

    Er det ministrene eller de folkevalgte, der bestemmer?

    26. marts 2009.

    De eneste, der ikke har opdaget, at EU-Parlamentet er Europas rigtige magtcentrum, er vælgerne.

    Det skriver EU-skribent for Mandag Morgen Ole Vigant Ryborg i en interessant artikel i Ugebrevet Europa i dag torsdag.

    Der er endnu ikke lavet en samlet oversigt over, hvor meget lovgivning, det siddende parlament har været med til at vedtage. Men de medlemmer, som sad i perioden fra 1999-2004, var medlovgivere i forhold til mere end 400 stykker EU-lovgivning. Og de har faktisk været bedre til at få deres vilje igennem end ministrene. 60 % af al lovgivning i den periode var et kompromis mellem parlamentarikere og ministre. 23 % var lovgivning, hvor parlamentarikerne fik deres vilje igennem. Kun 17 % var lovgivning, hvor de folkevalgte bøjede sig, og det i stedet var ministrene, som fik deres vilje, skriver Ole Ryborg.

    Men betyder tallene så, at parlamentet har mere magt end ministrene i Rådet? Nej, ikke nødvendigvis. Succes i politik er en bøjelig sag, som er vanskelig at gøre op i tal og procenter. Det er stadig EU-Kommissionen, der lancerer lovforslag. Spørgsmålet er, hvem kommissionen har lagt sig mest opad, når den smider lovforslagene på forhandlingsbordet?

    Et eksempel på kommissionens stivnakkethed over for de folkevalgte gik ud over tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Han fik sidste år i parlamentet vedtaget sin Nyrup-betænkning, der krævede regulering af hele finansmarkedet inklusiv kapitalfonde. Men den ansvarlige kommissær, Charlie McCreevy, afviste parlamentets krav. Først senere, da finanskrisen for alvor rasede, sagde kommissionsformand Jose Manuel Barroso ja til at se på regulering af kapitalfondene. Nyrup forventede så et forslag på bordet i december 2008, men først i slutningen af februar fik Nyrup og parlamentet fik sin vilje.