1. Det absolut vigtigste: Emilie Turunen

    30. august 2011.

    Der står økonomi og arbejdsvilkår skrevet hen over store dele af den dagsorden, som SF’s Emilie Turunen lægger op til i sit arbejde som EU-parlamentariker frem til årsskiftet. Hun vil som medlem af EU-Parlamentet kæmpe for nogle klassiske mærkesager på venstrefløjen: Investeringer ud af krisen, modstand mod social dumping og lavere arbejdstid.

    Emilie Turunen har været medlem af EU-Parlamentet for SF siden 2009 og arbejder i parlamentets grønne gruppe. Foto: PR/SF

    EU ZOO fortsætter sin serie med danske EU-parlamentarikere, der har indvilliget i at fortælle, hvad de kommer til at arbejde allermest med frem til årsskiftet.

    For to dage siden bragte vi et svar fra det tidligere medlem af DF og nu løsgænger Anna Rosbach. Her følger SF’s Emilie Turunen, der lige som sin kollega fra den modsatte fløj har skrevet et fyldigt svar.

    Emilie Turunen er medlem af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN). Derudover er hun stedfortræder i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt Delegationen for Forbindelserne med Iran.

    Redaktionen har nedenfor fremhævet interessante passager med fed tekst.

    Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det allervigtigste bliver at håndtere eurozonekrisen. Det kræver løbende tiltag – og nok også mere radikale løsninger, end dem, der er på bordet nu. Af konkrete sager kan nævnes:

    Færdigbehandling og vedtagelse af “six-packen”, der fastlægger reglerne for økonomisk styring og samordning i EU og euro-zonen. Split mellem højre- og venstre side i forhold til mulighederne og forpligtelserne til at investere – venstrefløjen, inkl. De Grønne (og SF), ønsker ligeså meget vægt på investeringer (vækst og jobskabelse) som på krav om budgetoverholdelse. Ellers tror vi ikke på, at vi kommer ud af krisen.

    Budget 2012 og påbegyndelse af forhandlinger om de finansielle perspektiver for frem mod 2020, herunder forhandlinger om fremtidens landbrugsstøtte, fiskeripolitik, struktur- og regionalfonde etc. Det siger næsten sig selv, hvorfor det er så vigtigt! Skal vi investere i landbrug eller i forskning og udvikling? Skal vi fortsat udligne mellem fattige og rige lande? Kan vi finde midler til infrastrukturinvesteringer i fx fælles transport og energinet? Hvad kan være “addded value” ved investeringer på europæisk plan?

    Arbejdstidsdirektivet: En gammel kending kommer til at stikke hovedet frem igen i efteråret 2011. Meget kontroversielt direktiv (parlamentet stemte forslaget til ændring ned i 2009) – nu prøver arbejdsmarkedets parter at blive enige om noget, og hvis ikke de kan blive enige, vil Kommissionen spille ud med forslag til ændringer.

    Det handler grundlæggende om undtagelser fra loftet på 48 timer (ugentligt, i gennemsnit over referenceperiode): Kan hele lande undtages (opt-out), sådan som de gør i dag? Kan der laves nogen sektor-løsninger, fx inden for sundhedssektoren? Det vil være nogle af de centrale spørgsmål, som altså er meget afgørende for arbejdsudbuddet og for den interne konkurrence på det Indre Marked. SF går (modsat regeringen og DF) ind for fælles spilleregler. Dvs. så få undtagelser som muligt – både af hensyn til den enkelte arbejdstager og konkurrencen.

    Hvad bliver den vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Sæsonarbejdere og ICT (internt udstationerede):

    To kontroversielle arbejds-indvandringssager, som sigter mod at lave fælles procedurer i EU for hhv. sæsonarbejdere, fx i landbrug, og højtuddannede, der bliver internt udstationeret til EU inden for samme virksomhed. De to stykker lovgivning skal ses som en del af EU’s store (arbejds-)migrations-pakke. Sagerne er kontroversielle, fordi de har aktualiseret diskussionen om social dumping og om hvilke løn- og arbejdsvilkår, disse arbejdstagere skal omfattes af. Jeg er de grønnes ordfører i Beskæftigelsesudvalget.

    - Udstationeringsdirektivet: Kommissionen kommer med udspil i 3. eller 4.kvartal. Særlig vigtig i forbindelse med diskussionen om social dumping og udenlandsk arbejdskraft. Jeg kommer til at blive delvis ordfører for de grønne.

    - Relancering af de Indre marked, herunder de konkrete tiltag om:

    A) Gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, hvor jeg er de grønnes ordfører i IMCO (Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, red.). Sigter på øget arbejdsmobilitet, særligt vigtigt når nogle lande har overskud af en faggruppe, og andre har underskud.

    B) Udbuds-lovgivning, der skal sætte skub i innovation, grønne og sociale udbud samt skabe mindre bureaukratiske regler og større fleksibilitet for de lokale myndigheder, som jeg følger tæt. De to forslag er en nøgle til et mere mobilt, grønt og innovativt Indre Marked.

  2. Nyt udvalg kan blive syltekrukke

    9. oktober 2009.

    Et nyt udvalg er blevet født i EU-Parlamentet: Finanskriseudvalget. Det får en levetid på et år og har til opgave at udtænke opskrifter på gode måder at nedkæmpe krisen.

    Fire danskere fra hele det danske politiske spektrum blev torsdag og fredag valgt som stedfortrædere i udvalget: Anne E. Jensen (Venstre), Bendt Bendtsen (K), Britta Thomsen (Socialdemokraterne) og Emilie Turunen (SF).

    Det giver naturligvis mulighed for nogle gode, sunde konflikter mellem de danske politikere. Dog er det ikke sikkert, at udvalgets kerneopgaver kommer til at skabe furore – eller for den sags skyld løse kriser.

    Sådan beskriver parlamentets pressetjeneste opgaverne for udvalget:

    Det nye udvalg om finanskrisen vil afholde høringer med eksperter, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra industrien for medlemslandenes regeringer og de nationale parlamenter. Udvalget vil også bidrage til vedtagelsen af lovgivning relateret til økonomi og finanskrisen ved at komme med input til de faste udvalg.

    Kort fortalt, så skal politikerne snakke om sagerne, og så skal de komme med gode råd til deres kolleger i de forskellige faste udvalg om, hvordan de skal klare ærterne. Med 45 parlamentarikere i finanskriseudvalget fra forskellige grupper og lande bliver det sikkert begrænset, hvad de kan nå af bred enighed. Det vil ikke blive revolutionerende, og de fleste forslag kan ligne  genbrug fra andre handlingsplaner. Samtidig er det langt fra sikkert, at de andre udvalg vil være lydhøre over for ideerne. Bendt Bendtsen (K) har tværtimod forfriskende høje forventninger til, hvad han vil udrette i det nye udvalg:

    Jeg vil i det nye udvalg kæmpe for danske interesser. Vi skal have lukket de europæiske statskasser, så de ikke bliver fuldstændig tømt som følge af protektionistiske tiltag. I Europa er vi kommet ud på en kraftig glidebane, hvor landende nærmest overbyder hinanden i statsstøtteordninger, og det er bl.a. i kampen  mod dette, at jeg vil gøre min stemme hørt, skriver Bendt Bendtsen i sit nyhedsbrev.

  3. Der er langt fra Danmark til Auken og Turunen

    31. juli 2009.

    Margrete Auken, SF’s veteran i EU-Parlamentet, har en flot hjemmeside. Emilie Turunen, SF’s nyvalgte parlamentariker, har også en flot hjemmeside. Begge sider har en kommentarfunktion. Begge politikere  ignorerer kommentarerne fuldstændig.

    Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

    Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

    Naturligvis har politikerne travlt, men det må da være på sin plads at svare. De kunne eventuelt få nogle af de utallige medlemmer af SF’s Ungdom til at hjælpe med at holde styr på hjemmesiderne, hvis de ikke selv har tid – for det skuffer selvfølgelig vælgerne, når de ikke kan føre en dialog med de politikere, de har sat kryds ved.

    På Emilie Turunens blog er der på et tidspunkt en kvinde, Karen Touborg, der spørger, hvorfor SF stemte på den konservative, polske Jerzy Buzek, som formand for parlamentet, når der var en venstreorienteret modkandidat, svenske Eva-Britt Svensson. Men Karen Touborg får ikke noget svar. Det får en anden person til også at lægge en kommentar:

    Jeg har spurgt om det samme på Margrethes blog og med et indlæg i Medlemsdebat på sf-hjemmesiden, men der kommer intet svar. Nu føles det allerede, som om der er langt fra Bruxelles til Sørup, hvor jeg bor….

    Ole Bergmann

    SF Fredensborg

  4. 1

    Turunen hitter i… Gæt hvor!

    11. juni 2009.
    Emilie Turunen (SF) tegner til at blive det yngste medlem af EU-Parlamentet. (Foto: SF)

    Emilie Turunen (SF) tegner til at blive det yngste medlem af EU-Parlamentet. (Foto: SF)

    Yksi uuden EU-parlamentin nuorimmista mepeistä on 25-vuotias tanskalainen Emilie Turunen. Turusen äiti on suomalainen, mutta uusi meppi itse on varttunut Tanskassa eikä puhu suomea.

    Det er svært at forstå finsk, men det er da til at forstå, at det handler om Emilie Turunen, det nye danske SF-medlem af EU-Parlamentet. Ovenstående er indledningen til et nyhedstelegram, som Finlands variant af Ritzaus Bureau, STT, har skrevet. Hvis man googler introen, dukker der cirka 30 hits op. Det ser altså ud til, at telegrammet har været bragt bredt.

    Og hvis man bruger Google Translate får man:

    Et af de nye EU-Parlamentet mepeistä de yngste er 25-årige dansker Emilie Turunen. Turunen’s mor er finsk, men den nye MEP selv varttunut i Danmark og ikke taler finsk.

  5. 2

    EU-kandidater overser finanskrisen

    6. juni 2009.

    Rod i finansregler er yt, forbrug og miljø er cool.

    Sådan er prioriteringen generelt hos de danske kandidater til EU-valget, hvis man ser på, hvor de gerne vil lægge deres indsats i EU-Parlamentet. Det viser en rundspørge, EU ZOO offentliggør i dag lørdag.

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EP)

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EPs valgkampagne 2009)

    Bankkrise, valutakrise og statsstøtte er nogle af de tunge sager, der forbindes med finanskrisen og løsningen af den. Men kun et fåtal af de danske EU-kandidater vil være med til at rydde op i finansverdenen. Det er nemlig EU-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der har de sager på dagsordenen – og det udvalg er der næsten ingen, der vil sidde i, hvis de bliver valgt.

    Det viser rundspørgen, hvor 72 ud af valgets 102 kandidater har svaret på, hvilke udvalg de har som første- og andenprioritet, hvis de bliver valgt ind i EU-Parlamentet. Det er i de 22 stående udvalg, at EU-politikerne gør det vigtigste og langt det meste af deres arbejde i parlamentet.

    Du kan downloade hele rundspørgen i læsevenligt layout og se, hvad lige præcis DIN kandidat vil arbejde med, hvis han/hun bliver valgt. Download hele undersøgelsen HER.

    Blot fem kandidater svarer, at de vil sidde i Økonomi- og Valutaudvalget. Og de opgiver det alle som en andenprioritet.

    To af kandidaterne, der ønsker plads i udvalget, har gode chancer for at blive valgt. Det er Venstres Anne E. Jensen og Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen.

    Jeg vil gerne sørge for, at Poul Nyrup Rasmussens gode arbejde omkring regulering af kapitalfonde bliver fulgt til dørs. Vi skal have indført et loft over finanschefernes lønninger, vi skal have åbenhed omkring deres regnskaber og vi skal have lukket skattehullerne, siger Dan Jørgensen til EU ZOO.

    Hvis Dan Jørgensen får plads i Økonomi- og Valutaudvalget, får han en tung arv at løfte. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har siddet i udvalget indtil nu, hvor han er blevet kendt for sin kapitalfond-betænkning – der handler om at regulere finansmarkedet, inklusiv kapitalfonde som dem, der har købt TDC. Og det er et af eksemplerne på, at der også er forskel på rød og blå i finansdebatten, og at et af slagene står i lige netop Økonomi- og Finansudvalget.

    Det er et vigtigt udvalg, ikke mindst på grund af finanskrisen. Men jeg forstår ikke, at socialdemokraterne fokuserer så meget på kapitalfondene. De er ikke en del af problemet, det er bankerne, siger Anne E. Jensen til EU ZOO.

    Økonomi- og Valutaudvalget skal også arbejde med statsstøtte. Undervejs i krisen har det været et stort emne, hvor meget finansstøtte de enkelte lande må give til deres industrier. Blandt andet fór Tjekkiets premierminister Mirek Topolanek i flint efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ville give statsstøtte for milliarder af euro til de franske bilfabrikanter, hvis de lovede kun at fyre personale i udlandet.

    Til gengæld banker der et stort hjerte i de danske EU-kandidater for miljøet. Knap hver tredje vil gerne i parlamentets Miljøudvalg.

    Det vigtige miljøudvalg beslutter stort set al miljølovgivning i EU, derfor vil jeg gerne sidde der, skriver Louise Feilberg fra Venstre i sin kommentar til rundspørgen.

    Populariteten gælder på tværs af partierne. Det er generelt de mest kendte udvalg, der hitter. En anden topscorer er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Også Udenrigsudvalget er populært, selvom EU-Parlamentet stort set ingen direkte indflydelse har på EU’s politik over for resten af verden. Men med Lissabon-traktaten, der formentlig bliver vedtaget imens de nye EU-politikere sidder i Bruxelles, får EU-Parlamentet mere indflydelse på udenrigspolitikken.

    Udvalgene har en vigtig funktion i EU-Parlamentet, fordi det er her, alle lovforslagene bliver behandlet først og længst. Her stiller parlamentarikerne ændringsforslag, de debatterer og de føler hinanden på tænderne. Når en lovtekst lander i den store sal, hvor alle skal stemme om at vedtage eller forkaste den, er langt det meste allerede klappet af politikerne imellem. Det er kun de mest kontroversielle spørgsmål, der kan skabe sved på panden i den sidste debat og afstemningen i plenarsalen, der som regel foregår i den franske by Strasbourg.

    Derfor kan det også være svært at vælge sit udvalg som EU-kandidat. Emilie Turunen, SF’s nummer to med fine chancer for at blive valgt, har hele valgkampen haft bekæmpelse af kvindehandel som sin absolutte mærkesag. Men hun har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket udvalg hun kan gøre den største forskel i på netop det område. Hun er endt med at vælge Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU ZOOs rundspørge.

    Da jeg ikke er sikker på, præcist hvilket udvalg, der er mest at hente i i forhold til kvindehandel, så vil jeg IKKE lægge mig fast på dette område. Det må jeg se på, når/hvis jeg bliver valgt, skriver Emilie Turunen i en kommentar til rundspørgen.

    Andre udvalg er decideret upopulære. Det absolut mindst populære udvalg er dét udvalg, der behandler borgernes klager til EU. Ingen af de 72 kandidater, der har svaret, har sagt, at de vil sidde i Udvalget for Andragender, der tager sig af de utilfredse borgere, hverken som første- eller andenprioritet.

    Det er i øvrigt parlamentets politiske grupper, der umiddelbart efter valget sætter sig sammen og fordeler deres udvalgsposter. Det er meget almindeligt, at hver parlamentariker sidder i to stående udvalg, det ene som fuldgyldigt medlem og det andet som stedfortræder, men medlemmer af parlamentets små grupper må ofte tage flere opgaver på deres skuldre. Omvendt kan der være færre pladser til medlemmer af de store grupper. De Konservatives spidskandidat ved dette valg, Bendt Bendtsen, har kun opgivet én prioritet.

    Min førsteprioritet er at arbejde inden for det område jeg var minister gennem 7 år, så det er ITRE Industri, Forskning og Energi. Jeg påregner at få mit ønske opfyldt, skriver Bendt Bendtsen i sin besvarelse.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se EU-kandidaternes andenprioritet.

    ...Og her kan du se de danske EU-kandidaters andenprioritet.

  6. SF trækker kendiskortet

    12. maj 2009.

    SF har tænkt nyt i deres EU-kampagne. Skuespillerinde Mia Lyhne er trukket i en lidet flatterende forklædning som journalist og interviewer de to spidskandidater.

    Mia Lyhne, der blandt andet er kendt fra komedieserien Klovn, er klædt ud som journalisten Pia, der hverken har viden, timing eller finesse på sin side i sine interviews med Margrete Auken og Emilie Turunen.

    Ind imellem i det tåkrummende interview får kandidaterne naturligvis også liret deres mærkesager af.

    Se selv de fire klip (to gange interview og to gange refleksion) på SF’s hjemmeside her.

  7. 1

    Skøre EU-pip på Twitter

    28. april 2009.

    Twitter-bølgen har ramt EU-valgkampen! Mange af EU-kandidaterne har efterhånden viet nogle minutter om dagen til den moderne miniblog-tjeneste Twitter, hvor de kan sende små “pip” ud i cyberspace.

    Twitter kan bruges til at sende mere eller mindre vigtige beskeder ud til folket. Foto: Twitter

    Twitter kan bruges til at sende mere eller mindre vigtige beskeder ud til folket. Foto: Twitter

    Blandt andre SF’s kandidat nummer to Emilie Turunen er meget aktiv. Dels fortæller hun om den mediedækning, hun får. Men hendes strategi er tilsyneladende også at inddrage læsere og potentielle vælgere meget direkte, og hun er den EU-politiker, der opfordrer mest til interaktion. Her er hendes seneste pip:

    skal blogge på jp.dk de sidste 3 uger af valgkampen – har I gode ideer til indhold?

    Også Det Radikale Venstres spidskandidat Sofie Carsten Nielsen bruger aktivt Twitter. Men det er tilsyneladende med en lidt anden strategi for øje. Sofie Carsten Nielsen bruger også Twitter til at nævne sin mediedækning. Men hun pipper også ærligt om sit arbejde og privatliv:

    Pjækker og ruller tur med den yngste.

    Forbereder flere dages tour til Fyn og Jylland med start i morgen tidlig. Min far er chauffør og babysitter.

    Det er især unge kandidater, der har kastet sig ud i at ‘twitte’. Derfor kan det undre, at ingen af de relativt unge spidskandidater fra de to største partier, Socialdemokraterne og Venstre, har kastet sig ud i pipkampen endnu.

    Til gengæld er alder ingen hindring for den tidligere kirkeminister, nuværende medlem af EU-Parlamentet for Det Radikale Venstre, Johannes Lebech. Faktisk er han vældig aktiv. Lebech bruger i høj grad sine pip ligesom statusopdateringerne på Facebook – til korte meldinger om, hvor han er, og hvor han er på vej hen:

    I toget i Jylland. Jeg nærmer mig den strækning, som jeg kørte hver dag fra 1964 til 1967. Hvor er jeg? Jeg skulle rejse efter en skole, …

    Ankommet til London. Tid til gåtur ad Oxford Street før dagens møder.

    EU ZOO vil gerne rose de kandidater, der har taget Twitter til sig. Det er af online-eksperter blevet kaldt lidt et nørdemedie, men vi lover at holde et vågent øje med de pippende politikere alligevel. De skøre twit kan vise sig at spille en rolle, når kandidaterne skal slås om de unge vælgere. I år er kandidaterne yngre end nogensinde, så de er flere om buddet.

    Du kan følge de danske EU-kandidater, der er på Twitter, hos tjenesten twittervalg.dk her.

    Der er også en europæisk twittersamler om EU-valget her.

Wikipedia om Emilie Turunen (SF)

Emilie Turunen (født 13. maj 1984 i København) er en dansk politiker, der siden 7. juni 2009 har været medlem af Europa-Parlamentet, valgt for Socialistisk Folkeparti. Hun var landsformand for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) fra 2008 til 2009. Hun studerer socialvidenskab og arbejdslivsstudier ved RUC. Tidligere har hun været koordinator for Genstart Danmark og for Danmarks Sociale Forum i 2006. I 2004 arbejdede hun på et kvindekrisecenter i Cambodja for Folkekirkens Nødhjælp. Hun er det yngste danske medlem, der er blevet valgt til Europa-Parlamentet og det yngste medlem i det siddende parlament.