1. 4

    Dyreaktivister kører blodig kampagne mod Danmark

    10. september 2010.

    ”DENMARK MUST NO LONGER BE PARTY OF THIS SLAUGTHER”

    Dyreværnsorganisationen Seashepherd forsøger nu at hvirvle Danmark ind i kampen mod Færøernes jagt på grindehvaler.

    Det sker gennem en bloddryppende kampagne i den engelsksprogede avis European Voice, der er baseret i Bruxelles og læses af journalister, politikere og embedsmænd i EU-maskineriet.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Færøerne forbryder sig mod en konvention, som samtlige EU-lande har underskrevet. Selv om øgruppen er et selvstyre uden for unionen, hævder Seashepherd, at Rigsfællesskabet Danmark forpligter færingerne til at overholde konventionen.

    Kampagne 1

    Fulde færinger, der griner

    EU ZOO har kontaktet Seashepherd per e-mail og telefon, fordi vi gerne ville spørge til omfanget af kampagnen og dens formål. Men indtil videre har vi intet svar fået fra de presseansvarlige hos organisationen.

    På Seasheperd’s hjemmeside kan man imidlertid læse om kampagnen. Her fortsætter Seashepherd den voldsomme retorik i deres artikler, der rummer sætninger såsom:

    ”The images are nightmarish with fetuses torn from the bodies of mothers, and bodies mutilated with clubs, knives and spears as the islanders drive the defenseless whales up onto rocky beaches killing every one, wiping out entire pods”.

    “In Taiji (et sted i Japan, red.), experienced fishermen do the killing, but in the Faeroes, even the children are encouraged by men to spear and stab the whales to death; many of these men are drunk and laughing, in what they consider to be a traditional festival of slaughter.”

    Læs citaterne her.

    Kampagne 2

    Seashepherd: Hvalen er truet

    Seashepherd kører kampagnen, fordi de mener, at grindehvalen er truet af udryddelse. På hjemmesiden forklarer organisationen, at Danmark forbryder sig mod ’Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’.

    Det mener Seashepherd er tilfældet, fordi grindehvalen optræder i ’Appendix II of Convention on Migratory Species (CMS)’. Dyr på den liste kan ikke udelukkes fra at være truet af udryddelse, og så er det forbudt at jagte den ukontrolleret, skriver Seashepherd.

    Alle EU-lande har underskrevet konventionen. Nu er det bare sådan, at Færøerne er et selvstyre uden for EU. Men det bør altså ingen betydning have, mener Seashepherd.

    Kampagne 3

    Færing afviser

    Men al den snak om lovgivning behøver det slet ikke komme til. I hvert fald ikke hvis man spørger færingen Hans J. Hermansen. Han er tidligere formand og bestyrelsesmedlem gennem 17 år for den færøske forening for grindehvalsfangere. I et debatindlæg i Politiken afviser han, at grindehvalerne skulle være en truet dyreart og at fangsten ikke er reguleret .

    Indtil videre er historien havnet hér:

    Seashepherd oplyser på deres hjemmeside, at overvågningsskibet Golfo Azzurro har sejlet rundt i det færøske farvand i en måneds tid for at dokumentere jagten på grindehvaler. Angiveligt har den danske flåde visiteret skibet, men dog frigivet det igen.

    ”Sea Shepherd crew members are continuing their patrol, but this time under the watchful eyes and guns of the Danish Navy”, slutter Seashepherd deres seneste artikel.

    Nu skal det blive spændende at se, om Seashepherds kampagne i European Voice vækker følelser hos nogle af de Europæiske politikere.

  2. 2

    EU bestemmer over de troende

    27. oktober 2009.
    I tidligere tider havde den kristne kirke mere eller mindre kongestatus i store dele af Europa.

    Katolikker lobbyer hyppigt i Bruxelles.

    EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.

    BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.

    Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.

    We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.

    Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.

    EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.

    Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.

    Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.

    Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.

    Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.

  3. 1

    Forbrugerlobbyister vil møve sig ind i valgkampen

    28. maj 2009.

    - Hej. Det er dig, der er med i EU ZOO, ikke?

    - Jo, den er god nok.

    - Jeg ringer fra Forbrugerrådet. Vi har i samarbejde med de andre europæiske forbrugerorganisationer lavet Forbrugerpagten, som kandidaterne kan skrive under på…

    Sådan lød det, da Forbrugerrådets lobbyist forleden ringede til EU ZOO for at promovere et valginitiativ. Organisationen, der er en interesseorganisation for bevidste forbrugere, forsøger at få plads i valgkampen.

    På EU ZOO forstår vi egentlig godt Forbrugerrådets forsøg på at få forbruget presset højere op på agendaen. Emnet er stort set udebatteret i valgkampen.

    Forbrugersikkerhed er et af de store områder i Bruxelles, eftersom regler for legetøj, kalvebøffer og elektronik skal være ens i hele Europa for at få det indre marked til at fungere. Samtidig er det let at forholde sig til som forbruger. Både politikere og journalister holder øje med området. Sidste år skrev pressen således en del om det såkaldte ‘legetøjsdirektiv‘.

    Derfor er det lidt spøjst, at forbrugersikkerhed er udeblevet som tema i valgkampen. Et enkelt pip eller to, fra eksempelvis Christel Schaldemose (S), har været det eneste.

    Hvad skete der? Hvorfor har flere politikere ikke brugt forbrugersikkerhed som politiske knaldperler?

  4. 7

    Videbæk nedtoner kristent engagement

    4. maj 2009.

    Tove Videbæk fra De Konservative nedtoner på sin hjemmeside sin baggrund i det kristelige. Politikeren, der selv regner med at blive valgt til EU-Parlamentet, er kandidat for De Konservative og har tidligere mødt modstand hos sit nye parti, blandt andet fordi hun er imod fri abort.

    Tove Videbæk afviser selv bevidst at have nedtonet sit kristelige engagement. Det kunne ellers se ud som om, at hun har forsøgt at luge ud i ord, der rimer på Jesus.

    EU ZOO kiggede forbi hendes cv og profil på hendes egen hjemmeside, www.tovev.dk, og sammenholdt dem med oplysninger fra blandt andet Wikipedia. Her er nogle eksempler på to forskellige måder at sige det samme:

    Videbæk: 2 års højskoleophold
    Wikipedia: Tove Videbæk var på Mariager Højskole, der er Pinsevækkelsens bibelskole, 1966-68

    Videbæk: Tidl. Direktør (1995-98). I perioden 1986-1998 ansat på lokal-tv stationen KKR/TV i København som translatør, chefsekretær og tv-vært, de sidste 3 år som direktør for stationen med 18 ansatte og ca. 50 frivillige.
    Wikipedia: KKR/TV står for “Københavns Kristne Radio/TV”

    Videbæk: I denne periode fik stationen flere awards fra CEVMA (en europæisk medieorganisation).
    Wikipedia: CEVMA står for “Christian European Visual Media Association”

    Videbæk: Bestyrelsesmedlem i en række frivillige humanitære og medie-organisationer.
    Wikipedia: Bestyrelsesmedlem i for blandt andet Skandinavisk Børnemission,  KLF – Kirke og Medier og Ungdomsklubben Azusa, der drives af kristne.

    Videbæk: Tidl. ”Representative” og lobbyist (2005-08) i forhold til EU for en større europæisk organisation.
    Realiteten: Tove Videbæk var lobbyist for Den Europæiske Evangeliske Alliance. Organisationen er ikke registreret hos EU’s frivillige lobbyregister.

    Det skal siges, at Tove Videbæk under fanebladet Politiske tillidshverv ikke lægger skjul på, at hun har siddet i folketinget for Kristeligt Folkeparti.

    Og Tove Videbæk afviser selv bevidst at have nedtonet sit kristelige engagement i sin profil på hjemmesiden.

    Hvis jeg har gjort det, er det ikke bevidst. Et CV er konkrete fakta og har ikke noget med værdier at gøre, siger hun til EU ZOO.

    Hendes kandidatur har skabt modstand hos nogle konservative, netop på grund af hendes baggrund hos Kristeligt Folkeparti/Kristendemokraterne.

    Jeg er stadigvæk den samme. I en af mine brochurer står der også, at jeg vil kæmpe for de kristne værdier, og jeg tror, jeg er en af de eneste kandidater, der siger det, fastholder Tove Videbæk.

    Hun skilter dog ikke med sit kristelige engagement på sin hjemmeside eller i sin valgvideo. Til gengæld har hun ikke lagt skjul på sin baggrund i en biografi om hende, som skulle udkomme denne uge. Bogen hedder “En fighter”. Hun siger dog, at det ikke er blevet lettere at være aktiv i politik og kristen på samme “med al den tale om religion ud af det offentlige rum”.

    I store dele af Europa har de konservative partier en religiøs gren, så det er næsten kun i Skandinavien, at de konservative ikke samtidig er kristelige. Hvis De Konservative får to mandater, regner Tove Videbæk med at komme til Bruxelles sammen med spidskandidat Bendt Bendtsen. Samme analyse har Altinget.

    [youtube]EHSJtK0Wyps[/youtube]

  5. Historisk beslutning om onlinespil

    10. marts 2009.

    Opdatering: Efter dette indlæg blev bragt, er betænkningen om online-spil blevet vedtaget. Læs om konsekvenserne herunder.

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne har været igennem lang tids tovtrækkeri for at få reglerne om online-spil på plads

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne står bag den nye tekst om spil på nettet.

    Hvor ender pengene, hvis du spiller poker på nettet? Det har været et af de mest betændte emner på tværs af landegrænserne i Europa i flere år. Der er mange milliarder på spil, og lovgivningen er vidt forskellig fra land til land.

    Nu har EU-Parlamentet prikket et historisk hul på bylden. I dag tirsdag vedtager parlamentarikerne med al sandsynlighed en meget kontroversiel tekst om onlinespil.

    Betænkningen hedder ”Sikkerhed ved online-spil”, og det er den danske socialdemokrat Christel Schaldemose, der står bag.

    Der har været utrolig meget polemik omkring teksten. Hvert komma har nærmest været vendt. Det er den proces, som Socialdemokraterne i en pressemeddelelse i sidste uge kaldte ”følelsesladet”.

    Derfor er det så meget desto mere historisk, at betænkningen endte med bred opbakning, da den blev vedtaget i EU-Parlamentets Udvalg for Det Indre Marked.

    EU ZOO vurderer, at teksten bliver vedtaget med et lignende flertal, når den kommer til afstemning tirsdag eftermiddag.

    Indtil videre har EU-institutionerne stået omkring onlinespil som ræve om et pindsvin. Spil er ikke en serviceydelse, det er ikke en vare. Og så er det svært for EU at regulere. Indtil videre har den mildest talt uholdbare løsning været, at enhver kontrovers blev ekspederet over til EF-Domstolen.
    Dommerne er altså endt med at forme lovgivningen.

    Diskussionen er lige så meget en ideologisk kamp. Skal EU begrænse det indre marked for online-spil, eller skal der være frit spil? Her har især den liberale gruppe i EU-Parlamentet været kritiske over for begrænsninger.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Derfor er det bemærkelsesværdigt, at den liberale gruppe støtter Christel Schaldemoses forslag. Der er et mindretal imod, men blandt andet danske Karin Riis Jørgensen (V) har arbejdet aktivt i gruppen for at samle støtte til dagens betænkning.
    Hun sidder sammen med Schaldemose i Udvalget for Det Indre Marked og har fulgt sagen tæt. Og selvom teksten ikke i hendes øjne er perfekt, siger hun til EU ZOO, at hun stemmer for i dag.

    ”Det her er første gang, vi forholder os til området. Det er et utrolig vigtigt papir. Så nytter det ikke noget at stå udenfor. Min gruppe har luget en del ud i teksten i udvalget, og jeg er tilfreds, som den ser ud nu,” siger hun.

    Bred støtte i EU-Parlamentet er vigtigt, da det kun er en initaitiv-betænkning. Det betyder, at det ikke er lov. Den slags skal starte i Kommissionen. Men som både Christel Schaldemose og Karin Riis Jørgensen fremhæver, så er det et vink med en vognstang i stort set alle retninger.
    Den nye EU-Kommission, som skal være indsat til november, kommer med al sandsynlighed til at lovgive om onlinespil i løbet af deres periode. Så må de tage hensyn til denne tekst.
    Også mange politikere i folketinget, blandt andet ordførere fra flere partier og skatteminister Kristian Jensen (V), har luftet, at der skal ny lovgivning til for onlinespil i Danmark. De vil have del i skattekronerne fra onlinespil som poker, og når de skal til at opdatere de danske love, er de nødt til at skele mod EU. Så vil de tage hensyn til denne tekst.