1. Det absolut vigtigste: Emilie Turunen

    30. august 2011.

    Der står økonomi og arbejdsvilkår skrevet hen over store dele af den dagsorden, som SF’s Emilie Turunen lægger op til i sit arbejde som EU-parlamentariker frem til årsskiftet. Hun vil som medlem af EU-Parlamentet kæmpe for nogle klassiske mærkesager på venstrefløjen: Investeringer ud af krisen, modstand mod social dumping og lavere arbejdstid.

    Emilie Turunen har været medlem af EU-Parlamentet for SF siden 2009 og arbejder i parlamentets grønne gruppe. Foto: PR/SF

    EU ZOO fortsætter sin serie med danske EU-parlamentarikere, der har indvilliget i at fortælle, hvad de kommer til at arbejde allermest med frem til årsskiftet.

    For to dage siden bragte vi et svar fra det tidligere medlem af DF og nu løsgænger Anna Rosbach. Her følger SF’s Emilie Turunen, der lige som sin kollega fra den modsatte fløj har skrevet et fyldigt svar.

    Emilie Turunen er medlem af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN). Derudover er hun stedfortræder i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt Delegationen for Forbindelserne med Iran.

    Redaktionen har nedenfor fremhævet interessante passager med fed tekst.

    Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det allervigtigste bliver at håndtere eurozonekrisen. Det kræver løbende tiltag – og nok også mere radikale løsninger, end dem, der er på bordet nu. Af konkrete sager kan nævnes:

    Færdigbehandling og vedtagelse af “six-packen”, der fastlægger reglerne for økonomisk styring og samordning i EU og euro-zonen. Split mellem højre- og venstre side i forhold til mulighederne og forpligtelserne til at investere – venstrefløjen, inkl. De Grønne (og SF), ønsker ligeså meget vægt på investeringer (vækst og jobskabelse) som på krav om budgetoverholdelse. Ellers tror vi ikke på, at vi kommer ud af krisen.

    Budget 2012 og påbegyndelse af forhandlinger om de finansielle perspektiver for frem mod 2020, herunder forhandlinger om fremtidens landbrugsstøtte, fiskeripolitik, struktur- og regionalfonde etc. Det siger næsten sig selv, hvorfor det er så vigtigt! Skal vi investere i landbrug eller i forskning og udvikling? Skal vi fortsat udligne mellem fattige og rige lande? Kan vi finde midler til infrastrukturinvesteringer i fx fælles transport og energinet? Hvad kan være “addded value” ved investeringer på europæisk plan?

    Arbejdstidsdirektivet: En gammel kending kommer til at stikke hovedet frem igen i efteråret 2011. Meget kontroversielt direktiv (parlamentet stemte forslaget til ændring ned i 2009) – nu prøver arbejdsmarkedets parter at blive enige om noget, og hvis ikke de kan blive enige, vil Kommissionen spille ud med forslag til ændringer.

    Det handler grundlæggende om undtagelser fra loftet på 48 timer (ugentligt, i gennemsnit over referenceperiode): Kan hele lande undtages (opt-out), sådan som de gør i dag? Kan der laves nogen sektor-løsninger, fx inden for sundhedssektoren? Det vil være nogle af de centrale spørgsmål, som altså er meget afgørende for arbejdsudbuddet og for den interne konkurrence på det Indre Marked. SF går (modsat regeringen og DF) ind for fælles spilleregler. Dvs. så få undtagelser som muligt – både af hensyn til den enkelte arbejdstager og konkurrencen.

    Hvad bliver den vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Sæsonarbejdere og ICT (internt udstationerede):

    To kontroversielle arbejds-indvandringssager, som sigter mod at lave fælles procedurer i EU for hhv. sæsonarbejdere, fx i landbrug, og højtuddannede, der bliver internt udstationeret til EU inden for samme virksomhed. De to stykker lovgivning skal ses som en del af EU’s store (arbejds-)migrations-pakke. Sagerne er kontroversielle, fordi de har aktualiseret diskussionen om social dumping og om hvilke løn- og arbejdsvilkår, disse arbejdstagere skal omfattes af. Jeg er de grønnes ordfører i Beskæftigelsesudvalget.

    - Udstationeringsdirektivet: Kommissionen kommer med udspil i 3. eller 4.kvartal. Særlig vigtig i forbindelse med diskussionen om social dumping og udenlandsk arbejdskraft. Jeg kommer til at blive delvis ordfører for de grønne.

    - Relancering af de Indre marked, herunder de konkrete tiltag om:

    A) Gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, hvor jeg er de grønnes ordfører i IMCO (Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, red.). Sigter på øget arbejdsmobilitet, særligt vigtigt når nogle lande har overskud af en faggruppe, og andre har underskud.

    B) Udbuds-lovgivning, der skal sætte skub i innovation, grønne og sociale udbud samt skabe mindre bureaukratiske regler og større fleksibilitet for de lokale myndigheder, som jeg følger tæt. De to forslag er en nøgle til et mere mobilt, grønt og innovativt Indre Marked.

  2. 3

    Historisk sammenbrud i EU

    28. april 2009.

    EU’s folkevalgte er kede af det. Den danske regering er ked af det. Medlemslandene er kede af det.

    Men EU’s folkevalgte har vist, hvad de er i stand til. For første gang i et årti har de sagt klart nej til et sæt vigtige regler i allersidste time, fordi de ikke kunne blive enige med EU-landene.

    De seneste år har forhandlingerne om EU’s arbejdstidsdirektiv været i hårdkunde, og i dag faldt det hele til jorden. EU-landene og EU-Parlamentet kunne ikke blive enige på tre områder. Det handler om, hvor mange timer en person må arbejde. Parlamentet ønskede:

    • At flere former for tilkaldevagter blev regnet for arbejdstid.
    • At arbejdstid afregnes per person og ikke per kontrakt.
    • At slippe af med en undtagelse, der tillader lange arbejdsuger.

    Forhandlingerne har stået på i fem år og var nu rykket ind i den sidste, afgørende fase i det såkaldte forligsudvalg. Men parterne kunne ikke blive enige. Parlamentarikerne skriver i en pressemeddelelse, at medlemslandenes ønsker til nye regler var et tilbageskridt i forhold til de eksisterende regler. Så derfor ville de hellere forkaste hele direktivforslaget.

    Summa summarum: EU får ikke nye regler på området. De folkevalgte fik således ikke afskaffet de lange arbejdsuger, og medlemslandene fik ikke moderniseret reglerne, som landene ellers ønskede.

    I et lidt større perspektiv har beslutningen stor betydning. EU-parlamentarikerne har vist, at de ikke er bange for at stikke en kæp i EU-hjulet og helt forkaste direktivforslag. Det betyder, at der for fremtiden kan være meget mere på spil, når de folkevalgte sidder ved forhandlingsbordet over for EU-landene.

    This is the first time that no agreement could be reached at the Conciliation stage since the entry into force of the Amsterdam Treaty which significantly extended the scope of the codecision procedure, skriver parlamentet i en pressemeddelelse.

    EU-Kommissionen, der har initiativretten til lovgivning, kan nu lave et nyt forslag til et arbejdstidsdirektiv.

    Tilføjet: Læs mere hos dr.dk.