1. 11

    Socialdemokratisk hykleri om nazi-tilråb

    24. november 2010.

    Den britiske EU-skeptiker Godfrey Bloom er i dag blevet smidt ud fra en debat i EU-Parlamentet, efter han afbrød socialdemokraten Martin Schulz midt i en tale med ordene “ein Reich, ein Führer”.

    Der opstod stor furore i parlamentet, blandt andet med højlydte protester fra Martin Schulz selv. Først forsøgte formanden for parlamentet, Jerzy Buzek, at fortsætte debatten, men efter fortsat råberi fra flere medlemmer bad han Godfrey Bloom om at undskylde sin udtalelse.

    Men Bloom nægtede at sluge sine ord og føjede i stedet til, at Martin Schulz er en “udemokratisk fascist”. Herpå blev han bedt om at forlade salen.

    Du kan se episoden på video her (OBS: ingen dansk oversættelse):

    Schulz: Du opfører dig som en fascist

    Mener Martin Schulz så, at man skal lade være med at kalde hinanden for fascister i EU-Parlamentet? Tilsyneladende ikke, for socialdemokraten Schulz har selv beskyldt andre parlamentarikere for fascistiske tendenser gentagne gange, også i plenarsalen – uden at blive smidt ud.

    Den 9. marts i år afbrød Martin Schulz selv et andet medlem af EU-Parlamentet ved at råbe “du opfører dig som en fascist”. Den hollandske politiker Daniël van der Stoep fra Geert Wilders’ højreorienterede PVV holdt en meget kritisk tale om EU-Kommissionens budget, da Schultz råbte fra sin plads forrest i salen. Du kan se det på video her:

    Også for to år siden sad fascist-kortet løst hos Martin Schulz. I forbindelse med folkeafstemningen om Lissabontraktaten i Irland sammenlignede Schulz i 2008 de irske nejsigere med fascister.

    “De kravler på trapperne – de ringer på dørene,” startede Schulz dystert og fortsatte:

    “Der er jo folk på højrefløjen, der taler dårligt om EU. De taler om frygt og sociale problemer. Det er altid det, der har skabt adgang for fascismen i Europa. Derfor må man tage denne bevægelse alvorligt.”

    Tilbage i 2006 trak Martin Schulz også trukket fascist-kortet. Dengang var det over for den den polske politiker Maciej Marian Giertych. Han forsvarede som et af EU-Parlamentets eneste medlemmer i en debat General Francos intentioner i Spanien, og til det svarede Schulz:

    “What we have just heard is Mr. Franco’s ghost. It was a fascist speech and such a statement has no place in the European Parliament.”

    Berlusconi-episoden

    Martin Schulz er samtidig kendt for at blive meget kraftigt oprørt, hvis andre trækker fascist-kortet imod ham. Et klassisk eksempel er den såkaldte ‘Berlusconi-episode’. Den italienske premierminister Silvio Berlusconi var netop tiltrådt i det roterende formandskab for Rådet og sagde i en tale:

    “Mister Schulz, I know a movie-producer in Italy, who is making a film about Nazi concentration-camps. I will suggest you to play the role of a Kapo. You are perfect!”

    En ‘kapo’ var en fange i en kz-lejr, der blev udnævnt til at holde øje med de andre fanger. Berlusconi hævdede efterfølgende, at hans kommentar var en ironisk reference til en tv-serie, men episoden førte til diplomatiske forviklinger mellem Tyskland og Italien.

    Messerschmidt udvandrede i protest

    I dag blev Godfrey Bloom så smidt ud af plenarsalen for at trække fascist-kortet. Et af de to danske medlemmer af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, udvandrede i øvrigt fra salen i protest. Han sidder i politisk gruppe med Blooms parti UKIP.

    Ifølge DR Nyheder mener Morten Messerschmidt, at udsmidningen af Godfrey Bloom er udtryk for forskelsbehandling af partierne.

  2. 2

    Løgn og latin – og socialdemokrater

    2. oktober 2010.

    I gamle dage havde præsterne patent på at udlægge teksten i Bibelen, fordi den var skrevet i latin, som kun kleresiet og få andre kunne tale og tyde.

    I dag kan flertallet af befolkningen ikke læse EU-dokumenter, og det betyder, at nutidens EU-kyndige har et stort ansvar.

    Det ansvar lever Socialdemokraterne ikke op til, når de sender falske fakta ud i pressemeddelelser, mener EU ZOO.

    Socialdemokraterne har fire medlemmer af EU-Parlamentet og har derfor gode ressourcer i sekretariatet til at give pressen en god og anstændig behandling. Med deres sekretariatspenge kan de ansætte dygtige pressefolk, der er i stand til at servicere danske journalister på bedste vis. Det har Socialdemokraterne i øvrigt god tradition for.

    Dan Axél, der tidligere var hos DR’s Christiansborgredaktion, fik den første oktober jobbet som Socialdemokraternes pressechef i Bruxelles. Socialdemokraterne har efter sigende mere fokus på at komme i tv-mediet efter hans ankomst.

    Kedelige eksempler
    Et grelt eksempel på fejlinformation er en pressemeddelelse, som Socialdemokraterne sendte til udvalgte medier onsdag den 22. september.

    ”Det lykkedes i sidste øjeblik de Konservative i Europa-Parlamentet at få flertal for nye regler for fildeling på nettet, som bryder med borgernes helt fundamentale rettigheder. Dagens afstemning skuffer Socialdemokraterne, der havde stillet alternativt forslag,” stod der i pressemeddelelsen.

    Det var faktuelt forkert.

    En mere korrekt tekst kunne have lydt : ”Flertal for et forslag om at få nye fildelingsregler, som tillader brud med borgernes helt fundamentale rettigheder.”

    Der er blot tale om en initiativbetænkning, som altså ikke har juridisk effekt. Men hvor sexet er det? Ikke nok, har Socialdemokraterne sikkert tænkt. At der kun er en hypotetisk risiko for brud på borgernes rettigheder, men ikke noget, der ligner en reel krænkelse, er også blevet strammet væk.

    Socialdemokraterne udsendte tidligere i år endnu et kedeligt eksempel på fejlinformation. Den 24. marts udsendte Socialdemokraternes pressetjeneste i Bruxelles en mail under overskriften: ”EU tvinger Danmark til fattigdomsgrænse”.

    Selve pressemeddelelsen uddyber:

    ”Næstformanden for den socialdemokratiske delegation i Europa-parlamentet, Christel Schaldemose og socialdemokraternes EU-ordfører i Folketinget, Kim Mortensen glæder sig over, at det langt om længe er lykkedes – med EU som stærk medspiller – at få regeringen til at akceptere, at Danmark skal indføre en fattigdomsgrænse. Det sker, når statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag og fredag sætter sin underskrift på EUs store 2020 plan, der sætter rammerne for, hvor EU skal bevæge sig hen de næste ti år.”

    Problemet for Socialdemokraterne var, at EU’s stats- og regeringschefer et par dage senere satte deres underskrift på rådskonklusioner, der ikke tvang Danmark til at vedtage en fattigdomsgrænse. Det var luget ud af konklusionerne inden vedtagelsen. I realiteten var det ifølge EU ZOO’s oplysninger allerede luget ud, da Socialdemokraterne sendte pressemeddelelsen ud. Det vidste korrespondentkorpset i Bruxelles også godt. Det sker for øvrigt tit, at udkast til rådskonklusioner bliver ændret op til et topmøde. Socialdemokraterne burde derfor have haft nogle stærke forbehold med i deres pressemeddelelse.

    Om Socialdemokraterne blot var uvidende i disse to sager eller bevidst peppede deres pressemeddelelser op med fejlinformationer, vil EU ZOO ikke spekulere i. Lige meget hvad er det to kedelige eksempler, og journalister må have in mente, at de altid bør dobbelttjekke informationer fra Socialdemokraterne i Bruxelles. Eller enhver anden pressetjeneste, naturligvis.

    EU ZOO anbefaler i øvrigt, at danske EU-politikere altid tilbyder links i rigt mål med relevant, faktuel information, når de sender mails til pressen, eftersom de færreste danske journalister har styr på, hvordan de skal dobbelttjekke informationer og selv lave research på EU-stoffet.

    EU ZOO har kontaktet Socialdemokraternes pressetjeneste, og vi giver dem naturligvis mulighed for at komme til genmæle, når de svarer på vores mail.

  3. 12

    Socialdemokraterne overvurderer sig selv

    14. april 2009.
    Vogt dig for meningsmålinger. Denne gang er det Dan Jørgensen (S), der overvurderer sig selv. (foto: Socialdemokraterne)

    Vogt dig for meningsmålinger. Denne gang er det Dan Jørgensen (S), der overvurderer sig selv. (foto: Socialdemokraterne)

    De røde i parlamentet, Socialdemokraterne med den ukendte Dan Jørgensen i spidsen, sendte i dag, tirsdag, en jubelnote ud til pressen. Socialdemokraterne har med stor glæde læst resultatet af en meningsmåling fra Altinget.dk, der giver sosserne 26,4 procent af stemmerne til EU-valget i juni. Dermed står de til at bevare posten som det største danske parti i EU-Parlamentet.

    Men mon ikke vi skulle tage lidt af glæden fra dem. Disse meningsmålinger er dårlige forudsigelser, fordi vælgeren endnu ikke er afklaret omkring valget. Når vælgeren bliver ringet op og spurgt, hvor krydset skal sættes til sommer, vil vælgeren blot svare, som om det var et folketingsvalg. Lige nu har Socialdemokraterne medvind i landspolitik, ergo får de også et godt resultat i en meningsmåling for EU. Men EU-valget er altså ikke et folketingsvalg. Alt det fortæller både valgforskeren Søren Risbjerg Thomsen og predict09.eu om. Men Socialdemokraterne undlader belejligt at nævne det.

    Socialdemokraten Dan Jørgensen fortæller videre, at den flotte måling skyldes, at de står bedre i valgkampen, når det gælder to områder: Løsninger på finanskrisen og klimakampen.

    Det er sandt, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har promoveret sig omkring stramninger af finansmarkedet, hvilket de røde nok kan få held til at fortælle under valgkampen.

    Hvem der vinder klimadagsordenen i valgkampen, er et mere åbent spørgsmål. Kan vælgerne kende forskel på de røde, de blå og bevægelserne? Både Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF og JuniBevægelsen har forsøgt at profilere sig på klimaet via deres pladser i parlamentets miljøudvalg. Dan Jørgensen nævner i pressemeddelelsen, at Socialdemokraterne kan præsentere resultater. Det er der flere andre politikere, der kan – det vigtigste er at få ejerskab på enkeltsagerne i pressen. EU ZOO vurderer, at netop klima bliver en af valgkampens blodigste stolelege – for hvem får lov at blive verdens beskytter?

    Når det er sagt, så står Dan Jørgensen med et reelt forspring. Han er en af næstformændene i Miljøudvalget, han har haft dyrevelfærd som mærkesag lige siden, han blev valgt ind, og han har fået masser af presse på miljøsager, som han derfor i valgkampen kan have ejerskab på.

    Den seneste Eurobarometer (offentliggjort januar 2009) viser for øvrigt, at danskerne er nogle af de europæiske vælgere, der bekymrer sig mindst for finanskrisens følger. Til gengæld er danskerne blandt dem, der interesserer sig mest for klimakampen.

    Opinionsundersøgelsen er lavet af A&B Analyse. Se her hele resultatet (tilføjet klokken 13):

    Socialdemokraterne – 26.4 procent, 4 mandater
    Radikale – 3.9 procent, 0 mandater
    Konservative – 12,1 procent, 2 mandater
    SF – 17,4 procent, 3 mandater
    JuniBevægelsen – 2,2 procent, 0 mandater
    Folkebevægelsen mod EU – 4,0 procent, 0 mandater
    Dansk Folkeparti – 12 procent, 1 mandat
    Venstre – 22 procent, 3 mandater

    Hvis der ikke var valgforbund ville SF ikke få tre, men to mandater. Omvendt ville Dansk Folkeparti ikke få et, men to mandater.

  4. Krisen giver ikke venstredrejning

    7. april 2009.

    Selv om Europa er røget ind i finanskrisen med borgerlige ved roret i EU-Parlamentet, så skal venstrefløjen ikke forvente at opleve en massiv vælgerflugt mod de røde partier, skriver EUobserver. Krisen fremmer ellers venstreorienterede mærkesager som øget kontrol med finansmarkederne og flere penge til offentlige projekter. Men ifølge en ny webtjeneste, der forsøger at forudsige resultatet af afstemningen ved EU-valget til juni, er det på venstrefløjen kun kommunistgruppen, der kan forvente en flot fremgang.

    PR-bureauet Burson-Marsteller står bag tjenesten. Men kan man stole på dets tal?

    Ifølge profetien skulle Kristendemokraterne få 3,1 procent af de danske stemmer. Det sker næppe, eftersom partiet ikke stiller op til valget. Derudover skulle Socialdemokraterne få fire medlemmer af parlamentet. Det er en optimistisk vurdering. Socialdemokraterne får højst sandsynligt tre mandater (23,1 procent), men kan også risikere blot to mandater.

    Margrete Auken fra SF skulle få en makker i parlamentet, så SF får to mandater (15,4 procent). Den vurdering lyder ganske fornuftig. Analysen spår ligeledes, at Dansk Folkeparti får et ekstra mandat. Det kan godt lade sig gøre.

    Det er også muligt, at tjenesten får ret i, at De Radikale og Folkebevægelsen mod EU ryger ud af parlamentet. Men intet er sikkert.

    Metoden er ganske interessant, fordi den også siger noget om, hvordan folk stemmer til et EU-valg. Forudsigelsen er ikke en normal meningsmåling, hvor et bureau typisk ville spørge 1000 vælgere, hvem de vil stemme på til EU-valget. Tjenesten selv beskriver desværre metoden på en klumset måde, men det lader til, at de bruger tal fra de seneste nationale meningsmålinger fra eksempelvis Gallup eller Rambøll og korrigerer dem efter, hvordan vælgerne typisk opfører sig ved et EU-valg. Tjenesten siger således, at mindre EU-kritiske partier står bedre ved EU-valg end forudset. Tjenesten tager dog ikke højde for persongalleriet, der ellers må siges at have stor betydning for en valgkamp, især når det gælder EU-valg.

  5. 11

    R: Valgforbund handler ikke om kærlighed

    2. april 2009.

    Hvis du stemmer på De Radikale ved EU-valget i juni, kan du ende med at stemme et EU-kritisk medlem af SF ind i EU-Parlamentet. Det er resultatet af det valgforbund, som De Radikale er i gang med at lave med Socialdemokraterne og SF.

    Men det er der ikke noget at gøre ved, og du er nok også ligeglad. Det er budskabet fra Søren Bald, landsformand for De Radikale.

    Da EU ZOO spørger ham, om valgforbund ikke handler om at gå sammen med et parti, man er enig med, svarer Søren Bald straks ”nej, nej, nej”. Et valgforbund skal udelukkende give De Radikale de bedste chancer for at få mandatet, forklarer han. Der er ikke nogen kærlighedsrelationer i et valgforbund, siger han.

    Hvis man har fine fornemmelser, skal man ikke lave valgforbund, siger Søren Bald til EU ZOO.

    Som EU ZOO skrev for nogle uger siden, så er det spøjst, at De Radikale sidder i den liberale gruppe i parlamentet sammen med Venstre, men alligevel går i valgforbund med en helt anden fløj i parlamentet, nemlig den røde blok. Det noterer journalisten og kommentatoren Niels Krause-Kjær nu også i en artikel i Ugebrevet Europa.

    Søren Bald mener ikke, at den besynderlige konstellation er relevant for vælgeren.

    Det ville 85 procent af de radikale vælgere alligevel ikke hæfte sig ved, for det er noget kun journalister og analytikere går op i, fordi de behandler valgforbund som den hellige gral, siger Søren Bald.

    Hellig gral eller ej. I yderste konsekvens kan en radikal vælger sætte det afgørende kryds, der sender en socialdemokrat eller SF’er til Bruxelles. Og de har ofte nogle helt andre holdninger, når det drejer sig om EU. På denne nyhedsblog kan du eksempelvis følge den politiske kamp mellem den radikale Johannes Lebech og socialdemokraten Christel Schaldemose om patientrettigheder i EU.

    Valgforbund handler også om penge. Da kristendemokratiske stemmer under sidste valgkamp hjalp den daværende radikale Anders Samuelsen ind i parlamentet, fik kristendemokraterne deres betaling. Således fik Kristendemokraterne betalt rejser for deres medlemmer til Bruxelles, og derudover fik de ansat en studentermedhjælp – en såkaldt stagiere – på De Radikales regning.

    Søren Bald fortæller, at en lignende kompensation også er inde i billedet i valgforbundet med den røde blok, men kan ikke fortælle om detaljerne. Det drejer sig dog ikke om et fast beløb, men om mere ”smidige aftaler”.

  6. Svinepant ramler ind i debat om protektionisme

    9. marts 2009.

    Protektionisme er ikke kun en fransk eller amerikansk opfindelse i disse krisetider. De to bilnationer bliver kritiseret for at forsøge at holde på arbejdspladser hos store nationale stoltheder som Ford og Citroen. Herhjemme er det slagteriarbejdernes job, som Socialdemokraterne nu forsøger at redde.

    Ideen er pant på svin. Med pantordningen får svineproducenterne omkring 100 kroner tilbage, hvis de afleverer deres svin til slagtning hos et dansk slagteri. Det skriver DR.

    Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) afviser pure idéen, fordi den ifølge hende er protektionistisk. Landbrugsavisen skriver, at Venstres kandidat til EU-Parlamentet, Bent Claudi Lassen, tidligere formand for Danske Slagterier, har samme holdning.

    Det er dyrevelfærdsordføreren hos Socialdemokraterne, Bjarne Laustsen, der har fremlagt ideen. Han havde ikke, inden han lancerede forslaget, vendt det med Dan Jørgensen, Socialdemokraternes medlem af EU-Parlamentet og spidskandidat til valget. Dan Jørgensen afviser over for EU ZOO forslaget, hvis det er for at støtte danske arbejdspladser. Men hvis målet er at forkorte svinenes køretur, så synes han godt om forslaget. Han indrømmer, at han ikke kan gennemskue, om forslaget overhovedet kan lade sig gøre, eller om det er i strid med EU’s konkurrenceregler.

    Et andet socialdemokratisk medlem af parlamentet, Ole Christensen, var for ganske få uger ude med riven over for England og Frankrig for at være protektionistiske.

    “Selvom det kan se sort ud for mennesker, som mister sit arbejde, er løsningen ikke protektionisme. Tværtimod,” skrev han.

    EU ZOO forsøgte forgæves mandag eftermiddag at få hans kommentar til pantforslaget, der ligner noget af præcis samme skuffe – bare fra hans eget parti. Da plenarsamlingen i Strasbourg startede i dag, kan det tænkes, at han var i salen.