1. 10

    Hvordan kærlighed til en kat vækker bekymring og glæde i Danmark

    9. oktober 2011.

    (Flickrfoto af Indiefox)

    En tale, holdt af en særdeles magtfuld, britisk kvinde er netop nu et varmt emne i det regnfulde ørige. Det er Theresa May, Storbritanniens indenrigsminister, der på de konservatives kongres lavede et rant mod Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, som Storbritannien har tilsluttet sig. Hun refererede en dom, hvor en boliviansk studerende – ifølge hende selv, ikke andre – fik lov til at blive boende i Storbritannien, fordi det ville være inhumant at adskille manden fra… sin kat.

    Det er ikke dommen i sig selv, der sandsynligvis vil vække bekymring hos politikere og danske embedsmand i etaten. Nej, det er snarere det faktum, at den magtfulde konservative minister næsten ord for ord havde lånt eksemplet fra en tale, som UKIP-leder Nigel Farage holdt tidligere i år. Det afslørede The Guardian forleden (hat tip @jacobchr).

    UKIP står for UK Independence Party. Partiet, der er Storbritanniens næststørste i EU-Parlamentet, men markant svagere i britisk politik, er stærkt EU-kritiske. EU er et foretagende, der skal besværges, mener de britiske uafhængighedspolitikere.

    Nigel Farage er sur, efter Theresa May holdt sin tale. Ikke så meget fordi, Theresa May “lånte” hans tale. Nej, han kritiserer hende for at spille for galleriet. Til syvende og sidst har Theresa May ingen intentioner om, at Storbritannien skal droppe Menneskerettighedserklæringen, udmeldes af EU eller lignende, lyder anklagen fra Nigel Farage.

    Hos de danske politikere og diplomater, der arbejder på at skaffe Danmark indflydelse i EU, må UKIP’s indflydelse på de konservative vække bekymring. Omvendt kan danske unionsmodstandere glæde sig.

    De konservative har altid været EU-skeptiske, men det brød ud i fuld flor, da de britiske konservative i EU-Parlamentet for to år siden meldte sig ud af EPP-ED, de europæiske kristenkonservative med EU-heltene  Robert Schuman og Konrad Adenauer som faderfigurer. Briterne stiftede i stedet gruppen ECR, European Conservatives and Reformists Group.

    Briternes egensindighed kommer i dag stærkt til udtryk, når EU skal behandle forslag, der er en reaktion på finanskrisen. Hvor flertallet af landende ønsker en medicin, der hedder “mere EU”, så har mange britiske konservative – og socialdemokrater – snarere et andet svar: “Ikke mere EU”. En del britiske politikere ønsker faktisk “mindre EU”.

    Her er en række aktuelle områder, hvor Storbritannien har gået enegang:

    FTT’en
    Det helt hotte emne er lige nu skatten på finansielle transaktioner (FTT), som Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen ønsker at indføre. En del lande har været betænkelige, men er efterhånden gået med på idéen. Ikke mindst med udsigt til en ekstra finansieringskilde til statskassen. Kun Storbritannien og Sverige er erklærede modstandere. Sverige havde i halvfemserne selv et lille forsøg med en FTT, der blot sendte aktiehandel ud af landet – blandt andet til Danmark. Derfor er vores søsterfolk imod. UK har ingen dårlige erfaringer, men sidder med samme frygt – netop at City of London fremover må se en masse aktiehandel flyde mod andre finansmetropoler. EU-Kommissionen har ellers foreslået, at hvis blot det ene af de to moderselskaber har hovedsæde i Europa, så skal der betales de omkring 0,1 procent skat på. Det skal forhindre aktiehandelsflugten. Men Storbritannien tror ikke, at det er en effektiv dæmning. UK har vetoret på området, og det kan tvinge de øvrige lande ud i at benytte den særlige procedure i Lissabon-traktaten. Den giver en gruppe af lande lov til at gå længere end den almindelige EU-lovgivning.

    (Flickrfoto af Jennuine Captures)

    Det europæiske finanstilsyn
    Ingen forudså finanskrisens komme. Hverken finansgiganterne, tilsynene, politikerne eller akademikerne. Det ønskede de europæiske politikere at skabe et stærkt fælleseuropæiske tilsyn, European Securities Authority (ESMA). Det skal blive bedre til atholde opsyn med de store grænseoverskridende finanskoncerner og ikke mindst opsynet med de komplicerede finansielle produkter – derivativerne. Det får ikke magt til at skride ind, men ret til at overvåge. Men nej, sagde UK, der er centrum for en meget stor del af handelen med derivativer. De havde problemer med delen, der omhandlede derivativerne. UK har dog ikke vetoret, eftersom det omhandler det indre marked. Men eftersom UK er centrum for næsten halvdelen af den globale handel med netop derivativer, blev EU-landene enige om at finde et kompromis ved et finansministermøde denne uge.

    Det forstærkede finanssamarbejde
    Ja, så er der jo hele det finansielle samarbejde.  Netop nu kæmper især Tyskland for en stærkere koordinering af de enkelte landes finanpolitik – altså landenes husholdningsbudgetter. Eurolandene skal fremover mødes til fire årlige eurotopmøder, sandsynligvis under ledelse af Herman Van Rompoy, formanden for Rådet. Danmark står uden for dette samarbejde, eftersom vi ikke er med i euroens tredje fase, altså indførelsen af euroen som møntenhed. Vi er til gengæld medlem af anden fase, hvor kronen har en fast kurs, der er lænket til euroen. Det er i modsætning til Storbritannien og Sverige, der lader kursen flyde. Det har været med til at forstærke landenes konkurrenceevne under krisen ved at gøre de pundet og den svenske krona billigere i forhold til euroen. De to lande har også sammen med nogle andre lande besluttet at stå uden for Europlus-pagten og dens finanspolitiske målsætninger om mindre statsunderskud, lavere arbejdsløshed, koordinering af skattepolitikken og lignende. Danmark er derimod med i Europlus-pagten.

    (Flickrfoto af practicalowl)

    En ny traktat?
    Unionen kan ikke forstærke det finansielle samarbejde uden en traktatændring. Det har EU-Kommissionen og Tysklands bundeskansler Angela Merkel for nyligt meldt ud. EU har ellers for nyligt fået et nyt grundlag – Lissabontraktaten – under stor møge (flere befolkninger var imod, huskes nok). Det er usandsynligt, at en ny traktatændring vil blive meget nemmere at sælge. Eftersom EU i endnu højere grad end tidligere er blevet opdelt i to grupper, vil det desuden styrke et Europa i to hastigheder. Den ene gruppe er de 17 lande i eurozonen, og så er der de 10 andre. Problemerne ved denne to-delte-model er omfattende, i hvert fald for fortalerne for europæisk integration, heriblandt Merkel selv. Hvad sker der med de lande, der ønsker at være med i euroen, men endnu ikke har fået lov? Skal de være dækket af EU17-traktaten eller EU27-traktaten? Og hvad så, hvis den nuværende traktat for EU27 også skal ændres? Kan den måske blive “fortyndet”, som de britiske konservative, der sidder på magten lige nu – sandsynligvis vil arbejde for?

    (Flickrfoto af wotthe7734)

    Danmark er lænket til Storbritannien
    For de danske politikere og diplomater, der ønsker, at Danmark sidder med ved bordet i Bruxelles, vækker udviklingen bekymring. For Danmark er ikke med i EU17. Og den nyvalgte danske regering har meldt pas på en afskaffelse af euroforbeholdet. I første omgang, altså. Så vi er med i EU10. Dem der står uden for euroen. Og det mest magtfulde land i denne gruppe er Storbritannien. Ofte giver det god mening for Danmark, eftersom vi står på linje med briterne, når det gælder en mindskelse af landbrugsstøtten, et stramt EU-budget, flere penge til forskning og stor frihed til arbejdsmarkedets parter og en række andre områder. Men den danske regering og de danske diplomater ville ikke som Theresa May have kopieret en tale, der handler om domstol, der vurderer, at det inhumant at adskille en mand fra hans kat.

    Omvendt kan EU-kritiske danskere, som Morten Messerschmidt, glæde sig over kattehistorien. Han har tidligere efterspurgt et EU i flere tempi, hvor Danmark vel at mærke er blandt de langsomme. Derfor må han glæde sig over, at den magtfulde britiske indenrigsminister lytter til taler fra Nigel Farage, der også er formand i Messerschmidts egen gruppe, European Freedom and Democracy. Farage var i øvrigt i Danmark i sidste måned og holdt tale ved Dansk Folkepartis landsmøde.

    “Vi er fremtidens politikere. Nationalt demokrati vil blive genopbygget. Vi vil sejre,” sluttede Nigel Farage talen ved landsmødet.

     

    Opdateret tirsdag klokken 19.30: Vi havde ved en fejl skrevet, at den studerende fik ophold i Danmark, men der skulle naturligvis have stået Storbritannien. Det er rettet nu, ligesom vi har tilføjet henvisning til BBC’s forklaring på de faktuelle omstændigheder i kattehistorien.

  2. 1

    Når EU-eliten tager bladet fra munden

    13. december 2010.

    Wikileaks byder disse uger på et væld af informationer, som kan overraske, fordi de kommer fra en uventet kant. Følg med på EUobserver.com for at se de nyeste afsløringer om EU, de kommer hele tiden.

    Fra tid til anden får offentligheden også uventede oplysninger, når EU-topfolk selv står frem med opsigtsvækkende, og ofte kritiske, tanker om dit og dat. EU ZOO har samlet nogle eksempler fra EU-systemet, og du må selvfølgelig gerne bidrage i kommentarfeltet.

    Oktober 2010: Tidligere EU-kommissær Bolkestein: EU-eliterne forstår ikke, at EU gør for meget
    I et essay i den hollandske avis De Volkskrant siger den tidligere kommissær for det indre marked Frits Bolkestein, at EU er på det gale spor. De europæiske institutioner har ikke lært noget af folkeafstemningerne, hvor hollændere og franskmænd stemte nej til Forfatningstraktaten, mener den liberale eks-politiker. Eliten siger, at befolkningerne ikke forstår, hvad EU har gang i, men sandheden er, at eliten ikke forstår, at de gør for meget, mener eks-kommissæren, som gør op med tankegangen om “one size fits all” som grundlag for det europæiske monetære samarbejde.

    Kilde: Open Europe Press Summary, 18. oktober 2010 (maillisten kan anbefales som daglig briefing)

    Juli 2010: Paddehatte af EU-institutioner bekymrer midt i nationale sparetider
    En anonym topembedsmand i EU-Kommissionen siger til en gruppe af EU-journalister, at toppen af EU-Kommissionen er bekymret for, om befolkningerne vil blive harme over nye EU-institutioner i en tid, hvor nationerne må spare på pensionsordninger og megen anden velfærd. “Og folk vil se på os og sige: Hvordan kan de være immune, de vokser stadig, mens vi bliver nødt til at spare,” sagde embedsmanden og fortsatte:

    “Der er en tendens til at tro, at nye institutioner kan løse det, hver gang der er et nyt problem.”
    EUobserver.com, som rapporterede hændelsen, fortæller, at der er tale om en “very senior commission official”.

    Kilde: EUobserver.com, 16. juli 2010

    November 2008: Europa bruger ulandsbistand til at få fat på mineraler
    EU skal bruge udenrigspolitisk vægt og ulandsbistand til at få fingre i sjældne mineraler fra Afrika. EU’s industrikommissær, Günther Verheugen, kom med udmeldingen under præsentationen af en ny strategi for ulandsbistand. Mange af råvarerne findes i Afrika, et kontinent, der takket være “udenrigs- og bistandspolitik” har Europa som den vigtigste partner, siger EU’s industrikommissær, Günther Verheugen.

    “Vi skal bruge disse instrumenter til at sikre os, at vi kan få sikker adgang til råvarerne,” siger Verheugen, der understreger, at han ikke vil fjerne ulandsbistanden fra lande uden eftertragtede råvarer.

    Kilde: Nyhedsbureauet Ritzau via Politiken, 4. november 2008

  3. 2

    Søndergaard vs. Mørkets Kræfter

    2. oktober 2009.
    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Ministrene kan ikke bare smide penge til højre og venstre, når de mødes, uden at give en forklaring. Det var budskabet fra budgetkontroludvalget i EU-Parlamentet, da de torsdag for anden gang udskød godkendelsen af Rådets regnskab for 2007.  Det skrev Ritzaus Bureau torsdag (telegram fundet via Berlingske.dk).

    I næsten 40 år har der ellers været en stiltiende gentlemanaftale om, at EU-parlamentet ikke kiggede rådets regnskab efter i sømmene og vice versa. Men den aftale blev ophævet, da Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU blev formand for Budgetudvalget, skrev Ritzau.

    Historien er vigtig og interessant, selv om Ritzau havde fået nogle detaljer galt i halsen. For det første sidder Søren Søndergaard ikke i Budgetudvalget (BUDG), der arbejder med kommende budgetter. Søndergaard sidder i Budgetkontroludvalget (CONT), der forsøger at afsløre korruption og andet skidt. Budgetkontroludvalget, der tidligere kaldtes COCUBU, blev en anelse mere kendt dette forår, da DR’s Mads Brügger og Mikael Bertelsen lavede dokumentaren Quatraro Mysteriet. For det andet er Søren Søndergaard ikke formand, men rapporteur, også kaldet pennefører, på denne sag.  Så slem var Ritzaus fejl nu heller ikke, og de rettede den da også senere samme dag.

    Nu til sagen: I april stemte et bredt flertal i EU-Parlamentet for Søren Søndergaards betænkning, der afviste at godkende regnskabet for ministrenes udgifter i Rådet i 2007. Ministrenes administration havde nægtet at give en officiel forklaring på en del uklarheder, blandt andet hvorfor der var flyttet penge fra tolkningstjenesten til rejsebudgettet. I 2006 blev der overført 12.672.984 euro til rejseposten, og budgetkontroludvalget krævede svar på, hvor mange penge, der var blevet flyttet i 2007. Nu har Rådet givet en forklaring, men en uofficiel én af slagsen. Budgetkontroludvalget har derfor valgt at udskyde vedtagelsen af regnskabet for at tygge lidt på de uofficielle forklaringer.

    På sin blog giver Søren Søndergaard en fin beretning om det komplekse EU’ske tystys-diplomati; et diplomati som Søren Søndergaard ved debatten i April i parlamentet kaldte “mørkets kræfter” – se Youtube-videoen i bunden.

    Efter at Rådet i næsten et år har nægtet at svare på parlamentets spørgsmål og mødes med repræsentanter for Budgetkontroludvalget til andet end en uformel frokost, så skete der pludselig noget i den forløbne uge.

    For det første har Rådet rent faktisk oversendt en besvarelse af parlamentets spørgsmål. Ganske vist ikke på den måde, at Rådet direkte har svaret parlamentet. Men på den indirekte måde, at Rådet har udarbejdet et notat til EU-landenes ambassadører om sagen, hvori spørgsmålene besvares. Og dette notat har det svenske formandskab for Rådet så oversendt til Budgetkontroludvalgets formand og ordfører – ”til behagelig orientering”, som det hedder.

    For det andet har Rådet – igen via det svenske formandskab – rent faktisk indvilget i at holde et egentligt møde. Det fandt sted i EU-parlamentet i Bruxelles i torsdags. Til stede var – udover repræsentanter for Rådet – Budgetkontroludvalget formand, mig som ordfører, en repræsentant for hver af parlamentets politiske grupper, en større gruppe embedsmænd samt tolke til 6 forskellige sprog. Men på trods af denne forsamling på 20-30 personer og på trods af, at mødet officielt blev båndoptaget, så insisterede Rådets repræsentanter på, at der skam var tale om et ”uformelt” møde.

    Hvorfor er det egentlig så vigtigt, at mødet er officielt? Godt nok er et uofficielt møde på papiret ikke andet end en kaffe-komsammen, men parlamentarikerne får jo alligevel svar på deres spørgsmål. Sagen er dog ikke så enkel, mener Søren Søndergaard. Han skriver, at Rådet frygter, at de folkevalgte vil gøre det til en tradition at stille kritiske spørgsmål, hvis møderne og forklaringerne bliver officielle. Og for at undgå en endegyldig forkastelse af regnskabet op til Lissabon-afstemningen i Irland gav Rådet så disse halve svar, lyder anklagen fra Søndergaard.

    EU-Parlamentets vedtagelse af Rådets regnskab 2007 var sat til tirsdag d. 20 oktober i år, men Søren Søndergaard forventer, at det nu bliver udskudt til november. CONT stemmer om sagen den 3.-4. november.

    [youtube]eXbeZifOWKc[/youtube]

    Opdateret 5. oktober: Tilføjet at Søren Søndergaard er rapporteur på sagen, ikke udvalgsformand som Ritzau først skrev.

  4. 1

    Mysteriet om den falske rundspørge i Irland

    1. oktober 2009.
    Meningsmålingerne har generelt vist en sejr til ja-siden, når irerne fredag stemmer om Lissabon-traktaten. Men én falsk måling gik direkte mod strømmen og erklærede et solidt nej-flertal.

    Meningsmålingerne har generelt vist en sejr til ja-siden, når irerne fredag stemmer om Lissabon-traktaten. Men én falsk måling gik direkte mod strømmen og erklærede et solidt nej-flertal.

    Den beskidte klassiker med en manipuleret rundspørge har spredt sig i den irske EU-debat. Løgnen startede blandt politiske vagthunde i blogosfæren og blev slået ihjel af de store medier… og bookmakerne!

    Det er blandt andet tre vigtige vagthunde fra Storbritanniens blogosfære, der sidder med røde ører, efter de hver især er blevet narret af en rundspørge, der mildest talt er utroværdig. EU-skeptikeren, den prisbelønnede og den mest læste politiske blogger hoppede på limpinden.

    Historien startede for en uges tid siden på den britiske blog England Expects, der skrives af en pressemedarbejder for britiske UKIP og er kendt for sine skarpe og satiriske angreb på EU. Denne gang var tonen dog nærmest jublende. Lige siden valgkampen blev skudt i gang i Irland forud for deres om-afstemning om Lissabon-traktaten, har ja-siden ført solidt i meningsmålingerne. Men nu kunne bloggeren berette om en spritny rundspørge, han lige havde modtaget sammen med en pressemeddelelse fra Irland.

    Ifølge den nye og store meningsmåling førte nej-siden pludselig med 59% af stemmerne, mod 41% til ja-siden.

    Umiddelbart efter sendte han det overraskende resultat videre til to berømte blogs: Political Betting og Slugger O’Toole. Political Betting udnævner sig selv til Storbritanniens mest læste politiske blog, og bloggen er blandt andet kendt for at give konkrete tip til, hvordan du skal sætte dine penge på politiske begivenheder hos bookmakeren. Slugger O’Toole er en prisbelønnet irsk blogger og politisk vagthund, der har snuppet flere store historier for næsen af de store medier.

    Begge troede, at der var tale om et scoop, blandt andet fordi rundspørgens bagmænd havde efterladt det indtryk, at rundspørgen ville komme i avisen Irish Sun dagen efter. Det kom den aldrig. Men historien bredte sig i det politiske parnas, og blandt andre prominente konservative EU-kritikere nåede at kommentere på nyheden.

    De store medier havde ikke slugt den sensationelle historie. Og lige så vigtigt, bookmakerne havde ikke ændret oddsene på et JA eller et NEJ som følge af rundspørgen.

    Alas after the “poll” was being discussed on the previous thread I did put £100 on at 11/2 on a NO victory with PaddyPower. That might turn out to be pretty foolish for on reflection it does seem odd that the leading Irish bookie was still prepared to lay such a bet at that price, skrev Political Betting efterfølgende.

    Årsagen var, at rundspørgen var lavet med en metodik, som slet ikke er anerkendt. Ifølge England Expects var der mere eller mindre tale om en rundspørge blandt venner og venners venner. En ekspert sagde om rundspørgen til The Guardian:

    “This is a voodoo poll,” commented Roger Jupp, a veteran Dublin pollster and chairman of the Association of Irish Market Research Organisations. “It is quite extraordinary. My colleagues and I have been looking into this. I’ve never heard of these people.”

    Hvem lavede så den falske rundspørge? Mysteriet er heldigvis blevet løst af både bloggere og avisjournalister.

    Folkene bag kaldte sig i pressemeddelelsen Gael Poll. De beskrev rundspørgen som “en af de største af sin slags nogensinde” og præsenterede sig selv som folkene bag en overraskende meningsmåling forud for sidste års irske EU-nej, der med én procents nøjagtighed skulle have forudsagt resultatet.

    Men de beskriver også sig selv som “stærkt katolske nationalister” og “katolske researchere”, der tidligere har arbejdet på det nu afdøde magasin The Hibernian, skriver The Guardian, og fortsætter:

    The magazine was founded and edited by Gerry McGeough, a Provisional IRA veteran once described by the FBI as a “dedicated terrorist”. (…) McGeough campaigned against the Lisbon treaty last year when the Irish voted no. The Irish edition of the Sun, fiercely anti-Lisbon, gave prominent coverage to a poll conducted by the Hibernian a week before last year’s vote.

  5. Røre i skeptikernes andedam igen igen

    12. august 2009.

    De EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet kan ikke blive enige om, hvad de synes om enorme emner som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten. Spliden kan ende med at skade det gode valgresultat, EU-skeptikere over én kam fik i juni.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men ifølge britisk presse er de uenige om briternes mærkesager Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men de er uenige om "småting" som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Det handler mest om Lissabon-traktaten – den nye traktat, der formentlig bliver vedtaget i år, blandt andet efter om-folkeafstemning i Irland. Tidligere har netop Lissabon-traktaten været den fjende, der forenede EU-kritikere fra højre og venstre, ekstreme og moderate. Men nu er der igen røre i den skeptiske andedam, skriver britisk presse og theParliament.com.

    De EU-kritiske konservative i parlamentets nystiftede gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), er tilsyneladende uenige på ledelsesniveau. Gruppens to største delegationer, den polske og den britiske, har ellers haft en vældig turbulent start allerede.

    Nu forlyder det, at polakkernes leder og formanden for ECR, Michal Kaminski, ikke er imod Lissabon-traktaten. Det er ellers en mærkesag for de britiske konservative, at traktaten skal til folkeafstemning – og forkastes.

    Oven i hatten kan theParliament.com også berette, at Michal Kaminski tidligere har forsvaret den europæiske landbrugsstøtte i et interview. En anden mærkesag for de britiske konservative er at skære kraftigt ned på støtten.

    Sagen er interessant, fordi især Lissabon-traktaten tidligere har forenet skeptikerne i EU-Parlamentet, der ellers er så forskellige som dag og nat, vurderer EU ZOO. Modstanden mod traktaten var blandt andet et af de primære bindeled i den skrøbelige IND/DEM-gruppe, som JuniBevægelsen sad i.

    Hvis Lissabon-kritikerne ikke kan regne med ECR-gruppen og Kaminskís støtte, vil det svække det fælles fodslag, de ellers står til at få efter et pænt valg. Og det kan ramme kampagnen for et nej i Irland, som forventes at samle skeptikere fra flere europæiske lande.

  6. EU bærer vores kors

    10. august 2009.

    En ung kristelig politiker fra Norge, Inger Lise Hansen, skrev på sin blog for nyligt, at de rige lande snart må tage sig sammen og gøre noget for de fattige. Hun håber, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) får lavet nye aftaler, så de fattige lande kan handle med de rige i Vesten.

    Men i en kommentar på bloggen fra én, der kalder sig Jan, bliver hun haglet ned:

    Inger Lise Hansens innlegg er ganske ironisk i og med de hoeye tollbarrierene paa landbruksprodukter som Krf stoetter, skriver Jan.

    I Norge er det nemlig ikke EU, der får skylden for landbrugspolitikken, da broderfolket ikke er medlemmer. Det er den norske stat. Det interessante ved den debat er, at de norske politikere og partier har langt sværere ved at tørre landbrugsstøtten af på EU, fordi de selv direkte vedtager den i det nationale parlament – i Danmark er det nemmere at skyde skylden på EU.

  7. 4

    Tjubang fra dag ét hos skeptikerne

    16. juli 2009.

    Der var engang 26 britiske konservative og 15 polske konservative. De ville arbejde sammen i EU. Men så kom en af briterne til at stjæle polakkernes toppost og kalde deres leder nazist, og så blev polakken sur, og så smed briterne rebellen ud. Der er allerede rod i det EU-skeptiske eventyr.

    Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

    Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

    Ja, det er næsten for skørt til at være sandt. Allerede på førstedagen i EU-Parlamentet var der en balstyrisk stemning i den nyfødte gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der mestendels består af EU-kritiske konservative fra Storbritannien og Polen.

    Forud for det nye parlaments allerførste dag har de politiske grupper blandt andet forhandlet benhårdt om de 14 næstformandsposter i EU-Parlamentet. Alle større grupper plejer at have mindst én af de pladser, og ECR havde besluttet at indstille lederen af den polske delegation, Michal Kaminski.

    Men så gik det galt. Den britiske EU-veteran fra ECR, Edward McMillan-Scott, samlede 40 underskrifter og stillede også op. Det er en lovlig, men  utraditionel procedure. Det blev ikke mindre utraditionelt, da McMillan-Scott blev valgt. Det gjorde Michal Kaminski til gengæld ikke.

    De polske ECR-medlemmer er rasende. De britiske konservative er også rasende, og de smed øjeblikkeligt McMillan-Scott ud af partiet. For at dulme polakkernes vrede, valgte briterne desuden at overdrage formandsposten for ECR til Michal Kaminski.

    Her kunne farcen være endt. Edward McMillan-Scott har en lang karriere bag sig i EU-Parlamentet, og han havde på forhånd kritiseret, at de konservative briter forlod parlamentets største gruppe EPP for at oprette den mere EU-kritiske ECR. Derfor kunne han formentlig glide stille og roligt ind i EPP som uafhængigt medlem i løbet af nogle måneder.

    Men McMillan-Scott valgte at gå til modangreb på polakken. Til nyhedssitet theParliament.com sagde han onsdag, at han udelukkende stillede op for at undgå, at Kaminski fik en næstformandspost.

    He (McMillan-Scott, red.) said the Pole had been a member of the National Revival party in Poland for three years until 1991, a party he describes as “fascist and homophobic.”

    McMillan-Scott went on to say that the day after the group’s inaugural meeting on 24 June, he discovered that a Wikipedia entry “detailing Kaminski’s membership of the National Revival party had been removed.”

    The Briton said Kaminski “was widely known to have used anti-Semitic language” in the past.

    Det har fået Michal Kaminskis puls helt op i det røde felt. Den seneste nyhed i farcen er, at han truer McMillan-Scott med et sagsanlæg for “nazi-beskyldninger”.

    Indtil videre har gruppen ECR eksisteret officielt i tre dage.

  8. 3

    Messerschmidt fik ikke sine hedeste ønsker opfyldt

    14. juli 2009.

    Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

    EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

    Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

    Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

    Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

    1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

    2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

    Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

  9. 1

    Crazy prezydent Jerzy Buzek

    11. juli 2009.

    EU kører langsomt og tungt, lyder en alt for kendt kritik.

    Den kommende formand for EU-Parlamentet Jerzy Buzek er allerede kommet med to kontroversielle udmeldinger, inden han har taget plads på tronen.

    Den kommende formand for EU-Parlamentet Jerzy Buzek er allerede kommet med to kontroversielle udmeldinger, inden han har taget plads på tronen.

    Nu foreslår parlamentarikeren Jerzy Buzek, som står til at blive EU-Parlamentets næste formand, at trække det hele lidt mere i langdrag. Ifølge EUobserver.com ser den polske konservative helst, at der kommer færre 1. læsninger af lovtekster, fordi de mangler “den rette dialog”. Hans pointe er vel, at jo længere tid, det hele kører rundt i EU-karusellen, jo mere bliver det vendt og kigget igennem.

    Samtidig lover “prezydent” Buzek (polsk for formand/præsident), at han ikke vil ignorere de ellers tidligere meget ignorerede sorte får, EU-skeptikerne.

    Eurosceptics are very important to us because they pick up our failings, siger Jerzy Buzek ifølge EUobserver.com.

    Når man kigger på, hvor konservativ og kritikerfjendsk, den afgående præsident Hans-Gert Pöttering har været, så ser der ud til at være en mere ‘crazy prezydent’ på vej.

  10. 4

    Jubeleuropæer bliver EU-skeptiker

    25. juni 2009.

    Jubeleuropæeren Julien Frisch er efter ét år som EU-blogger vendt på en tallerken og kalder sig nu efter valget for “EU-skeptiker”. EU er blevet et visionsløst magtspil mellem gamle, slidte mænd, mener han nu.

    Bruxelles har mistet en stærk støtte i den tyske EU-blogger Julien Frisch, der mener, at EU er blevet et magtspil og en potensforlænger for gamle mænd.

    Vi var flere læsere, der fik kaffen galt i halsen i sidste uge, da vi læste dagens indlæg fra EU-bloggeren Julien Frisch. Den tyske forsker er kendt som en af nettets mest jublende EU-støtter – indtil nu. På sin blogs et-års fødselsdag er han vendt på en tallerken – og kalder sig nu “eurofil EU-skeptiker” med en bunke bredsider som denne:

    On the one side, the EU is a PR project of technocrats who have no interest in supporting a common European identity and a genuine European democracy, and on the other side, it is the ideal supranational playing field for nationalists who always fight for “the best” of their countries instead of promoting the best for Europe as a whole, skriver Julien Frisch.

    Det er de seneste måneders EU-trummerum, der har taget pusten fra Julien Frisch. Han nævner EU-valget, som han mener var præget af visionsløse politikere, og han klager over (den sandsynlige) genudnævnelse af José Manuel Barroso som kommissionsformand, som Frisch kalder “verdens mest magtesløse leder af en supranational institution”.

    The EU is the project of power games, mostly between old, worn-out men who try to compare the length of their penises instead of caring for the interests of the continent, skriver han også.

    Læs indlægget fra Julien Frisch her: Becoming an EU-sceptic. Og følg i øvrigt hans blog, hvis du er glad for EU-nørderier.