1. 8

    EU ZOO jager sandheden efter sort skærm

    22. september 2010.

    Au revoir…

    Det var en tydeligt træt Deadline-vært Adam Holm, der onsdag aften sidste uge tog afsked med Morten Messerschmidt (DF) og Margrete Auken (SF) – to af Danmarks største stemmeslugere.

    Adam Holm bed Morten Messerschmidt af med den franske afskedssalut, mens værten med ryggen til Messerschmidt, som var med på en linje fra Bruxelles, vinkede farvel til DF’eren. Han forsøgte at få en sidste bemærkning med, men fik ikke lov.

    I løbet af de knap 10 minutter, som debatten varede, irettesatte Margrete Auken og Morten Messerschmidt konstant hinanden med hver deres faktuelle oplysninger om romaer og EU’s opholdsdirektiv.

    Debatten kan ses på dr.dk ved at følge dette link.

    EU ZOO har undersøgt, hvem der har ret i nogle af de centrale påstande.

    Sprællende politikere

    Adam Holm har med al sandsynlighed set den hårde debat komme.. Morten Messerschmidt er kendt for at belære sine politiske modstandere om EU-regler, mens Margrete Auken er kendt for at bryde ind i sine politiske modstanderes taletid med bemærkninger, nogen gange højlydt, oftest med en fåmælt, men spids kommentar.

    Emnet for debatten var romaspørgsmålet, tidens varme kartoffel. Flere lande, deriblandt Frankrig og Danmark, har sendt romaer ud af landene – en praksis som liberale og venstrefløjen i EU-Parlamentet har modsat sig i en resolution. I debatten har EU-Kommissionens næstformand, Viviane Reding, højst bemærkelsesværdigt trukket nazikortet – et no go i en seriøs politisk debat og vældig utraditionelt fra EU-Kommissionens side.

    Påstand mod påstand

    Det endte da også i en gang miskmask i Deadline. Reglerne for EU-borgernes ret til at bevæge sig rundt i unionen er voldsomt komplicerede, og det umage upar brugte flest kræfter på at hævde, at modstanderen videregav forkerte oplysninger. Margrete Auken stillede spørgsmål ved, om Frankrig smed romaerne på porten, blot fordi de var romaer og nævnte et fransk cirkulære, som angiveligt skulle omhandle romaer.

    ”Det direktiv, vi snakker om, den frie bevægelighed, siger ikke noget om, at man kan anlægge et skøn. Der står udtrykkeligt, udtrykkeligt, at man skal foretage en inviduel vurdering efter tre måneder,” sagde Margrete Auken.

    Adam Holm spurgte derefter, om det ikke var korrekt, at man kunne udvise nogen, som udgjorde en trussel mod den offentlige ro og orden.

    ”Der skal alligevel foretages en individuel vurdering,” svarede Margrete Auken.

    ”Nej,” brummede Morten Messerschmidt og lagde siden ud med sin hårde kritik:

    ”Som sædvanligt aner Margrete Auken ikke en bønne om, hvad hun udtaler sig om.”

    ”Man kan være her i tre måneder, hvis man søger om arbejde. Hvis der er en sandsynlighed for, at man også i den periode, der følger, kan få arbejde, så kan man være her i yderligere tre måneder. Det vil sige seks måneder i alt,” gav Morten Messerschmidt blandt andet af faktuelle oplysninger.

    ”Det passer ikke, hvad han siger,” svarede Margrete Auken.

    EU ZOO undersøger: Hvem har ret?

    Tanken bag opholdsdirektivet er, at EU-borgere skal kunne arbejde i hele unionen, men det er ikke et krav, at man skal søge om arbejde for at få ophold de første tre måneder.

    ”Unionsborgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas,” står der i direktivet.

    Dog skal man kunne forsørge sig selv. Efter tre måneders ophold skal man som hovedregel enten arbejde eller ikke belaste det sociale system for at have ret til ophold, siger artikel 7 i direktivet. Det er op til de enkelte lande, om man skal søge om tilladelse til ophold efter de første tre måneder.

    Den maksimale varighed af opholdet på seks måneder har EU ZOO haft svært ved at finde grundlag for i direktivet eller andetsteds, men Folketingets EU-Oplysning har i et faktablad fra 2004 om de særlige regler for de nye EU-lande østpå skrevet, at ”ønsker man efter de 3 måneder fortsat at søge job, kan opholdet forlænges til 10-11 måneder i alt.”

    De regler skulle ifølge bladet gælde alle EU-borgere. Så vidt EU ZOO kan se, skulle der dog ikke været noget til hinder for, at man i princippet kan blive evigt, hvis man blot har penge på lommen og ikke er inficeret med nogle slemme epidemiske sygdomme eller er en trussel mod sikkerheden.

    Udlændingeservice nævner på hjemmesiden nyidanmark.dk nogle regler, som minder om Morten Messerschmidt tre og seks måneder:

    Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et registreringsbevis (EU/EØS-statsborgere) eller et opholdskort (tredjelandsborgere).

    Disse regler gælder tilsyneladende i Danmark – det er altså Danmarks implementering af direktivet i forhold til jobsøgende. Igen må der dog gælde, at sunde og raske folk med penge på lommen og en habil sundhedsforsikring kan blive i Danmark i længere tid.

    Østaftalens regler blev for øvrigt ophævet i Danmark i maj sidste år for de lande, som trådte til unionen i 2004 samt de to lande, Rumænien og Bulgarien, som blev medlemmer i 2007. Frankrig, der for tiden kritiseres for at sende romaer tilbage til de østlande, hvor de er statsborgere, har til gengæld fortsat og i hvert fald frem til udgangen af næste år restriktioner over for Bulgarien og Rumænien. Restriktionerne over for arbejdstagere forhindrer dog ikke turister, studerende eller de fleste selvstændige i at opholde sig i landet. De konkrete begrænsninger kan findes hos EU-Kommissionens EURES-database. Det er også muligt at få information i en pressemeddelelse, som EU-Kommissionen offentliggjorde for knap en måned siden.

    Et andet stridspunkt drejer sig om, hvorvidt myndighederne skal foretage en individuel vurdering, før de kan sende en EU-borger ud af landet.

    ”Det står bøjet i neon, at der skal foretages en individuel vurdering, og man kan ikke sige noget på forhånd…” siger Margrete Auken.

    ”Det står ingen steder i direktivet,” afbryder Morten Messerschmidt.

    Spørgsmålet er så, hvad Morten Messerschmidt afviser? Vi går ud fra, at det handler om den individuelle vurdering, eftersom han også tidligere i debatten afviste den påstand.

    Vi har kigget i direktivet.

    ”Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes,” står der i direktivet.

    Der bliver videregivet mange “faktuelle” oplysninger under interviewet. EU ZOO har ikke haft tid til at undersøge hver enkelt påstand, de to giver, men blot de mest centrale.

    Man kan læse mere om reglerne for ophold i et andet EU-land via EU-Kommissionens portal om emnet her.

    Redigeret søndag d. 26. september: Tilføjet oplysninger hentet fra Nyidanmark.dk.

  2. Vil Messerschmidt afværge Middelhavsriget? 2

    22. september 2009.
    EU er på afveje, når det gælder samarbejdsplaner med Mellemøsten, mener Morten Messerschmidt. (foto: Dansk Folkeparti)

    EU er på afveje, når det gælder samarbejdsplaner med Mellemøsten, mener Morten Messerschmidt. (foto: Dansk Folkeparti)

    Morten Messerschmidt (DF), der nu er blevet medlem af EU-Parlamentet, vil fortsat arbejde for at stække indvandringen til Europa. Det står klart, når man læser det svar, som EU ZOO har fået, efter vi spurgte ham, om han frygter, at Europa vil knytte sig til Middelhavslandene i en union. Vi stillede spørgsmålet i et tidligere indlæg, fordi mere ekstreme dele af DF’s vælgerkorps frygter, at EU er ved at blive til et Eurabien.  Morten Messerschmidt skal sidde i Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet (EMPA), og vi valgte derfor at spørge ham, om han deler samme frygt. Det gør han vist:

    Jeg har siddet i EMPA som folketingsmedlem og fortsætter nu som MEP. EUs planer om fri personbevægelighed mellem EU og Mellemøsten er helt tåbelig og vil givetvis aldrig blive virkelighed. Heldigvis. Allerede idag oplever europæerne de fatale konsekvenser af indvandringen og vil vende sig imod en styrkelse heraf. Jeg vil som medlem af EMPA fortsætte med at fremføre DFs synspunkter og gøre det begribeligt for EUs medlemmer, at planerne bør skinlægges.

    Med venlig hilsen / best regards,
    Morten Messerschmidt, cand.jur.
    MEP.

  3. 1

    Vil Messerschmidt afværge Middelhavsriget?

    20. september 2009.
    Højrenationalister frygter, at EU bliver udvidet til en Middelhavsunion. Her er forsiden fra en folder fra Dansk Kultur.

    Højrenationalister frygter, at EU bliver udvidet til en Middelhavsunion. Her er forsiden fra en folder fra Dansk Kultur.

    EU-Parlamentet byder ikke kun på triste møder i grå bygninger i Bruxelles. Fra tid til anden kommer de folkevalgte på sprøde og lærerige rejser. Det sker, når parlamentet sender delegationer ud til alverdens lande.

    Og så er det lidt sjovt, at Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti skal sidde i Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet. Der er en blogger fra højrefløjen, der er overbevist om, at EU-eliten er i gang med at skabe et Eurabien, og at dømme ud fra kommentarer og foldere har idéen vundet fodslag blandt den højreradikale del af Messerschmidts vælgerkorps. Gad vide om Messerschmidt deler den frygt og håber at kunne vælte korthuset? EU ZOO har sendt ham en mail og håber snart at kunne bringe et svar.

    Parlamentarikerne har stort set ingen magt på udenrigspolitik, så rejserne fungerer mest som en form for diplomatisk fyrværkeri. Af og til bruger politikerne rejserne til politiske ytringer og aktioner, eksempelvis når Margrete Auken som medlem af delegationen til det palæstinensiske selvstyre går i flæsket på Israel. I november sidste år kritiserede hun Israel for, at EU-folkene ikke kunne besøge et israelsk fængsel. Margrete Auken, der længe har været kendt for sin kritik af Israel, er atter medlem af Palæstina-delegationen.

    Her er listen over danskernes rejsepladser:

    Delegationen for Forbindelserne med Mercosur
    Danske medlemmer: Britta THOMSEN (S), Jens ROHDE (V)

    Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (Afrika, Vestindien og Stillehavslandene)
    Danske medlemmer: Ole CHRISTENSEN (S), Anne E. JENSEN (V)

    Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EUROLAT)
    Danske medlemmer: Jens ROHDE (V)

    Delegationen for Forbindelserne med Det Palæstinensiske Lovgivende Råd
    Dansk medlem: Margrete AUKEN (SF)

    Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø
    2. næstformand: Anna Rosbach (EFD, DK)

    Visse delegationer har endnu ikke valgt formænd og næstformænd:

    Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet: Morten MESSERSCHMIDT (DF)

    Delegationen for Forbindelserne med Iran: Dan JØRGENSEN (S)

    Delegationen for Forbindelserne med Japan: Christel SCHALDEMOSE (S)

    Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien: Bendt BENDTSEN (K)

    Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN): Emilie TURUNEN (SF)

    Delegationen for Forbindelserne med Sydafrika: Morten LØKKEGAARD (V)

  4. Røre i skeptikernes andedam igen igen

    12. august 2009.

    De EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet kan ikke blive enige om, hvad de synes om enorme emner som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten. Spliden kan ende med at skade det gode valgresultat, EU-skeptikere over én kam fik i juni.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men ifølge britisk presse er de uenige om briternes mærkesager Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men de er uenige om "småting" som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Det handler mest om Lissabon-traktaten – den nye traktat, der formentlig bliver vedtaget i år, blandt andet efter om-folkeafstemning i Irland. Tidligere har netop Lissabon-traktaten været den fjende, der forenede EU-kritikere fra højre og venstre, ekstreme og moderate. Men nu er der igen røre i den skeptiske andedam, skriver britisk presse og theParliament.com.

    De EU-kritiske konservative i parlamentets nystiftede gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), er tilsyneladende uenige på ledelsesniveau. Gruppens to største delegationer, den polske og den britiske, har ellers haft en vældig turbulent start allerede.

    Nu forlyder det, at polakkernes leder og formanden for ECR, Michal Kaminski, ikke er imod Lissabon-traktaten. Det er ellers en mærkesag for de britiske konservative, at traktaten skal til folkeafstemning – og forkastes.

    Oven i hatten kan theParliament.com også berette, at Michal Kaminski tidligere har forsvaret den europæiske landbrugsstøtte i et interview. En anden mærkesag for de britiske konservative er at skære kraftigt ned på støtten.

    Sagen er interessant, fordi især Lissabon-traktaten tidligere har forenet skeptikerne i EU-Parlamentet, der ellers er så forskellige som dag og nat, vurderer EU ZOO. Modstanden mod traktaten var blandt andet et af de primære bindeled i den skrøbelige IND/DEM-gruppe, som JuniBevægelsen sad i.

    Hvis Lissabon-kritikerne ikke kan regne med ECR-gruppen og Kaminskís støtte, vil det svække det fælles fodslag, de ellers står til at få efter et pænt valg. Og det kan ramme kampagnen for et nej i Irland, som forventes at samle skeptikere fra flere europæiske lande.

  5. 3

    Tyrkiet mellem øst og vest

    31. maj 2009.

    EU ZOO bringer her et kort essay om EU og Tyrkiet i forbindelse med konkurrencen “European Young Journalism Award”. Læs mere her.

    Med en uge til EU-valget har det været en sikker vinder i valgkampen at sige nej til Tyrkiet. Imens er Mellemøsten i fuld gang med en historisk charmeoffensiv over for tyrkerne. Måske er venteværelset tomt, når EU endelig er klar til at tale seriøst om tyrkisk EU-medlemskab.

    Vinden er lunken, og høje stemmer taler og griner overalt omkring mig på et sprog, jeg ikke forstår. Vi sidder på restaurant i Syrien, her lugter af vandpibe og frugtte og friskbagt fladbrød. Stemningen er rolig, og jeg taler med en syrisk ven om det, han kalder Arabien.

    ”Vi bruger det samme ord for modersmærke, som vi bruger som kælenavn til vores land, Syrien. En slags midtpunkt for kulturen, det er jo her, den arabiske kultur startede. Og måske kan vi igen se de arabiske lande stå sammen,” siger han.

    ”Er Tyrkiet så med?” spørger jeg.

    ”Nej. Tyrkiet har aldrig været en del af Arabien, det synes de heller ikke selv. Det er en del af Europa,” siger han.

    Og han har haft ret, hvis man læser historiebøgerne. Tyrkiet har ikke traditionelt været en del af Mellemøsten. Men er det en del af Europa?

    Læs videre