1. 10

    Hvordan kærlighed til en kat vækker bekymring og glæde i Danmark

    9. oktober 2011.

    (Flickrfoto af Indiefox)

    En tale, holdt af en særdeles magtfuld, britisk kvinde er netop nu et varmt emne i det regnfulde ørige. Det er Theresa May, Storbritanniens indenrigsminister, der på de konservatives kongres lavede et rant mod Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, som Storbritannien har tilsluttet sig. Hun refererede en dom, hvor en boliviansk studerende – ifølge hende selv, ikke andre – fik lov til at blive boende i Storbritannien, fordi det ville være inhumant at adskille manden fra… sin kat.

    Det er ikke dommen i sig selv, der sandsynligvis vil vække bekymring hos politikere og danske embedsmand i etaten. Nej, det er snarere det faktum, at den magtfulde konservative minister næsten ord for ord havde lånt eksemplet fra en tale, som UKIP-leder Nigel Farage holdt tidligere i år. Det afslørede The Guardian forleden (hat tip @jacobchr).

    UKIP står for UK Independence Party. Partiet, der er Storbritanniens næststørste i EU-Parlamentet, men markant svagere i britisk politik, er stærkt EU-kritiske. EU er et foretagende, der skal besværges, mener de britiske uafhængighedspolitikere.

    Nigel Farage er sur, efter Theresa May holdt sin tale. Ikke så meget fordi, Theresa May “lånte” hans tale. Nej, han kritiserer hende for at spille for galleriet. Til syvende og sidst har Theresa May ingen intentioner om, at Storbritannien skal droppe Menneskerettighedserklæringen, udmeldes af EU eller lignende, lyder anklagen fra Nigel Farage.

    Hos de danske politikere og diplomater, der arbejder på at skaffe Danmark indflydelse i EU, må UKIP’s indflydelse på de konservative vække bekymring. Omvendt kan danske unionsmodstandere glæde sig.

    De konservative har altid været EU-skeptiske, men det brød ud i fuld flor, da de britiske konservative i EU-Parlamentet for to år siden meldte sig ud af EPP-ED, de europæiske kristenkonservative med EU-heltene  Robert Schuman og Konrad Adenauer som faderfigurer. Briterne stiftede i stedet gruppen ECR, European Conservatives and Reformists Group.

    Briternes egensindighed kommer i dag stærkt til udtryk, når EU skal behandle forslag, der er en reaktion på finanskrisen. Hvor flertallet af landende ønsker en medicin, der hedder “mere EU”, så har mange britiske konservative – og socialdemokrater – snarere et andet svar: “Ikke mere EU”. En del britiske politikere ønsker faktisk “mindre EU”.

    Her er en række aktuelle områder, hvor Storbritannien har gået enegang:

    FTT’en
    Det helt hotte emne er lige nu skatten på finansielle transaktioner (FTT), som Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen ønsker at indføre. En del lande har været betænkelige, men er efterhånden gået med på idéen. Ikke mindst med udsigt til en ekstra finansieringskilde til statskassen. Kun Storbritannien og Sverige er erklærede modstandere. Sverige havde i halvfemserne selv et lille forsøg med en FTT, der blot sendte aktiehandel ud af landet – blandt andet til Danmark. Derfor er vores søsterfolk imod. UK har ingen dårlige erfaringer, men sidder med samme frygt – netop at City of London fremover må se en masse aktiehandel flyde mod andre finansmetropoler. EU-Kommissionen har ellers foreslået, at hvis blot det ene af de to moderselskaber har hovedsæde i Europa, så skal der betales de omkring 0,1 procent skat på. Det skal forhindre aktiehandelsflugten. Men Storbritannien tror ikke, at det er en effektiv dæmning. UK har vetoret på området, og det kan tvinge de øvrige lande ud i at benytte den særlige procedure i Lissabon-traktaten. Den giver en gruppe af lande lov til at gå længere end den almindelige EU-lovgivning.

    (Flickrfoto af Jennuine Captures)

    Det europæiske finanstilsyn
    Ingen forudså finanskrisens komme. Hverken finansgiganterne, tilsynene, politikerne eller akademikerne. Det ønskede de europæiske politikere at skabe et stærkt fælleseuropæiske tilsyn, European Securities Authority (ESMA). Det skal blive bedre til atholde opsyn med de store grænseoverskridende finanskoncerner og ikke mindst opsynet med de komplicerede finansielle produkter – derivativerne. Det får ikke magt til at skride ind, men ret til at overvåge. Men nej, sagde UK, der er centrum for en meget stor del af handelen med derivativer. De havde problemer med delen, der omhandlede derivativerne. UK har dog ikke vetoret, eftersom det omhandler det indre marked. Men eftersom UK er centrum for næsten halvdelen af den globale handel med netop derivativer, blev EU-landene enige om at finde et kompromis ved et finansministermøde denne uge.

    Det forstærkede finanssamarbejde
    Ja, så er der jo hele det finansielle samarbejde.  Netop nu kæmper især Tyskland for en stærkere koordinering af de enkelte landes finanpolitik – altså landenes husholdningsbudgetter. Eurolandene skal fremover mødes til fire årlige eurotopmøder, sandsynligvis under ledelse af Herman Van Rompoy, formanden for Rådet. Danmark står uden for dette samarbejde, eftersom vi ikke er med i euroens tredje fase, altså indførelsen af euroen som møntenhed. Vi er til gengæld medlem af anden fase, hvor kronen har en fast kurs, der er lænket til euroen. Det er i modsætning til Storbritannien og Sverige, der lader kursen flyde. Det har været med til at forstærke landenes konkurrenceevne under krisen ved at gøre de pundet og den svenske krona billigere i forhold til euroen. De to lande har også sammen med nogle andre lande besluttet at stå uden for Europlus-pagten og dens finanspolitiske målsætninger om mindre statsunderskud, lavere arbejdsløshed, koordinering af skattepolitikken og lignende. Danmark er derimod med i Europlus-pagten.

    (Flickrfoto af practicalowl)

    En ny traktat?
    Unionen kan ikke forstærke det finansielle samarbejde uden en traktatændring. Det har EU-Kommissionen og Tysklands bundeskansler Angela Merkel for nyligt meldt ud. EU har ellers for nyligt fået et nyt grundlag – Lissabontraktaten – under stor møge (flere befolkninger var imod, huskes nok). Det er usandsynligt, at en ny traktatændring vil blive meget nemmere at sælge. Eftersom EU i endnu højere grad end tidligere er blevet opdelt i to grupper, vil det desuden styrke et Europa i to hastigheder. Den ene gruppe er de 17 lande i eurozonen, og så er der de 10 andre. Problemerne ved denne to-delte-model er omfattende, i hvert fald for fortalerne for europæisk integration, heriblandt Merkel selv. Hvad sker der med de lande, der ønsker at være med i euroen, men endnu ikke har fået lov? Skal de være dækket af EU17-traktaten eller EU27-traktaten? Og hvad så, hvis den nuværende traktat for EU27 også skal ændres? Kan den måske blive “fortyndet”, som de britiske konservative, der sidder på magten lige nu – sandsynligvis vil arbejde for?

    (Flickrfoto af wotthe7734)

    Danmark er lænket til Storbritannien
    For de danske politikere og diplomater, der ønsker, at Danmark sidder med ved bordet i Bruxelles, vækker udviklingen bekymring. For Danmark er ikke med i EU17. Og den nyvalgte danske regering har meldt pas på en afskaffelse af euroforbeholdet. I første omgang, altså. Så vi er med i EU10. Dem der står uden for euroen. Og det mest magtfulde land i denne gruppe er Storbritannien. Ofte giver det god mening for Danmark, eftersom vi står på linje med briterne, når det gælder en mindskelse af landbrugsstøtten, et stramt EU-budget, flere penge til forskning og stor frihed til arbejdsmarkedets parter og en række andre områder. Men den danske regering og de danske diplomater ville ikke som Theresa May have kopieret en tale, der handler om domstol, der vurderer, at det inhumant at adskille en mand fra hans kat.

    Omvendt kan EU-kritiske danskere, som Morten Messerschmidt, glæde sig over kattehistorien. Han har tidligere efterspurgt et EU i flere tempi, hvor Danmark vel at mærke er blandt de langsomme. Derfor må han glæde sig over, at den magtfulde britiske indenrigsminister lytter til taler fra Nigel Farage, der også er formand i Messerschmidts egen gruppe, European Freedom and Democracy. Farage var i øvrigt i Danmark i sidste måned og holdt tale ved Dansk Folkepartis landsmøde.

    “Vi er fremtidens politikere. Nationalt demokrati vil blive genopbygget. Vi vil sejre,” sluttede Nigel Farage talen ved landsmødet.

     

    Opdateret tirsdag klokken 19.30: Vi havde ved en fejl skrevet, at den studerende fik ophold i Danmark, men der skulle naturligvis have stået Storbritannien. Det er rettet nu, ligesom vi har tilføjet henvisning til BBC’s forklaring på de faktuelle omstændigheder i kattehistorien.

  2. 2

    EU bestemmer over de troende

    27. oktober 2009.
    I tidligere tider havde den kristne kirke mere eller mindre kongestatus i store dele af Europa.

    Katolikker lobbyer hyppigt i Bruxelles.

    EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.

    BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.

    Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.

    We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.

    Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.

    EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.

    Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.

    Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.

    Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.

    Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.

  3. Svenske pirater kan komme ind i EU

    16. marts 2009.

    “Slaget om vores privatliv og jagten på fildelere bliver udkæmpet nede i Bruxelles. Så nu vil vi derned.”

    Det siger Rickard Falkvinge til EUobserver. Han er leder af det svenske Piratpartiet, der stiller op til EU-Parlamentet – og måske bliver valgt ind.

    På den svenske hjemmeside The Pirate Bay har pirater fra hele verden ulovligt delt musik og film.

    På den svenske hjemmeside The Pirate Bay har pirater fra hele verden ulovligt delt musik og film. Foto: The Pirate Bay.

    Piraterne fra Sverige betragter patentreglerne som deres værste fjende, og de vil gøre det lovligt at downloade for eksempel musik og film gratis på nettet. Onlinepolitikerne er også meget stærke modstandere af den såkaldte Big Brother-lov, som Sverige indførte i 2008. Loven giver staten ret til at overvåge alle almindelige borgeres telefoner og e-mails, og den har fået massiv kritik. Blandt andet har den danske mediejurist Oluf Jørgensen over for Journalisten.dk kaldt loven ulovlig i forhold til menneskerettighederne.

    Danmark har også et piratparti, men på den anden side af sundet har de væsentlig større opbakning. I løbet af piraternes første 24 timer som politisk aktive, fik de samlet over 4000 støtteunderskrifter. I dag har de svenske pirater flere aktive medlemmer end etablerede partier som De Grønne, og ungdomspartiet Unge Pirater er landets næststørste, skriver EUobserver.

    21 procent af svenskerne har sagt i en meningsmåling, at de gerne ser Piratpartiet repræsenteret i EU-Parlamentet. De siger dermed ikke, at de ville stemme på partiet, der også selv bestilte undersøgelsen. Men piraterne selv er overbeviste om, at de bliver valgt ind til valget den 7. juni. En svensk politisk ekspert vurderer, at Piratpartiet kan overraske, skriver Svenska Dagbladet.

    Piratpartiet vil blandt andet trække på unge vælgere, der normalt ikke ville stemme. Og de fremhæver selv, at der er masser af svenskere, der downloader musik og film ulovligt på nettet.

    De danske pirater er også aktive modstandere af overvågning, selvom de ikke er lige så store. Senere på måneden demonstrerer de i flere danske byer imod blokeringen af fildelings-hjemmesiden The Pirate Bay.