Den franske højrenationalist Jean-Marie Le Pen skal ikke have lov til at komme til orde, hvis det står til de mest magtfulde folkevalgte i EU.

De to største politiske grupper i EU-Parlamentet, de konservative og socialisterne, har i dag torsdag besluttet at lave reglerne om. De har stillet et ændringsforslag til vedtægterne, der udelukkende handler om at fjerne taburetten under den gamle franskmand Le Pen.

Som reglerne er nu, skal det ældste medlem af EU-Parlamentet lede de folkevalgte efter et valg, indtil de har valgt en formand. Men det er faldet mange for brystet, at det lader til at blive den franske højrepolitiker Le Pen, der får titlen efter valget til juni.

De liberale er derimod stærke modstandere af at ændre reglerne, siger en kilde i parlamentet til EU ZOO.

Hvad synes du?

‘DR dropper EU-parlamentsvalg’. Med den overskrift skriver Mediawatch, at DR har ændret dækningen af valget.

Ifølge Dagbladet Arbejderen vil DR afskaffe den traditionelle præsentation på en halv time af hver liste. I stedet får licensbetalerne to debatter, der hver varer 45 minutter.

Har DR droppet valget? Ikke nødvendigvis, siger vi her på EU ZOO. DR har nytænkt dækningen.

Fordelen er, at debatterne er skarpere og mere kontante. Der vil sikkert være en større underholdningsværdi, og kandidaterne kan ikke bare recitere et principprogram – de får modspil. Ulempen er naturligvis, at de meget komplicerede emner kan blive ofret på populismens alter.

Der står mere end international solidaritet på spil, når fagbevægelsen går til 1. maj-møder fredag. De to  socialdemokratiske rivalinder, Britta Thomsen og Christel Schaldemose, er de to socialdemokrater, der skal holde flest taler på kampdagen. Begge skal holde ni taler.

De to er medlemmer af EU-Parlamentet og søger begge genvalg. Britta Thomsen er nummer to på listen, og Christel Schaldemose er nummer tre. Socialdemokraterne forventes ikke at kunne få flere end tre medlemmer af EU-Parlamentet ved valget i juni. Altså er der trangt hos socialdemokraterne for tiden.

Det er bloggen Dansk Politik, der har gennemgået listen over 1. maj-arrangementer med socialdemokratiske folkevalgte:

Christel Schaldemose skal Fyn rundt. hun starter klokken 06.00 på Brobyværk Kro, og tager derefter til munkebo, Middelfart, Assens, Odense, Ringe, tilbage til Odense, Svendborg og endelig slutter hun af kl. 16.30 i Bogense. Nok med en anelse hæs stemme.

Britta Thomsen skal til gengæld rundt i hovedstaden, hun starter klokken 09.00 i Byggeriets Hus på Frederiksberg og skal derefter til Vallensbæk, Roskilde, København, Roskilde (igen), Holbæk, Slagelse, Rønnede inden hun slutter af klokken 20.00 i Køge.

EU’s folkevalgte er kede af det. Den danske regering er ked af det. Medlemslandene er kede af det.

Men EU’s folkevalgte har vist, hvad de er i stand til. For første gang i et årti har de sagt klart nej til et sæt vigtige regler i allersidste time, fordi de ikke kunne blive enige med EU-landene.

De seneste år har forhandlingerne om EU’s arbejdstidsdirektiv været i hårdkunde, og i dag faldt det hele til jorden. EU-landene og EU-Parlamentet kunne ikke blive enige på tre områder. Det handler om, hvor mange timer en person må arbejde. Parlamentet ønskede:

• At flere former for tilkaldevagter blev regnet for arbejdstid.
• At arbejdstid afregnes per person og ikke per kontrakt.
• At slippe af med en undtagelse, der tillader lange arbejdsuger.

Forhandlingerne har stået på i fem år og var nu rykket ind i den sidste, afgørende fase i det såkaldte forligsudvalg. Men parterne kunne ikke blive enige. Parlamentarikerne skriver i en pressemeddelelse, at medlemslandenes ønsker til nye regler var et tilbageskridt i forhold til de eksisterende regler. Så derfor ville de hellere forkaste hele direktivforslaget.

Summa summarum: EU får ikke nye regler på området. De folkevalgte fik således ikke afskaffet de lange arbejdsuger, og medlemslandene fik ikke moderniseret reglerne, som landene ellers ønskede.

I et lidt større perspektiv har beslutningen stor betydning. EU-parlamentarikerne har vist, at de ikke er bange for at stikke en kæp i EU-hjulet og helt forkaste direktivforslag. Det betyder, at der for fremtiden kan være meget mere på spil, når de folkevalgte sidder ved forhandlingsbordet over for EU-landene.

This is the first time that no agreement could be reached at the Conciliation stage since the entry into force of the Amsterdam Treaty which significantly extended the scope of the codecision procedure, skriver parlamentet i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen, der har initiativretten til lovgivning, kan nu lave et nyt forslag til et arbejdstidsdirektiv.

Tilføjet: Læs mere hos dr.dk.

Twitter-bølgen har ramt EU-valgkampen! Mange af EU-kandidaterne har efterhånden viet nogle minutter om dagen til den moderne miniblog-tjeneste Twitter, hvor de kan sende små “pip” ud i cyberspace.

Twitter kan bruges til at sende mere eller mindre vigtige beskeder ud til folket. Foto: Twitter

Blandt andre SF’s kandidat nummer to Emilie Turunen er meget aktiv. Dels fortæller hun om den mediedækning, hun får. Men hendes strategi er tilsyneladende også at inddrage læsere og potentielle vælgere meget direkte, og hun er den EU-politiker, der opfordrer mest til interaktion. Her er hendes seneste pip:

skal blogge på jp.dk de sidste 3 uger af valgkampen – har I gode ideer til indhold?

Også Det Radikale Venstres spidskandidat Sofie Carsten Nielsen bruger aktivt Twitter. Men det er tilsyneladende med en lidt anden strategi for øje. Sofie Carsten Nielsen bruger også Twitter til at nævne sin mediedækning. Men hun pipper også ærligt om sit arbejde og privatliv:

Pjækker og ruller tur med den yngste.

Forbereder flere dages tour til Fyn og Jylland med start i morgen tidlig. Min far er chauffør og babysitter.

Det er især unge kandidater, der har kastet sig ud i at ‘twitte’. Derfor kan det undre, at ingen af de relativt unge spidskandidater fra de to største partier, Socialdemokraterne og Venstre, har kastet sig ud i pipkampen endnu.

Til gengæld er alder ingen hindring for den tidligere kirkeminister, nuværende medlem af EU-Parlamentet for Det Radikale Venstre, Johannes Lebech. Faktisk er han vældig aktiv. Lebech bruger i høj grad sine pip ligesom statusopdateringerne på Facebook – til korte meldinger om, hvor han er, og hvor han er på vej hen:

I toget i Jylland. Jeg nærmer mig den strækning, som jeg kørte hver dag fra 1964 til 1967. Hvor er jeg? Jeg skulle rejse efter en skole, …

Ankommet til London. Tid til gåtur ad Oxford Street før dagens møder.

EU ZOO vil gerne rose de kandidater, der har taget Twitter til sig. Det er af online-eksperter blevet kaldt lidt et nørdemedie, men vi lover at holde et vågent øje med de pippende politikere alligevel. De skøre twit kan vise sig at spille en rolle, når kandidaterne skal slås om de unge vælgere. I år er kandidaterne yngre end nogensinde, så de er flere om buddet.

Du kan følge de danske EU-kandidater, der er på Twitter, hos tjenesten twittervalg.dk her.

Der er også en europæisk twittersamler om EU-valget her.

EU-landene samler et kæmpe presseopbud, når de forhandler indbyrdes. Det samme kan ikke siges om Anne E. Jensen og hendes kolleger i EU-Parlamentet. Foto: Filip Schwartz Kirkegaard

Anne E. Jensen, Venstres gruppeformand i EU-Parlamentet, er ude i et fint, men meget sent opgør med pressen. I sit seneste nyhedsbrev kritiserer hun først pressen for overfladisk og kedelig dækning af valgkampen. Derefter kritiserer hun EU-Parlamentet for at have et indviklet system og fokusere på EU-propaganda.

Megen informationspolitik i EU har som sit sigte at fortælle gode historier og få folk til at ”elske” EU, men indsatsen burde være koncentreret om at gøre det let for pressen og borgerne at få overblik over, hvad der sker, og kunne finde frem til dokumenterne.

Begge angreb er skarpt formuleret og fornuftige. Hun har fat i noget af det rigtige. Det er svært for journalister at følge det daglige arbejde i parlamentet. Men hvorfor kigger Anne E. Jensen ikke kritisk på sin egen tilgang til pressen? Hun er tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende, og alligevel har hun været en af de mere passive EU-politikere, når det gælder pressekontakt, er EU ZOOs vurdering.
Blandt andet fik Anne E. Jensen en niendeplads ud af fjorten i EU ZOOs undersøgelse af de folkevalgtes pressetække.

Til Anne E. Jensens forsvar må siges, at hun skam har afsat tid, når en journalist har haft ringet. Og da hun primært har arbejdet med budget og transport, har hun ikke siddet med de mest sexede sager. Men hun har alligevel kunnet være mere udfarende over for pressen. Seneste eksempel er hendes transportbetænkning, der har stor betydning for fremtidens sci-fi-systemer i bilerne. Det er både cool og relevant. Fremtidens biler kan både redde menneskeliv og klima. Hvorfor har Anne E. Jensen så ikke skaffet sig mere omtale på sagen?

Pensionsmysteriet ser ud til at være løst. Mens almindelige mennesker ser deres opsparing og pension skrumpe, så kan EU-politikerne ånde lettet op. Unionen spytter ekstra i pensionskassen for medlemmer af EU-Parlamentet, så de folkevalgte ikke får udbetalt en mindre pension som følge af finanskrisen.

Indtil videre har pensionsfonden et hul på omtrent 900 millioner kroner, som skatteyderne altså må fylde ud.

Journalisten Bruno Waterfield fra The Daily Telegraph skriver, at parlamentet sidste uge erklærede, at EU ikke skal dække underskuddet – men at det ikke betyder en døjt, eftersom det angiveligt står i EU’s statut for parlamentarikerne, at unionen skal dække dem ind. Resultat: EU betaler alligevel underskuddet.

Tilføjelse (mandag klokken 13.10): Ifølge et Ritzau-telegram fra sidste uge har parlamentets ledelse vedtaget at ændre reglerne for pensionerne, så man først får udbetalt beløbene fra man er 63 år og ikke 60 år. Dette og andre tiltag skulle angiveligt lukke hullet i pensionsfonden frem til engang i 2020′erne. Det forudsætter dog, at også det kommende parlament holder fast i ændringerne efter juni måneds EU-valg, og at der ikke er nogen parlamentarikere, der lægger sag an mod pensionsfonden.

[youtube]osDAeoaA8IU[/youtube]

Når vi nu snakker om EU-goder, så har Folkebevægelsen mod EU lavet et genialt mediestunt. EU-parlamentariker Søren Søndergaard har ikke betalt sine overskydende rejsepenge tilbage til unionen, men har heller ikke puttet dem i egen lomme, som andre måske ville gøre. Spidskandidaten har i stedet samlet de 600.000 kroner i en fond, der skal hjælpe almindelige mennesker, der er ramt af EU.

Er du et stort spørgsmålstegn, når det gælder, hvor du skal sætte krydset ved EU-valget den 7. juni? Du kan tage en genvej ved at gå forbi Altingets nye tjeneste, hvor du kan se, hvilken kandidat du er mest enig med på nogle områder.

Du skal dog ikke kun hænge din hat på denne måling. Nogle af spørgsmålene er karikerede, og svarmulighederne er upræcise. Men sådan fungerer den slags test jo. Maskinen giver alligevel et vink om, hvor du hører til i det politiske spektrum.

Adgangen til behandling i Europa kom under kniven denne uge i EU-Parlamentet. (Foto: Remco Frank Ontwerp | www.remcofrankontwerp.nl)

EU handler om mennesker. Det beviser patientkrigen i EU-Parlamentet, der har erobret spalteplads i flere af de største danske medier, efter den blev afgjort i går.

Søren Koch er 66 år og maskinmester. Pensioneret, kræftsyg og skuffet over systemet.
Hans historie blev fortalt i Berlingske Tidende i går. En stærk personlig fortælling om en mand, der bliver nødt til at betale flere hundrede tusinde kroner af egen lomme for at blive behandlet for sin sygdom i udlandet, fordi vi ikke tilbyder behandlingen i Danmark.

I virkeligheden handler historien om patientkrigen i EU. Højrefløjen i parlamentet, de konservative og liberale, ønskede at gøre det let for patienter som Søren Koch at finde den bedste behandling i Europa. Socialdemokraterne og andre ønskede at lægge hindringer i vejen for at sikre de nationale behandlingssystemer og beskytte patienterne, lyder det.

I går torsdag vedtog EU-Parlamentet højrefløjens version af direktivet, der støtter patienters mulighed for at rejse ud i Europa for at blive behandlet. Helt konkret mener parlamentet, at en patient skal kunne få behandling på et hospital i udlandet blot med en lokal læges anbefaling i hånden – altså uden godkendelse fra de nationale myndigheder.

Patientkrigen er et glimrende eksempel på, at EU handler om mennesker. Almindelige mennesker, som sagtens kan komme i almindelige medier. Berlingske Tidende gav sagen heftig omtale i går. I dag er den på forsiden af Politiken. De fleste store aviser har skrevet om patientkrigen. Både radio og tv har også fulgt sagen.

Hvis vi tager journalistbrillerne på et øjeblik, så er det ikke bare fremragende, at sagen kommer i medierne – det er også logisk: For en gangs skyld er der et emne, som åbenlyst påvirker utrolig mange danskeres hverdag. Det er ligetil at finde en case, altså en person, der kan fungere som eksempel på historien. Og der er markante politiske meninger både for og imod.

I denne sag er de borgerlige jublende, socialdemokraterne stemte i protest hverken for eller imod, og eksempelvis JuniBevægelsen kalder resultatet ”katastrofalt”.

Nu går patienkrigen videre i systemet og skal diskuteres blandt EU-landene i Rådet.

Læs også: 1-0 til højrefløjen i patienkrigen.

Sms'er er dyre, når man rejser.

Vælgerne skal have banket ind i hovedet, at EU vil borgerne det godt, inden valgkampen tager fart. Det er en udbredt holdning blandt de EU-positive.

Seneste eksempel kom fra PSE, de europæiske socialdemokrater, der sendte en pressemail ud med en overskrift i store bogstaver:

CHEAPER PHONE CALLS FROM ABROAD IN TIME FOR SUMMER HOLIDAYS

Der kunne lige så godt have stået: Cheaper phone calls from abroad in time for summer elections.

Det er nemlig enormt kontroversielt, at EU går ind og siger, at en forbrugsvare skal koste noget bestemt. Her går EU ind og banker til sms- og datapriserne på mobilopkald ved rejser i EU-landene. Det går imod alle principper om fri konkurrence, men forsvares med, at teleselskaberne ikke selv vil sænke priserne.

Sagen gik alligevel smertefrit gennem EU-Parlamentet onsdag. Kun 22 ud af de 785 folkevalgte stemte imod. Blot 5 af de markedsliberale fra ALDE-gruppen stemte imod. EU ZOO gætter på, at en lang række unionstilhængere vil hive de billigere sms-’er op af hatten, hvis kritiske røster rejser sig til valgmøder og skælder ud på unionen.