1. Det absolut vigtigste: Bendt Bendtsen

    3. september 2011.

    Bendt Bendtsen vil skabe vækst med grøn energi. (foto: Bendt Bendtsen/Flickr)

    Mindre bureaukrati og mere grøn energi. Sådan lyder et par af parolerne fra tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K, EPP). Turen er kommet til ham i EU ZOOs rundspørge til de danske medlemmer af EU-Parlamentet om de vigtigste EU-sager frem til nytår.

    Trods sin erfaring føler eks-ministeren sig udfordret: Lovarbejdet på det økonomiske og erhvervsmæssige område er omfattende for tiden, siger han. Det er også værd at bide mærke i, at Bendt Bendtsen vil kæmpe for forholdene for små og mellemstore virksomheder. Dem har Danmark mange af.

    Tidligere har vi bragt svarene fra Anna Rosbach (uden for parti, ECR) og Emilie Turunen (SF, EFA).

    Bendt Bendtsen er medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien. Derudover er han stedfortræder i Budgetudvalget, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt  Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand samt Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.

    Redaktionen har markeret særligt interessante passager med fed skrift.

    1) Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det altoverskyggende emne bliver, hvordan EU og landene reagerer på krisen. Der findes store strukturelle problemer i landene og en uhyrlig gældssætning, og disse ting skal der tages vare på. Dermed er det vigtigere end nogensinde før at skabe gode vilkår for vores virksomheder. Vækst i virksomhederne skaber flere arbejdspladser, som medfører mere velfærd samt flere indtægter og færre udgifter for statskassen.

    Et centralt element i virksomhedernes vækst er risikovillig kapital. Det er vigtigt at tilpasse den finansielle regulering, således at den ikke hæmmer bankernes lånevillighed for meget. Et godt eksempel herpå, er det nye forslag til et nyt kapitalkravsdirektiv. Det handler om størrelsen og typen af den kapital, som banker skal fores med, før de kan foretage udlån. I Danmark er der en risiko for, at reguleringen kan ramme det danske realkreditsystem uhensigtsmæssigt, men disse former for regulering kan skade hele Europa, hvis ikke den bliver tilpasset ordentligt. Men det skal siges, at der kommer meget lovgivning på dette område i den kommende tid, så det er med at holde tungen lige i munden, hvis man skal danne sig et overblik.

    Det nye rammeprogram for forskning: Parlamentet er i gang med at levere indspark til Kommissionens arbejde om det nye forskningsprogram for 2014-2020. Jeg arbejder konkret for, at finansieringen af små- og mellemstore virksomheder skal være så smidig så mulig. De mindre virksomheder har ikke kapacitet til bureaukratiet, og der er plads til mange forbedringer i programmet.

    2) Hvad bliver det/n vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Det nye direktiv om energibesparelser. Det blev præsenteret af Kommissionen før sommerferien og skal nu behandles af Parlamentet og Rådet. Som ordfører på en tidligere rapport om energibesparelser følger jeg emnet tæt. Der ligger et stort vækstpotentiale i den grøn energiteknologi. Hvis vi samtidig kan spare på energien ved at gøre brug af energieffektive løsninger, så medfører det også markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

  2. 6

    Søgemaskinen der kender EU

    11. august 2009.
    Argh! Hvordan finder jeg mit EU-dokument?

    Argh! Hvordan finder jeg mit EU-dokument?

    EU er et digitalt rod. Selv hos Folketingets EU-Oplysning har de svært ved at hitte rundt i EU’s forskellige databaser og søgefunktioner, fortalte en medarbejder engang til en af EU ZOOs skribenter. Så også dér bruger de kommercielle søgemaskiner.

    Spørgsmålet er så, hvilken af de tre mest kendte søgemaskiner (Google, Yahoo, Bing), der giver dig dét EU-dokument, du har brug. EU ZOO har undersøgt sagen med en blindtest, som vi blev opmærksomme på via ComON.dk.

    Første testsøgning er alfa og omega for journalister: “eu commission spokespersons”. Vinderne er Google og Yahoo, hvis første hit begge var en brugbar oversigt over talspersonerne i kommissionen. Sidstepladsen går til Microsofts Bing, der dog fik samme resultat som hit nummer to.

    Anden søgning er et vildskud af et forsøg på at finde opholdsdirektivet, der blev meget omtalt efter sidste års Metock-dom. Vi søger på: “eu directive on residence”. Vinderen er Yahoo, der giver adgang til brugbare sider i både andet og tredje hit. Nummer to er Google, og som nummer tre kommer Bing.

    Den sidste testsøgning er et forsøg på at finde en betænkning, som en dansker har forfattet. Vi søger på Anne E. Jensens: “eu parliament report intelligent traffic system”. Vinderen er Google, der i første hit giver rapporten. De to andre søgemaskiners resultater var skuffende.

    Konklusionen på EU ZOOs hurtige tjek er, at Google er søgemaskinen, der bedst kender EU. Yahoo får en ok andenplads, imens Bing halter bagefter.

  3. 4

    Jubeleuropæer bliver EU-skeptiker

    25. juni 2009.

    Jubeleuropæeren Julien Frisch er efter ét år som EU-blogger vendt på en tallerken og kalder sig nu efter valget for “EU-skeptiker”. EU er blevet et visionsløst magtspil mellem gamle, slidte mænd, mener han nu.

    Bruxelles har mistet en stærk støtte i den tyske EU-blogger Julien Frisch, der mener, at EU er blevet et magtspil og en potensforlænger for gamle mænd.

    Vi var flere læsere, der fik kaffen galt i halsen i sidste uge, da vi læste dagens indlæg fra EU-bloggeren Julien Frisch. Den tyske forsker er kendt som en af nettets mest jublende EU-støtter – indtil nu. På sin blogs et-års fødselsdag er han vendt på en tallerken – og kalder sig nu “eurofil EU-skeptiker” med en bunke bredsider som denne:

    On the one side, the EU is a PR project of technocrats who have no interest in supporting a common European identity and a genuine European democracy, and on the other side, it is the ideal supranational playing field for nationalists who always fight for “the best” of their countries instead of promoting the best for Europe as a whole, skriver Julien Frisch.

    Det er de seneste måneders EU-trummerum, der har taget pusten fra Julien Frisch. Han nævner EU-valget, som han mener var præget af visionsløse politikere, og han klager over (den sandsynlige) genudnævnelse af José Manuel Barroso som kommissionsformand, som Frisch kalder “verdens mest magtesløse leder af en supranational institution”.

    The EU is the project of power games, mostly between old, worn-out men who try to compare the length of their penises instead of caring for the interests of the continent, skriver han også.

    Læs indlægget fra Julien Frisch her: Becoming an EU-sceptic. Og følg i øvrigt hans blog, hvis du er glad for EU-nørderier.

  4. 7

    Puster DR Pötterings post op?

    14. maj 2009.
    Der er kamp om pladsen som kransekagefigur efter den afgående formand for EU-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering. Foto: EP/P.Naj-Oleari

    Der er kamp om pladsen som kransekagefigur efter den afgående formand for EU-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering. Foto: EP/P.Naj-Oleari

    Åh nej, åh nej. Berlusconi tumler igen rundt i Europa-debatten. Sådan var tonen hos DR2 onsdag aften.

    DR2 Udland fortalte, at Silvio Berlusconi, Italiens kontroversielle leder, smeder rænker for at få sin egen mand, Mario Mauro, på posten som formand for EU-Parlamentet. DR2 Udland kalder formandsstolen for “magtfuld”, og sidst i indslaget runder speaken af med at sige, at “posten som formand for Europa-Parlamentet er blevet stadigt vigtigere,  efter at parlamentet har fået stigende magt de seneste år.”

    Er formandsposten virkelig så magtfuld?

    Kigger man på parlamentet udefra, så virker det som et fladt kransekagejob at være formand. Lige nu hedder formanden Hans-Gert Pöttering, og kigger man i hans kalender, er den propfyldt med skåltaler og højtidelige møder, hvor han siger meget om ingenting.

    Alligevel er der heftig kamp om pladsen som formand. Alle parlamentets tre største grupper har kandidater kørt i stilling, som de vil have i formandsstolen, og nu melder Berlusconi sig også på banen med en kandidat.

    Det skyldes to ting:

    • Posten er udtryk for magtbalancen i parlamentet, og den politiske gruppe, der sidder på posten, kan netop vise formanden frem som et trofæ. Kransekagefiguren tjener automatisk også deres sag, når han rejser land og rige rundt og møder statsledere.
    • Posten betyder magt internt i parlamentet. Formanden har en langt vigtigere rolle end formanden for det danske folketing, fordi parlamentsformanden skal binde et kludetæppe af 785 medlemmer sammen. Han er i jævnlig kontakt med gruppeformændene og spiller en rolle i politiske kompromiser. Derudover har han stor indflydelse på beslutninger internt, der kan betyde meget for demokratiet – for eksempel da parlamentet besluttede at hæve grænsen for, hvor lille en politisk gruppe må være for at modtage støtte.

    …og så har formanden en særlig nøgle til elevatoren i parlamentet. Når han stikker den i, kan han holde andre ude af elevatoren og køre uforstyrret op til sit kontor.

    Når alt det er sagt, vil EU ZOO understrege, at formandspladsen langt fra er den mest magtfulde i Europa, endsige i parlamentet.

    Den nye formand vælges om tre uger.

  5. Loco logomania

    12. maj 2009.

    Alle danskere kender:

    oekomaerke_m_tomater_rodEuropæerne er begyndt at kende:

    eu_organic

    Men snart får unionens økologi-fans et nyt logo at kigge efter i supermarkedet.

    Det eksisterende EU-logo er frivilligt, men nu vil landbrugskommissær Mariann Fischer Boel have designet et nyt økologo, der skal være obligatorisk i hele EU fra 2010. Det skriver den danske kommissær på sin blog i et indlæg, som hun kalder Logomania: The organic solution. Men vi er lidt forvirrede her på EU ZOO: Hvorfor kunne kommissæren ikke bare ændre reglerne for det nuværende logo? Nu skal vi, de bevidste forbrugere, til at forholde os til endnu et logo. Loco logomania.

  6. Åbenheden fik en amputeret sejr

    7. maj 2009.
    Selvom sejren kun er halv, er timingen lige før valgkampen helt perfekt for Hanne Dahl (J).

    Selvom hendes åbenhedsejr kun er halv, er timingen lige før valgkampen formentlig noget, Hanne Dahl (J) jubler over.

    Hvad stemmer din EU-politiker på? Det kan du ikke bare finde ud af som almindelig borger. Men nu har EU-Parlamentet besluttet at lade de vigtigste afstemninger blive offentliggjort. Resten er stadig hemmeligt.

    Når en politiker stemmer i folketinget, så bliver det registreret, og alle danskere kan kigge politikerne over skulderen. Sådan er det ikke i EU-Parlamentet. Her bliver det ikke registeret, hvem der stemmer hvad, medmindre en gruppe medlemmer kræver det.

    Indtil nu. Hanne Dahl fra JuniBevægelsen har onsdag fået vedtaget et ændringsforslag, der tvinger EU til at registere afstemninger, når parlamentet mødes og stemmer sammen, såkaldt plenar.

    Men det er kun en halv sejr for åbenheden. Det gælder nemlig ikke de mange ændringsforslag, der plejer at regne ned over plenaren, men kun afstemningen om den endelige lovtekst. Og det gælder slet ikke udvalgsmøderne, som de folkevalgte bruger det meste af deres tid på.

    Jeg forstår ikke helt, at mine kolleger kan være imod at stå ved, hvad de stemmer til de enkelte ændringsforslag – eller i vores udvalg. Kan de virkelig være så bange for at stå ved, hvad de stemmer? skælder Hanne Dahl i en pressemeddelelse.

    Ikke desto mindre mener EU ZOO, at de nye regler er ret radikale. Lige nu registerer EU kun de afstemninger, en gruppe politikere går sammen om at kræve, og det er de færreste. Fra tid til anden sidder en assistent for en dansk EU-politiker, hvis han eller hun har en time til overs, og gennemgår stemmelisterne. Hvis en politisk modstander har trykket forkert eller stemt kontroversielt, så flyver der gerne en mail til en af EU-korrespondenterne.

    Nu bliver registreringen et endnu bedre værktøj for journalister, pressefolk og nysgerrige borgere, der sidder rundt omkring i Europa og gerne vil overvåge politikerne.

  7. 1

    Ingen kvaler, EU betaler

    27. april 2009.

    Pensionsmysteriet ser ud til at være løst. Mens almindelige mennesker ser deres opsparing og pension skrumpe, så kan EU-politikerne ånde lettet op. Unionen spytter ekstra i pensionskassen for medlemmer af EU-Parlamentet, så de folkevalgte ikke får udbetalt en mindre pension som følge af finanskrisen.

    Indtil videre har pensionsfonden et hul på omtrent 900 millioner kroner, som skatteyderne altså må fylde ud.

    Journalisten Bruno Waterfield fra The Daily Telegraph skriver, at parlamentet sidste uge erklærede, at EU ikke skal dække underskuddet – men at det ikke betyder en døjt, eftersom det angiveligt står i EU’s statut for parlamentarikerne, at unionen skal dække dem ind. Resultat: EU betaler alligevel underskuddet.

    Tilføjelse (mandag klokken 13.10): Ifølge et Ritzau-telegram fra sidste uge har parlamentets ledelse vedtaget at ændre reglerne for pensionerne, så man først får udbetalt beløbene fra man er 63 år og ikke 60 år. Dette og andre tiltag skulle angiveligt lukke hullet i pensionsfonden frem til engang i 2020′erne. Det forudsætter dog, at også det kommende parlament holder fast i ændringerne efter juni måneds EU-valg, og at der ikke er nogen parlamentarikere, der lægger sag an mod pensionsfonden.

    [youtube]osDAeoaA8IU[/youtube]

    Når vi nu snakker om EU-goder, så har Folkebevægelsen mod EU lavet et genialt mediestunt. EU-parlamentariker Søren Søndergaard har ikke betalt sine overskydende rejsepenge tilbage til unionen, men har heller ikke puttet dem i egen lomme, som andre måske ville gøre. Spidskandidaten har i stedet samlet de 600.000 kroner i en fond, der skal hjælpe almindelige mennesker, der er ramt af EU.