1. 1

    Gigantisk forbrugerdirektiv skrumper

    29. januar 2011.

    For tre år siden så det ud til, at forbrugere over alt i Europa ville få samme rettigheder. Nu ser det ud til at… jah. Det er faktisk svært at svare på, hvordan det ser ud. Men noget tyder på, at de nationale grænser ikke bliver brudt ned i sådan en grad, som EU-Kommissionen gerne ville det.

    I 2008 lancerede Kommissionen store planer om totalharmonisering af forbrugerrettighederne inden for EU. Det skete med et forslag til et såkaldt maksimumdirektiv, som medlemslandene på ingen måde kan afvige – modsat et minimumsdirektiv, der blot sætter en nedre grænse for lovgivningen.

    Direktivet fastsætter altså reglerne for alle forbrugerrettigheder inden for EU, og omhandler dermed alt fra klagefrister over kontraktvilkår til regler for auktioner på internettet.

    Indholdet af det oprindelige direktiv er beskrevet meget udførligt her i en række artikler i magasinet Notat, der udgives af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa.

    Den slags direktiver får ret omfattende indflydelse, og der blev da også dengang rynket på panden hos mange, da kommissionen lagde forslaget frem.

    Så sent som i sommers gik politikerne i Nordisk Råd sammen i fælles front mod forslaget. Dengang sagde medlem af Medborger- og Forbrugerudvalget Henrik Dam Kristensen (S):

    Vi frygter at forbrugerbeskyttelsen i Norden vil svækkes hvis de nordiske lande ikke går forrest når forbrugerdirektivet skal behandles. De nordiske lande skal sikre forbrugerbeskyttelsen og sørge for at det fortsat bliver muligt at have højere nationale standarder end det som er fastsat i EU-direktivet.

    Kommissær: “Vi har ikke brug for en kærlighedsaffære”

    Noget tyder på, at kommissæren på området, Viviane Reding, ved, at forbrugerdirektivet kan få en hård fødsel. For et år siden, tilbage i marts 2010, afsluttede hun en tale om direktivet ved selv at opsummere alle konflikterne med disse bevingede ord:

    Ladies and Gentlemen, Jacques Delors said with insight that nobody falls in love with the Single Market.

    Well, we don’t need a love affair, a rational calculation will do! The beauty of the Single Market is that by removing barriers we should not have to choose between business and consumer interests. We do not have to look at each measure and toss a coin to see who should benefit most. A well-crafted legislative text will work in the interests of both.

    Viviane Reding fra Luxembourg er kommissær for Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. Foto: EU-Kommissionen.

    Rådet sletter udvalgte dele

    Nu er panderynkerne fra forslagets spæde begyndelse blevet til konkrete indvendinger i den politiske proces. Flere medlemslande har udtrykt så stor utilfredshed med dele af forslaget, at det belgiske formandskab kort før dets slutning besluttede helt at slette dele af forslaget. Læs mere i Rådets beslutningsdokument her.

    Det medførte følgende kommentar fra formanden for BEUC (European Consumer’s Organisation) Monique Goyens.

    If the EU seeks a single market for Europeans, a modern system of consumer rights should be its
    basis, thereby empowering consumers. Today is a missed opportunity. Legislators negotiated
    lengthily to give this law good value, but what has been put today before the Council represents a
    significant U-turn, siger hun i en pressemeddelelse.

    Du kan læse mere om forslaget i en udførlig artikel fra Euractiv.

    Alligevel roste Viviane Reding for nylig det belgiske formandskab for udfaldet. Nu venter hun, ligesom alle os andre, på at EU-Parlamentet stemmer om direktivet i marts 2011.

    Det kan blive en spændende affære. I hvert fald konkluderede EurActiv i sommers, at der er stor uenighed blandt MEP’erne.

  2. 1

    Det er ikke en EU-dom!

    24. januar 2011.

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (Foto: echr.coe.int)

    Selv de klogeste blandt de kloge blander fra tid til anden de to kendte domstole i Europa sammen.

    Fredag afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at en afghansk asylansøger ikke må sendes tilbage til Grækenland, fordi deres overbelastede asylsystem er rabundus og behandler asylansøgerne dårligt. Det var altså ikke EU-Domstolen, tidligere kendt som EF-domstolen, i Luxembourg, der afsagde en dom. Det var domstolen i Strasbourg under Europarådet – der ikke har noget med Den Europæiske Union at gøre. Europarådet blev oprettet i 1949, altså en del år før EU, og har 47 lande som medlemmer, deriblandt fjerntliggende lande som Rusland og Georgien. De har alle tiltrådt Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og domme fra Strasbourg  er derfor bindende.

    DR tog fejl

    Den kloge kanals flagskib, DR2 Deadline, kaldte sagen for en “EU-dom” i en overskrift – dog med den rigtige forklaring i omtalen. Også et andet sted kalder DR dommen for en EU-dom. Andre medier, eksempelvis Kristeligt Dagblad, har mere korrekte overskrifter: “Strasbourg-dom er en bombe under EU’s asylpolitik”.

    Dom har konsekvens for EU-lande

    Hvorfor kalder folk ofte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for en EU-domstol? Tager folk fejl eller er det en bevidst misforståelse? I denne specifikke sag er det nemt at tage

    EU-Domstolen i Luxembourg (Foto: Den Europæiske Unions Domstol)

    fejl, fordi domstolens afgørelse handler om et sæt EU-regler, Dublin-forordningen. Asylansøgere har ret til et værdigt liv og ret til at få deres sag behandlet ordentligt – derfor er det i strid med Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, når en række EU-lande i henhold til forordningen sender asylansøgere tilbage til asylsystemet i Grækenland. Sagen fik også konsekvens for Danmark. Sent søndag aften afgjorde integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at omtrent 340 asylansøgere i Danmark ikke skal sendes tilbage til Grækenland, men få deres sag behandlet i Danmark. Dommen har altså konsekvens for EU-lande, derfor er det nemt at antage, at der er tale om en EU-dom. Men det er det ikke.

    Det rykker ikke voldsomt ved kernen i historien, om dommen er afsagt af en institution under EU eller under Europarådet. Ikke desto mindre er der ikke grund til at misinformere.

    Her kan interesserede læse en wiki om henholdsvis EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

  3. Nu er patientkrigen flyttet ind i retssalene

    19. januar 2011.

    Patientkrigen er tilsyneladende slut. EU ZOO har fulgt kampen om sundhed over grænserne siden det første slag stod i EU-Parlamentet. I dag vedtog parlamentet direktivet om patientrettigheder.

    Der var ikke rigtig nogen overraskelser i teksten, for forliget var indgået på forhånd. Kompromiset har allerede været omkring EU-landenes regeringer. De godkendte forslaget i Ministerrådet i december. Og de tre store politiske grupper i parlamentet havde aftalt, hvad der skulle stemmes. Derfor blev patientkrigen afgjort med stort flertal.

    Udfaldet er kort fortalt, at borgere i unionen kan blive behandlet i et andet EU-land, hvis de ville kunne få en lignende behandling i hjemlandet.

    Men nu starter anden halvleg, for at blive i de konkurrenceprægede klichéer. Det kommer til at foregå i Luxembourg – hvor EU-Domstolen holder til. Det endelige kompromis indeholder nemlig nogle formuleringer, der er så mudrede, at de må fortolkes i retten, vurderer EU ZOO.

    Lad os tage et eksempel: Direktivet indebærer, at en dansk kræftpatient kan blive behandlet i udlandet, HVIS han ikke kan behandles ordentligt i Danmark, og HVIS ventelisterne i Danmark er så lange, at han ikke kan forvente at blive behandlet, inden det er for sent.

    Men hvornår er det for sent? Eller som det hedder i direktivet, hvornår er det “rettidig behandling”? Når han er på dødslejet, eller når han risikerer at miste en finger?

    Sjælland EU Nyt, der drives af journalist Ole Aabenhus, har stillet Christel Schaldemose (S) det samme spørgsmål. Hun slår fast, at formuleringen er vag.

    ”Vi har faktisk ikke nogen præcis angivelse på ét eneste område af, hvad ordet betyder – med én undtagelse: Det er fastslået, at det er urimeligt, at man skal vente over et år på en hofteoperation,” siger Christel Schaldemose.

    Dermed er patientkrigen rykket ind i retssalene, hvor det vil blive afgrænset og besluttet, hvad direktivet rent faktisk kommer til at betyde for den enkelte dansker.

    Du kan selv læse hele teksten, der afslutter det årelange slagsmål, på EU-Parlamentets hjemmeside her.

    Læs også EU ZOOs tidligere artikler om patientkrigen:

    Læs også grundig dækning af direktivet – hos Sjælland EU Nyt og hos DR.

    EU-borgere kan få godtgjort udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat, såfremt den pågældende behandling og de medfølgende omkostninger normalt ville blive dækket i deres eget land.
  4. De folkevalgte vil udfritte Rådet… igen

    18. januar 2011.

    Flere medlemmer af EU-Parlamentet savner at krydsforhøre Ministerrådet om nye love, efter Rådet er holdt op med at besøge de folkevalgte i Strasbourg.

    Mandag eftermiddag startede EU-Parlamentets første plenarsamling i 2011. Plenarsamlingen foregår i Strasbourg i Frankrig og det er her, parlamentet stemmer nye love igennem.

    Der er murren i krogene på plenaren. Flere af de folkevalgte indledte mandagen med at kritisere, at EU-Parlamentet på de seneste tre plenarmøder IKKE har fået besøg af Ministerrådet. Det klager de over, fordi Rådet plejer at sende en repræsentant på besøg under parlamentets spørgetid. Repræsentanten bliver så udfrittet af parlamentarikerne.

    Kritikken blev rejst under debatten i går, og parlamentets formandskab har netop svaret på kritikken. I en mail sendt ud af en af viceformændene, britiske Diana Wallis, imødekommer formandskabet kritikken og lover handling.

    EU-Parlamentets egen skyld?

    Men hvem har skylden for, at Rådet er sluppet ud af spørgetiden?

    Ifølge Diana Wallis må de folkevalgte gribe i egen barm – det er nemlig gruppeformændene, der laver dagsordenen for møderne i Strasbourg. Derfor opfordrer Diana Wallis  alle utilfredse parlamentarikere til at lægge pres på deres gruppeformand inden på torsdag. Da mødes alle gruppeformænd i det såkaldte Conference of Presidents, og her kan de beslutte at ændre dagsordenen. Det skal naturligvis klappes af med Rådet, og det er et åbent spørgsmål, om det vil føre til en konflikt.

    Læs hele mailen her

    EU ZOO offentliggør hele den mail, som Diana Wallis har sendt ud som svar på kritikken. Klik på linket nedenfor. Enjoy.

    Dokumentation Diana Wallis 18.01.11

  5. 1

    Auken truer ferieparadis med bøder for skraldemafia

    4. januar 2011.

    Man kan næsten høre på regionens navn, at det er et italiensk ferieparadis: Cam-pa-nien.

    Regionen går da også for at have Italiens smukkeste badestrande langs den berømte Amalfikyst, for slet ikke at tale om vidunderbyen Pompeii og det arkæologiske museum i Napoli, der kan prale af en af verdens mest anerkendte samlinger.

    Og nåh ja… Så er der lige de mange ton stinkende affald i gaderne, der har plaget regionen over flere år.

    Billedet her er fra Napolis gader i 2007. Foto: Chris John Beckett, Flickr.

    Embedsmænd vs. mafiaen

    Der er bred enighed om, at affaldet i gaderne skyldes dårlig politisk organisering og indblanding fra Camorraen, Napolis mafia, der blandt andet er portratteret i filmen Gomorrah.

    Mafiaen har økonomiske interesser i skraldekrisen, lyder det. De kan næppe lugte stanken helt oppe i Bruxelles, men alligevel irriterer sagen dem. For italienerne forbryder sig mod EU’s affaldsdirektiv.

    Men spørgsmålet er, om jakkesættene i EU’s hovedstad kan stille noget som helst op over for den italienske mafia?

    EU-maskineriet forsøger i hvert fald, og SF’s Margrete Auken har længe slået på tromme for sagen, som hun nu vil have afsluttet en gang for alle.

    Du kan blandt andet se billeder af de store mængder affald her, hvor en irriteret italiener kritiserer omstændighederne.

    En tidligere dom spøger

    De stinkende bunker affald er som sagt ikke gået Bruxelles’ næse forbi. I marts 2010 fastlog EU-Domstolen i en dom, at Italien overskred reglerne i EU’s affaldsdirektiv, fordi regionen Campania ikke “traf alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald blev nyttiggjort eller bortskaffet, uden at menneskers sundhed blev bragt i fare og uden skade for miljøet, og navnlig ikke havde oprettet et tilstrækkeligt og integreret net af bortskaffelsesfaciliteter”.

    Den dom har intet ført med sig, konstaterede miljøkommissær Janez Potočnik i slutningen af november. Nu skal han 18. januar svare Europa-Parlamentet på, hvordan han vil sikre, at italienerne lever op til dommen.

    Auken er utålmodig
    Sammen med en kollega fra parlamentets grønne grupppe har SF’er Margrete Auken stillet et spørgsmål til kommissæren, og det skal han svare på under parlamentets kommende samling i Strasbourg.

    I spørgsmålet hedder det blandt andet:

    Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller vil den træffe for at sikre, at de kompetente myndigheder i Italien effektivt fører tilsyn med, at korrekt indsamling, sortering og behandling af affald sker på behørig måde, så det ikke skader menneskers sundhed og miljøet, og for at sikre at de regionale myndigheder præsenterer en troværdig plan?

    Til EU ZOO siger Margrete Auken, at hvis bunkerne af affald fortsætter med at vokse, bør et næste skridt være økonomisk straf til Italien:

    Hvis situationen ikke har ændret sig, det vil sige, hvis de italienske myndigheder ikke fremlægger en troværdig affaldsplan, har Kommissionen ikke andet valgt end at åbne en ny procedure mod Italien, der denne gang kan ende med tunge bøder.

    Den danske parlamentariker tror på, at EU kan rykke ved problemet. Faktisk står og falder det hele med EU’s indsats, mener hun:

    Kun EU kan ændre tingene. EU er respekteret af befolkningen, fordi EU-Parlamentet – og til en vis grad Kommissionen – er de eneste, der har lyttet til folks bekymringer og taget sig tid til at tale med dem. Dertil kommer, at såvel den centrale som den regionale regering har satset sin troværdighed på at løse affaldskrisen – og altså tabt den. Oppositionen er svag og heller ikke synderlig troværdig. Kun EU magter at få affaldshåndteringen på ret spor – væk fra de kaotiske lossepladser og ditto forbrændinger.

    Margrete Auken får efter planen svar fra EU-Kommissionen om aftenen under parlamentets samling tirsdag 18. januar.

  6. 1

    Intet udsyn i nytårstalen

    2. januar 2011.

    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt en modig nytårstale i går. Det er ikke hver dag, at en dansk statsleder lægger op til reformer i en sådan grad, som Venstre-lederen fra Græsted gjorde det. Nogle vil endda kalde det politisk selvmord for åben skærm.

    Gense nytårstalen her.

    Her på EU ZOO hæfter vi os ved, at statsministeren ikke nævnte den rivende internationale udvikling, som Danmark er en del af. Blandt andet får vi i stigende grad dikteret vores finanspolitik i udlandet, og det er særligt interessant i krisetider. I det hele taget er det i denne tid overordentligt vigtigt, hvad der foregår uden for Danmark.

    Men ud over krig var verden stort set ikke værd at nævne.

    Selv sidste år, hvor Lissabon-traktaten netop var trådt i kraft, fandt Lars Løkke Rasmussen det ikke væsentligt nok, selvom den nye traktat har ændret EU radikalt, og har haft stor indflydelse på danske forhold og de danske politikeres mulighed for at føre politik.

    Også Anders Fogh Rasmussens (V) sidste nytårstale som statsminister manglede i dén grad det internationale aspekt. Dét på trods af, at finanskrisen fire måneder forinden, i august 2008, var brudt ud for alvor med Lehmanns Brothers fald.

    Lars Løkke Rasmussen refererede dog lørdag til udlandet helt kort, da han satte alle de andre op som en modsætning til Danmark. Hvor regeringerne i andre lande ikke kan styre deres budgetter, så kan vi godt i Danmark. Underforstået: Vi har i Danmark viljen og modet til at fjerne efterlønnen og er derfor langt sejere end grækere, irere, franskmænd og slige folkeslag.

    Lars Løkke Rasmussen kunne ellers også have nævnt, hvordan krav fra udlandet for fremtiden kan tvinge Danmark til at stramme vores budgetter, og at de danske politikere over en bred kam hilser udviklingen velkommen. Eksempelvis besluttede europæiske politikere i december at vedtage en ny straffemekanisme mod lande, som låner for mange penge. Det er dog usikkert, hvilken betydning mekanismen får for Danmark, som (endnu?) ikke er en del af euro-området. Men det er endnu et eksempel på, at finanskrisen ikke kan løftes af ét land alene.

    Spørgsmålet er, hvorfor statsministre aldrig nævner omverdenen, selvom den de seneste år har medført de voldsomste ændringer i vores samfund. Hvorfor? Ville det være politisk selvmord at sige højt..?

  7. EU ZOO er blevet relanceret!

    1. januar 2011.

    Kære læser.

    Velkommen til det nye EU ZOO! Det nye site ser meget anderledes ud end det gamle, og vi har med kyndig hjælp tilføjet en række nye elementer. Det nye EU ZOO har:

    • En omfattende Twitter-oversigt. Vi har samlet samtlige Twitter-aktive medlemmer af EU-Parlamentet i en liste, ligesom vi har samlet alle danske EU-parlamentarikere og EU-bloggere på Twitter. Har vi overset nogen, så tøv ikke med at skrive til os.
    • ‘Danske MEP’er på Facebook’ – en liste, der automatisk opdateres, hver gang et dansk medlem af EU-Parlamentet skriver en opdatering på Facebook. Kig forbi jævnligt for at holde øje med alle danske MEP’er med en åben profil.
    • ‘Læst og anbefalet’ – hvor vi deler links til spændende artikler om EU, som vi læser rundt omkring, med et par ord om, hvorfor det er godt. Du kan se de seneste ti links i højre side.
    • ‘Dagens citat’ – en boks, hvor vi hver dag deler et interessant citat og et link, så du kan læse sammenhængen.
    • En samling af EU-relevante links til bloggere, institutioner, medier og så videre under fanebladet oppe i højre hjørne.

    Vi glæder os til at lege med alle de nye features, og vi håber, I tager godt imod dem! Ris og ros er meget velkomment.

    mvh

    Redaktionen