1. 1

    Når EU-eliten tager bladet fra munden

    13. december 2010.

    Wikileaks byder disse uger på et væld af informationer, som kan overraske, fordi de kommer fra en uventet kant. Følg med på EUobserver.com for at se de nyeste afsløringer om EU, de kommer hele tiden.

    Fra tid til anden får offentligheden også uventede oplysninger, når EU-topfolk selv står frem med opsigtsvækkende, og ofte kritiske, tanker om dit og dat. EU ZOO har samlet nogle eksempler fra EU-systemet, og du må selvfølgelig gerne bidrage i kommentarfeltet.

    Oktober 2010: Tidligere EU-kommissær Bolkestein: EU-eliterne forstår ikke, at EU gør for meget
    I et essay i den hollandske avis De Volkskrant siger den tidligere kommissær for det indre marked Frits Bolkestein, at EU er på det gale spor. De europæiske institutioner har ikke lært noget af folkeafstemningerne, hvor hollændere og franskmænd stemte nej til Forfatningstraktaten, mener den liberale eks-politiker. Eliten siger, at befolkningerne ikke forstår, hvad EU har gang i, men sandheden er, at eliten ikke forstår, at de gør for meget, mener eks-kommissæren, som gør op med tankegangen om “one size fits all” som grundlag for det europæiske monetære samarbejde.

    Kilde: Open Europe Press Summary, 18. oktober 2010 (maillisten kan anbefales som daglig briefing)

    Juli 2010: Paddehatte af EU-institutioner bekymrer midt i nationale sparetider
    En anonym topembedsmand i EU-Kommissionen siger til en gruppe af EU-journalister, at toppen af EU-Kommissionen er bekymret for, om befolkningerne vil blive harme over nye EU-institutioner i en tid, hvor nationerne må spare på pensionsordninger og megen anden velfærd. “Og folk vil se på os og sige: Hvordan kan de være immune, de vokser stadig, mens vi bliver nødt til at spare,” sagde embedsmanden og fortsatte:

    “Der er en tendens til at tro, at nye institutioner kan løse det, hver gang der er et nyt problem.”
    EUobserver.com, som rapporterede hændelsen, fortæller, at der er tale om en “very senior commission official”.

    Kilde: EUobserver.com, 16. juli 2010

    November 2008: Europa bruger ulandsbistand til at få fat på mineraler
    EU skal bruge udenrigspolitisk vægt og ulandsbistand til at få fingre i sjældne mineraler fra Afrika. EU’s industrikommissær, Günther Verheugen, kom med udmeldingen under præsentationen af en ny strategi for ulandsbistand. Mange af råvarerne findes i Afrika, et kontinent, der takket være “udenrigs- og bistandspolitik” har Europa som den vigtigste partner, siger EU’s industrikommissær, Günther Verheugen.

    “Vi skal bruge disse instrumenter til at sikre os, at vi kan få sikker adgang til råvarerne,” siger Verheugen, der understreger, at han ikke vil fjerne ulandsbistanden fra lande uden eftertragtede råvarer.

    Kilde: Nyhedsbureauet Ritzau via Politiken, 4. november 2008

  2. 6

    Votewatch bruger misvisende tal

    18. oktober 2010.

    Den her historie handler om, at der ikke er nogen historie. Alligevel har vi valgt at fortælle den.

    EU ZOO så frem til at fortælle historien om, at de danske medlemmer i høj grad stemmer nationalistisk frem for ideologisk.

    Det fremgår af hjemmesiden Votewatch.eu.

    Her indtager Danmark tredjepladsen i statistikken over lande, der stemmer efter nationalt tilhørsforhold fremfor ideologi. Kun overgået af Tjekkiet og Sverige.

    Tallene fra Votewatch viser, at de danske parlamentarikere i valgperioden 2004-2009 stemte nationalistisk i 513 ud af i alt 6.149 afstemninger.

    Hvem, hvad, hvor?

    Foto: Luis Argerich

    Foto: Luis Argerich

    Votewatch er en erklæret uafhængig institution, som drives af en række eksperter fra blandt andet London School of Economics and Political Science. Selv Dronning Margrethe og USA’s præsident John F. Kennedy har studeret ved det højtagtede universitet.

    På baggrund af oplysninger fra de europæiske institutioner fører Votewatch statistik over, hvordan parlamentarikerne stammer i EU-Parlamentet. En af de mange statistikker viser, hvor ofte parlamentarikerne fra et enkelt land har stemt nationalistisk i stedet for ideologisk. Og hvordan har Votewatch fundet frem til det? Jo, det har de gjort ved at tælle, hvor mange gange dette er sket:

    Alle partier fra et bestemt land har stemt ens. Og samtidig har mindst ét af partierne stemt anderledes end dets gruppe i EU-Parlamentet.

    Men…

    Det lyder jo alt sammen meget interessant. Men EU ZOO blev slemt skuffede, da vi nærstuderede tallene.

    Det er muligt at klikke sig ind på en liste med de afstemninger, som ifølge Votewatch er nationalistiske. Her kræver det kun få klik med musen, før den opmærksomme læser finder ud af, at de danske parlamentarikere slet ikke har stemt i samlet national flok, som det ifølge Votewatch skulle været tilfældet.

    Tværtimod. I de selv samme afstemninger stemmer nogle af de danske medlemmer for, mens andre stemmer imod. Se bare her, her og her for nogle få eksempler.

    Den er gal med metoden

    EU ZOO kontaktede folkene bag Votewatch, som forklarer, at de i perioden 2004-2009 kun medtæller partier med minimum fem MEP’er. Det betyder, at det for Danmarks vedkommende kun er socialdemokraterne, der danner baggrund for Danmarks tal.

    Konsekvensen er, at Danmark rangerer højt på listen alene på grund af metoden bag optællingen. Det indrømmer co-director Doru Frantescu i et skriftligt svar til EU ZOO.

    The logic says that the smaller the number of national parties, the higher the chances that a national allignment occurs.

    Votewatch trækker i land

    Votewatch henleder opmærksomheden til en note under tabellen, som gør opmærksom på, at nogle medlemsstater mangler i statistikken. Årsagen er, står der, at landene ikke har politiske grupper på minimum fem MEP’er.

    EU ZOO mener, at noten hverken forklarer eller  blotlægger den store usikkerhed i statistikken. Men Doru Frantescu fastholder, at den opmærksomme læser vil få øje på usikkerheden. Dog tilføjer han:

    However, we will see to make this even clearer, now that you rose the issue.

    Jamen, så gå dog uden om Votewatch?

    Nå, tænker du. De er godt nok mavesure hos EU ZOO. For enhver journalist må vel forvente at støde på fejl og mangler hos sine kilder, som fører til, at en historie falder. Det er vel hele idéen med research.

    Korrekt. Men det er vigtigt at fortælle, hvad medier og almindelige mennesker kan bruge som researchværktøjer.

    Jyllands-Posten benyttede sig for eksempel af Votewatch, da de 13. september i år kårede de flittigste danske europaparlamentarikere.

    EU ZOO er ikke stødt på mangler i de statistikker, som Jyllands-Posten brugte. Men dengang beklagede flere parlamentarikere sig over, at tallene var en ringe indikation af arbejdsindsatsen, som det da også fremgår af avisens egen artikel.

    Mod bedre tider

    I den nuværende valgperiode fra 2009-2014 benytter Votewatch en ny og bedre metode, fortæller Doro Frantescu. Der er da også en enorm forskel i de tal, som popper op i statistikken.

    I den foregående valgperiode nåede de fleste lande op på flere hundrede nationalistiske afstemninger. Selv om den nuværende valgperiode er langt fra færdig, så er tallet til sammenligning stadig ekstremt lavt.

    Det højeste tal for nationalistiske afstemninger er to. Og på nuværende tidspunkt er der allerede gennemført 976 afstemninger.

    EU ZOO anbefaler interesserede selv at kaste sig over Votewatch.eu og de lignende tjenester Itsyourparliament.eu og Hvemstemmerhvad.dk. I begge tilfælde er der masser af relevant materiale, som EU ZOO tidligere har brugt til blandt andet at bevise, hvordan Brian Mikkelsen (K) talte usandt. Men husk nu den kritiske sans i tal-junglen.

  3. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  4. Læs Lissabon-traktaten før din nabo!

    1. oktober 2009.

    En spritny version af den læservenlige udgave af Lissabon-traktaten er netop landet på nettet. Den er kun på engelsk, så mon ikke den er blevet uploadet netop nu for at give irerne en hurtig chance for at skimme traktaten, inden de stemmer i morgen?

    Du kan downloade den læservenlige Lissabon-traktat her. Fordelen er, at de tørre paragraffer og komplicerede henvisninger er oversat til forståeligt sprog i marginen. Og så bliver traktaten direkte sammenholdt med de andre traktater, så man rent faktisk kan læse Lissabon-traktaten som et samlet dokument.

    Det er den garvede EU-kritiker Jens-Peter Bonde, der står bag denne opdaterede version af den læservenlige Lissabon-traktat, ligesom han stod bag den sidste. Traktaten er lagt online hos opslagsværket EUABC.com, som Bonde er redaktør for.

    Selvom hjemmesiden lige nu er smurt ind i utidigt politisk valgflæsk om Irlands stemmevægte, er selve bogen rent faktisk ikke farvet – med undtagelse af forordet. Det plejer EUABC.com heller ikke at være. Tværtimod kan EU ZOO godt anbefale EU-interesserede at bruge opslagsværket – men vi advarer om, at det tilsyneladende kun er den engelske version, der er up-to-date.

  5. Humor: Valgkampens vigtigste våben?

    .

    Både ja- og nej-siden i Irland forsøger at bruge humor og sarkasme som et politisk våben. EU ZOO har samlet sjove og grove plakater fra begge sider.

    NoSideuseshumour 1

    Er EU sjovt? Hvad med brystkræft? Grænserne for, hvad vi normalt forbinder med satire, bliver i den grad nedbrudt, og alle kneb gælder. Efter den irske EU-afstemning sidste år, der endte med et nej, fik netop nej-sidens kampagne ros for at bruge humor til at få budskaberne frem.

    I morgen skal Irland stemme igen, og denne gang er der hård kamp om at være dem, der ler sidst. Et af de sarkastiske kneb, som begge sider ynder at bruge, er at lave ekstreme overdrivelser i modstandernes navn.

    Ja-siden har blandt andet lavet falske plakater, der håner de katolske nej-siger fra Coir og deres dystre forudsigelser om EU og Lissabon-traktaten.

    Ja-siden har blandt andet lavet falske plakater, der håner de katolske nej-siger fra Coir og deres dystre forudsigelser om EU og Lissabon-traktaten.

    Nej-siden har hjulpet med at hænge klassiske ja-plakater op, dog med en lidt anden og mindre demokratisk tekst.

    Nej-siden har hjulpet med at hænge klassiske ja-plakater op, dog med en lidt anden og mindre demokratisk tekst.

    Også blandt humoristiske ungdomspolitikere gælder alle kneb. Her er en plakat fra unge ja-sigere.

    Også blandt humoristiske ungdomspolitikere gælder alle kneb. Her er en plakat fra unge ja-sigere.

    ...og her er den samme plakat, lettere manipuleret af den britiske EU-kritiker og blogger, Devil's Kitchen.

    ...og her er den samme plakat, lettere manipuleret af den britiske EU-kritiker og blogger, Devil's Kitchen.

  6. 2

    Så kom Barrosos udspil

    6. september 2009.
    Barroso (tv) står på god fod med EU-landene, eksempelvis bundeskansler Angela Merkel (th), men mangler opbakning blandt EU-parlamentarikerne. (Foto: EU-Kommissionen)

    Barroso (tv) står på god fod med EU-landene, eksempelvis bundeskansler Angela Merkel (th), men mangler opbakning blandt EU-parlamentarikerne. (Foto: EU-Kommissionen)

    José Manuel Barroso er formand for EU-Kommissionen. Og det vil han gerne fortsætte med at være. Derfor har han netop præsenteret et 40-sider langt politisk program. Det skal overbevise specielt EU-parlamentarikerne om hans attributter som formand. I denne tid holder Barroso desuden møder med de politiske grupper for at skaffe opbakning blandt de folkevalgte.

    EU ZOO har desværre ikke tid til at dissekere programmet, og vi vil derfor gerne henvise til bloggeren Julien Frischs kommentar og hans henvisninger til andre blogs om emnet.

  7. Barroso står til drøje hug

    3. september 2009.

    Valget af en ny kommissionsformand i EU bliver en besværlig affære. Det indtryk får man af at læse en ny tale af den nuværende formand, Jose Manuel Barroso. Hans kritikere kræver nytænkning, og det leverer han ikke.

    EUobserver.com skriver i en nyhed, at Barroso under en tale i Barcelona i sidste uge løftede en flig af sløret for kommissionens næste politiske program – hvis Barroso bliver genvalgt til efteråret. I talen fortæller Barroso, at “lige nu, og i det næste stykke tid” sætter Europa sin lid til stimulanspakker – men det kan ikke blive ved, forklarer han. Bilen løber tør for brændstof, forstås. Så Barosso nævner en række forslag, der skal være en del af EU’s “exit strategi” – altså holde bilen i gang. Som en del af denne plan nævner Barrosso et friere verdensmarked, internetbredbånd til folket, forbedring af det frie marked, forsyningssikkerhed og indføre det klimavenlige samfund.

    Problemet her er, at disse “new sources of growth”, som Barroso kalder forslagene, efterhånden er gamle prioriteringer for kommissionen. Hvis Barroso anser disse forslag for at være en håndsrækning til de magtfulde kritikere i EU-Parlamentet, Socialisterne, De Grønne og dele af den liberale gruppe, får han problemer. Parlamentet står til midt i september at skulle stemme om, hvorvidt den konservative formand skal have lov at blive på posten.

    Kritikernes krav er blandt andet, at Barroso lancerer en mere social politik, skaber større åbenhed og udviser mere handlekraft. Den næststørste gruppe i parlamentet, Socialisterne, kræver eksempelvis en helt ny kriseplan, en Europæisk Beskæftigelsespagt og bedre rettigheder for kvinder. Men nogle kommentatorer ser kampen om Barroso i EU-Parlamentet som en del af et større spil om de magtfulde poster i EU, der skal besættes, hvis Lissabontraktaten bliver vedtaget. Lige meget hvad, så får modstanderne masser af ammunition, hvis Barroso ikke snart ryster posen.

  8. 3

    Censur-cirkus forud for irsk folkeafstemning

    13. august 2009.

    Inden den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten, har Irland ændret sine stramme regler for, hvad TV og radio må bringe. Den tidligere regel om præcis lige meget taletid til begge sider bliver erstattet af mere lempelige, men indviklede regler for journalisternes arbejde. Medierne har stadig mundkurv på og må slet ikke dække folkeafstemningen dagen før eller på selve valgdagen.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, når der er folkeafstemninger.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, hver gang der er folkeafstemninger.

    I de fleste vestlige lande ville prioritering og journalistik ellers betragtes som noget, der lå inden for den “redaktionelle frihed”. Og reglerne i Irland er et klokkeklart brud på princippet om en fri presse, mener EU ZOO. Men medierne i Irland er vant til lidt af hvert, og derfor er den nye stak censur-regler faktisk alt i alt en lempelse.

    Baggrunden først: Sidste gang, der var folkeafstemning om Lissabon-traktaten i Irland, gjaldt reglen om, at begge sider skulle have nøjagtigt lige meget taletid i tv og radio. Det betød, at selvom der var stort flertal for et ja i det politiske parnas, fik den noget mindre nej-bevægelse lige så meget dækning. Og nej-bevægelsens frontfigur Declan Ganley, der var ukendt før folkeafstemningen, blev gang på gang interviewet over for forskellige politiske modstandere, hvilket gav ham masser af eksponering. Afstemningen endte som bekendt med et nej, og ja-siden brokkede sig voldsomt over systemet.

    Nu har den irske stat så lavet reglerne om forud for den nye folkeafstemning, der afholdes den 2. oktober i år. Reglerne udstedes af Broadcasting Commission of Ireland (BCI), og reglerne gælder for TV- og radiostationer, skriver Irish Times. EU ZOO har nærlæst det nye regelsæt.

    Den vigtigste ændring er, at reglen om præcis lige meget taletid til begge parter i dag-til-dag-nyheder er pillet ud. Til gengæld er den erstattet af den floromspundne formulering, at medierne skal ”være fair over for alle interesser og [dækningen skal] foregå på en gennemsigtig måde”.

    Mundkurvs-reglen står til gengæld ved magt. Den betyder, at tv- og radiomedierne ikke må bringe andet end rent faktuelle informationer om folkeafstemningen fra klokken 12.01 dagen før, indtil valgstederne lukker 2. oktober klokken 22.

    During the moratorium period, broadcasters should ensure that, other than factual information pertaining to the polling process and related matters, broadcast output does not include any material which relates directly to the content of the Treaty of Lisbon and/or the constitutional amendments associated with the Treaty.

    I regelsættet understreger BCI, at tv- og radiostationerne skal tage sig i agt for aviserne, der ikke er omfattet af forbudet, og at reglerne også gælder “breaking news” – altså uanset hvor vigtig en hændelse, der sker, må det ikke fortælles, hvis det har en forbindelse til folkeafstemningen.

    Reglen om lige meget taletid til begge parter er i øvrigt kun afskaffet i dag-til-dag-udsendelserne, ikke i debatprogrammer eller “political party programmes” – præsentationsprogrammer. Det betyder, at man stadig skal sørge for at alle parter er ligeligt repræsenteret, enten i samme udsendelse eller ekstraordinært i næste udsendelse med samme forventede seer- eller lyttertal. Og i debatprogrammer med publikum er det mediets ansvar at sikre, at de spørgsmål og kommentarer, der kommer fra almindelige mennesker, er fuldstændigt balancerede.

    På EU ZOO er vi glade for ikke at arbejde som tv- eller radioreportere i Irland, når en så historisk begivenhed overhovedet ikke må dækkes, imens den finder sted. Til gengæld er det en unik mulighed for bloggere og netfolk til at fortælle nyhederne i løbet af valgdagen, når de andre broadcast-medier har mundkurv på.

  9. Der er langt fra Danmark til Auken og Turunen

    31. juli 2009.

    Margrete Auken, SF’s veteran i EU-Parlamentet, har en flot hjemmeside. Emilie Turunen, SF’s nyvalgte parlamentariker, har også en flot hjemmeside. Begge sider har en kommentarfunktion. Begge politikere  ignorerer kommentarerne fuldstændig.

    Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

    Selvom hun er det yngste medlem af EU-Parlamentet, ignorerer Emilie Turunen (SF) de kommentarer, hendes vælgere og partifæller har efterladt på hendes hjemmeside. (Foto: SF)

    Naturligvis har politikerne travlt, men det må da være på sin plads at svare. De kunne eventuelt få nogle af de utallige medlemmer af SF’s Ungdom til at hjælpe med at holde styr på hjemmesiderne, hvis de ikke selv har tid – for det skuffer selvfølgelig vælgerne, når de ikke kan føre en dialog med de politikere, de har sat kryds ved.

    På Emilie Turunens blog er der på et tidspunkt en kvinde, Karen Touborg, der spørger, hvorfor SF stemte på den konservative, polske Jerzy Buzek, som formand for parlamentet, når der var en venstreorienteret modkandidat, svenske Eva-Britt Svensson. Men Karen Touborg får ikke noget svar. Det får en anden person til også at lægge en kommentar:

    Jeg har spurgt om det samme på Margrethes blog og med et indlæg i Medlemsdebat på sf-hjemmesiden, men der kommer intet svar. Nu føles det allerede, som om der er langt fra Bruxelles til Sørup, hvor jeg bor….

    Ole Bergmann

    SF Fredensborg

  10. Mælkereformens boelværk

    21. juli 2009.
    Der er grænser for Mariann Fischer Boels gaver til landmændene under krisen.

    Der er grænser for Mariann Fischer Boels gaver til landmændene under krisen. (Foto: EU-Kommissionen)

    Hele 300 traktorer med 600 landmænd buldrer onsdag ind mod centrum af Bruxelles, men lige lidt nytter det. EU skærer ikke i mælkekvoterne, som kriseramte landmænd ellers ønsker for at få en bedre afregningspris. En mælkeproducent får for øjeblikket rekordlave 1,80 kroner for en liter mælk. Men EU-Kommissionen frygter, at en sænkning af kvoterne vil sløve reformprocessen, der skal afskaffe mælkekvoterne i 2015.

    Putting this policy into doubt would only create uncertainty, delay the restructuring process and render no service to the many dairy producers, står der i en analyse fra kommissionen.

    Det er Mariann Fischer Boel, EU’s landbrugskommissær, der onsdag offentliggør analysen, som EUobserver.com på forhånd har læst. I papiret foreslår kommissionen i stedet for at undersøge om konkurrencen på markedet er sund. Kommissionen siger også, at EU allerede har givet 2,6 milliarder kroner i krisestøtte til mælkeproducenterne.