1. 2

    Fem udvalgte mænd skal lure i EU-hemmeligheder

    18. november 2010.

    Fem udvalgte mænd skal holde et vågent øje med EU’s diplomater og hemmelige udenrigspolitiske beslutninger på vegne af EU-Parlamentet. Men kan de bruge den hemmelige viden til noget, når de har mundkurv på?

    Den nye super-kvartet er hver især nøje udvalgte i EU-Parlamentets Udenrigsudvalg. Gruppen består af to italienere, en tysker, en spanier og en rumæner. Politisk er der tre konservative og to socialdemokrater. Der var åbenbart ingen kvinder, der kunne betros adgang til hemmelighederne.

    Til gengæld har kvartetten en stedfortræder, der kan træde til, hvis en af mændene ikke kan. Hun hedder Annemie Neyts-Uyttenbroeck, er liberal og fra Belgien.

    De fem mænd hedder Gabriele Albertini, Roberto Gualteri, Elmar Brok, Adrian Severin og Jose Salafranca.spion

    Gruppen får konkret adgang til de allerhemmeligste papirer, der findes blandt EU’s embedsfolk og diplomater i udenrigsafdelingen. I EU sorterer man dokumenter i kategorierne Restreint, Confidentiel, Secret og Tres Secret.

    To problemer med kvintetten

    Det lyder alt sammen meget godt. Men der er to problemer med de fem folkevalgte vagthunde.

    • Får de i sidste ende adgang til vigtige, tophemmelige oplysninger?

    Kvintettens sjette hjul, belgiske Neyts-Uyttenbroeck, har på forhånd sået tvivl om, hvad gruppen egentlig kan bruges til. Hun sad i den tidligere gruppe med samme formål, og det var en stor skuffelse.

    “Sometimes when a document is stamped ‘super secret’ it’s not as sexy as you’d imagine. Sometimes it bordered on the ridiculous, like a bad Le Carre novel. We’d have to leave our mobiles and so on before entering the reading chamber. Then you saw a document that was, for example, the mission statement of Eulex, which was the same as we already had in the newspapers,” sagde hun til EU Observer.

    • Hvad skal den hemmelige viden bruges til?

    De fem mænd kommer til at gennemlæse papirerne i et topsikret rum i Rådets bygninger i Bruxelles. De får hverken lov at medbringe papirer, mobiltelefoner eller noget som helst andet, der kan bruges til at viderebringe oplysninger, de måtte glemme.

    Ideen er, at kvintetten kan suge viden til sig fra de hemmelige dokumenter, men de må ikke videregive NOGEN oplysninger fra de hemmelige papirer. Det betyder, at de ikke kan bruge deres viden i en argumentation – medmindre de fremturer med tillidsargumenter som “vi skal sige nej til det her, fordi det ved jeg bare, at vi skal”.

    EU ZOO holder et vågent øje med, hvilken rolle, den nye enhed kommer til at spille – og hvad de andre folkevalgte mener om den, når de begynder på den slags.

    Læs i øvrigt EU-Parlamentets regler for fortrolige dokumenter her.

  2. 2

    Søndergaard vs. Mørkets Kræfter

    2. oktober 2009.
    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Ministrene kan ikke bare smide penge til højre og venstre, når de mødes, uden at give en forklaring. Det var budskabet fra budgetkontroludvalget i EU-Parlamentet, da de torsdag for anden gang udskød godkendelsen af Rådets regnskab for 2007.  Det skrev Ritzaus Bureau torsdag (telegram fundet via Berlingske.dk).

    I næsten 40 år har der ellers været en stiltiende gentlemanaftale om, at EU-parlamentet ikke kiggede rådets regnskab efter i sømmene og vice versa. Men den aftale blev ophævet, da Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU blev formand for Budgetudvalget, skrev Ritzau.

    Historien er vigtig og interessant, selv om Ritzau havde fået nogle detaljer galt i halsen. For det første sidder Søren Søndergaard ikke i Budgetudvalget (BUDG), der arbejder med kommende budgetter. Søndergaard sidder i Budgetkontroludvalget (CONT), der forsøger at afsløre korruption og andet skidt. Budgetkontroludvalget, der tidligere kaldtes COCUBU, blev en anelse mere kendt dette forår, da DR’s Mads Brügger og Mikael Bertelsen lavede dokumentaren Quatraro Mysteriet. For det andet er Søren Søndergaard ikke formand, men rapporteur, også kaldet pennefører, på denne sag.  Så slem var Ritzaus fejl nu heller ikke, og de rettede den da også senere samme dag.

    Nu til sagen: I april stemte et bredt flertal i EU-Parlamentet for Søren Søndergaards betænkning, der afviste at godkende regnskabet for ministrenes udgifter i Rådet i 2007. Ministrenes administration havde nægtet at give en officiel forklaring på en del uklarheder, blandt andet hvorfor der var flyttet penge fra tolkningstjenesten til rejsebudgettet. I 2006 blev der overført 12.672.984 euro til rejseposten, og budgetkontroludvalget krævede svar på, hvor mange penge, der var blevet flyttet i 2007. Nu har Rådet givet en forklaring, men en uofficiel én af slagsen. Budgetkontroludvalget har derfor valgt at udskyde vedtagelsen af regnskabet for at tygge lidt på de uofficielle forklaringer.

    På sin blog giver Søren Søndergaard en fin beretning om det komplekse EU’ske tystys-diplomati; et diplomati som Søren Søndergaard ved debatten i April i parlamentet kaldte “mørkets kræfter” – se Youtube-videoen i bunden.

    Efter at Rådet i næsten et år har nægtet at svare på parlamentets spørgsmål og mødes med repræsentanter for Budgetkontroludvalget til andet end en uformel frokost, så skete der pludselig noget i den forløbne uge.

    For det første har Rådet rent faktisk oversendt en besvarelse af parlamentets spørgsmål. Ganske vist ikke på den måde, at Rådet direkte har svaret parlamentet. Men på den indirekte måde, at Rådet har udarbejdet et notat til EU-landenes ambassadører om sagen, hvori spørgsmålene besvares. Og dette notat har det svenske formandskab for Rådet så oversendt til Budgetkontroludvalgets formand og ordfører – ”til behagelig orientering”, som det hedder.

    For det andet har Rådet – igen via det svenske formandskab – rent faktisk indvilget i at holde et egentligt møde. Det fandt sted i EU-parlamentet i Bruxelles i torsdags. Til stede var – udover repræsentanter for Rådet – Budgetkontroludvalget formand, mig som ordfører, en repræsentant for hver af parlamentets politiske grupper, en større gruppe embedsmænd samt tolke til 6 forskellige sprog. Men på trods af denne forsamling på 20-30 personer og på trods af, at mødet officielt blev båndoptaget, så insisterede Rådets repræsentanter på, at der skam var tale om et ”uformelt” møde.

    Hvorfor er det egentlig så vigtigt, at mødet er officielt? Godt nok er et uofficielt møde på papiret ikke andet end en kaffe-komsammen, men parlamentarikerne får jo alligevel svar på deres spørgsmål. Sagen er dog ikke så enkel, mener Søren Søndergaard. Han skriver, at Rådet frygter, at de folkevalgte vil gøre det til en tradition at stille kritiske spørgsmål, hvis møderne og forklaringerne bliver officielle. Og for at undgå en endegyldig forkastelse af regnskabet op til Lissabon-afstemningen i Irland gav Rådet så disse halve svar, lyder anklagen fra Søndergaard.

    EU-Parlamentets vedtagelse af Rådets regnskab 2007 var sat til tirsdag d. 20 oktober i år, men Søren Søndergaard forventer, at det nu bliver udskudt til november. CONT stemmer om sagen den 3.-4. november.

    [youtube]eXbeZifOWKc[/youtube]

    Opdateret 5. oktober: Tilføjet at Søren Søndergaard er rapporteur på sagen, ikke udvalgsformand som Ritzau først skrev.

  3. Læs Lissabon-traktaten før din nabo!

    1. oktober 2009.

    En spritny version af den læservenlige udgave af Lissabon-traktaten er netop landet på nettet. Den er kun på engelsk, så mon ikke den er blevet uploadet netop nu for at give irerne en hurtig chance for at skimme traktaten, inden de stemmer i morgen?

    Du kan downloade den læservenlige Lissabon-traktat her. Fordelen er, at de tørre paragraffer og komplicerede henvisninger er oversat til forståeligt sprog i marginen. Og så bliver traktaten direkte sammenholdt med de andre traktater, så man rent faktisk kan læse Lissabon-traktaten som et samlet dokument.

    Det er den garvede EU-kritiker Jens-Peter Bonde, der står bag denne opdaterede version af den læservenlige Lissabon-traktat, ligesom han stod bag den sidste. Traktaten er lagt online hos opslagsværket EUABC.com, som Bonde er redaktør for.

    Selvom hjemmesiden lige nu er smurt ind i utidigt politisk valgflæsk om Irlands stemmevægte, er selve bogen rent faktisk ikke farvet – med undtagelse af forordet. Det plejer EUABC.com heller ikke at være. Tværtimod kan EU ZOO godt anbefale EU-interesserede at bruge opslagsværket – men vi advarer om, at det tilsyneladende kun er den engelske version, der er up-to-date.

  4. 6

    Søgemaskinen der kender EU

    11. august 2009.
    Argh! Hvordan finder jeg mit EU-dokument?

    Argh! Hvordan finder jeg mit EU-dokument?

    EU er et digitalt rod. Selv hos Folketingets EU-Oplysning har de svært ved at hitte rundt i EU’s forskellige databaser og søgefunktioner, fortalte en medarbejder engang til en af EU ZOOs skribenter. Så også dér bruger de kommercielle søgemaskiner.

    Spørgsmålet er så, hvilken af de tre mest kendte søgemaskiner (Google, Yahoo, Bing), der giver dig dét EU-dokument, du har brug. EU ZOO har undersøgt sagen med en blindtest, som vi blev opmærksomme på via ComON.dk.

    Første testsøgning er alfa og omega for journalister: “eu commission spokespersons”. Vinderne er Google og Yahoo, hvis første hit begge var en brugbar oversigt over talspersonerne i kommissionen. Sidstepladsen går til Microsofts Bing, der dog fik samme resultat som hit nummer to.

    Anden søgning er et vildskud af et forsøg på at finde opholdsdirektivet, der blev meget omtalt efter sidste års Metock-dom. Vi søger på: “eu directive on residence”. Vinderen er Yahoo, der giver adgang til brugbare sider i både andet og tredje hit. Nummer to er Google, og som nummer tre kommer Bing.

    Den sidste testsøgning er et forsøg på at finde en betænkning, som en dansker har forfattet. Vi søger på Anne E. Jensens: “eu parliament report intelligent traffic system”. Vinderen er Google, der i første hit giver rapporten. De to andre søgemaskiners resultater var skuffende.

    Konklusionen på EU ZOOs hurtige tjek er, at Google er søgemaskinen, der bedst kender EU. Yahoo får en ok andenplads, imens Bing halter bagefter.

  5. Bonde roser Svend Auken

    10. august 2009.
    EU-kritikeren Jens-Peter Bonde er tørnet sammen med Svend Auken utallige gange om EU. Men i dagens Jyllands-Posten er der ros til Svend Auken.

    EU-kritikeren Jens-Peter Bonde roser sin politiske modstander Svend Auken for at gøre EU lettere at kontrollere for danskerne.

    Det er blandt andet Svend Aukens fortjeneste, at de danske politikere har fået mere kontrol over EU via Folketingets Europaudvalg. Dét skriver Jens-Peter Bonde, mangeårig EU-kritiker i JuniBevægelsen, om den afdøde tidligere minister og S-formand. De rosende ord falder i et læserbrev i Jyllands-Posten.

    Svend Auken og Niels Helveg var med til at skabe europaudvalget for at kontrollere skiftende regeringers forhandlinger i EU.

    Siden har 25 af de nu 27 landes parlamenter fået egne repræsentanter til at rapportere hjem fra Bruxelles. Det er ikke mindst SA’s fortjeneste, at Danmark igen kom foran ved at indføre åbne møder i Folketingets Europaudvalg. Siden 6/9 2006 kan danske borgere følge med – nu også fra stuen. SA har sikret, at den aktivistiske EU-domstol følges tæt fra Europaudvalget.

    Han fik også etableret fællesmøder mellem Europaudvalget og de danske parlamentsmedlemmer.

  6. Rohde vil melde sig ind i kritikerklub

    27. maj 2009.
    Venstres spidskandidat vil gerne være med i en EU-kritisk kaffeklub i EU-Parlamentet, siger han.

    Venstres spidskandidat vil gerne være med i en EU-kritisk kaffeklub i EU-Parlamentet, siger han.

    Jens Rohde (V) vil være med i en EU-kritisk kaffeklub i EU-Parlamentet, der er stiftet af JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde.

    Klubben, der hedder SOS Democracy, har blandt andet kæmpet hårdt for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

    Det sagde Venstres spidskandidat i hvert fald, da han fik en åben invitation. Det var JuniBevægelsens spidskandidat, Hanne Dahl, der ved en debat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole spurgte, om Jens Rohde ikke ville med i klubben. Hun forklarede, at gruppen arbejder for mere åbenhed og demokrati i EU, og at der ingen liberale medlemmer er lige nu.

    Jeg vil meget gerne tage imod invitationen. Hvis jeg kommer ind, vil jeg meget gerne være med i den, svarede Rohde.

    På EU ZOO undrer vi os over, om Jens Rohde ved, hvad SOS Democracy er. Traditionelt har det kun været EU-kritiske danskere, der har siddet i klubben, og den er stiftet af JuniBevægelsens mangeårige EU-politiker Jens-Peter Bonde. På det seneste har SOS Democracy blandt andet arbejdet stædigt for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten i medlemmernes hjemlande. Regeringen er imod en folkeafstemning i Danmark.

    Ifølge opslagsværket EUABC har SOS Democracy to medformænd ud over Bonde selv: Den finske socialist Esko Seppänen og den britiske konservative Daniel Hannan. Begge er EU-kritiske, og sidstnævnte er blevet smidt ud af den konservative gruppe i parlamentet for at sammenligne EU-Parlamentets metoder til at kvæle kritik med de tyske i 1930′erne. Bonde er formentlig nu erstattet af Hanne Dahl i klubben.

    EU ZOO tager hatten af for Rohde, hvis han tør slutte sig til den EU-kritiske kaffeklub – altså hvis han er enig med dem.

  7. Græsrødder ydmyger EU

    18. maj 2009.
    Det er pinligt for EU, at uafhængige forskere må stå for gennemsigtigheden. (Foto: Votewatch.eu)

    Det er pinligt for EU, at uafhængige forskere må stå for gennemsigtigheden. (Foto: Votewatch.eu)

    EU bruger millioner på propaganda, der skal overbevise borgerne om, at de som europæere er en del af et fantastisk projekt. Men EU spænder ben for sig selv, når journalister og borgere ikke kan finde rundt på fællesskabets hjemmesider.

    Nu har en flok ihærdige forskere lavet en overskuelig hjemmeside, www.votewatch.eu, der gør danskerne og andre europæere klogere på EU. Hvis du endnu ikke har været et smut forbi hjemmesiden, så kan det anbefales. For eksempel har tjenesten en opgørelse, der viser, at Venstres nuværende medlemmer af EU-Parlamentet stemte sammen med deres gruppeflertal i omtrent 95 procent af alle afstemningerne. Set i lyset af, at Venstres nuværende spidskandidat har lovet at stemme for danske holdninger og ikke for den liberale gruppes holdninger, så er det meget interessant.

    Det er ydmygende for EU, at det er overladt til en flok uafhængige forskere at lave den slags tjenester. En af bagmændene er en dansk kvinde, der hedder Sara Hagemann. Du kan på P1 høre hende forklare tjenestens mission.

  8. Åbenheden fik en amputeret sejr

    7. maj 2009.
    Selvom sejren kun er halv, er timingen lige før valgkampen helt perfekt for Hanne Dahl (J).

    Selvom hendes åbenhedsejr kun er halv, er timingen lige før valgkampen formentlig noget, Hanne Dahl (J) jubler over.

    Hvad stemmer din EU-politiker på? Det kan du ikke bare finde ud af som almindelig borger. Men nu har EU-Parlamentet besluttet at lade de vigtigste afstemninger blive offentliggjort. Resten er stadig hemmeligt.

    Når en politiker stemmer i folketinget, så bliver det registreret, og alle danskere kan kigge politikerne over skulderen. Sådan er det ikke i EU-Parlamentet. Her bliver det ikke registeret, hvem der stemmer hvad, medmindre en gruppe medlemmer kræver det.

    Indtil nu. Hanne Dahl fra JuniBevægelsen har onsdag fået vedtaget et ændringsforslag, der tvinger EU til at registere afstemninger, når parlamentet mødes og stemmer sammen, såkaldt plenar.

    Men det er kun en halv sejr for åbenheden. Det gælder nemlig ikke de mange ændringsforslag, der plejer at regne ned over plenaren, men kun afstemningen om den endelige lovtekst. Og det gælder slet ikke udvalgsmøderne, som de folkevalgte bruger det meste af deres tid på.

    Jeg forstår ikke helt, at mine kolleger kan være imod at stå ved, hvad de stemmer til de enkelte ændringsforslag – eller i vores udvalg. Kan de virkelig være så bange for at stå ved, hvad de stemmer? skælder Hanne Dahl i en pressemeddelelse.

    Ikke desto mindre mener EU ZOO, at de nye regler er ret radikale. Lige nu registerer EU kun de afstemninger, en gruppe politikere går sammen om at kræve, og det er de færreste. Fra tid til anden sidder en assistent for en dansk EU-politiker, hvis han eller hun har en time til overs, og gennemgår stemmelisterne. Hvis en politisk modstander har trykket forkert eller stemt kontroversielt, så flyver der gerne en mail til en af EU-korrespondenterne.

    Nu bliver registreringen et endnu bedre værktøj for journalister, pressefolk og nysgerrige borgere, der sidder rundt omkring i Europa og gerne vil overvåge politikerne.

  9. Folkevalgte forsvarer åbenhed i EU

    11. marts 2009.

    Et principielt slag i den mangeårige krig om åbenhed i EU stod i EU-Parlamentet i dag. Og det endte meget spøjst.

    JuniBevægelsens Hanne Dahl er en af de parlamentarikere, der har slået EU over fingrene og krævet mere åbenhed (foto: JuniBevægelsen)

    JuniBevægelsens Hanne Dahl er en af de parlamentarikere, der har givet Kommissionen et rap over fingrene. (foto: JuniBevægelsen)

    EU vedtog i 2001 nogle nye regler for åbenhed, som af blandt andet journalister blev betragtet som helt nye skridt mod en åben og tilgængelig administration.

    Men det blev for meget åbenhed, både for EU-Kommissionen og Europas regeringer. Derfor kom der i 2008 et forslag til at ændre reglerne, så mange af de nye huller bliver lukket igen. Blandt andet skulle medlemsstaterne kunne nedlægge veto mod aktindsigt.

    Det nye forslag er mildest talt blevet haglet ned, blandt andet af organisationen Statewatch og den europæiske ombudsmand. Også Dansk Journalistforbund har været ude med riven.

    I dag tirsdag valgte EU-Parlamentet overordnet at slutte sig til kritikerne. De støttede den såkaldte Cashman-betænkning, der består af en ordentlig stak røde streger i Kommissionens forslag. Teksten er opkaldt efter briten Michael Cashman, som har stået for at skrive den kritik, parlamentarikerne i dag støttede op om.

    “I forhold til det forslag, Kommissionen var kommet med, så har Cashman gjort et godt stykke arbejde. Det vigtigste er, at der gælder de samme regler for åbenhed for alle tre EU-institutioner, selvom jeg godt kunne ønske mig større åbenhed,” siger Hanne Dahl, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, til EU ZOO.

    Parlamentarikerne piller blandt andet vetoretten ud af teksten, og giver Kommissionens embedsmænd mindre magt til at vurdere, hvad der er omfattet af aktindsigt.

    Til gengæld vedtog EU-Parlamentet også begrænsninger i åbenheden, blandt andet omkring deres egne udgifter, som den EU-kritiske journalist Bruno Waterfield skriver om på sin blog.

    Men hele sagen endte pudsigt: Da EU-Parlamentet i salen havde forholdt sig til alle ændringsforslag, og kritikken lå klar i rampen til at blive sendt tilbage til Kommissionen, valgte manden bag, Michael Cashman, at foreslå det helt omvendte: At betænkningen skulle tilbage til Retsudvalget til yderligere behandling. Det støttede parlamentarikerne. På den måde blev kritikken hørt af Kommissionen, men teksten blev aldrig endeligt godkendt.

    Parlamentarikernes bagtanke er benhård politik: De vil have så meget som muligt ud af deres kritik, fortæller flere af hinanden uafhængige kilder til EU ZOO.
    Og hvis de folkevalgte vil kæmpe for åbenheden, så er det smart at vente til sommer, hvor det svenske EU-formandskab træder til. De har nemlig meldt ud, at de har åbenhed som en mærkesag. Lige nu sidder Tjekkiet på formandsposten, og dem har parlamentarikerne åbenbart ikke stor tiltro til.