1. Det absolut vigtigste: Bendt Bendtsen

    3. september 2011.

    Bendt Bendtsen vil skabe vækst med grøn energi. (foto: Bendt Bendtsen/Flickr)

    Mindre bureaukrati og mere grøn energi. Sådan lyder et par af parolerne fra tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K, EPP). Turen er kommet til ham i EU ZOOs rundspørge til de danske medlemmer af EU-Parlamentet om de vigtigste EU-sager frem til nytår.

    Trods sin erfaring føler eks-ministeren sig udfordret: Lovarbejdet på det økonomiske og erhvervsmæssige område er omfattende for tiden, siger han. Det er også værd at bide mærke i, at Bendt Bendtsen vil kæmpe for forholdene for små og mellemstore virksomheder. Dem har Danmark mange af.

    Tidligere har vi bragt svarene fra Anna Rosbach (uden for parti, ECR) og Emilie Turunen (SF, EFA).

    Bendt Bendtsen er medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien. Derudover er han stedfortræder i Budgetudvalget, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt  Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand samt Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.

    Redaktionen har markeret særligt interessante passager med fed skrift.

    1) Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det altoverskyggende emne bliver, hvordan EU og landene reagerer på krisen. Der findes store strukturelle problemer i landene og en uhyrlig gældssætning, og disse ting skal der tages vare på. Dermed er det vigtigere end nogensinde før at skabe gode vilkår for vores virksomheder. Vækst i virksomhederne skaber flere arbejdspladser, som medfører mere velfærd samt flere indtægter og færre udgifter for statskassen.

    Et centralt element i virksomhedernes vækst er risikovillig kapital. Det er vigtigt at tilpasse den finansielle regulering, således at den ikke hæmmer bankernes lånevillighed for meget. Et godt eksempel herpå, er det nye forslag til et nyt kapitalkravsdirektiv. Det handler om størrelsen og typen af den kapital, som banker skal fores med, før de kan foretage udlån. I Danmark er der en risiko for, at reguleringen kan ramme det danske realkreditsystem uhensigtsmæssigt, men disse former for regulering kan skade hele Europa, hvis ikke den bliver tilpasset ordentligt. Men det skal siges, at der kommer meget lovgivning på dette område i den kommende tid, så det er med at holde tungen lige i munden, hvis man skal danne sig et overblik.

    Det nye rammeprogram for forskning: Parlamentet er i gang med at levere indspark til Kommissionens arbejde om det nye forskningsprogram for 2014-2020. Jeg arbejder konkret for, at finansieringen af små- og mellemstore virksomheder skal være så smidig så mulig. De mindre virksomheder har ikke kapacitet til bureaukratiet, og der er plads til mange forbedringer i programmet.

    2) Hvad bliver det/n vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Det nye direktiv om energibesparelser. Det blev præsenteret af Kommissionen før sommerferien og skal nu behandles af Parlamentet og Rådet. Som ordfører på en tidligere rapport om energibesparelser følger jeg emnet tæt. Der ligger et stort vækstpotentiale i den grøn energiteknologi. Hvis vi samtidig kan spare på energien ved at gøre brug af energieffektive løsninger, så medfører det også markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

  2. Bendtsen og kæmpelastbilerne vandt

    15. december 2010.
    Bendt Bendtsen

    Bendt Bendtsen mener, EU kan gavne både miljø og pengekasse ved at tillade kæmpelastbiler.

    Eks-minister Bendt Bendtsen (K) har netop vundet en sejr i EU-Parlamentet. I Strasbourg har de folkevalgte for en halv time siden godkendt hans betænkning om energi-effektivitet. Bendtsen-betænkningen kan få afgørende betydning for EU’s energipolitik, men er stort set blevet overset i dansk presse.

    EU ZOO har bedt forslagets bagmand Bendt Bendtsen og kritiker Margrete Auken (SF) forklare, hvad det hele handler om.

    Bendtsen-betænkningen indeholder flere kontroversielle punkter. Et af de mest kontroversielle er, at Bendtsen i betænkningen foreslår, at EU satser på ekstrastore lastbiler. Noget andet er, hvad man skal gøre ved såkaldt energi-fattigdom – når mennesker ikke har råd til ordentlig isolering af deres hus, eksempelvis.

    Stridighederne har flere danskere i front ud over Bendt Bendtsen. Britta Thomsen (S) har forhandlet om betænkningen på vegne af socialdemokraterne i EU-Parlamentet. Margrete Auken (SF) har desuden markeret sig som særdeles kritisk over for dele af forslaget.

    Bendtsen: Venstrefløjen gør energipolitik til socialpolitik

    EU ZOO synes, Bendtsen-betænkningen er vigtig, men indviklet. Derfor har vi bedt betænkningens fader, Bendt Bendtsen (K), forklare hvad det hele handler om, så vi alle kan forstå det.

    Hvad betyder betænkningen for en helt almindelig dansker?

    Initiativerne, der er listet i betænkningen, vil have store økonomiske konsekvenser, og være godt for innovationen og dermed skabe arbejdspladser. Både private varmeregning og samfundets samlede energiregning vil blive mindre. Det kommer bl.a. til at ske gennem skrappere krav til energiforbruget i produkter og bygninger, skriver Bendtsen i en mail og fortsætter:

    Hvad angår styringen af dette politikområde mangler der stadig koordinering. Her har den konservative gruppe foreslået en ambitiøs model, hvor Kommissionen gør mere ud af at overvåge medlemsstaternes indsats på området, og får beføjelse til at afvise de nationale handlingsplaner, hvis ikke de stemmer overens med den overordnede 20%-målsætning.

    Hvad har været det sværeste i processen? Hvor er det gået galt, og hvor er det lykkedes?

    Venstrefløjen har forsøgt at gøre energipolitik til socialpolitik. Det er lykkedes mig at inddæmme de mest vidtgående elementer af disse forslag, så vi f.eks. undgår en fælles EU-definition af energifattige. Omvendt er der kommet visse henvisninger til energifattigdom ind. Det er beklageligt, men der er kun tale om henvisninger, og ikke anbefalinger om konkrete tiltag.

    Margrete Auken

    SF: Kæmpelastbiler er “en skidt ide”

    Et af de interessante og kontroversielle elementer i betænkningen er som nævnt forslaget om at satse på modulvogntog. De ekstralange lastbiler er både blevet kaldt gigalinere og  ‘monstertrucks’. Pointen med modulvogntog er, at der skal færre biler på vejene, hvis bilerne er større og kan transportere mere. Det sparer både energi og forurening.

    Men den logik giver SF’s medlem af EU-Parlamentet og stedfortræder i parlamentets Miljøudvalg, Margrete Auken, ikke meget for.

    Det er simpelthen bare en skidt idé! Bendt Bendtsens påstand om, at gigalinerne giver mindre trafik på de overfyldte europæiske veje ignorerer det basale faktum, at billigere transport giver mere transport. Sådan virker markedet – det burde Bendt Bendtsen vide! Derudover underminerer de yderligere godstranporten på skinner, som tværtimod burde have haft kraftig og opfindsom støtte. Lobbyismen for gigalinerne har været effektiv: I Danmark har trafikministeren guflet hele chokoladekagen og kalder nu disse kæmpelastbiler for “økotransporter”, skriver Margrete Auken i en mail umiddelbart efter afstemningen.

    Margrete Auken mener, at Bendtsen-betænkningen som helhed er for svag.

    Bendt Bendtsens betænkning er alt for svag, hvis EU skal kunne leve op til de kraftige energibesparelser, som de videnskabelige CO2-reduktionsmål pålægger os. Det er imidlertid ikke kun for klimaets skyld, men også for at sikre os en stærk plads på verdensmarkedet, hvor Kina er ved at løbe med det hele. Særligt er det foruroligende, at betænkningen er meget svag på transportsektoren og energiforbruget i bygninger, som tegner sig for 40 % af EUs energiforbrug.

    Det er Bendt Bendtsen naturligvis uenig i. SF misforstår forslaget om modulvogntog, mener han.

    I Danmark har SF været med i første forlig om modulvogntogene, mens SF i Europa-Parlamentet taler imod. Det sker med begrundelser om, at det skulle lede til flere lastbiler på vejene og være hårdere for miljøet. Da to modulvogntog kan bære det samme gods som tre almindelige vogntog betyder modulvogntog færre lastbiler på vejene. Det er derfor svært at vide hvilken lommeregner, SF’erne bruger, siden de mener, at det skulle lede til flere lastbiler. Og netop fordi modulvogntog betyder færre lastbiler på vejene, betyder det også mindre CO2-udledning. Det anslås endda, at en udbredelse af modulvogntog til hele EU vil kunne skåne miljøet for ca. 5 mio. ton CO2 årligt, skriver Bendt Bendtsen til EU ZOO.

    Betænkningen fik i øvrigt stor støtte i udvalget, og Margrete Auken understreger, at der også er gode ting i teksten, der netop er blevet vedtaget.

    Hvad er det gode ved betænkningen?

    I forhold til hvad man kunne have frygtet fra den Konservative gruppe, er betænkningen rigtig god. Særligt er det godt at det på Plenar-samlingen i Strasbourg i dag snævert (336 mod 305) blev vedtaget at EU forpligter sig til et bindende mål om 20 % energi-effektivitet i 2020. Derfor støttede også den Grønne Gruppe og SF Bendt Bendtsens arbejde, skriver Margrete Auken.

    Det er vigtigt at understrege, at betænkningen er en ‘initiativ-betænkning’ og derfor ikke er bindende. Til gengæld kommer den formentlig til at spille en væsentlig rolle som pejlemærke for EU-Kommissionen, når de skal foreslå konkret lovgivning om energi-effektivitet til næste år.

    Du kan læse hele betænkningen her.

  3. Løkkegaard: Jeg holder ferie i agurketiden

    7. september 2010.

    Morten Løkkegaard holder ferie i agurketiden, og synes i øvrigt, at statistik er dovenskabsjournalistik. Læs V-politikerens svar på EU ZOOs undersøgelse af medietække over sommeren.

    EU ZOO undersøgte i sidste uge, hvor megen medieomtale, de 13 danske folkevalgte i EU-Parlamentet har høstet i den danske agurketid. Listen kan du se i sin fulde længde her.

    Morten Løkkegaard bryder sig ikke om kvantitativ statistikjournalistik.

    Morten Løkkegaard bryder sig ikke om kvantitativ statistikjournalistik.

    I bunden af listen lå blandt andet journalist og tidligere studievært Morten Løkkegaard. Selvom han kender spillereglerne i pressen, landede han på en tredjesidsteplads.

    EU ZOO spurgte ham hvorfor, da han besøgte en konference arrangeret af Europabevægelsen for at debattere EU i medierne.

    Når jeg har ferie, så holder jeg ferie. Det er så det, I har valgt at kalde agurketid, sagde Morten Løkkegaard.

    Han kritiserede også i meget kraftige vendinger den gren af journalistikken, hvor man laver undersøgelser baseret på optællinger – en metode, der var en del af den undersøgelse, EU ZOO præsenterede.

    Der er nogen, der prøver at tælle op og lave såkaldte undersøgelser på kvantitative data. Det så vi også med Jyllands-Postens fejlagtige historie. Nu ved jeg godt, at I (EU ZOO, red.) også har kigget på det kvalitativt, altså hvad mediedækningen faktisk handlede om, og det skal I ikke høre et ondt ord for. Men statistik, det er dovenskabsjournalistik. Bare op med stængerne og så trykke på computeren, i stedet for at lave noget selv, sagde Morten Løkkegaard.

    Den historie fra Jyllands-Posten, som Løkkegaard henviser til, kårede de mest dovne danske MEP’er. Her landede Bendt Bendsen (K), Jens Rohde (V) og Morten Løkkegaard i toppen – altså som dem, der deltager i færrest plenarmøder og skulle være mindst flittige. Alle tre politikere har anfægtet metoden, der ligger til grund for artiklen.

  4. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  5. Nyt udvalg kan blive syltekrukke

    9. oktober 2009.

    Et nyt udvalg er blevet født i EU-Parlamentet: Finanskriseudvalget. Det får en levetid på et år og har til opgave at udtænke opskrifter på gode måder at nedkæmpe krisen.

    Fire danskere fra hele det danske politiske spektrum blev torsdag og fredag valgt som stedfortrædere i udvalget: Anne E. Jensen (Venstre), Bendt Bendtsen (K), Britta Thomsen (Socialdemokraterne) og Emilie Turunen (SF).

    Det giver naturligvis mulighed for nogle gode, sunde konflikter mellem de danske politikere. Dog er det ikke sikkert, at udvalgets kerneopgaver kommer til at skabe furore – eller for den sags skyld løse kriser.

    Sådan beskriver parlamentets pressetjeneste opgaverne for udvalget:

    Det nye udvalg om finanskrisen vil afholde høringer med eksperter, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra industrien for medlemslandenes regeringer og de nationale parlamenter. Udvalget vil også bidrage til vedtagelsen af lovgivning relateret til økonomi og finanskrisen ved at komme med input til de faste udvalg.

    Kort fortalt, så skal politikerne snakke om sagerne, og så skal de komme med gode råd til deres kolleger i de forskellige faste udvalg om, hvordan de skal klare ærterne. Med 45 parlamentarikere i finanskriseudvalget fra forskellige grupper og lande bliver det sikkert begrænset, hvad de kan nå af bred enighed. Det vil ikke blive revolutionerende, og de fleste forslag kan ligne  genbrug fra andre handlingsplaner. Samtidig er det langt fra sikkert, at de andre udvalg vil være lydhøre over for ideerne. Bendt Bendtsen (K) har tværtimod forfriskende høje forventninger til, hvad han vil udrette i det nye udvalg:

    Jeg vil i det nye udvalg kæmpe for danske interesser. Vi skal have lukket de europæiske statskasser, så de ikke bliver fuldstændig tømt som følge af protektionistiske tiltag. I Europa er vi kommet ud på en kraftig glidebane, hvor landende nærmest overbyder hinanden i statsstøtteordninger, og det er bl.a. i kampen  mod dette, at jeg vil gøre min stemme hørt, skriver Bendt Bendtsen i sit nyhedsbrev.

  6. 4

    Valgets vindere og tabere

    11. juni 2009.

    Det er lidt sent at komme med et bud på valgets vindere og tabere. Det er jo gerne lige efter valget, alle står på spring for at udråbe dem. Men her kommer ranglisten, som EU ZOO ser den.

    Vi har især kigget på partier og listers egne (og vores) forventninger forud for valget, og vi har brugt mandatfordelingen som pegepind.

    Taberne først, vinderne til sidst:

    1. Radikale. De havde højst sandsynligt håbet, at de kunne vinde nogle jubeleuropæere, der var utilfredse med Venstre og Konservatives gryende skeptiker-linje. Men de havde øjensynligt forregnet sig, og slogans som “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU” er prellet af på danskerne. Formentlig også fordi der ikke har været et kendt ansigt til at sige det.
    2. JuniBevægelsen. De vidste godt, at valget ville blive vanskeligt. Med Jens-Peter Bondes afgang har de haft en udfordring foran sig i at vise danskerne, hvad Hanne Dahl står for. Men blandingen af EU-kritiske holdninger til åbenhed og bureaukrati og en venstreorienteret tilgang til miljø, energi og indvandring er ikke slået igennem – eller også har der været for mange om buddet.
    3. Konservative. Det må være en stor skuffelse for partiet, at Bendt Bendtsen ikke kunne hive et ekstra mandat med til Bruxelles, uanset hvor mange skandaler, BT kunne grave frem.
    4. Venstre. Partiet havde en stærk liste med bred appel, lige fra Morten Løkkegaard og Jens Rohdes kendis-faktor til Charlotte Antonsens solide EU-profil. De havde regnet med at få fire mandater, men fik kun tre, måske på grund af den interne uro, der fossede ud i pressen.
    5. SF. Partiet hev et ekstra mandat hjem, hvilket naturligvis er lækkert, men i SF-kredse gik snakken om et tredje mandat. I forhold til den landspolitiske situation er det ikke overraskende, at de fik to pladser.
    6. Folkebevægelsen mod EU. De fik deres mandat og vandt den dødskamp, der reelt stod mellem de to bevægelser. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er nu den eneste, der viderefører den tværpolitiske EU-skepsis i den danske delegation.
    7. Socialdemokraterne. De frygtede det værste, men fik kun en nedgang på ét mandat, så de nu har fire medlemmer. Det har ikke skortet på dystre forudsigelser i det politiske miljø, men et velsmurt kampagneapparat gav Dan Jørgensen masser af taletid. Historier om helikopterture og diætpenge fik ikke lov at eksplodere. At det er et valgforbund, der skaffede det sidste mandat, trækker dog lidt ned i Socialdemokraternes målscore.
    8. Dansk Folkeparti. Morten Messerschimdt har med det ekstra mandat og det flotte personlige stemmetal fået sig en fjer i hatten, og det giver ekstra point, at de andre partier har været hårde i deres kritik af ham. Med valgresultatet har han også gennemført et generationsskifte i DF med stor succes, som sagtens kunne være endt problematisk. Pressen er eksempelvis ikke gået kritisk til Mogens Camres arbejdsindsats de seneste fem år, og med Messerschmidt ved roret får DF en stærk og velformuleret stemme, der kan slå igennem i de danske medier.

    Da vi ikke regner med, at Liberal Alliance har haft nogle klare forventninger til valget, har vi ikke sat dem på listen. Men de fik da noget taletid.

  7. 9

    Valgets usikre kort

    1. juni 2009.

    Bookmakerne satser på Jens Rohde, Venstres spidskandidat ved EU-valget, som den største stemmesluger.

    Det skriver dr.dk i dag, mandag.

    Dermed vurderer oddssætterne hos Unibet den tidligere politiske ordfører og radiodirektør til at få flere personlige stemmer end de tidligere ministre, Bendt Bendtsen (K) og Johannes Lebech (R). Også de EU-kritiske Morten Messerschmidt (DF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) må se sig slået. Selv medieansigtet Morten Løkkegaard (V) er henvist til en andenplads efter Rohde. Og i oddssætternes øjne er Søvndal-effekten ikke nok til at sikre Margrete Auken (SF) flest personlige stemmer.

    Alt dette giver fin mening. Men hvorfor er det lige, at Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen (S) slet ikke er med på Unibets liste? Helt så ukendt er han heller ikke længere. Og hvor er Hanne Dahl (J)? Og hvor er Sofie Carsten Nielsen (R)?

    Måske er disse tre kandidater valgets usikre kort, som end ikke oddssætterne tør sige noget klogt om.

  8. Bendtsen finder ikke fred i Bruxelles

    30. marts 2009.

    Ville tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) finde et helle i Bruxelles, hvis han eventuelt skulle blive retsforfulgt for bestikkelse eller lignende? Nej, viser EU ZOOs gennemgang af tidligere sager om ophævelse af parlamentarikeres immunitet.

    Bendt Bendtsen (K) bliver sandsynligvis valgt ind i EU-Parlamentet til juni. Det giver politisk immunitet, men den beskytter formentlig ikke, hvis han bliver retsforfulgt for eksempelvis skatteunddragelse. (foto: Konservative)

    Bendt Bendtsen (K) bliver sandsynligvis valgt ind i EU-Parlamentet til juni, og så får han politisk immunitet. Men den beskytter ham næppe, hvis han ryger i retten for de sager, der kører i pressen lige nu. Foto: Konservative)

    Bendt Bendtsen er som spidskandidat for de Konservative ved EU-valget i juni ganske sikker på at komme ind i parlamentet, og dets medlemmer har automatisk parlamentarisk immunitet, medmindre de gribes på fersk gerning. EU-politikerne er beskyttet mod eksempelvis indledningen af retsforfølgelse, forundersøgelser, fuldbyrdelse af allerede afsagte domme eller appeller. Immuniteten gælder også sager fra før valget, hvis Bendt Bendtsen får sit mandat.

    Men det betyder ikke, at han vil få fred for undersøgelser eller retssager om skatteundragelse og des lige, viser EU ZOOs gennemgang.

    Der er ellers masser af tilfælde, hvor EU-politikere slipper for en retssag. En gennemgang af sagerne fra de sidste fem år viser, at parlamentet 13 gange valgte at holde hånden over medlemmer, der var blevet anklaget eller sagsøgt. Omvendt besluttede parlamentet 21 gange at fjerne politikerens beskyttelse. I en række sager har EU ZOO ikke kunnet finde resultatet, for eksempel fordi sagen stadig kører i parlamentet.

    I de sager, hvor parlamentet valgte at beskytte politikerne, drejede det sig for det meste om injuriesager eller lignende. Politikerne har absolut immunitet, når det drejer sig om ytringer som EU-politiker. Parlamentet mente eksempelvis ikke for seks år siden, at den danske EU-politiker Mogens Camre (DF) skulle kunne anklages for racistiske ytringer på Dansk Folkepartis landsmøde tilbage i 2002.

    Sager, hvor parlamentet har besluttet at lade parlamentarikerne komme for domstolen, kan være ret underholdende. Det er for eksempel italieneren Gian Paolo Gobbo, der blev anklaget for at udråbe en stat i Norditalien, udskrive falske valg og oprette en paramilitær organisation, Grønjakkerne. Et andet eksempel er polakken Witold Tomczak, der blev anklaget for at have væltet og beskadiget en statue. Polakken følte sig fornærmet som religiøs, fordi værket forestillede pave Johannes Paul II, der blev knust af en sten.

    Men ikke flere sidespring. Hvis Bendt Bendtsen en gang skulle bliver hevet for retten i Danmark, ville det sandsynligvis, på baggrund af de seneste sager i pressen, handle om noget helt andet: Bestikkelse og des lige. Skattecenter Fyn og politiet på Fyn er netop nu i gang med at undersøge sagerne, og EU ZOO vil ikke her tage stilling til, om det vitterligt skulle komme så vidt, at Bendt Bendtsen risikerer en form for straffesag. Vi undersøger blot, om Bendtsen ville kunne blive retsforfulgt. Svaret er tilsyneladende ja.

    Hvis man ser på lignende sager, så skærmer parlamentet ikke for dets medlemmer. Således besluttede den folkevalgte forsamling at ophæve immuniteten for briten Ashley Motes, der ifølge den britiske anklagemyndighed i årevis havde tilranet sig offentlig støtte ved at udfylde formularer forkert. Et andet tilfælde drejer sig om tjekken Vladimír Železný, der ifølge de tjekkiske myndigheder ikke havde betalt alle sine skatter og afgifter.

    Bendtsen ville have mulighed for at bevare sin immunitet ved at overbevise parlamentet om, at en sag i virkeligheden var et angreb på hans politiske virke. Tjekken Vladimír Železný forsvarede sig således med, at han var offer for et politisk angreb, men uden held. De Konservative siger, at Bendtsen er offer for en hetz. Hvis de danske myndigheder en dag skulle anklage Bendtsen for noget, ville den tidligere vicestatsminister og konservative leder nok få vanskeligt ved at overbevise parlamentet om, at han er offer for politisk forfølgelse.

  9. 6

    Hårde ord fra baglandet mod Bendtsen

    23. marts 2009.

    Bendtsen må træde tilbage som spidskandidat ved EU-valget i juni. Sådan lyder det hårde krav til De Konservatives tidligere formand Bendt Bendtsen fra nogle debattører på Konservatives egen hjemmeside. Det sker efter dagbladet BT har skrevet en række artikler om, at Bendt Bendtsen har været på jagtture betalt af store virksomheder.

    Bendt må vige pladsen som vores spidskandidat til EU, skriver P. Müller.

    Man skulle ikke tro, at en minister kunne være så dum og naiv, men det må have været både de kortsigtede og de langsigtede personlige gevinster der har lokket, skriver Erik Vad-Hansen.

    Han skal ikke ned til EU. Dertil har han for lidt rygrad, skriver Egon Åge Olesen.

    Man skal være medlem af De Konservative for at få mulighed for at kommentere på hjemmesiden.

    Naturligvis kan det være nogle ganske få polemikere fra baglandet, der angriber spidskandidaten. Men det er interessant, at stort set ingen medlemmer går ind og forsvarer Bendt Bendtsen.

    Tidligere har der været beskyldninger fremme om, at politiske modstandere skulle have infiltreret debatforummet.

Wikipedia om Bendt Bendtsen (K)

Bendt Bendtsen (født 25. marts 1954 i Odense) er en dansk politiassistent, tidligere folketingsmedlem, tidligere Økonomi- og Erhvervsminister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, valgt for Konservative.