1. 1

    Borgerstorm får Bendtsen til at tage aktion

    6. februar 2012.

    Det er lykkedes borgere at sparke døren ind – rent virtuelt – hos en række EU-politikere, heriblandt danske Bendt Bendtsen. Han stiller nu spørgsmål til EU-Kommissionen for at få afklaring om internetfrihed.

    Egentlig er handelsaftaler som ACTA ikke noget, Bendt Bendtsen beskæftiger sig med i sit daglige arbejde.
    Hans fokus er på grøn energi, forskning og lignende. Ikke piratkopiering og handelsaftaler, som ACTA handler om. Men med mere end 1000 henvendelser fra borgere, så har han nu kastet ekstra opmærksomhed på handelsaftalen – som mange frygter vil undergrave friheden på internettet.

    ”Jeg har skrevet til EU-Kommissionen og bedt om at få en konsekvensanalyse. Nu har vi nogle måneder frem indtil til sommer, hvor der skal stemmes om det, til at få en afklaring,” siger Bendt Bendtsen.

    “Der er ingen tvivl om, at det skyldes de mange henvendelser, at jeg går ind i det,” tilføjer han.

    De lukkede forhandlinger om ACTA har været undervejs i seks år. Navnet er en forkortelse for Anti-Counterfeiting Trade Agreement, og den skal skabe fælles regler, der forbyder kopiering af alt fra medicin til popsange – og samtidig sætte retningslinjer for håndhævelse af beskyttelsen, eksempelvis via grænsekontrol.

    Bendt Bendtsen mener, at han er forpligtet til at sætte sig ind i en sag, når mange borgere er bekymrede (Foto: PR)

    Traktaten, der oprindelig er udtænkt af Japan og USA, skal altså beskytte intellektuelle rettigheder. I tidlige, lækkede forhandlingsudkast var den såkaldte 3-strikes-model nævnt som en mulighed over for onlinepirater. Det skabte røre blandt internetaktivister, da det blev kendt. Den model går ud på at fratage borgere deres ret til internetadgang, hvis de tre gange bliver snuppet i at fildele musik og film – og den strenge sanktion er et brud på retten til at ytre sig og agere i en online tidsalder, mener aktivisterne. Også internetudbydere, som danske TDC, var bekymrede for, om de ville blive gjort ansvarlige for deres kunders internetbrug – og derved ville være tvunget til at gennemføre stram overvågning af deres egne kunder.

    Men efterhånden som forhandlingerne skred frem, blev der luget ud i de mere vidtrækkende værktøjer, der blev diskuteret. Således meddelte EU-Kommissionen for to år siden, at traktaten levede op til EU acquis. Det betyder, at traktaten ikke indfører ny EU-lovgivning, men cementerer allerede gældende EU-regler i den internationale aftale. For halvandet år siden fik et nyt læk af den hemmelige rapport så TDC til at ånde lettet op. Den danske telegigant frygtede ikke længere traktaten, for 3-strikes-modellen var røget, og forslaget om at gøre teleselskaber til internetpoliti var væk.

     

    Tæppebombardement fra bekymrede internetaktivister

    Alligevel protesterer internetaktivister fortsat imod traktaten. Nogle mener, at alene den yderst lukkede forhandlingsproces, som især USA har kæmpet for at hemmeligholde, er årsag til at vifte traktaten af bordet. Andre peger på, at det er en ny, selvstændig organisation, der skal komme med forslag til nye regler. Selvom landene fortsat hver især skal godkende ændringer, som det gælder i bilaterale, internationale aftaler, så er mange bange for, at en lukket, ny og selvstændig organisation kan presse nye stramninger igennem. Samtidig har frygten for to amerikanske lovforslag om nye, vidtrækkende ophavsretslove, SOPA og PIPA, tilsyneladende mobiliseret en frygt hos mange internetbrugere i Europa. EU’s handelskommissær, Karel de Gucht, mener, at frygten er uberettiget. I et brev til EU-parlamentarikerne siger han, at aktivisterne har misforstået ACTA og er misinformerede – og beder dermed EU-Parlamentet om at stemme for ACTA, borgerstorm eller ej.

    Venstre i EU-Parlamentet har også været kimet ned af urolige borgere – endda i en sådan grad, at de følte sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, hvor de fortalte, at de ikke nødvendigvis var for ACTA, hvilket den lille internetpolitiske tænketank Bitbureauet ellers havde hævdet på en hjemmeside. Bitbureauet undskyldte senere og rettede deres kampagneside.

    Også Bendt Bendtsen har altså været bombarderet med henvendelser fra borgere, fortæller han.

    Spm: Har du virkelig fået mere end 1000 henvendelser?

    ”Det ligger nok deromkring. Der er ingen tvivl om, at min mailindbakke er løbet over,” siger Bendt Bendtsen.

    Mange af de emails, Bendt Bendtsen har modtaget, er standardhenvendelser, som borgere har kopieret og sendt. De er på engelsk.

    ”Disse standardhenvendelser tager jeg ikke så alvorligt. Det er jo fordi, at det er noget, der er sat i værk automatisk på en hjemmeside. De, der sætter sig ind i sagen, dem tager vi mere hensyn til – for at sige det ligeud,” siger Bendt Bendtsen.

    ”Mange af de henvendelser, vi har fået, der har de ikke sat sig så godt ind i det, men de er bekymrede for, hvad det ender med,” forklarer Bendt Bendtsen.

     

    Balancegang mellem legeplads på nettet og ophavsret

    Han sammenligner med situationen omkring telekompakken, der blev forhandlet for fire år siden. Dengang ønskede EU-Parlamentet at få vedtaget, at det kun er en domstol, der kan kappe internetforbindelsen til en borger i medlemslandene, fildeler eller ej. Også dengang tæppebombede internetaktivister EU-politikere med emails og telefonopkald, hvilket fik Britta Thomsen (S) til at kaste sig ind i kampen – på aktivisternes side. Kompromiset med medlemslandene i Rådet blev, at borgeren først efter en ”fair og upartisk proces” kan få frataget internetadgangen.

    ”Vi skal finde en balance imellem at beskytte intellektuelle rettigheder – og så, at det ikke går over gevind og lukker internetadgangen med administrative processer,” siger Bendt Bendtsen.

    Spm: Det virker som om, at der er en forskel på, hvad mange føler er OK at gøre på internettet, hvor man deler billeder på Facebook eller laver satire ved at putte talebobler på ellers ophavsretsbeskyttet materiale – og så den strikse ophavsretslovgivning. Hvad mener du om det?

    ”Det er da rigtigt, hvis man gør noget, man ikke må, så risikerer man, at nogen trækker en i retten. Men der er altid en balance. Sådan er det også som politibetjent, hvor man kan give henstillinger. Det betyder ikke, at de skal have bødeforlæg alle sammen,” siger Bendt Bendtsen.

    ”Det hele er en balancegang. Nu skal det hele jo heller ikke gå helt i sort, fordi der er nogen, der gør et eller andet småt. Men så snart, at det er kommercielt, så er det forkert,” siger han.

    ”Men jeg mener ikke, at bare det er småkriminelt – så er det i orden,” uddyber han.

     

    Forpligtelse at sætte sig ind i borgernes bekymring

    EU-Parlamentet skal godkende ACTA, før den kan træde i kraft. En del politikere, især fra den socialdemokratiske og grønne gruppe, har allerede meldt ud, at de vil stemme imod. For knap to år siden skrev et flertal af EU-Parlamentets politikere under på en erklæring mod en vidtgående og hemmelig ACTA-traktat, og senest er EU-Parlamentets ordfører på sagen, den franske socialist Kader Arif, sågar trådt tilbage i protest mod den lukkede proces. Desuden har Polen nu sat ratificeringen på standby.

    Den tidligere økonomi- og erhvervsminister har endnu ikke afgjort, om han vil være med til at kaste ACTA i graven.

    Spm: Kan man sige, at borgerne har været succesfulde med deres henvendelser?

    ”Det er lidt tidligt at sige. Det skal jeg ikke afgøre. Hvis en sag påvirker mange mennesker, så mener jeg, at man har en forpligtelse til at sætte sig ind i det,” siger Bendt Bendtsen.