1. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  2. 1

    Anne E. Jensen glemte at trykke på knappen

    26. oktober 2009.

    Skal jeg stemme efter mit danske parti Venstres holdning eller efter linjen hos min tværeuropæiske liberale ALDE-gruppe?

    Det dilemma stod Anne E. Jensen over for i sidste uge, da parlamentet skulle stemme om næste års husholdningsbudget for EU, fortæller EU-parlamentarikeren selv i sit seneste nyhedsbrev.

    Budgettet indeholder også 300 mio. til en mælkefond, der skal intervenere for at sikre stabile mælkepriser. Den er vi i Venstre imod, men som min gruppes hovedforhandler var jeg i svære kvaler, for jeg er nødt til at bakke den samlede pakke op. Så jeg tror nok, jeg glemte at trykke på knappen lige præcis der.

    Det udeblevne tryk betød tilsyneladende ikke noget for det endelige resultat. EU ZOO gad godt vide hvad Anne E. Jensen havde trykket, hvis hendes blanke stemme ville have væltet mælkefonden…?

  3. Nyt udvalg kan blive syltekrukke

    9. oktober 2009.

    Et nyt udvalg er blevet født i EU-Parlamentet: Finanskriseudvalget. Det får en levetid på et år og har til opgave at udtænke opskrifter på gode måder at nedkæmpe krisen.

    Fire danskere fra hele det danske politiske spektrum blev torsdag og fredag valgt som stedfortrædere i udvalget: Anne E. Jensen (Venstre), Bendt Bendtsen (K), Britta Thomsen (Socialdemokraterne) og Emilie Turunen (SF).

    Det giver naturligvis mulighed for nogle gode, sunde konflikter mellem de danske politikere. Dog er det ikke sikkert, at udvalgets kerneopgaver kommer til at skabe furore – eller for den sags skyld løse kriser.

    Sådan beskriver parlamentets pressetjeneste opgaverne for udvalget:

    Det nye udvalg om finanskrisen vil afholde høringer med eksperter, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra industrien for medlemslandenes regeringer og de nationale parlamenter. Udvalget vil også bidrage til vedtagelsen af lovgivning relateret til økonomi og finanskrisen ved at komme med input til de faste udvalg.

    Kort fortalt, så skal politikerne snakke om sagerne, og så skal de komme med gode råd til deres kolleger i de forskellige faste udvalg om, hvordan de skal klare ærterne. Med 45 parlamentarikere i finanskriseudvalget fra forskellige grupper og lande bliver det sikkert begrænset, hvad de kan nå af bred enighed. Det vil ikke blive revolutionerende, og de fleste forslag kan ligne  genbrug fra andre handlingsplaner. Samtidig er det langt fra sikkert, at de andre udvalg vil være lydhøre over for ideerne. Bendt Bendtsen (K) har tværtimod forfriskende høje forventninger til, hvad han vil udrette i det nye udvalg:

    Jeg vil i det nye udvalg kæmpe for danske interesser. Vi skal have lukket de europæiske statskasser, så de ikke bliver fuldstændig tømt som følge af protektionistiske tiltag. I Europa er vi kommet ud på en kraftig glidebane, hvor landende nærmest overbyder hinanden i statsstøtteordninger, og det er bl.a. i kampen  mod dette, at jeg vil gøre min stemme hørt, skriver Bendt Bendtsen i sit nyhedsbrev.

  4. Danskerne får flotte poster i EU-kabalen

    15. juli 2009.

    De danske folkevalgte får usædvanligt mange tunge topposter de næste fem år i EU-Parlamentet. Det viser udkastet til en komplet liste over udvalgsposter, som EU ZOO har fået fingre i dagen før, beslutningen træffes. Opdateret.

    Anne E. Jensen (V) fik ikke alt det, hun ønskede sig. Men talknuseren kan trøste sig med en af de mest magtfulde pladser i Budgetudvalget. (foto: Venstre)

    Anne E. Jensen (V) må svigte bøndernes hede drømme om en Venstre-løve i Landbrugsudvalget. Talknuseren kan trøste sig med en magtfuld taburet, når EU-budgettet er til debat. (Foto: Venstre)

    Både Venstre og Socialdemokraterne er jublende lykkelige og fremragende forhandlere. I hvert fald hvis man skal tro de pressemeddelelser, de har sendt ud i dag onsdag.

    De glade meldinger kommer, fordi EU-Parlamentets nyvalgte medlemmer i morgen tidlig skal beslutte, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg – og dermed hvilke emner, de enkelte politikere skal arbejde med de næste fem år. Det er en af de vigtigste beslutninger for det politiske arbejde, parlamentarikerne overhovedet træffer.

    Derfor er det hele også klappet af på forhånd, og de sidste aftaler er sikkert blevet indgået her til eftermiddag. Allerede nu har EU ZOO fået fingre i den komplette liste, som med al sandsynlighed bliver vedtaget i morgen.

    Og danskerne har en masse at juble over, også både Venstre og Socialdemokraterne.

    Som rigtige journalister vil vi lige nævne fiaskoen først: Venstre har i mange år talt om, at de altid havde en “landbrugets mand i Bruxelles”, altså en V-politiker i Landbrugsudvalget. I sidste periode har det været Niels Busk, men han genopstillede ikke, og ingen af de tre nyvalgte Venstreløver har landbrug som en mærkesag.

    Det har EU ZOO tidligere skrevet om ud fra vores rundspørge om kandidaternes ønskeudvalg. Og da Mejeriforeningen så skriften på væggen, brokkede de sig. Jens Rohde beroligede dem med, at Anne E. Jensen ville kæmpe hårdt for en suppleantpost i Landbrugsudvalget. Men den har Venstre ikke fået. Anne E. Jensen skriver skuffet i sit nyhedsbrev:

    Det ligger desværre meget tungt med også at få en suppleantpost i Landbrugsudvalget, selv om jeg har lobbyet heftigt for det. Går det ikke, må jeg gøre indflydelsen gældende via budgettet.

    Det får Anne E. til gengæld rig mulighed for at gøre. Den garvede V-politiker har nemlig fået posten som ‘gruppekoordinator’ i Budgetudvalget. Det er en tung post, der i praksis betyder, at Anne E. forhandler på vegne af parlamentets tredjestørste gruppe, den liberale, og er med til at lede og fordele blandt sine gruppefæller i udvalget.

    Venstre har også tiltusket sig næstformandsposter i både Kulturudvalget og Industriudvalget, til henholdsvis Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Og ud over landbruget har V-delegationen fået deres ønskeudvalg.

    Det har Socialdemokraterne også. Ifølge spidskandidat Dan Jørgensen var det en sej kamp at blive på taburetten som en af næstformændene i Miljøudvalget, da italienerne også havde set sig lune på pladsen. Men uanset hvor blodige forhandlingerne har været, bliver Dan J. på den magtfulde plads.

    De tre andre sosser har også fået, hvad de pegede på i EU-butikken. Britta Thomsen i både Industriudvalget og Udvalget for Kvinders Ligestilling (der i øvrigt ser ud til kun at få kvinder som fuldgyldige medlemmer). Christel Schaldemose i Indre Marked og Forbrug. Ole Christensen i Beskæftigelsesudvalget.

    De andre partier har også stort set fået, hvad de ville, så det er en flot høst for de danske folkevalgte, både nye og erfarne er kommet fint fra start.

    Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får en plads i Budgetkontroludvalget og Forfatningsudvalget, Margrete Auken (SF) skal sidde i Transportudvalget og Udvalget for Borgernes Rettigheder, Emilie Turunen (SF) i Indre Marked og Forbrug, Morten Messerschmidt (DF) i Forfatningsudvalget (måske som næstformand) og Indre Marked og Forbrug, og Anna Rosbach (DF) i Miljøudvalget og Transportudvalget.

    Det kan undre, at ingen SF’ere sidder i Miljøudvalget, ikke engang som stedfortrædere – klima har været en absolut mærkesag i valgkampen, men der er sikkert kamp om miljøpladserne i deres gruppe De Grønne, og det ville være synd at sige, at klima og transport ikke hænger sammen.

    Oven i de fuldgyldige medlemskaber i udvalgene sidder alle parlamentarikerne også som stedfortrædere i nogle udvalg, oftest ét per hoved. I det praktiske arbejde kan stedfortræderne også sagtens have stor indflydelse i et udvalg, hvor de både kan debattere og stille ændringsforslag.

    Opdateret: Den endelige liste over stedfortræderposter har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men der er forlydender om alle de danske parlamentarikere i æteren. Blandt andre har Dan J. fået en plads i Økonomiudvalget, hvor han formentlig vil prøve at føre Nyrups kritik af kapitalfonde videre, selvom det kun er en stedfortræderpost.

    Derudover står Jens Rohde til at blive stedfortræder i Miljøudvalget, Anne E. i Transport, Morten Løkkegaard i Indre Marked og Forbrug, Britta Thomsen i Forsvar, Christel Schaldemose i Landbrug, Ole Christensen i Fiskeri, Margrete Auken i Landbrug, Emilie Turunen i Beskæftigelse, og Søren Søndergaard i Indre Marked og Forbrug. DF’erne er ikke helt afklarede med deres gruppe endnu, skriver Berlingske.dk.

  5. 1

    Landbruget får ikke V-håndlanger i Bruxelles

    17. juni 2009.

    Rettet: Anne E. Jensen havde sat Økonomiudvalget som en ekstra prioritet, men sagt at hun ville fortsætte i Budgetudvalget og Transportudvalget. Niels Busk arbejdede mod importforbuddet af sælskind i Miljøudvalget.

    Når Venstre går efter udvalgsposter i EU-Parlamentet, er landbruget blevet hjemme i Danmark. Ingen af det liberale partis nye medlemmer går efter en plads i landbrugsudvalget. Der er ellers større magt i vente på EU’s største politikområde, når eller hvis Lissabontraktaten træder i kraft.

    I det gamle parlament sad landmanden Niels Busk (V) i Landbrugsudvalget.

    De tre Venstre-politikere vil gerne sidde i følgende udvalg, ifølge Altinget.dk:

    Anne E. Jensen: Transportudvalget og Budgetudvalget. Hun havde i EU ZOOs rundspørge sagt, at hendes 1. prioritet var Budgetudvalget og Transportudvalget. Og derefter Udvalget for Økonomi og Valuta. Men det sidste ønske er ikke med i Altingets artikel.

    Morten Løkkegaard: Kulturudvalget og Indre Markedsudvalget. I EU ZOOs rundspørge havde han givet indre marked som 1. prioritet og derudover frabedt sig en andenprioritet.

    Jens Rohde: Udenrigsudvalget og Industriudvalget. Han svarede ikke på EU ZOOs rundspørge.

  6. 2

    EU-kandidater overser finanskrisen

    6. juni 2009.

    Rod i finansregler er yt, forbrug og miljø er cool.

    Sådan er prioriteringen generelt hos de danske kandidater til EU-valget, hvis man ser på, hvor de gerne vil lægge deres indsats i EU-Parlamentet. Det viser en rundspørge, EU ZOO offentliggør i dag lørdag.

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EP)

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EPs valgkampagne 2009)

    Bankkrise, valutakrise og statsstøtte er nogle af de tunge sager, der forbindes med finanskrisen og løsningen af den. Men kun et fåtal af de danske EU-kandidater vil være med til at rydde op i finansverdenen. Det er nemlig EU-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der har de sager på dagsordenen – og det udvalg er der næsten ingen, der vil sidde i, hvis de bliver valgt.

    Det viser rundspørgen, hvor 72 ud af valgets 102 kandidater har svaret på, hvilke udvalg de har som første- og andenprioritet, hvis de bliver valgt ind i EU-Parlamentet. Det er i de 22 stående udvalg, at EU-politikerne gør det vigtigste og langt det meste af deres arbejde i parlamentet.

    Du kan downloade hele rundspørgen i læsevenligt layout og se, hvad lige præcis DIN kandidat vil arbejde med, hvis han/hun bliver valgt. Download hele undersøgelsen HER.

    Blot fem kandidater svarer, at de vil sidde i Økonomi- og Valutaudvalget. Og de opgiver det alle som en andenprioritet.

    To af kandidaterne, der ønsker plads i udvalget, har gode chancer for at blive valgt. Det er Venstres Anne E. Jensen og Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen.

    Jeg vil gerne sørge for, at Poul Nyrup Rasmussens gode arbejde omkring regulering af kapitalfonde bliver fulgt til dørs. Vi skal have indført et loft over finanschefernes lønninger, vi skal have åbenhed omkring deres regnskaber og vi skal have lukket skattehullerne, siger Dan Jørgensen til EU ZOO.

    Hvis Dan Jørgensen får plads i Økonomi- og Valutaudvalget, får han en tung arv at løfte. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har siddet i udvalget indtil nu, hvor han er blevet kendt for sin kapitalfond-betænkning – der handler om at regulere finansmarkedet, inklusiv kapitalfonde som dem, der har købt TDC. Og det er et af eksemplerne på, at der også er forskel på rød og blå i finansdebatten, og at et af slagene står i lige netop Økonomi- og Finansudvalget.

    Det er et vigtigt udvalg, ikke mindst på grund af finanskrisen. Men jeg forstår ikke, at socialdemokraterne fokuserer så meget på kapitalfondene. De er ikke en del af problemet, det er bankerne, siger Anne E. Jensen til EU ZOO.

    Økonomi- og Valutaudvalget skal også arbejde med statsstøtte. Undervejs i krisen har det været et stort emne, hvor meget finansstøtte de enkelte lande må give til deres industrier. Blandt andet fór Tjekkiets premierminister Mirek Topolanek i flint efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ville give statsstøtte for milliarder af euro til de franske bilfabrikanter, hvis de lovede kun at fyre personale i udlandet.

    Til gengæld banker der et stort hjerte i de danske EU-kandidater for miljøet. Knap hver tredje vil gerne i parlamentets Miljøudvalg.

    Det vigtige miljøudvalg beslutter stort set al miljølovgivning i EU, derfor vil jeg gerne sidde der, skriver Louise Feilberg fra Venstre i sin kommentar til rundspørgen.

    Populariteten gælder på tværs af partierne. Det er generelt de mest kendte udvalg, der hitter. En anden topscorer er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Også Udenrigsudvalget er populært, selvom EU-Parlamentet stort set ingen direkte indflydelse har på EU’s politik over for resten af verden. Men med Lissabon-traktaten, der formentlig bliver vedtaget imens de nye EU-politikere sidder i Bruxelles, får EU-Parlamentet mere indflydelse på udenrigspolitikken.

    Udvalgene har en vigtig funktion i EU-Parlamentet, fordi det er her, alle lovforslagene bliver behandlet først og længst. Her stiller parlamentarikerne ændringsforslag, de debatterer og de føler hinanden på tænderne. Når en lovtekst lander i den store sal, hvor alle skal stemme om at vedtage eller forkaste den, er langt det meste allerede klappet af politikerne imellem. Det er kun de mest kontroversielle spørgsmål, der kan skabe sved på panden i den sidste debat og afstemningen i plenarsalen, der som regel foregår i den franske by Strasbourg.

    Derfor kan det også være svært at vælge sit udvalg som EU-kandidat. Emilie Turunen, SF’s nummer to med fine chancer for at blive valgt, har hele valgkampen haft bekæmpelse af kvindehandel som sin absolutte mærkesag. Men hun har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket udvalg hun kan gøre den største forskel i på netop det område. Hun er endt med at vælge Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU ZOOs rundspørge.

    Da jeg ikke er sikker på, præcist hvilket udvalg, der er mest at hente i i forhold til kvindehandel, så vil jeg IKKE lægge mig fast på dette område. Det må jeg se på, når/hvis jeg bliver valgt, skriver Emilie Turunen i en kommentar til rundspørgen.

    Andre udvalg er decideret upopulære. Det absolut mindst populære udvalg er dét udvalg, der behandler borgernes klager til EU. Ingen af de 72 kandidater, der har svaret, har sagt, at de vil sidde i Udvalget for Andragender, der tager sig af de utilfredse borgere, hverken som første- eller andenprioritet.

    Det er i øvrigt parlamentets politiske grupper, der umiddelbart efter valget sætter sig sammen og fordeler deres udvalgsposter. Det er meget almindeligt, at hver parlamentariker sidder i to stående udvalg, det ene som fuldgyldigt medlem og det andet som stedfortræder, men medlemmer af parlamentets små grupper må ofte tage flere opgaver på deres skuldre. Omvendt kan der være færre pladser til medlemmer af de store grupper. De Konservatives spidskandidat ved dette valg, Bendt Bendtsen, har kun opgivet én prioritet.

    Min førsteprioritet er at arbejde inden for det område jeg var minister gennem 7 år, så det er ITRE Industri, Forskning og Energi. Jeg påregner at få mit ønske opfyldt, skriver Bendt Bendtsen i sin besvarelse.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se EU-kandidaternes andenprioritet.

    ...Og her kan du se de danske EU-kandidaters andenprioritet.

  7. Pressestøtte får blandet modtagelse

    27. maj 2009.

    Der var masser af pengehungrende unge journalistspirer til stede, men det var alligevel så som så med opbakningen til et nyt forslag om EU-støtte til pressen, da Medie- og Journalisthøjskolen onsdag holdt paneldebat i Århus.

    Venstres kandidat til EU-Parlamentet, Anne E. Jensen, foreslog tirsdag over for Journalisten.dk, at EU bruger 22 millioner kroner på at lave en fond, der støtter journalistisk samarbejde mellem medier fra mindst tre forskellige EU-lande. Målet er at skabe en fælleseuropæisk offentlighed.

    Venstres spidskandidat, Jens Rohde, syntes umiddelbart om initiativet.

    Det lyder som en sympatisk og fornuftig ting, hvis det bare ikke medfører som krav, at politikerne i sidste ende skal sidde med som redaktører, sagde Jens Rohde.

    Hanne Dahl, JuniBevægelsens spidskandidat, kalder forslaget for propaganda.

    Det lyder meget lokkende med de 22 millioner kroner, og det her er måske ikke så populært at sige på Journalisthøjskolen, men jeg kender dét der – og det er bare propagandapenge, sagde Hanne Dahl.

    Britta Thomsen, Socialdemokraternes nummer to, understregede, at samarbejde på tværs af EU’s grænser er positivt, også for pressen.

    Jeg vil meget gerne støtte det, sagde Britta Thomsen.

    Emilie Turunen, en af SF’s spidskandidater, var ikke afklaret, da hun ikke kendte forslaget ordentligt.

    Det lyder meget sympatisk, men jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg tror ikke på en fælleseuropæisk offentlighed, vi skal have styrket de nationale (offentligheder, red.), sagde Turunen.

    Dansk Folkepartis nummer to, Kenneth Kristensen Berth, var direkte modstander:

    Vi skal have færre af denne her slags initiativer, slog han fast.

  8. Læs EU-politikerens frustrationer

    13. maj 2009.
    EU-Parlamentet har været med til at forme fremtidens intelligente biler.

    EU-Parlamentet har været med til at forme fremtidens intelligente biler.

    EU ZOO har bedt en dansk EU-politiker fortælle os om den svære disciplin at bryde igennem mediemuren og få fortalt danskerne om en vigtig EU-sag.

    Vi sendte en mail til Anne E. Jensen med spørgsmål om hendes arbejde med pressen. Hun har netop som dansk Venstre-parlamentariker haft en større sag i parlamentet om intelligente transportsystemer. Hun var pennefører, såkaldt rapporteur, på parlamentets holdning. Sagen har altså slugt meget af Anne E. Jensens tid og tankevirksomhed.

    Kort fortalt handler det om, at fremtidens biler skal kunne redde menneskeliv, spare brændstof og mindske bilkøer ved at “snakke sammen”. Fremtidens biler kan altså, hvis systemet bliver udviklet ordentligt, få store konsekvenser for dig og mig. Anne E. Jensen har forsøgt at sælge historien, men den har alligevel kun fået sparsom omtale i den danske presse. Så vidt EU ZOO ved, har ingen omtalt hele lobbyarbejdet omkring sagen. Det er meget typisk for EU-sager, at borgerne kun får resultatet af forhandlingerne at vide.

    Læs her udpluk af hendes svar:

    Jeg har ikke gjort noget ud af at sælge processen, for jeg tror oprigtig talt ikke, at den brede offentllighed interesserer sig for Parlamentets kamp med Rådet om kommitologi i denne sag – selv om det er det, der er centralt. Hverken presse eller befolkning kender til forskel på institutionerne.

    ITS omfatter så mange temaer, at det er en meget svær sag både at forstå og kommunikere. Derfor har jeg hele tiden vurderet, at lige præcis denne sag nok mere var for fagpressen, og muligvis enkelte elementer kunne komme bredere frem.

    Klik for at læse hendes fulde svar:

    Læs videre

  9. 1

    Venstre bør gribe i egen barm

    27. april 2009.
    dsc_0554

    EU-landene samler et kæmpe presseopbud, når de forhandler indbyrdes. Det samme kan ikke siges om Anne E. Jensen og hendes kolleger i EU-Parlamentet. Foto: Filip Schwartz Kirkegaard

    Anne E. Jensen, Venstres gruppeformand i EU-Parlamentet, er ude i et fint, men meget sent opgør med pressen. I sit seneste nyhedsbrev kritiserer hun først pressen for overfladisk og kedelig dækning af valgkampen. Derefter kritiserer hun EU-Parlamentet for at have et indviklet system og fokusere på EU-propaganda.

    Megen informationspolitik i EU har som sit sigte at fortælle gode historier og få folk til at ”elske” EU, men indsatsen burde være koncentreret om at gøre det let for pressen og borgerne at få overblik over, hvad der sker, og kunne finde frem til dokumenterne.

    Begge angreb er skarpt formuleret og fornuftige. Hun har fat i noget af det rigtige. Det er svært for journalister at følge det daglige arbejde i parlamentet. Men hvorfor kigger Anne E. Jensen ikke kritisk på sin egen tilgang til pressen? Hun er tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende, og alligevel har hun været en af de mere passive EU-politikere, når det gælder pressekontakt, er EU ZOOs vurdering.
    Blandt andet fik Anne E. Jensen en niendeplads ud af fjorten i EU ZOOs undersøgelse af de folkevalgtes pressetække.

    Til Anne E. Jensens forsvar må siges, at hun skam har afsat tid, når en journalist har haft ringet. Og da hun primært har arbejdet med budget og transport, har hun ikke siddet med de mest sexede sager. Men hun har alligevel kunnet være mere udfarende over for pressen. Seneste eksempel er hendes transportbetænkning, der har stor betydning for fremtidens sci-fi-systemer i bilerne. Det er både cool og relevant. Fremtidens biler kan både redde menneskeliv og klima. Hvorfor har Anne E. Jensen så ikke skaffet sig mere omtale på sagen?

  10. Venstre-veteran fortryder støtte til socialdemokrat

    12. marts 2009.

    En politiker skal passe på med at anbefale vælgerne at stemme på politiske modstandere. Det har Niels Busk, Venstres medlem af EU-Parlamentet, fundet ud af i denne uge.

    Venstremanden har nemlig anbefalet at stemme på sin nordjyske kollega i EU-Parlamentet, socialdemokraten Ole Christensen. Siden december har Niels Busk optrådt som anbefaler på Ole Christensens hjemmeside. Men nu er Niels Busk bange for, at en anbefaling på rød kan gøre lige så ondt som at træde i en rævesaks. Han har derfor fået anbefalingen fjernet.

    Niels Busk har siddet i parlamentet i 10 år, og ligesom partifællen Karin Riis Jørgensen genopstiller han ikke ved valget i juni. Så han ville i princippet roligt kunne anbefale andre politikere uden at skyde sig selv i foden.

    Men Niels Busk fortryder, fordi han er bange for, at journalister og vælgere bliver i tvivl om, hvor han står politisk. Ifølge Nordjyske.dk har han aldrig villet anbefale borgerlige at stemme på den røde modstander, Ole Christensen. Det var kun meningen, at han ville have socialdemokrater til at stemme på Ole Christensen.

    Niels Busks forklaring er, at de begge kommer fra det nordjyske, og han vil gerne støtte, at nordjyderne bliver repræsenteret i EU-Parlamentet igen. Desuden er Niels Busk og Ole Christensen venner.

    Niels Busk har flere andre politikere, han anbefaler. For nyligt skrev han i relation til valget i sit nyhedsbrev en varm, rosende omtale af Anne E. Jensen, et nuværende medlem af EU-Parlamentet, der genopstiller. Og nu siger Busk til Ritzau, at han giver sin ”fulde opbakning” til Venstres kandidat i Nordjylland, Hans Jørgen Dalum.

    Tilbage står Ole Christensen uden støtte fra venstrevennen. Det var ellers en anbefaling, han godt kunne bruge. Uden tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) som trækplaster får Socialdemokraterne med al sansynlighed ikke fem medlemmer af parlamentet igen. Og Ole Christensen er nummer fire på Socialdemokraternes opstillingsliste til valget.

    Her er Niels Busks anbefaling, der nu er taget af hjemmesiden:

    Niels Busk: “En aftale er en aftale med Ole”
    Hvis man ønsker en erfaren nordjyde i Europa-Parlamentet, så skal man stemme på Ole. Det er der slet ingen tvivl om. Ole er en dygtig politiker med klare holdninger, som ligeledes evner at indgå vanskelige kompromisser. Jeg har siden valget i 2004 lavet mange aftaler med Ole og den socialdemokratiske gruppe. En aftale er en aftale med Ole.

Wikipedia om Anne E. Jensen (V)

Anne Elisabet Jensen (Født 17. august 1951) er dansk politiker og medlem af Europa-Parlamentet, valgt for Venstre 10. juni 1999. Hun blev født i 1951 i Kalundborg som datter af overlærer J.H. Jensen og overlærer Inger E. Jensen. Cand.polit., 1978 Københavns Universitet. Cheføkonom i Privatbanken/Unibank 1985-1994. Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening 1994-1996. Ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende 1996-1998. Medlem af Europa-parlamentet 1999. Den liberale gruppes (ALDE) koordinator i budgetudvalget, suppleant i transportudvalget og beskæftigelsesudvalget. Endvidere aktivt medlem i delegationerne for EU's relationer med Rusland og Hviderusland.