1. Nu er patientkrigen flyttet ind i retssalene

    19. januar 2011.

    Patientkrigen er tilsyneladende slut. EU ZOO har fulgt kampen om sundhed over grænserne siden det første slag stod i EU-Parlamentet. I dag vedtog parlamentet direktivet om patientrettigheder.

    Der var ikke rigtig nogen overraskelser i teksten, for forliget var indgået på forhånd. Kompromiset har allerede været omkring EU-landenes regeringer. De godkendte forslaget i Ministerrådet i december. Og de tre store politiske grupper i parlamentet havde aftalt, hvad der skulle stemmes. Derfor blev patientkrigen afgjort med stort flertal.

    Udfaldet er kort fortalt, at borgere i unionen kan blive behandlet i et andet EU-land, hvis de ville kunne få en lignende behandling i hjemlandet.

    Men nu starter anden halvleg, for at blive i de konkurrenceprægede klichéer. Det kommer til at foregå i Luxembourg – hvor EU-Domstolen holder til. Det endelige kompromis indeholder nemlig nogle formuleringer, der er så mudrede, at de må fortolkes i retten, vurderer EU ZOO.

    Lad os tage et eksempel: Direktivet indebærer, at en dansk kræftpatient kan blive behandlet i udlandet, HVIS han ikke kan behandles ordentligt i Danmark, og HVIS ventelisterne i Danmark er så lange, at han ikke kan forvente at blive behandlet, inden det er for sent.

    Men hvornår er det for sent? Eller som det hedder i direktivet, hvornår er det “rettidig behandling”? Når han er på dødslejet, eller når han risikerer at miste en finger?

    Sjælland EU Nyt, der drives af journalist Ole Aabenhus, har stillet Christel Schaldemose (S) det samme spørgsmål. Hun slår fast, at formuleringen er vag.

    ”Vi har faktisk ikke nogen præcis angivelse på ét eneste område af, hvad ordet betyder – med én undtagelse: Det er fastslået, at det er urimeligt, at man skal vente over et år på en hofteoperation,” siger Christel Schaldemose.

    Dermed er patientkrigen rykket ind i retssalene, hvor det vil blive afgrænset og besluttet, hvad direktivet rent faktisk kommer til at betyde for den enkelte dansker.

    Du kan selv læse hele teksten, der afslutter det årelange slagsmål, på EU-Parlamentets hjemmeside her.

    Læs også EU ZOOs tidligere artikler om patientkrigen:

    Læs også grundig dækning af direktivet – hos Sjælland EU Nyt og hos DR.

    EU-borgere kan få godtgjort udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat, såfremt den pågældende behandling og de medfølgende omkostninger normalt ville blive dækket i deres eget land.
  2. 2

    Løgn og latin – og socialdemokrater

    2. oktober 2010.

    I gamle dage havde præsterne patent på at udlægge teksten i Bibelen, fordi den var skrevet i latin, som kun kleresiet og få andre kunne tale og tyde.

    I dag kan flertallet af befolkningen ikke læse EU-dokumenter, og det betyder, at nutidens EU-kyndige har et stort ansvar.

    Det ansvar lever Socialdemokraterne ikke op til, når de sender falske fakta ud i pressemeddelelser, mener EU ZOO.

    Socialdemokraterne har fire medlemmer af EU-Parlamentet og har derfor gode ressourcer i sekretariatet til at give pressen en god og anstændig behandling. Med deres sekretariatspenge kan de ansætte dygtige pressefolk, der er i stand til at servicere danske journalister på bedste vis. Det har Socialdemokraterne i øvrigt god tradition for.

    Dan Axél, der tidligere var hos DR’s Christiansborgredaktion, fik den første oktober jobbet som Socialdemokraternes pressechef i Bruxelles. Socialdemokraterne har efter sigende mere fokus på at komme i tv-mediet efter hans ankomst.

    Kedelige eksempler
    Et grelt eksempel på fejlinformation er en pressemeddelelse, som Socialdemokraterne sendte til udvalgte medier onsdag den 22. september.

    ”Det lykkedes i sidste øjeblik de Konservative i Europa-Parlamentet at få flertal for nye regler for fildeling på nettet, som bryder med borgernes helt fundamentale rettigheder. Dagens afstemning skuffer Socialdemokraterne, der havde stillet alternativt forslag,” stod der i pressemeddelelsen.

    Det var faktuelt forkert.

    En mere korrekt tekst kunne have lydt : ”Flertal for et forslag om at få nye fildelingsregler, som tillader brud med borgernes helt fundamentale rettigheder.”

    Der er blot tale om en initiativbetænkning, som altså ikke har juridisk effekt. Men hvor sexet er det? Ikke nok, har Socialdemokraterne sikkert tænkt. At der kun er en hypotetisk risiko for brud på borgernes rettigheder, men ikke noget, der ligner en reel krænkelse, er også blevet strammet væk.

    Socialdemokraterne udsendte tidligere i år endnu et kedeligt eksempel på fejlinformation. Den 24. marts udsendte Socialdemokraternes pressetjeneste i Bruxelles en mail under overskriften: ”EU tvinger Danmark til fattigdomsgrænse”.

    Selve pressemeddelelsen uddyber:

    ”Næstformanden for den socialdemokratiske delegation i Europa-parlamentet, Christel Schaldemose og socialdemokraternes EU-ordfører i Folketinget, Kim Mortensen glæder sig over, at det langt om længe er lykkedes – med EU som stærk medspiller – at få regeringen til at akceptere, at Danmark skal indføre en fattigdomsgrænse. Det sker, når statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag og fredag sætter sin underskrift på EUs store 2020 plan, der sætter rammerne for, hvor EU skal bevæge sig hen de næste ti år.”

    Problemet for Socialdemokraterne var, at EU’s stats- og regeringschefer et par dage senere satte deres underskrift på rådskonklusioner, der ikke tvang Danmark til at vedtage en fattigdomsgrænse. Det var luget ud af konklusionerne inden vedtagelsen. I realiteten var det ifølge EU ZOO’s oplysninger allerede luget ud, da Socialdemokraterne sendte pressemeddelelsen ud. Det vidste korrespondentkorpset i Bruxelles også godt. Det sker for øvrigt tit, at udkast til rådskonklusioner bliver ændret op til et topmøde. Socialdemokraterne burde derfor have haft nogle stærke forbehold med i deres pressemeddelelse.

    Om Socialdemokraterne blot var uvidende i disse to sager eller bevidst peppede deres pressemeddelelser op med fejlinformationer, vil EU ZOO ikke spekulere i. Lige meget hvad er det to kedelige eksempler, og journalister må have in mente, at de altid bør dobbelttjekke informationer fra Socialdemokraterne i Bruxelles. Eller enhver anden pressetjeneste, naturligvis.

    EU ZOO anbefaler i øvrigt, at danske EU-politikere altid tilbyder links i rigt mål med relevant, faktuel information, når de sender mails til pressen, eftersom de færreste danske journalister har styr på, hvordan de skal dobbelttjekke informationer og selv lave research på EU-stoffet.

    EU ZOO har kontaktet Socialdemokraternes pressetjeneste, og vi giver dem naturligvis mulighed for at komme til genmæle, når de svarer på vores mail.

  3. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  4. 1

    Forbrugerlobbyister vil møve sig ind i valgkampen

    28. maj 2009.

    - Hej. Det er dig, der er med i EU ZOO, ikke?

    - Jo, den er god nok.

    - Jeg ringer fra Forbrugerrådet. Vi har i samarbejde med de andre europæiske forbrugerorganisationer lavet Forbrugerpagten, som kandidaterne kan skrive under på…

    Sådan lød det, da Forbrugerrådets lobbyist forleden ringede til EU ZOO for at promovere et valginitiativ. Organisationen, der er en interesseorganisation for bevidste forbrugere, forsøger at få plads i valgkampen.

    På EU ZOO forstår vi egentlig godt Forbrugerrådets forsøg på at få forbruget presset højere op på agendaen. Emnet er stort set udebatteret i valgkampen.

    Forbrugersikkerhed er et af de store områder i Bruxelles, eftersom regler for legetøj, kalvebøffer og elektronik skal være ens i hele Europa for at få det indre marked til at fungere. Samtidig er det let at forholde sig til som forbruger. Både politikere og journalister holder øje med området. Sidste år skrev pressen således en del om det såkaldte ‘legetøjsdirektiv‘.

    Derfor er det lidt spøjst, at forbrugersikkerhed er udeblevet som tema i valgkampen. Et enkelt pip eller to, fra eksempelvis Christel Schaldemose (S), har været det eneste.

    Hvad skete der? Hvorfor har flere politikere ikke brugt forbrugersikkerhed som politiske knaldperler?

  5. 2

    Socialdemokratiske rivalinder i kamp 1. maj

    28. april 2009.

    Der står mere end international solidaritet på spil, når fagbevægelsen går til 1. maj-møder fredag. De to  socialdemokratiske rivalinder, Britta Thomsen og Christel Schaldemose, er de to socialdemokrater, der skal holde flest taler på kampdagen. Begge skal holde ni taler.

    De to er medlemmer af EU-Parlamentet og søger begge genvalg. Britta Thomsen er nummer to på listen, og Christel Schaldemose er nummer tre. Socialdemokraterne forventes ikke at kunne få flere end tre medlemmer af EU-Parlamentet ved valget i juni. Altså er der trangt hos socialdemokraterne for tiden.

    Det er bloggen Dansk Politik, der har gennemgået listen over 1. maj-arrangementer med socialdemokratiske folkevalgte:

    Christel Schaldemose skal Fyn rundt. hun starter klokken 06.00 på Brobyværk Kro, og tager derefter til munkebo, Middelfart, Assens, Odense, Ringe, tilbage til Odense, Svendborg og endelig slutter hun af kl. 16.30 i Bogense. Nok med en anelse hæs stemme.

    Britta Thomsen skal til gengæld rundt i hovedstaden, hun starter klokken 09.00 i Byggeriets Hus på Frederiksberg og skal derefter til Vallensbæk, Roskilde, København, Roskilde (igen), Holbæk, Slagelse, Rønnede inden hun slutter af klokken 20.00 i Køge.

  6. Historisk beslutning om onlinespil

    10. marts 2009.

    Opdatering: Efter dette indlæg blev bragt, er betænkningen om online-spil blevet vedtaget. Læs om konsekvenserne herunder.

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne har været igennem lang tids tovtrækkeri for at få reglerne om online-spil på plads

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne står bag den nye tekst om spil på nettet.

    Hvor ender pengene, hvis du spiller poker på nettet? Det har været et af de mest betændte emner på tværs af landegrænserne i Europa i flere år. Der er mange milliarder på spil, og lovgivningen er vidt forskellig fra land til land.

    Nu har EU-Parlamentet prikket et historisk hul på bylden. I dag tirsdag vedtager parlamentarikerne med al sandsynlighed en meget kontroversiel tekst om onlinespil.

    Betænkningen hedder ”Sikkerhed ved online-spil”, og det er den danske socialdemokrat Christel Schaldemose, der står bag.

    Der har været utrolig meget polemik omkring teksten. Hvert komma har nærmest været vendt. Det er den proces, som Socialdemokraterne i en pressemeddelelse i sidste uge kaldte ”følelsesladet”.

    Derfor er det så meget desto mere historisk, at betænkningen endte med bred opbakning, da den blev vedtaget i EU-Parlamentets Udvalg for Det Indre Marked.

    EU ZOO vurderer, at teksten bliver vedtaget med et lignende flertal, når den kommer til afstemning tirsdag eftermiddag.

    Indtil videre har EU-institutionerne stået omkring onlinespil som ræve om et pindsvin. Spil er ikke en serviceydelse, det er ikke en vare. Og så er det svært for EU at regulere. Indtil videre har den mildest talt uholdbare løsning været, at enhver kontrovers blev ekspederet over til EF-Domstolen.
    Dommerne er altså endt med at forme lovgivningen.

    Diskussionen er lige så meget en ideologisk kamp. Skal EU begrænse det indre marked for online-spil, eller skal der være frit spil? Her har især den liberale gruppe i EU-Parlamentet været kritiske over for begrænsninger.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Derfor er det bemærkelsesværdigt, at den liberale gruppe støtter Christel Schaldemoses forslag. Der er et mindretal imod, men blandt andet danske Karin Riis Jørgensen (V) har arbejdet aktivt i gruppen for at samle støtte til dagens betænkning.
    Hun sidder sammen med Schaldemose i Udvalget for Det Indre Marked og har fulgt sagen tæt. Og selvom teksten ikke i hendes øjne er perfekt, siger hun til EU ZOO, at hun stemmer for i dag.

    ”Det her er første gang, vi forholder os til området. Det er et utrolig vigtigt papir. Så nytter det ikke noget at stå udenfor. Min gruppe har luget en del ud i teksten i udvalget, og jeg er tilfreds, som den ser ud nu,” siger hun.

    Bred støtte i EU-Parlamentet er vigtigt, da det kun er en initaitiv-betænkning. Det betyder, at det ikke er lov. Den slags skal starte i Kommissionen. Men som både Christel Schaldemose og Karin Riis Jørgensen fremhæver, så er det et vink med en vognstang i stort set alle retninger.
    Den nye EU-Kommission, som skal være indsat til november, kommer med al sandsynlighed til at lovgive om onlinespil i løbet af deres periode. Så må de tage hensyn til denne tekst.
    Også mange politikere i folketinget, blandt andet ordførere fra flere partier og skatteminister Kristian Jensen (V), har luftet, at der skal ny lovgivning til for onlinespil i Danmark. De vil have del i skattekronerne fra onlinespil som poker, og når de skal til at opdatere de danske love, er de nødt til at skele mod EU. Så vil de tage hensyn til denne tekst.

  7. Pressen varmer op til EU-valg

    9. marts 2009.

    Det har været forbløffende at læse og se nyheder søndag. EU var overalt. Jyllands-Postens historie om fede EU-pensioner var gennemresearchet og formentlig en, de har gemt til søndagsavisen – og det understreger alt andet lige, at medierne er begyndt at tænke over, hvordan de skal dække EU op mod valget.

    Flere af dagens historier fortjener en kommentar:

    Som optakt til valgkampen ridsede Ritzau op, hvordan partierne planlægger at sammensætte valgforbundene for at undgå stemmespild. Vælgerne skal jo ikke frygte, at deres stemmer forsvinder ud i intetheden, hvis partiets kandidat ikke får nok stemmer til at blive valgt ind.
    Det er interessant at se, at De Radikale bejler til de røde, altså S og SF. EU ZOO vurderer, at det udelukkende sker for at cementere det tætte forhold mellem lederne af Socialdemokraterne og Radikale, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager, hjemme i København. Ellers er det mindst lige så nærliggende for De Radikale i Bruxelles at slå pjalterne sammen med Venstre, som de rent faktisk er i politisk gruppe med (den liberale ALDE-gruppe). De Radikale har en ret svag spidskandidat i Sofie Carsten Nielsen. SF står omvendt historisk godt i meningsmålingerne, og de kan ende med at hive næsten to mandater hjem. Sker det, kan en stemme på De Radikale ende med at give en mere EU-kritisk SF’er de sidste stemmer til at blive valgt ind.
    Hvad mon de traditionelt EU-glade radikale vælgere siger til den risiko?
    Forbundet mellem EU-kritikerne fra JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU er langt fra nyt, men fortjener alligevel et flygtigt blik. Men med Hanne Dahl ved roret hos JuniBevægelsen er der lagt op til øget EU-samarbejde på enkelte områder som miljø og klima, mens Folkebevægelsen mod EU slet og ret vil have Danmark ud af unionen. Naturligvis skal de to bevægelser gå i valgforbund for ikke at spilde stemmer, men det er interessant, at de to bevægelser i EU ZOOs øjne aldrig har stået længere fra hinanden, end de gør nu.

    Medlem af EU-Parlamentet Karin Riis Jørgensen fra Venstre kom også i spalterne. Søndag tog Berlingske Tidende en historie op, som hun fredag beskrev i sit nyhedsbrev: Tirsdag skal Karin Riis mødes med kommissionsformanden José Manuel Barroso for at kræve flere kvindelige medlemmer af kommissionen.
    Temaet er åbenbart vigtigt, for socialdemokraten Christel Schaldemose er også i fuld gang med at samle underskrifter for at få kvinder på topposterne i Europa.
    Det bliver interessant at se, hvilke resultater, der kommer ud af kvindekampen. Karin Riis Jørgensen har Diana Wallis på sin side. Diana Wallis bliver formentlig formand for EU-Parlamentets liberale gruppe. Og Christel Schaldemose har Daniel Cohn-Bendit, medformand for Den Grønne Gruppe, med i sit initiativ.
    Tør de bruge EU-Parlamentets magt til at presse deres krav igennem? EU-Parlamentet kan jo til november afvise den nye kommission – for eksempel hvis ikke halvdelen af kommissærerne er kvinder, eller hvis ikke hvert land har indstillet en mand og en kvinde. Kan de to danske ildsjæle få EU-Parlamentet med på den? EU ZOO tvivler.

    Jyllands-Postens afsløring af listen over danske parlamentarikere, der har tilmeldt sig en fed dobbeltpension, fortjener ros. Det er god, kritisk journalistik.
    Historien viser, at det ikke kun er pressen, der er begyndt at tænke valgkamp. Det er politikerne også. I TV-Avisen gjorde Hanne Dahl det eneste rigtige og lagde kraftigt afstand til sin ellers populære forgænger, Jens-Peter Bonde. Han har ligesom Christian Rovsing (K) og andre politikere tilmeldt sig den favorable pensionsordning. Ved at tage afstand fra hans beslutning, er Hanne Dahl i fuld gang med at positionere sig som et nyt og ungt alternativ.

Wikipedia om Christel Schaldemose (S)

Christel Schaldemose (født 4. august 1967) er historiker og næstformand for den socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet. I 2006 afløste hun Henrik Dam Kristensen som medlem af Europa-Parlamentet. Hun fik sit eget mandat ved valget den 7. juni 2009, hvor hun blev valgt som nummer 2 af de fire socialdemokrater. Hun er medlem af udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse, budgetkontroludvalget, og er suppleant i udvalget for landbrug og udvikling af landdistrikter. Derudover er hun medlem af delegationen for forbindelsen til Japan. Blandt sine interessepunkter angiver hun uddannelsespolitik, forbrugerbeskyttelse og sundhedspolitik.