1. 7

    Historisk: Folketinget banker hegnspæle op

    17. oktober 2010.

    “You shall not pass.”

    Sådan siger troldmanden Gandalf i en legendarisk scene i filmen Ringenes Herre.

    Nu har Folketinget for første gang i historien slået hegnspæle i over for EU-Kommissionen og sagt, at et EU-forslag er for vidtgående. Hertil og ikke længere.

    Ordlyden i protesten var mindre balstyrisk end Gandalfs over for balroggen.

    “Kære Hr. Barroso. Et flertal i Folketinget finder det problematisk, at Kommissionen foreslår en gensidig lånefacilitet og finder, at dette bryder med nærhedsprincippet,” skrev Folketingets Europaudvalg torsdag i et brev til EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso.

    Hvis en bank krakker, skal kunden have ret til at få 750.000 kroner fra næste år – det er allerede vedtaget. Folketinget protesterer nu over, at EU’s embedsmænd vil skabe nye regler for økonomisk solidaritet mellem landene. Hvis et land ikke har afsat nok penge til deres indskydergarantier, skal andre lande forpligtes til at låne dem penge til hjælp.

    Frygten på Christiansborg er, at landene med EU’s nye regler ikke vil være interesserede i at spare penge op til dækningsordninger, for hvis deres egen pengekasse er tom, må de andre lande spæde til.

    Der skal protesteres fra flere landes parlamenter, efter de nye regler i Lissabon-traktaten, for at spænde ben for embedsmændene i Bruxelles. Hvis en tredjedel af EU-landenes parlamenter, det vil sige ni, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, altså minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet.

    Også den svenske Rigsdag, Forbundsdagen og Forbundsrådet i Tyskland og det britiske underhus har fundet problemer med nærhedsprincippet, skriver Europaudvalget.

    Det er uklart, om der derudover er andre parlamenter, som har protesteret. Deadline var torsdag, men oversigten hos parlamenternes sammenslutning Ipex er ikke opdateret.

    Der er mange lovforslag, der kan tjekkes, men Folketingets Europaudvalgt har i første omgang kun udtaget seks, der skal under lup.

    Folketinget har flere andre EU-forslag, som skal undergå et “nærhedstjek”. De danske politikere vurderer, om forslagene lever op til nærhedsprincippet, som kort fortalt siger, at en beslutning skal tages på et så lavt niveau som muligt, så beslutningen træffes tættest muligt på vælgerne.

  2. 3

    Folketinget kan nu gribe magten i EU

    1. september 2010.

    Det svenske parlament, Riksdagen, er på vej til at træffe en historisk beslutning.

    Forsamlingens finansudvalg mener, at et nyt EU-forslag om bankgarantier er i strid med nærhedsprincippet. Dermed kan det svenske parlament, hvis flere nationale parlamenter istemmer kritikken, for første gang tvinge EU-Kommissionen til at genoverveje forslaget. Reglerne er nye og blev indført med Lissabon-traktaten.

    Finansudvalget i den svenske Riksdag protesterede sidst i august mod et ændringsforslag til direktivet om indskydergarantier. Finansutskottet, som det hedder på svensk,  vil til den svenske regerings fortrydelse erklære, at EU-Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

    Stormløb på banker
    Indskydergarantier skal sikre mod, at bange bankkunder løber stormløb på en banks filialer for at få penge ud af banken, inden den går konkurs. Nogle forkølede rygter kan ellers lægge en bank ned, og det kan banken for en tid forhindre ved at lukke dørene for bankkunderne, som den svenske bank HQ gør disse dage. Men låste døre kan umuligt være en evig løsning. Det kan også forhindres ved, at kunderne føler sig sikre på, at deres penge ikke går tabt – takket være indskydergarantien.

    Sidste år sikrede en hasteændring i EU-direktivet, at indskydergarantien blev hævet fra 20.000 euro til 50.000 euro og siden til 100.000 inden udgangen af i år. Der er tale om minimumsgarantier. De enkelte lande kan selv hæve garantierne, og nogle lande dækker alle beløb.

    Det nye ændringsforslag, som EU-Kommissionen fremlagde den 12. juli, skal ensrette nogle af reglerne på området.

    Men finansudvalget i Riksdagen erklærer altså, at forslaget i strid med nærhedsprincippet:

    Finansutskottet menar att förslagen riskerar att leda till att vissa länder underfinansierar sina system. Detta eftersom länderna vet att det finns en sista utväg i form av lån från något annat EU-land, skriver udvalget i en pressemeddelelse.

    I strid med nærhedsprincippet, spørger du?

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Ristet i runer, næsten
    Nærhedsprincippet, eller subsidiaritetsprincippet, er en af grundstenene for EU og har altid været det.

    Det er nævnt allerede i Rom-traktaten, der trådte i kraft i 1958, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.

    På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, står der i Rom-traktatens artikel 5, tidligere kendt som 3 B.


    Siden da er det yderst begrænset, hvor meget europæere – høj som lav – har diskuteret princippet. De fleste er sandsynligvis enige i, at det er et udmærket princip. EU-kritikerne nævner ofte, at det er vigtigt, at politikerne sidder tæt på borgerne og ikke nede i Bruxelles. Men subsidiaritetsprincippet er lidt flyvsk og svæver nærmest over vandene. Det er sjældent, det lander midt i en diskussion mellem to politikere eller sågar mellem ganske almindelige vælgere.

    Nikkedukker
    Princippet spiller faktisk en rolle i lovgivningsprocessen. Myndighederne, eksempelvis EU-Kommissionen og den danske regering, vurderer altid, om et forslag fra Bruxelles er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det lader dog til at spille en marginal rolle. Regeringen skriver blot i bunden af deres notater i en stille slutbemærkning, at det givne EU-forslag stemmer overens med nærhedsprincippet. Der følger ikke mange argumenter, blot et punktum.

    Folketingets Europaudvalg, der skal give regeringen dens forhandlingsmandat, nikker ja og amen til regeringens konklusion.

    Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))

    Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))

    Indtil videre er det kun svenskerne, der protesterer over forslaget, viser en oversigt fra de nationale parlamenters europæiske koordineringstjeneste, Ipex. Blot fem lande er gået i gang med at behandle forslaget,  som EU-Kommissionen ellers fremlagde for halvanden måned siden.

    Parlamenterne er naturligvis ramt af sommerferie, derfor nølet.

    Ny magt til parlamenter
    Når det er interessant jævnligt at følge med på Ipex’s oversigt, så er det fordi, at hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige otte ekstra, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, det vil sige minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen gennem trummerummet med at lave et helt nyt forslag.

    Reglen er en blandt flere nye i Lissabon-traktaten, der skal give de nationale parlamenter ekstra magt. Kritikere fremhæver, at de nationale parlamenter kun kan få Kommissionen til at genoverveje forslaget, ikke til at smide det helt.

    Spørgsmålet er, om EU-Kommissionen ikke er tvunget til en form for reel handling, hvis parlamenterne skulle blive enige om at protestere mod indskydergarantiændringen. Styrkelsen af de nationale parlamenters magt har været et heftigt argument fra tilhængernes side for at stemme ja til Lissabon-traktaten (se video i bunden af indlægget), så det vil ikke se godt ud, hvis EU-Kommissionen blot trækker på skulderen og laver en eller anden ligegyldig ændring for et syns skyld.

    Spørgsmålet er, om andre parlamenter vil følge trop og protestere, når de kommer tilbage fra sommerferien.

    Danskere kan få nys om sagen
    De svenske politikeres anke er sandsynligvis lige så relevant i Danmark som i Sverige.

    Hvis de danske EU-politikere ikke opdager problemstillingen på egen hånd, kan de få nys om den på flere andre måder. De kan lige som EU ZOO følge nyhedsstrømmen – vi læste først om svenskernes kritik hos Open Europe, der er en britisk EU-kritisk sammenslutning; de kan blive prikket på skulderen af nogen i deres netværk, eller de kan følge oversigten over status for EU-forslag ved parlamenternes sammenslutning, Ipex.

    Desuden mødes parlamenterne i sammenslutningen COSAC hvert halve år. For et år siden var diskussionsemnet netop de nye magtbeføjelser til de nationale parlamenter, skrev EUobserver.com.

    Møde hver mandag klokken 10
    Vigtigst af alt, så har alle de europæiske parlamenter, på nær det maltesiske, en personlig repræsentant i Bruxelles. De mødes hver mandag klokken 10, hvor de drikker kaffe og deler stort og småt. Gad vide om den svenske repræsentant ikke tager ordet, første gang de mødes efter ferien…

    Om det danske Folketing er lige så bekymrede over forslaget som den svenske Riksdag, må tiden vise. Europaudvalget har ikke, siden Lissabon-traktatens regler om styrkelsen af den nationale parlamenter trådte i kraft den 9. april, protesteret over et EU-forslag.

    Der er deadline allerede den 14. oktober. Folktinget har åbning den første tirsdag i oktober, det vil sige den 5. oktober. Allerede få dage senere, lørdag den 9. oktober, har Europaudvalget møde. Så de danske folkevalgte burde akkurat kunne nå at protestere, hvis det ligger dem på sinde.

    Dagsordenen for det første møde i Europa-udvalget er ikke lavet endnu, men der vil sikkert være et punkt på dagsordenen om indskydergarantier, vurderer EU ZOO.

  3. 2

    EU bestemmer over de troende

    27. oktober 2009.
    I tidligere tider havde den kristne kirke mere eller mindre kongestatus i store dele af Europa.

    Katolikker lobbyer hyppigt i Bruxelles.

    EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.

    BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.

    Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.

    We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.

    Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.

    EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.

    Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.

    Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.

    Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.

    Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.

  4. Læs Lissabon-traktaten før din nabo!

    1. oktober 2009.

    En spritny version af den læservenlige udgave af Lissabon-traktaten er netop landet på nettet. Den er kun på engelsk, så mon ikke den er blevet uploadet netop nu for at give irerne en hurtig chance for at skimme traktaten, inden de stemmer i morgen?

    Du kan downloade den læservenlige Lissabon-traktat her. Fordelen er, at de tørre paragraffer og komplicerede henvisninger er oversat til forståeligt sprog i marginen. Og så bliver traktaten direkte sammenholdt med de andre traktater, så man rent faktisk kan læse Lissabon-traktaten som et samlet dokument.

    Det er den garvede EU-kritiker Jens-Peter Bonde, der står bag denne opdaterede version af den læservenlige Lissabon-traktat, ligesom han stod bag den sidste. Traktaten er lagt online hos opslagsværket EUABC.com, som Bonde er redaktør for.

    Selvom hjemmesiden lige nu er smurt ind i utidigt politisk valgflæsk om Irlands stemmevægte, er selve bogen rent faktisk ikke farvet – med undtagelse af forordet. Det plejer EUABC.com heller ikke at være. Tværtimod kan EU ZOO godt anbefale EU-interesserede at bruge opslagsværket – men vi advarer om, at det tilsyneladende kun er den engelske version, der er up-to-date.

  5. Humor: Valgkampens vigtigste våben?

    .

    Både ja- og nej-siden i Irland forsøger at bruge humor og sarkasme som et politisk våben. EU ZOO har samlet sjove og grove plakater fra begge sider.

    NoSideuseshumour 1

    Er EU sjovt? Hvad med brystkræft? Grænserne for, hvad vi normalt forbinder med satire, bliver i den grad nedbrudt, og alle kneb gælder. Efter den irske EU-afstemning sidste år, der endte med et nej, fik netop nej-sidens kampagne ros for at bruge humor til at få budskaberne frem.

    I morgen skal Irland stemme igen, og denne gang er der hård kamp om at være dem, der ler sidst. Et af de sarkastiske kneb, som begge sider ynder at bruge, er at lave ekstreme overdrivelser i modstandernes navn.

    Ja-siden har blandt andet lavet falske plakater, der håner de katolske nej-siger fra Coir og deres dystre forudsigelser om EU og Lissabon-traktaten.

    Ja-siden har blandt andet lavet falske plakater, der håner de katolske nej-siger fra Coir og deres dystre forudsigelser om EU og Lissabon-traktaten.

    Nej-siden har hjulpet med at hænge klassiske ja-plakater op, dog med en lidt anden og mindre demokratisk tekst.

    Nej-siden har hjulpet med at hænge klassiske ja-plakater op, dog med en lidt anden og mindre demokratisk tekst.

    Også blandt humoristiske ungdomspolitikere gælder alle kneb. Her er en plakat fra unge ja-sigere.

    Også blandt humoristiske ungdomspolitikere gælder alle kneb. Her er en plakat fra unge ja-sigere.

    ...og her er den samme plakat, lettere manipuleret af den britiske EU-kritiker og blogger, Devil's Kitchen.

    ...og her er den samme plakat, lettere manipuleret af den britiske EU-kritiker og blogger, Devil's Kitchen.

  6. 1

    Mysteriet om den falske rundspørge i Irland

    .
    Meningsmålingerne har generelt vist en sejr til ja-siden, når irerne fredag stemmer om Lissabon-traktaten. Men én falsk måling gik direkte mod strømmen og erklærede et solidt nej-flertal.

    Meningsmålingerne har generelt vist en sejr til ja-siden, når irerne fredag stemmer om Lissabon-traktaten. Men én falsk måling gik direkte mod strømmen og erklærede et solidt nej-flertal.

    Den beskidte klassiker med en manipuleret rundspørge har spredt sig i den irske EU-debat. Løgnen startede blandt politiske vagthunde i blogosfæren og blev slået ihjel af de store medier… og bookmakerne!

    Det er blandt andet tre vigtige vagthunde fra Storbritanniens blogosfære, der sidder med røde ører, efter de hver især er blevet narret af en rundspørge, der mildest talt er utroværdig. EU-skeptikeren, den prisbelønnede og den mest læste politiske blogger hoppede på limpinden.

    Historien startede for en uges tid siden på den britiske blog England Expects, der skrives af en pressemedarbejder for britiske UKIP og er kendt for sine skarpe og satiriske angreb på EU. Denne gang var tonen dog nærmest jublende. Lige siden valgkampen blev skudt i gang i Irland forud for deres om-afstemning om Lissabon-traktaten, har ja-siden ført solidt i meningsmålingerne. Men nu kunne bloggeren berette om en spritny rundspørge, han lige havde modtaget sammen med en pressemeddelelse fra Irland.

    Ifølge den nye og store meningsmåling førte nej-siden pludselig med 59% af stemmerne, mod 41% til ja-siden.

    Umiddelbart efter sendte han det overraskende resultat videre til to berømte blogs: Political Betting og Slugger O’Toole. Political Betting udnævner sig selv til Storbritanniens mest læste politiske blog, og bloggen er blandt andet kendt for at give konkrete tip til, hvordan du skal sætte dine penge på politiske begivenheder hos bookmakeren. Slugger O’Toole er en prisbelønnet irsk blogger og politisk vagthund, der har snuppet flere store historier for næsen af de store medier.

    Begge troede, at der var tale om et scoop, blandt andet fordi rundspørgens bagmænd havde efterladt det indtryk, at rundspørgen ville komme i avisen Irish Sun dagen efter. Det kom den aldrig. Men historien bredte sig i det politiske parnas, og blandt andre prominente konservative EU-kritikere nåede at kommentere på nyheden.

    De store medier havde ikke slugt den sensationelle historie. Og lige så vigtigt, bookmakerne havde ikke ændret oddsene på et JA eller et NEJ som følge af rundspørgen.

    Alas after the “poll” was being discussed on the previous thread I did put £100 on at 11/2 on a NO victory with PaddyPower. That might turn out to be pretty foolish for on reflection it does seem odd that the leading Irish bookie was still prepared to lay such a bet at that price, skrev Political Betting efterfølgende.

    Årsagen var, at rundspørgen var lavet med en metodik, som slet ikke er anerkendt. Ifølge England Expects var der mere eller mindre tale om en rundspørge blandt venner og venners venner. En ekspert sagde om rundspørgen til The Guardian:

    “This is a voodoo poll,” commented Roger Jupp, a veteran Dublin pollster and chairman of the Association of Irish Market Research Organisations. “It is quite extraordinary. My colleagues and I have been looking into this. I’ve never heard of these people.”

    Hvem lavede så den falske rundspørge? Mysteriet er heldigvis blevet løst af både bloggere og avisjournalister.

    Folkene bag kaldte sig i pressemeddelelsen Gael Poll. De beskrev rundspørgen som “en af de største af sin slags nogensinde” og præsenterede sig selv som folkene bag en overraskende meningsmåling forud for sidste års irske EU-nej, der med én procents nøjagtighed skulle have forudsagt resultatet.

    Men de beskriver også sig selv som “stærkt katolske nationalister” og “katolske researchere”, der tidligere har arbejdet på det nu afdøde magasin The Hibernian, skriver The Guardian, og fortsætter:

    The magazine was founded and edited by Gerry McGeough, a Provisional IRA veteran once described by the FBI as a “dedicated terrorist”. (…) McGeough campaigned against the Lisbon treaty last year when the Irish voted no. The Irish edition of the Sun, fiercely anti-Lisbon, gave prominent coverage to a poll conducted by the Hibernian a week before last year’s vote.