1. 2

    Parlamentet taber kamp om netrettigheder

    1. november 2009.

    Franskmænd kan for fremtiden risikere fængsel for ulovligt at hente film og musik på internettet. Sådan er udsigterne, efter EU-Parlamentets ellers ihærdige politikere har besluttet sig for at lade de franske myndigheder køre den hårde linje over for internetpirateri. Det skriver EUobserver.com.

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet at kæmpe imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt med fængselsstraf for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet kampen imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt at kappe internettet eller fængselsstraffe borgere for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Frankrig er netop nu i gang med at indføre 3-strikes-and-out-reglen, der skal kappe internetforbindelsen til borgere, der gentagne gange ulovligt henter materiale i cyberspace. EU-Parlamentet har ellers hele to gange banket i bordet og krævet – som et led i vedtagelsen af telekompakken – at sådanne indgreb skal for en domstol. Det krav afstår parlamentets forhandlere fra nu, efter hårdt pres fra EU’s medlemslande i Rådet. Alternativet kunne meget vel have været, at hele telekompakken ville blive tabt på gulvet.

    Når EU ZOO finder sagen værd at nævne, så er det fordi, spørgsmålet rummer så mange klassiske EU-dilemmaer:

    • Sagen har drejet sig om rettigheder. EU-Parlamentet forsøgte at gøre retten til internetadgang lig med retten til ytringsfrihed. Det er set før, og vi kommer til at se det igen – at EU’s folkevalgte forsvarer rettigheder, som nogle medlemslande knurrer over.
    • Sagen fortæller noget om styrkeforholdene i EU. Frankrig er det store land, der nægter at give sig for EU-parlamentarikernes krav. Danmark var et af de lande, der arbejdede for at få EU-Parlamentets krav med i telekompakken, men videnskabsminister Helge Sander lod ikke til at være specielt engageret i spørgsmålet – nok fordi Frankrig modsatte sig.
    • Sagen er kompleks og uigennemskuelig. Telekompakken er en stor teknisk lovpakke, der nu er i tredje læsning. Undervejs har den været taget som gidsel i en politisk kamp mellem EU-institutionerne. Forhandlingerne har fundet sted i lukkede møder mellem parlamentets og Rådets forhandlere, så det har været vanskeligt for pressen og borgere at få overblik og at følge med.

    Hvis du vil have et overblik over sagen, kan du læse om den hos internetavisen Comon.dk. Og hvis du vil gå dybere ind i sagen, kan EU ZOO anbefale de franske internetaktivister La Quadrature du Net (advarsel: farvet).

  2. 3

    Censur-cirkus forud for irsk folkeafstemning

    13. august 2009.

    Inden den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten, har Irland ændret sine stramme regler for, hvad TV og radio må bringe. Den tidligere regel om præcis lige meget taletid til begge sider bliver erstattet af mere lempelige, men indviklede regler for journalisternes arbejde. Medierne har stadig mundkurv på og må slet ikke dække folkeafstemningen dagen før eller på selve valgdagen.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, når der er folkeafstemninger.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, hver gang der er folkeafstemninger.

    I de fleste vestlige lande ville prioritering og journalistik ellers betragtes som noget, der lå inden for den “redaktionelle frihed”. Og reglerne i Irland er et klokkeklart brud på princippet om en fri presse, mener EU ZOO. Men medierne i Irland er vant til lidt af hvert, og derfor er den nye stak censur-regler faktisk alt i alt en lempelse.

    Baggrunden først: Sidste gang, der var folkeafstemning om Lissabon-traktaten i Irland, gjaldt reglen om, at begge sider skulle have nøjagtigt lige meget taletid i tv og radio. Det betød, at selvom der var stort flertal for et ja i det politiske parnas, fik den noget mindre nej-bevægelse lige så meget dækning. Og nej-bevægelsens frontfigur Declan Ganley, der var ukendt før folkeafstemningen, blev gang på gang interviewet over for forskellige politiske modstandere, hvilket gav ham masser af eksponering. Afstemningen endte som bekendt med et nej, og ja-siden brokkede sig voldsomt over systemet.

    Nu har den irske stat så lavet reglerne om forud for den nye folkeafstemning, der afholdes den 2. oktober i år. Reglerne udstedes af Broadcasting Commission of Ireland (BCI), og reglerne gælder for TV- og radiostationer, skriver Irish Times. EU ZOO har nærlæst det nye regelsæt.

    Den vigtigste ændring er, at reglen om præcis lige meget taletid til begge parter i dag-til-dag-nyheder er pillet ud. Til gengæld er den erstattet af den floromspundne formulering, at medierne skal ”være fair over for alle interesser og [dækningen skal] foregå på en gennemsigtig måde”.

    Mundkurvs-reglen står til gengæld ved magt. Den betyder, at tv- og radiomedierne ikke må bringe andet end rent faktuelle informationer om folkeafstemningen fra klokken 12.01 dagen før, indtil valgstederne lukker 2. oktober klokken 22.

    During the moratorium period, broadcasters should ensure that, other than factual information pertaining to the polling process and related matters, broadcast output does not include any material which relates directly to the content of the Treaty of Lisbon and/or the constitutional amendments associated with the Treaty.

    I regelsættet understreger BCI, at tv- og radiostationerne skal tage sig i agt for aviserne, der ikke er omfattet af forbudet, og at reglerne også gælder “breaking news” – altså uanset hvor vigtig en hændelse, der sker, må det ikke fortælles, hvis det har en forbindelse til folkeafstemningen.

    Reglen om lige meget taletid til begge parter er i øvrigt kun afskaffet i dag-til-dag-udsendelserne, ikke i debatprogrammer eller “political party programmes” – præsentationsprogrammer. Det betyder, at man stadig skal sørge for at alle parter er ligeligt repræsenteret, enten i samme udsendelse eller ekstraordinært i næste udsendelse med samme forventede seer- eller lyttertal. Og i debatprogrammer med publikum er det mediets ansvar at sikre, at de spørgsmål og kommentarer, der kommer fra almindelige mennesker, er fuldstændigt balancerede.

    På EU ZOO er vi glade for ikke at arbejde som tv- eller radioreportere i Irland, når en så historisk begivenhed overhovedet ikke må dækkes, imens den finder sted. Til gengæld er det en unik mulighed for bloggere og netfolk til at fortælle nyhederne i løbet af valgdagen, når de andre broadcast-medier har mundkurv på.

  3. 6

    Pressen vil på støtten

    21. april 2009.
    EU ZOO interviewer Aidan White

    I et interview med EU ZOO kræver lederen af de europæiske journalister, at politikerne skal støtte pressen, lige som de har støttet bankerne.

    Journalistikken er en hjørnesten i det europæiske demokrati, men bliver fuldstændig overset af politikerne.
    Det er en fejl, og i stedet skal medierne have massiv statsstøtte for at komme helskindede igennem krisen, siger den internationale journalistchef i et provokerende interview med EU ZOO.

    “Det er simpelthen umuligt at tale om fremtiden for demokratiet i Europa uden at tale om fremtiden for de europæiske medier. Men der er stor mangel på respekt for det, den europæiske journalistik betyder for vores samfund,” siger Aidan White og former en jordklode med hænderne.

    Aidan White er generalsekretær i det internationale journalistforbund, IFJ. Han er en hyggelig gråhåret herre, men da EU ZOO møder ham tirsdag eftermiddag, skælder han ud. Han er frustreret over EU og politikerne, der i hans øjne ikke tager journalistikken seriøst. Tværtimod overser de medierne fuldstændig, når de kaster sig ud i milliardstore redningsplaner for banker og bilfabrikker. Ifølge Aidan White skal pressen også have massiv statsstøtte – for samfundets skyld.

    “Vi er nødt til at nytænke forholdet mellem de europæiske medier og staten. Hvis den private sektor ikke længere kan se et overskud i mediebranchen, hvorfor skal de så betale og støtte pluralistiske og publicistiske medier? Løsningen er mere statsstøtte,” siger han.

    Aidan White er fra det meget liberale Storbritannien, så det kommer ikke bag på ham, at de europæiske journalister bliver kritiseret for at kræve, at pressen kommer på støtten. Da EU ZOO møder ham i Danmark, spørger vi også kritisk ind til, om det er den uafhængige journalistik, der må lide for pengenes skyld.

    Frygter du ikke, at det går ud over mediernes uafhængighed, hvis de skal reddes med statsstøtte?

    “Det mest skrækindjagende, jeg kan forestille mig, er at staten styrer medierne. Det allermest skrækindjagende ville være, hvis EU-Kommissionen styrer medierne. Det må aldrig ske. Vores vigtigste hensyn midt i alt det her er, at statsstøtten ikke må have nogen som helst indflydelse på den uafhængige og kritiske journalistik.”

    EU-Kommissionen giver jo allerede penge til journalister, blandt andet ved at uddele priser. Men det er ofte med et politisk formål, for eksempel ved at belønne en journalist, der har fået sat en vigtig EU-historie på dagsordenen i sit hjemland. Tror du på, at der er penge at hente, uden at der stilles modkrav?

    “Det er helt klart en udfordring, men vi er i fuld gang. Jeg har allerede mødtes med de tre største grupper i EU-Parlamentet, og de er positive over for at gøre noget. I Danmark, såvel som alle andre vestlige demokratier, giver staten penge til museer, teatre, kunst og kultur. Det betyder ikke, at staten kræver, at kunsten tilgodeser statens interesser. Hvis vi kan støtte kulturen på den måde, bør vi i hvert fald også kunne redde journalistikken,” siger Aidan White.

    For at få politikerne til at gøre noget, har Aidan White og de europæiske journalister også sendt et brev ud til medlemmer af EU-Parlamentet, ifølge EU Observer. Og de er i gang med at arrangere en konference for at få emnet på dagsordenen i Bruxelles.

    EU ZOO fangede Aidan White, da han besøgte Danmark for at tale til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde på Fyn.

  4. EU angriber omstridt Facebook-regel

    26. marts 2009.

    Borgerne har ret til ytringsfrihed og privatliv på internettet og skal derfor have en grundlov for internettet.

    Det mener EU-Parlamentet, der i en ny betænkning blandt andet går i rette med den omstridte regel, som for godt et år siden skabte furore blandt brugerne af Facebook. Hvis en bruger dengang ville slippe ud af det sociale netværkssite, så kunne man ikke få slettet sine oplysninger. Facebook, der efter polemikken bøjede sig for forbrugernes krav, beholdt tidligere oplysningerne i firmaets gemmer.

    I betænkningen, som parlamentet vedtog torsdag, kræver EU-politikerne, at personer skal kunne bede firmaer om at slette personrelaterede oplysninger fra databaser.

    Der er dog mange andre faldgruber på internettet, mener parlamentet. Derfor kræver EU-parlamentarikerne, at forbrugerne får en form for grundlov for internettet, hvor de en gang for alle får beskyttet retten til privatliv og ytringsfrihed. Samtidig efterspørger de folkevalgte en grundig indsats mod kriminalitet på internettet.

    Forslaget er også et indspark i et slagsmål, der har bredt sig fra Frankrig til EU. Det drejer sig om den såkaldte three-strikes-model, der pålægger internetselskaber som TDC automatisk at tage internetadgangen fra pirater, der tre gange har hentet eksempelvis musik og film ulovligt på nettet.

    De franske politikere besluttede at indføre three strikes, og som svar forsøgte EU’s folkevalgte at gøre modellen praktisk taget umulig. EU-Parlamentet foreslog i forbindelse med EU’s telekompakke at forbyde stater at blokere borgernes internetadgang, medmindre en retsinstans nikker ja.

    Parlamentet havde ikke i første omgang held med at forpurre de franske planer, eftersom EU’s regeringer sagde nej til at give forbrugerne den nye rettighed. Et af franskmændenes modargumenter er, at rettigheden ikke hører hjemme i en telekompakke, der mest handler om tekniske detaljer omkring telenettet i Europa.

    I forslaget til en internetgrundlov ønsker parlamentet, at straffen for ulovligt at kopiere ophavsretsligt beskyttet materieale står i “rimeligt forhold” til forbrydelsen. Parlamentet nævner dog ikke specifikt three-strikes-modellen. Samtidig siger politikerne, at offentlige myndigheder kan beordre begrænsninger i borgernes rettigheder, hvis det stemmer overens med loven. Således ønsker politikerne eksempelvis at bekæmpe opfordringer til terroraktioner.

    EU-Parlamentet kan ikke selv lave lovforslag i EU, så i stedet har den græske socialdemokrat Stavros Lambrinidis lavet betænkningen, der opfordrer til at få et regelsæt med rettigheder på internettet. Nu er det op til EU-landene at diskutere internetgrundloven. Parlamentet lægger op til, at grundloven kan være ikke-bindende.