1. 4

    Valgets vindere og tabere

    11. juni 2009.

    Det er lidt sent at komme med et bud på valgets vindere og tabere. Det er jo gerne lige efter valget, alle står på spring for at udråbe dem. Men her kommer ranglisten, som EU ZOO ser den.

    Vi har især kigget på partier og listers egne (og vores) forventninger forud for valget, og vi har brugt mandatfordelingen som pegepind.

    Taberne først, vinderne til sidst:

    1. Radikale. De havde højst sandsynligt håbet, at de kunne vinde nogle jubeleuropæere, der var utilfredse med Venstre og Konservatives gryende skeptiker-linje. Men de havde øjensynligt forregnet sig, og slogans som “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU” er prellet af på danskerne. Formentlig også fordi der ikke har været et kendt ansigt til at sige det.
    2. JuniBevægelsen. De vidste godt, at valget ville blive vanskeligt. Med Jens-Peter Bondes afgang har de haft en udfordring foran sig i at vise danskerne, hvad Hanne Dahl står for. Men blandingen af EU-kritiske holdninger til åbenhed og bureaukrati og en venstreorienteret tilgang til miljø, energi og indvandring er ikke slået igennem – eller også har der været for mange om buddet.
    3. Konservative. Det må være en stor skuffelse for partiet, at Bendt Bendtsen ikke kunne hive et ekstra mandat med til Bruxelles, uanset hvor mange skandaler, BT kunne grave frem.
    4. Venstre. Partiet havde en stærk liste med bred appel, lige fra Morten Løkkegaard og Jens Rohdes kendis-faktor til Charlotte Antonsens solide EU-profil. De havde regnet med at få fire mandater, men fik kun tre, måske på grund af den interne uro, der fossede ud i pressen.
    5. SF. Partiet hev et ekstra mandat hjem, hvilket naturligvis er lækkert, men i SF-kredse gik snakken om et tredje mandat. I forhold til den landspolitiske situation er det ikke overraskende, at de fik to pladser.
    6. Folkebevægelsen mod EU. De fik deres mandat og vandt den dødskamp, der reelt stod mellem de to bevægelser. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er nu den eneste, der viderefører den tværpolitiske EU-skepsis i den danske delegation.
    7. Socialdemokraterne. De frygtede det værste, men fik kun en nedgang på ét mandat, så de nu har fire medlemmer. Det har ikke skortet på dystre forudsigelser i det politiske miljø, men et velsmurt kampagneapparat gav Dan Jørgensen masser af taletid. Historier om helikopterture og diætpenge fik ikke lov at eksplodere. At det er et valgforbund, der skaffede det sidste mandat, trækker dog lidt ned i Socialdemokraternes målscore.
    8. Dansk Folkeparti. Morten Messerschimdt har med det ekstra mandat og det flotte personlige stemmetal fået sig en fjer i hatten, og det giver ekstra point, at de andre partier har været hårde i deres kritik af ham. Med valgresultatet har han også gennemført et generationsskifte i DF med stor succes, som sagtens kunne være endt problematisk. Pressen er eksempelvis ikke gået kritisk til Mogens Camres arbejdsindsats de seneste fem år, og med Messerschmidt ved roret får DF en stærk og velformuleret stemme, der kan slå igennem i de danske medier.

    Da vi ikke regner med, at Liberal Alliance har haft nogle klare forventninger til valget, har vi ikke sat dem på listen. Men de fik da noget taletid.

  2. 1

    Turunen hitter i… Gæt hvor!

    .
    Emilie Turunen (SF) tegner til at blive det yngste medlem af EU-Parlamentet. (Foto: SF)

    Emilie Turunen (SF) tegner til at blive det yngste medlem af EU-Parlamentet. (Foto: SF)

    Yksi uuden EU-parlamentin nuorimmista mepeistä on 25-vuotias tanskalainen Emilie Turunen. Turusen äiti on suomalainen, mutta uusi meppi itse on varttunut Tanskassa eikä puhu suomea.

    Det er svært at forstå finsk, men det er da til at forstå, at det handler om Emilie Turunen, det nye danske SF-medlem af EU-Parlamentet. Ovenstående er indledningen til et nyhedstelegram, som Finlands variant af Ritzaus Bureau, STT, har skrevet. Hvis man googler introen, dukker der cirka 30 hits op. Det ser altså ud til, at telegrammet har været bragt bredt.

    Og hvis man bruger Google Translate får man:

    Et af de nye EU-Parlamentet mepeistä de yngste er 25-årige dansker Emilie Turunen. Turunen’s mor er finsk, men den nye MEP selv varttunut i Danmark og ikke taler finsk.

  3. 2

    Stem som hvis der var folketingsvalg

    7. juni 2009.

    - Jeg skal i hvert fald stemme om tronfølgen… Det dér andet, ved jeg ikke rigtig med.

    Sådan sagde en ven i dag. Hun havde nemlig ingen idé om, hvem hun skulle stemme på. Hun overvejede lidt at stemme som sine forældre. Der var kun et godt råd at give.

    - Ved du, hvad du ville stemme, hvis der var folketingsvalg?

    - Ja.

    - Bare stem på de samme.

    - Kan jeg det?

    - Ja, sagtens. I virkeligheden handler det jo om at stemme nogen ind, som står for nogle af de samme grundværdier, som du selv har. Og på det område er der ikke så stor forskel på partierne, om de sidder i EU eller i Folketinget.

    Det er en sandhed med modifikationer. Hvis du synes, at EU har brug for opposition, så skal du selvfølgelig sætte krydset ved Folkebevægelsen mod EU, JuniBevægelsen eller Dansk Folkeparti.

    Men til alle andre, der måtte føle sig blanke, så skal det være EU ZOOs råd i dag: Stem som hvis der var folketingsvalg.

  4. 2

    EU-kandidater overser finanskrisen

    6. juni 2009.

    Rod i finansregler er yt, forbrug og miljø er cool.

    Sådan er prioriteringen generelt hos de danske kandidater til EU-valget, hvis man ser på, hvor de gerne vil lægge deres indsats i EU-Parlamentet. Det viser en rundspørge, EU ZOO offentliggør i dag lørdag.

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EP)

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EPs valgkampagne 2009)

    Bankkrise, valutakrise og statsstøtte er nogle af de tunge sager, der forbindes med finanskrisen og løsningen af den. Men kun et fåtal af de danske EU-kandidater vil være med til at rydde op i finansverdenen. Det er nemlig EU-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der har de sager på dagsordenen – og det udvalg er der næsten ingen, der vil sidde i, hvis de bliver valgt.

    Det viser rundspørgen, hvor 72 ud af valgets 102 kandidater har svaret på, hvilke udvalg de har som første- og andenprioritet, hvis de bliver valgt ind i EU-Parlamentet. Det er i de 22 stående udvalg, at EU-politikerne gør det vigtigste og langt det meste af deres arbejde i parlamentet.

    Du kan downloade hele rundspørgen i læsevenligt layout og se, hvad lige præcis DIN kandidat vil arbejde med, hvis han/hun bliver valgt. Download hele undersøgelsen HER.

    Blot fem kandidater svarer, at de vil sidde i Økonomi- og Valutaudvalget. Og de opgiver det alle som en andenprioritet.

    To af kandidaterne, der ønsker plads i udvalget, har gode chancer for at blive valgt. Det er Venstres Anne E. Jensen og Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen.

    Jeg vil gerne sørge for, at Poul Nyrup Rasmussens gode arbejde omkring regulering af kapitalfonde bliver fulgt til dørs. Vi skal have indført et loft over finanschefernes lønninger, vi skal have åbenhed omkring deres regnskaber og vi skal have lukket skattehullerne, siger Dan Jørgensen til EU ZOO.

    Hvis Dan Jørgensen får plads i Økonomi- og Valutaudvalget, får han en tung arv at løfte. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har siddet i udvalget indtil nu, hvor han er blevet kendt for sin kapitalfond-betænkning – der handler om at regulere finansmarkedet, inklusiv kapitalfonde som dem, der har købt TDC. Og det er et af eksemplerne på, at der også er forskel på rød og blå i finansdebatten, og at et af slagene står i lige netop Økonomi- og Finansudvalget.

    Det er et vigtigt udvalg, ikke mindst på grund af finanskrisen. Men jeg forstår ikke, at socialdemokraterne fokuserer så meget på kapitalfondene. De er ikke en del af problemet, det er bankerne, siger Anne E. Jensen til EU ZOO.

    Økonomi- og Valutaudvalget skal også arbejde med statsstøtte. Undervejs i krisen har det været et stort emne, hvor meget finansstøtte de enkelte lande må give til deres industrier. Blandt andet fór Tjekkiets premierminister Mirek Topolanek i flint efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ville give statsstøtte for milliarder af euro til de franske bilfabrikanter, hvis de lovede kun at fyre personale i udlandet.

    Til gengæld banker der et stort hjerte i de danske EU-kandidater for miljøet. Knap hver tredje vil gerne i parlamentets Miljøudvalg.

    Det vigtige miljøudvalg beslutter stort set al miljølovgivning i EU, derfor vil jeg gerne sidde der, skriver Louise Feilberg fra Venstre i sin kommentar til rundspørgen.

    Populariteten gælder på tværs af partierne. Det er generelt de mest kendte udvalg, der hitter. En anden topscorer er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Også Udenrigsudvalget er populært, selvom EU-Parlamentet stort set ingen direkte indflydelse har på EU’s politik over for resten af verden. Men med Lissabon-traktaten, der formentlig bliver vedtaget imens de nye EU-politikere sidder i Bruxelles, får EU-Parlamentet mere indflydelse på udenrigspolitikken.

    Udvalgene har en vigtig funktion i EU-Parlamentet, fordi det er her, alle lovforslagene bliver behandlet først og længst. Her stiller parlamentarikerne ændringsforslag, de debatterer og de føler hinanden på tænderne. Når en lovtekst lander i den store sal, hvor alle skal stemme om at vedtage eller forkaste den, er langt det meste allerede klappet af politikerne imellem. Det er kun de mest kontroversielle spørgsmål, der kan skabe sved på panden i den sidste debat og afstemningen i plenarsalen, der som regel foregår i den franske by Strasbourg.

    Derfor kan det også være svært at vælge sit udvalg som EU-kandidat. Emilie Turunen, SF’s nummer to med fine chancer for at blive valgt, har hele valgkampen haft bekæmpelse af kvindehandel som sin absolutte mærkesag. Men hun har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket udvalg hun kan gøre den største forskel i på netop det område. Hun er endt med at vælge Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU ZOOs rundspørge.

    Da jeg ikke er sikker på, præcist hvilket udvalg, der er mest at hente i i forhold til kvindehandel, så vil jeg IKKE lægge mig fast på dette område. Det må jeg se på, når/hvis jeg bliver valgt, skriver Emilie Turunen i en kommentar til rundspørgen.

    Andre udvalg er decideret upopulære. Det absolut mindst populære udvalg er dét udvalg, der behandler borgernes klager til EU. Ingen af de 72 kandidater, der har svaret, har sagt, at de vil sidde i Udvalget for Andragender, der tager sig af de utilfredse borgere, hverken som første- eller andenprioritet.

    Det er i øvrigt parlamentets politiske grupper, der umiddelbart efter valget sætter sig sammen og fordeler deres udvalgsposter. Det er meget almindeligt, at hver parlamentariker sidder i to stående udvalg, det ene som fuldgyldigt medlem og det andet som stedfortræder, men medlemmer af parlamentets små grupper må ofte tage flere opgaver på deres skuldre. Omvendt kan der være færre pladser til medlemmer af de store grupper. De Konservatives spidskandidat ved dette valg, Bendt Bendtsen, har kun opgivet én prioritet.

    Min førsteprioritet er at arbejde inden for det område jeg var minister gennem 7 år, så det er ITRE Industri, Forskning og Energi. Jeg påregner at få mit ønske opfyldt, skriver Bendt Bendtsen i sin besvarelse.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se EU-kandidaternes andenprioritet.

    ...Og her kan du se de danske EU-kandidaters andenprioritet.

  5. 4

    Hvem stemmer sammen om hvad hvornår?

    3. juni 2009.

    EU er ligesom overskriften et mylder, der kan være svært at forstå.

    Så er det jo super, når nogen forsøger at gøre det lidt mere gennemskueligt. Hjemmesiden hvemstemmerhvad.dk har lavet en oversigt over, hvilke  danske partier, der stemmer sammen i EU-Parlamentet.

    Oversigten er blandt andet god for den lidt halvnørdede, der går op i sådan noget som valgforbund. For eksempel bekræfter analysen, at det er selvmodsigende, når De Radikale dette valg er gået i valgforbund med Socialdemokraterne og SF, som EU ZOO tidligere har skrevet om. For ifølge analysen stemte Det Radikale Venstre, personificeret ved parlamentarikerne Anders Samuelsen og senere Johannes Lebech, oftere sammen med de borgerlige partier end med venstrefløjen i parlamentet.

    Hjemmesidens bagmænd Buhl & Rasmussen har lavet flere andre analyser. Omtalebarometeret, hvor man kan følge med i spidskandidaternes presseomtale, er sjovt at følge. Analysen af den danske regerings stemmeafgivelse i Rådet er til gengæld knap så interessant.

  6. 9

    Valgets usikre kort

    1. juni 2009.

    Bookmakerne satser på Jens Rohde, Venstres spidskandidat ved EU-valget, som den største stemmesluger.

    Det skriver dr.dk i dag, mandag.

    Dermed vurderer oddssætterne hos Unibet den tidligere politiske ordfører og radiodirektør til at få flere personlige stemmer end de tidligere ministre, Bendt Bendtsen (K) og Johannes Lebech (R). Også de EU-kritiske Morten Messerschmidt (DF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) må se sig slået. Selv medieansigtet Morten Løkkegaard (V) er henvist til en andenplads efter Rohde. Og i oddssætternes øjne er Søvndal-effekten ikke nok til at sikre Margrete Auken (SF) flest personlige stemmer.

    Alt dette giver fin mening. Men hvorfor er det lige, at Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen (S) slet ikke er med på Unibets liste? Helt så ukendt er han heller ikke længere. Og hvor er Hanne Dahl (J)? Og hvor er Sofie Carsten Nielsen (R)?

    Måske er disse tre kandidater valgets usikre kort, som end ikke oddssætterne tør sige noget klogt om.

  7. 3

    Tyrkiet mellem øst og vest

    31. maj 2009.

    EU ZOO bringer her et kort essay om EU og Tyrkiet i forbindelse med konkurrencen “European Young Journalism Award”. Læs mere her.

    Med en uge til EU-valget har det været en sikker vinder i valgkampen at sige nej til Tyrkiet. Imens er Mellemøsten i fuld gang med en historisk charmeoffensiv over for tyrkerne. Måske er venteværelset tomt, når EU endelig er klar til at tale seriøst om tyrkisk EU-medlemskab.

    Vinden er lunken, og høje stemmer taler og griner overalt omkring mig på et sprog, jeg ikke forstår. Vi sidder på restaurant i Syrien, her lugter af vandpibe og frugtte og friskbagt fladbrød. Stemningen er rolig, og jeg taler med en syrisk ven om det, han kalder Arabien.

    ”Vi bruger det samme ord for modersmærke, som vi bruger som kælenavn til vores land, Syrien. En slags midtpunkt for kulturen, det er jo her, den arabiske kultur startede. Og måske kan vi igen se de arabiske lande stå sammen,” siger han.

    ”Er Tyrkiet så med?” spørger jeg.

    ”Nej. Tyrkiet har aldrig været en del af Arabien, det synes de heller ikke selv. Det er en del af Europa,” siger han.

    Og han har haft ret, hvis man læser historiebøgerne. Tyrkiet har ikke traditionelt været en del af Mellemøsten. Men er det en del af Europa?

    Læs videre

  8. Politikere: Magten skal til de folkevalgte

    28. maj 2009.

    Politikere på tværs af højre-venstre er venligt stemte for at give Europas direkte folkevalgte mere magt i hænderne.

    Dan Jørgensen (S) vil give de folkevalgte i EU mere magt. (Foto: Socialdemokraterne)

    Dan Jørgensen (S) vil give de folkevalgte i EU mere magt. (Foto: Socialdemokraterne)

    I går onsdag sagde Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen, til nyhederne.tv2.dk, at EU-Parlamentet burde kunne fremsætte lovforslag. Sådan er det ikke i dag, hvor kun EU-Kommissionen kan smide lovforslag på forhandlingsbordet.

    Jens Rohde, Venstres ditto, sagde omtrent samtidig i går stort set det samme. Han var dog ikke så klar i mælet.

    Man kunne overveje, om parlamentet skulle have initiativret. Det har parlamentet ikke, det er kun Kommissionen, der har det. Hvis man ikke har initiativret, udlever man andres drømme, sagde Rohde ved en paneldebat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Jens Rohdes bemærkning kom som bud på, hvordan journalisterne i Danmark kan give mere opmærksomhed til medlemmerne af EU-Parlamentet.

    Ikke alle synes dog om idéen om at give EU-Parlamentet mere magt. På den socialdemokratiske blog Dansk Politik taler David Garby imod forslaget.

    Der er en grund til at man ikke giver skydevåben til små børn og der er et tilsvarende rationale bag, at man ikke bare giver Europaparlamentet frit lejde til at tage alle mulige sager op. Nogen kan jo komme til skade, skriver David Garby.

  9. 1

    Forbrugerlobbyister vil møve sig ind i valgkampen

    .

    - Hej. Det er dig, der er med i EU ZOO, ikke?

    - Jo, den er god nok.

    - Jeg ringer fra Forbrugerrådet. Vi har i samarbejde med de andre europæiske forbrugerorganisationer lavet Forbrugerpagten, som kandidaterne kan skrive under på…

    Sådan lød det, da Forbrugerrådets lobbyist forleden ringede til EU ZOO for at promovere et valginitiativ. Organisationen, der er en interesseorganisation for bevidste forbrugere, forsøger at få plads i valgkampen.

    På EU ZOO forstår vi egentlig godt Forbrugerrådets forsøg på at få forbruget presset højere op på agendaen. Emnet er stort set udebatteret i valgkampen.

    Forbrugersikkerhed er et af de store områder i Bruxelles, eftersom regler for legetøj, kalvebøffer og elektronik skal være ens i hele Europa for at få det indre marked til at fungere. Samtidig er det let at forholde sig til som forbruger. Både politikere og journalister holder øje med området. Sidste år skrev pressen således en del om det såkaldte ‘legetøjsdirektiv‘.

    Derfor er det lidt spøjst, at forbrugersikkerhed er udeblevet som tema i valgkampen. Et enkelt pip eller to, fra eksempelvis Christel Schaldemose (S), har været det eneste.

    Hvad skete der? Hvorfor har flere politikere ikke brugt forbrugersikkerhed som politiske knaldperler?

  10. Pressestøtte får blandet modtagelse

    27. maj 2009.

    Der var masser af pengehungrende unge journalistspirer til stede, men det var alligevel så som så med opbakningen til et nyt forslag om EU-støtte til pressen, da Medie- og Journalisthøjskolen onsdag holdt paneldebat i Århus.

    Venstres kandidat til EU-Parlamentet, Anne E. Jensen, foreslog tirsdag over for Journalisten.dk, at EU bruger 22 millioner kroner på at lave en fond, der støtter journalistisk samarbejde mellem medier fra mindst tre forskellige EU-lande. Målet er at skabe en fælleseuropæisk offentlighed.

    Venstres spidskandidat, Jens Rohde, syntes umiddelbart om initiativet.

    Det lyder som en sympatisk og fornuftig ting, hvis det bare ikke medfører som krav, at politikerne i sidste ende skal sidde med som redaktører, sagde Jens Rohde.

    Hanne Dahl, JuniBevægelsens spidskandidat, kalder forslaget for propaganda.

    Det lyder meget lokkende med de 22 millioner kroner, og det her er måske ikke så populært at sige på Journalisthøjskolen, men jeg kender dét der – og det er bare propagandapenge, sagde Hanne Dahl.

    Britta Thomsen, Socialdemokraternes nummer to, understregede, at samarbejde på tværs af EU’s grænser er positivt, også for pressen.

    Jeg vil meget gerne støtte det, sagde Britta Thomsen.

    Emilie Turunen, en af SF’s spidskandidater, var ikke afklaret, da hun ikke kendte forslaget ordentligt.

    Det lyder meget sympatisk, men jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg tror ikke på en fælleseuropæisk offentlighed, vi skal have styrket de nationale (offentligheder, red.), sagde Turunen.

    Dansk Folkepartis nummer to, Kenneth Kristensen Berth, var direkte modstander:

    Vi skal have færre af denne her slags initiativer, slog han fast.