1. 9

    1-0 til højrefløjen i patientkrigen

    1. april 2009.

    Liberalisterne vandt et slag i den ideologiske krig i EU tirsdag. Det handler om, hvor nemt europæiske patienter skal kunne rejse til andre lande og blive behandlet på statens regning.

    Johannes Lebech (R) skosede venstrefløjen, efter at højrefløjen vandt tirsdagens slag i patientkrigen i EU. Foto: Johannes Lebech

    Johannes Lebech (R) skosede venstrefløjen, efter at højrefløjen vandt tirsdagens slag i patientkrigen i EU. Foto: Johannes Lebech

    Skandale, blev det kaldt sidste år, da Ugebrevet Mandag Morgen afslørede, at danske patienter blev holdt hen i uvidenhed om, at de ifølge EU-reglerne havde ret til at blive behandlet for deres sygdomme i andre EU-lande – på statens regning.

    Emnet er glødende kontroversielt, og derfor tiltrak det stor opmærksomhed, at EU-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg tirsdag skulle behandle et forslag om at forsimple reglerne.

    Det oprindelige forslag er lavet af embedsmændene i EU-Kommissionen, der blandt andet lægger op til, at patienter kan rejse til et andet land, få behandling for deres sygdom og efterfølgende få udgifterne dækket i hjemlandet uden forudgående tilladelse.

    Teksten blev vedtaget i udvalget med enkelte rettelser og stor polemik. Årsagen er, at hele diskussionen om frit sygehusvalg og patienters rettigheder trækker linjer til den grundlæggende ideologiske krig i EU.

    Højrefløjen vil have, at sygehusbehandling skal være en del af det frie indre marked. Venstrefløjen mener, at det vil underminere ideen om et nationalt hospitalsvæsen for alle.

    Tirsdag vandt højrefløjen. Den liberale gruppe fik blandt andet vedtaget, at reglerne skal bygge på den såkaldte artikel 95, der regulerer det indre marked. Det betød, at hele den socialdemokratiske gruppe valgte at stemme blankt. Resten af venstrefløjen stemte mestendels imod.

    Umiddelbart efter afstemningen var der glade miner blandt de danske liberale. Johannes Lebech sidder i Miljø- og Sundhedsudvalget for Det Radikale Venstre. Han skriver i en pressemeddelelse:

    Venstrefløjen har forsøgt at udskyde afstemningen i udvalget således, at hele Europa-Parlamentet først ville komme til at stemme om direktivet efter valget i juni. Det er heldigvis ikke lykkedes, og nu er EUs borgere kommet et skridt tættere på en klarlæggelse af deres rettigheder.

    Margrete Auken (SF) sidder også i udvalget. Hun er selvsagt uenig, og skrev allerede mandag i sit nyhedsbrev et modangreb.

    Men de liberale og konservative glemmer at fortælle, hvad det vil betyde for de nationale sygehuse, når folk pludselig begynder at tage skattekroner beregnet til sundhedssystemet med til udlandet. Og hvordan skal et dansk sygehus kunne planlægge sine operationer og fastholde kvalificeret arbejdskraft, når ledelsen ikke har noget overblik over, hvilket antal patienter, der kan forventes?

    Patientkrigen startede helt tilbage under den tidligere EU-Kommission, der forsøgte at få frit sygehusvalg med ind i det omstridte servicedirektiv.

    De næste store slag kommer til at stå i EU-Parlamentets plenarsamling og blandt medlemslandenes regeringer i Rådet.

  2. Sundhedens pris i EU

    31. marts 2009.

    Rygerne er her stadig, selv om politikerne har forsøgt at få dem luftet ud. Nu gør EU sit for at lægge en dæmper på rygetrangen.

    Og for nogle af de danske parlamentarikere har det tilsyneladende ikke været let at finde en holdning til sagen.

    Parlamentarikerne stemte tirsdag sidste uge vidt forskelligt til en høringsbetænkning, som parlamentet endte med at vedtage. EU-forslaget lægger blandt andet op til gradvist at indføre større minimumsafgifter i unionen for tobak for at fremme folkesundheden. Højere afgifter skal også mindske tobakssmugling og grænsehandel.

    Venstre-parlamentarikeren Niels Busk har skænket sagen lidt spalteplads i sit nyhedsbrev, fordi han har gjort sig nogle tanker om, hvor meget EU skal bestemme over Danmark og de øvrige nationalstater. Ifølge partifællen Karin Riis Jørgensen (V) stemte de tre venstrefolk i EU imod parlamentets linje for at lægge sig op ad det mere vidtgående forslag fra EU-Kommissionen. Niels Busk forklarer dog i sit nyhedsbrev – “for at undgå misforståelser” – at han fortsat har den holdning, at skatter og afgifter er et nationalt anliggende.

    Også på venstrefløjen har sundheden haft sin pris. Således gik samtlige fem danske socialdemokrater imod resten af deres 317-mand store gruppe i parlamentet, socialisterne i PSE. Ligesom Venstre mente de danske socialdemokrater, at parlamentets betænkning er tåbelig, fordi den går efter at udvande kommissionens forslag.

    En anden person på venstrefløjen, Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU (tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten), stemte for betænkningen. Det kan overraske en anelse, at en EU-skeptiker stemmer for flere EU-regler, men Søren Søndergaard forklarer i en mail til EU ZOO, at han mente med ren samvittighed at kunne stemme ja, fordi tobaksafgifter allerede er EU-kompetence. Derudover har landene vetoret på området, og afgifter ryger i statskasserne, ikke i EU-kassen. Så af sundhedsmæssige årsager besluttede han sig for at stemme for parlamentets betænkning. Som han forklarer, stoppede han også selv med at ryge, fordi det blev for dyrt.

    Fælles takster for afgifter og skatter har altid været et sprængfarligt emne i unionen. Som det er i dag, har landene vetoret, og parlamentet har ikke direkte magt på området – men emnet er alligevel ømt.

  3. To sider af samme pool

    20. marts 2009.

    EU ZOO er faldet over et emne, der har fået sindene i kog. Det er interessant, at det kan dækkes så forskelligt. Vi viser to måder:

    Pool 1.1

    EU bygger milliondyrt træningscenter

    En lækker pool. Det er, hvad EU-parlamentarikerne bygger til sig selv, mens finanskrisen raser og tvinger almindelige borgere til at spare. Den dyre luksus skaber postyr blandt flere folkevalgte, der helst så pengene blive brugt på noget mere fornuftigt.

    En træningssal er en god idé, men en ny pool er en dum idé, specielt når der er recession. Det er fuldstændig unødvendigt og uretfærdiggjort, siger Richard Corbett, britisk-socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet.

    Svømmepølen er vurderet at koste skatteyderne 42 millioner kroner, mens det vil koste 17 millioner kroner at forbedre parlamentets allerede eksisterende fitnesscenter.

    Pool 1.2

    Parlamentet investerer i medarbejdernes sundhed

    En lækker pool. Det er, hvad EU-parlamentarikerne bygger for at forebygge medarbejdernes musearme og kontorkondi.

    EU-Parlamentet har i mange år haft et træningscenter, men planen er nu at modernisere det og samtidig bygge en pool, så de 785 folkevalgte medlemmer og deres stab får bedre muligheder for motionere. Parlamentet vurderer, at sygefraværet bliver mindsket med 30 procent, når svømmepølen er bygget.

    Svømmepølen er vurderet at koste 42 millioner kroner, mens det vil koste yderligere 17 millioner kroner at forbedre parlamentets allerede eksisterende fitnesscenter. Der er pt. brugerbetaling på parlamentets træningscenter.

    EU ZOO kunne have valgt begge vinkler. Den konservative avis The Daily Telegraph valgte første.  Hvilken vinkel vælger du?