1. 2

    Altinget: Vi er afhængige af statsstøtte

    24. august 2011.

    Rasmus Nielsen har selv en fortid som redaktør af EF-Kommissionens nordiske blade fra 1983-85. (foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget)

    Udsigten fra redaktionslokalerne er Christiansborgs ridebane. Alligevel har Altinget også et internationalt udsyn. I et par år har den kendte nyhedsportal for politiske beslutningstagere kørt portalen Altinget | EU. Men nu lover Altinget at forbedre EU-dækningen, samtidig med at de vil kræve betaling ligesom på de øvrige portaler.

    Vi har stillet nogle spørgsmål, der grundet valgtravlhed på Borgen blev mailet, til chefredaktør, udgiver og stifter Rasmus Nielsen fra Altinget.dk.

    Hvordan vil I dække EU-spørgsmål med portalen?

    Vi har delt Altinget | EU op i en åben (gratis) del og en betalingsdel. Den gratis oplyser bredt med debat og om EU-bevægelserne
    mens abonnementsdelen skriver grundige artikler med vægt på professionelle læseres interesser, herunder lobbyisme og andre former
    for interessevaretagelse.

    Hvem er jeres læsere?

    Det er alle dansksprogede med særlig interesse i europæisk politik og EU-beslutninger.

    Hvad efterspørger jeres læsere?

    Grundig, kritisk og uvildig journalistik med fokus på nichen: EU-politik.

    Vil I også bruge tid på selvstændig, undersøgende journalistik?

    Ja, vi har ansat journalist, cand.scient.pol. Morten Øyen til formålet. Han skal skrive nyheder, analyser og portrætter.

    Hvordan løber det rundt økonomisk?

    Vi satser på salg af årsabonnementer og kan i løbet af ét til to år se, hvor det bærer hen ad.

    Er der penge i EU-journalistik?

    Normalt nej.

    I har fået 1.145.000 kroner i støtte fra Europa-Nævnet siden 2009 . Hvad bruger I pengene på, og hvorfor har I brug for de penge?

    Vi bruger bevillingerne til projekter med andre aktører, der får en del af midlerne, samt til at opbygge og videreudvikle Altinget | EU, helt overskyggende den gratis,
    åbne del.

    Vil I en dag kunne producere EU-journalistik uden statsstøtte?

    Nej, det tvivler jeg på. Vores konkurrenter, især DR og aviser, er massivt, konkurrenceforvridende understøttede – læs: langt mere end os, og så længe det sker, er der en sammenhæng mellem støtte og EU-dækning.

    Her er holdet bag Altingets EU-portal

    - Journalist og daglig redaktør af Altinget | EU og Altinget | Fødevarer, Morten Øyen Jensen. Morten er 26 år, er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og har en MA i International Journalism fra City University i London.

    - Portalkoordinator på Altinget | EU, Kristoffer Hecquet. Kristoffer er 30 år og er kandidat i Historie og Europastudier fra Aarhus og Vilnius universiteter og har erfaringer fra Udenrigsministeriet, EU-Parlamentet, Nyt Europa og er desuden EU-konsulent hos FFD.

    - Researcher på Altinget | EU, Signe Marie Enghave. Signe er 24 år og har en BA i Tysk og Europæiske Studier fra CBS.

    - Researcher på Altinget | EU og Altinget | Fødevarer, Ida Synnestvedt. Ida er 23 år og er BA i Engelsk og Europæiske studier fra CBS.

  2. 1

    Nu begynder spillet om EU’s største udgift

    26. november 2010.

    EU er landbrugsstøtte. Landbrugsstøtte er EU.

    Det er uomtvisteligt, at landbrugsstøtten er det punkt, som fylder og betyder allermest i EU. Over 410 milliarder kroner om året – svarende til mere end 40 procent af EU’s samlede budget.

    Nu har EU-kommissionen fremlagt et udkast til, hvordan EU’s landbrugsstøtte skal se ud fra 2013 og frem til 2020. Det rummer tre overordnede modeller for, hvordan EU kan reformere landbrugsstøtten.

    EU’s landbrugskommissær Dacian Cioloş er selv fra det nye EU-land Rumænien, hvor landmændene modtager meget mindre i støtte end deres kolleger i de oprindelige 12 lande i vest. Som det er i dag, får landmændene i de gamle EU-lande mere i støtte per hektar, fordi de har været medlem af unionen i flere år. Nyhedstjenesten Euractiv skriver, at udbetalingen af landbrugsstøtte varierer fra mere end 500 euro per hektar i Grækenland til mindre end 100 euro per hektar i Letland.

    Den rumænske kommissær mener, at den skæve fordeling rokker ved opbakningen til støtten.

    “The CAP has never been so close to a crisis of legitimacy as it is today,” siger han til Euractiv.

    Tre modeller

    Hans første to valgmuligheder byder derfor begge på en mere retfærdig fordeling af støtten, som EU-Kommissionen udtrykker det. Den første valgmulighed for en reform ændrer faktisk stort set ikke på systemet udover at skubbe lidt på guldbjerget, så det også står solidt plantet i øst.

    Den næste valgmulighed – nummer to – byder på et miks af reform og status quo. Der vil fortsat være direkte tilskud til landbrugene, men en del af støtten vil være øremærket til blandt andet grønne goder og smålandbrug. Model to vil ligge i forlængelse af minireformen “sundhedstjekket”, der for to år siden skubbede en del af landbrugsstøtten fra søjle et til søjle to. Pengeposen, som landmændene modtog blot for at eje en hektar land, blev altså ved minireformen en anelse mindre. Til gengæld fik de enkelte lande flere penge, som de indirekte kunne give til landmændene som støtte til udvikling af landdistrikterne.

    Den tredje model vil helt afskaffe de direkte tilskud til landmændene, hvor landmanden får en pose penge for en hektar, og i stedet udelukkende belønne landmænd for miljørigtige landbrug.

    I realiteten ved den rumænske kommissær udmærket, at hans modeller næppe får lov til at gå hele vejen gennem EU-systemet. Han har sået nogle frø, men i realiteten ved han ikke, hvad der kommer op af jorden.

    Danmark kæmper – ret alene

    Det sidste punkt har stor opmærksomhed hos de danske politikere, fordi Danmark gennem lang tid har været en af de største fortalere for at afskaffe landbrugsstøtten i modsætning til for eksempel Frankrig og Tyskland, der ønsker at bevare en meget stærk støtteordning.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), har kritiseret kommissionens udspil for at være lidt et svagt svaj med karkluden fremfor en ordentlig forårsrengøring. Ministeren så gerne, at kommissionens forslag “indeholdt mere markedsorientering”.

    Men når det nu ikke var tilfældet, så må det tilsyneladende blive ved følgende, lader Henrik Høegh forstå i en pressemeddelelse:

    “Vores opgave bliver nu at sørge for, at der kommer nogle politiske tiltag ind i aftalen, der kan tage hånd om udfordringer indenfor miljø, klima og innovation frem for at bruge landbrugsbudgettet til ren indkomststøtte. Landmændene skal yde noget for landbrugsstøtten”.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), kunne godt tænke sig, at EU-Kommissionen havde mere fokus på at afvikle landbrugsstøtten.

    Parlamentet: Tja, joh, bum bum

    Den danske regering og de danske EU-parlamentarikere kæmper en ensom kamp på den europæiske slagmark. I sommers lød det nærmest som om, parlamentarikerne havde opgivet al modstand mod landbrugsstøtten, da Ritzau spurgte til, hvordan det gik danskernes fælles front mod støtten. Konstateringen var, at de danske politikere må æde valgløfte.

    EU-Parlamentet skal også høres i sager om landbrugsstøtte, men det ser ikke ud til, at parlamentarikerne har voldsomme ændringsforslag.

    Indtil nu er der ingen store udfald mod kommissionens forslag fra de politiske grupper. De to største grupperinger, de konservative og socialdemokraterne, stiller sig begge umiddelbart positive over for forslaget. Og sådan er det mere eller mindre hele vejen rundt. Politikerne holder sig til at lægge mere eller mindre vægt på, at landbrugsstøtten udbetales, så den fremmer et grønt landbrug og beskæftigelsen, eller at kommissionen lægger flere detaljer frem.

    Du kan læse mere uddybende om holdningen hos de enkelte grupper under ’positions’ i bunden af denne artikel fra nyhedstjenesten Euroactiv.

    Danmark overtager formandskabet for EU i 2012, og her bliver forhandlingerne om landbrugsstøtten en af de helt store opgaver, eftersom den nye landbrugspolitik skal være på plads i 2013.

    Læs mere om EU’s landbrugsstøtte på EU-kommissionens temaside.

  3. 2

    EU bestemmer over de troende

    27. oktober 2009.
    I tidligere tider havde den kristne kirke mere eller mindre kongestatus i store dele af Europa.

    Katolikker lobbyer hyppigt i Bruxelles.

    EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.

    BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.

    Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.

    We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.

    Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.

    EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.

    Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.

    Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.

    Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.

    Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.

  4. Danmark nummer ét i bankstøtte

    19. august 2009.

    Højst overraskende er Danmark det land i EU med den mest vidtgående krisestøtte til bankerne. Det skriver pol.dk efter at have kigget på en opgørelse fra EU-Kommissionen.

    I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam den tonstunge EU-støtte, for eksempel til landbruget. Men Danmark er nummer ét i statsstøtte til bankerne, viser en overraskende opgørelse.

    I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam EU's massive statsstøtte, for eksempel til landbruget. Men ingen europæiske statskasser har givet så heftig garantier til bankerne som den danske, viser en overraskende opgørelse.

    Nyheden fik EU ZOO til at løfte øjenbrynene, eftersom danskerne i Bruxelles generelt ser sig selv som at være imod mere statsstøtte. Som regel kritiserer danske EU-politikere og embedsmænd eksempelvis franskmændene for at ty til statsstøtte alt for ofte. Det gælder på landbrugsområdet, men også inden for mange andre brancher. I artiklen forsøger statsstøttechef i Konkurrencestyrelsen, Preben Pettersson, da også at tale den danske garantirekord ned. Godt nok har Danmark fået godkendt den største bankpakke hos EU-Kommission, men reelt er krisepakken ikke blevet brugt til fulde, forklarer han.

  5. Traktorer og køer mod EU

    14. juli 2009.

    Har du været i Aldi for nylig? Så ved du, at den tyske butikskæde sælger mælk til 3,50 kroner per liter. Aldi har indledt priskrigen på mælk i Danmark, men mælkekrigen raser i hele Europa. Forbrugerne klapper i hænderne, men bønderne beder EU om flere penge.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    For at fange politikernes opmærksomhed er mælkebønder fra hele EU, fortrinsvis Frankrig, troppet op i Strasbourg i dag, hvor det nyvalgte EU-Parlament mødes for første gang. Traktorer vil rulle gennem de franske gader, og køer vil marchere side om side med omkring 3000 bønder, melder nyhedssitet Euronews.

    Demonstrationen er blandt andet arrangeret af det såkaldte European Milk Board, en sammenslutning af mælkeproducenter. De skriver i en pressemeddelelse:

    The much too low milk price during months jeopardizes more and more dairy farms. Politicians should intervene, firstly by decreasing milk production and then orientating the policy of agriculture towards balanced markets and so assure farm prices covering then production costs.

    Det betyder på godt dansk, at bønderne vil have flere penge fra EU-kassen, ellers kradser de af. Og priskrigen er faktisk en helt reel trussel mod landbruget. Det hele startede med finanskrisen, den fik forbrugerne til at holde pengene tæt til kroppen, og så blev butikkerne nødt til at sænke priserne. Det er en klassisk historie, der passer på alle brancher.

    Men ifølge Politikens analytiker Niels Lunde er mælk et af de vigtigste lokkemidler for at få kunder i butikken:

    Næsten alle deres (butikkernes, red.) kunder skal have mælk. Derfor er mælken placeret længst væk i butikken, fordi du på den måde er nødt til at gå frem og tilbage, så du tvinges til at kigge på flest mulige varer, mens du er derinde.
    Af samme grund gør det særlig ondt på supermarkederne, når netop mælken er udsat for en priskrig. Det er den vare, de sælger flest af; det er deres kerneforretning.

    I går mandag besluttede de europæiske landbrugsministre at indføre yderligere statsstøtte til de trængte landmænd i form af opkøb af smør og skummetmælkspulver, skriver Berlingske.dk. Det presser priserne kunstigt op og giver flere penge i lommerne på landmændene.

    Den vigtigste EU-embedsmand på området er den danske kommissær Mariann Fischer-Boel. Hun har allerede gjort, hvad hun kan for at hjælpe bønderne ved at åbne op for statslån og for, at støttekroner kan udbetales tidligere. Det var vel at mærke før, priskrigen nåede de dimensioner, den har i dag.

    Hvordan mælkemarkedet ser ud, er EU-Kommissionen ved at analysere på. En grundig undersøgelse bliver offentliggjort den 22. juli.

  6. Pressestøtte får blandet modtagelse

    27. maj 2009.

    Der var masser af pengehungrende unge journalistspirer til stede, men det var alligevel så som så med opbakningen til et nyt forslag om EU-støtte til pressen, da Medie- og Journalisthøjskolen onsdag holdt paneldebat i Århus.

    Venstres kandidat til EU-Parlamentet, Anne E. Jensen, foreslog tirsdag over for Journalisten.dk, at EU bruger 22 millioner kroner på at lave en fond, der støtter journalistisk samarbejde mellem medier fra mindst tre forskellige EU-lande. Målet er at skabe en fælleseuropæisk offentlighed.

    Venstres spidskandidat, Jens Rohde, syntes umiddelbart om initiativet.

    Det lyder som en sympatisk og fornuftig ting, hvis det bare ikke medfører som krav, at politikerne i sidste ende skal sidde med som redaktører, sagde Jens Rohde.

    Hanne Dahl, JuniBevægelsens spidskandidat, kalder forslaget for propaganda.

    Det lyder meget lokkende med de 22 millioner kroner, og det her er måske ikke så populært at sige på Journalisthøjskolen, men jeg kender dét der – og det er bare propagandapenge, sagde Hanne Dahl.

    Britta Thomsen, Socialdemokraternes nummer to, understregede, at samarbejde på tværs af EU’s grænser er positivt, også for pressen.

    Jeg vil meget gerne støtte det, sagde Britta Thomsen.

    Emilie Turunen, en af SF’s spidskandidater, var ikke afklaret, da hun ikke kendte forslaget ordentligt.

    Det lyder meget sympatisk, men jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg tror ikke på en fælleseuropæisk offentlighed, vi skal have styrket de nationale (offentligheder, red.), sagde Turunen.

    Dansk Folkepartis nummer to, Kenneth Kristensen Berth, var direkte modstander:

    Vi skal have færre af denne her slags initiativer, slog han fast.

  7. 6

    Pressen vil på støtten

    21. april 2009.
    EU ZOO interviewer Aidan White

    I et interview med EU ZOO kræver lederen af de europæiske journalister, at politikerne skal støtte pressen, lige som de har støttet bankerne.

    Journalistikken er en hjørnesten i det europæiske demokrati, men bliver fuldstændig overset af politikerne.
    Det er en fejl, og i stedet skal medierne have massiv statsstøtte for at komme helskindede igennem krisen, siger den internationale journalistchef i et provokerende interview med EU ZOO.

    “Det er simpelthen umuligt at tale om fremtiden for demokratiet i Europa uden at tale om fremtiden for de europæiske medier. Men der er stor mangel på respekt for det, den europæiske journalistik betyder for vores samfund,” siger Aidan White og former en jordklode med hænderne.

    Aidan White er generalsekretær i det internationale journalistforbund, IFJ. Han er en hyggelig gråhåret herre, men da EU ZOO møder ham tirsdag eftermiddag, skælder han ud. Han er frustreret over EU og politikerne, der i hans øjne ikke tager journalistikken seriøst. Tværtimod overser de medierne fuldstændig, når de kaster sig ud i milliardstore redningsplaner for banker og bilfabrikker. Ifølge Aidan White skal pressen også have massiv statsstøtte – for samfundets skyld.

    “Vi er nødt til at nytænke forholdet mellem de europæiske medier og staten. Hvis den private sektor ikke længere kan se et overskud i mediebranchen, hvorfor skal de så betale og støtte pluralistiske og publicistiske medier? Løsningen er mere statsstøtte,” siger han.

    Aidan White er fra det meget liberale Storbritannien, så det kommer ikke bag på ham, at de europæiske journalister bliver kritiseret for at kræve, at pressen kommer på støtten. Da EU ZOO møder ham i Danmark, spørger vi også kritisk ind til, om det er den uafhængige journalistik, der må lide for pengenes skyld.

    Frygter du ikke, at det går ud over mediernes uafhængighed, hvis de skal reddes med statsstøtte?

    “Det mest skrækindjagende, jeg kan forestille mig, er at staten styrer medierne. Det allermest skrækindjagende ville være, hvis EU-Kommissionen styrer medierne. Det må aldrig ske. Vores vigtigste hensyn midt i alt det her er, at statsstøtten ikke må have nogen som helst indflydelse på den uafhængige og kritiske journalistik.”

    EU-Kommissionen giver jo allerede penge til journalister, blandt andet ved at uddele priser. Men det er ofte med et politisk formål, for eksempel ved at belønne en journalist, der har fået sat en vigtig EU-historie på dagsordenen i sit hjemland. Tror du på, at der er penge at hente, uden at der stilles modkrav?

    “Det er helt klart en udfordring, men vi er i fuld gang. Jeg har allerede mødtes med de tre største grupper i EU-Parlamentet, og de er positive over for at gøre noget. I Danmark, såvel som alle andre vestlige demokratier, giver staten penge til museer, teatre, kunst og kultur. Det betyder ikke, at staten kræver, at kunsten tilgodeser statens interesser. Hvis vi kan støtte kulturen på den måde, bør vi i hvert fald også kunne redde journalistikken,” siger Aidan White.

    For at få politikerne til at gøre noget, har Aidan White og de europæiske journalister også sendt et brev ud til medlemmer af EU-Parlamentet, ifølge EU Observer. Og de er i gang med at arrangere en konference for at få emnet på dagsordenen i Bruxelles.

    EU ZOO fangede Aidan White, da han besøgte Danmark for at tale til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde på Fyn.