1. 9

    Valgets usikre kort

    1. juni 2009.

    Bookmakerne satser på Jens Rohde, Venstres spidskandidat ved EU-valget, som den største stemmesluger.

    Det skriver dr.dk i dag, mandag.

    Dermed vurderer oddssætterne hos Unibet den tidligere politiske ordfører og radiodirektør til at få flere personlige stemmer end de tidligere ministre, Bendt Bendtsen (K) og Johannes Lebech (R). Også de EU-kritiske Morten Messerschmidt (DF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) må se sig slået. Selv medieansigtet Morten Løkkegaard (V) er henvist til en andenplads efter Rohde. Og i oddssætternes øjne er Søvndal-effekten ikke nok til at sikre Margrete Auken (SF) flest personlige stemmer.

    Alt dette giver fin mening. Men hvorfor er det lige, at Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen (S) slet ikke er med på Unibets liste? Helt så ukendt er han heller ikke længere. Og hvor er Hanne Dahl (J)? Og hvor er Sofie Carsten Nielsen (R)?

    Måske er disse tre kandidater valgets usikre kort, som end ikke oddssætterne tør sige noget klogt om.

  2. 8

    EU-politikerne i dødskamp

    25. maj 2009.

    DR har i dag offentliggjort en meningsmåling, der sender De Radikale og JuniBevægelsen ud ved EU-valget. Målingen indleder den dødskamp, som med at stå mellem de to EU-kritiske bevægelser.

    Målingen er lavet af Capacent Epinion for DR, og den viser, at Folkebevægelsen får ét mandat, imens JuniBevægelsen får nul. De to bevægelser er i valgforbund med hinanden, og målingen tegner dermed arenaen for en kamp om den ene plads, de får tilsammen. Hvis en af bevægelserne ingen plads får, vil det formentlig betyde døden for den inden næste valg, da både penge, indflydelse og medieopmærksomhed er bundet op på mindst ét sæde i EU-Parlamentet.

    Det giver dog ingen mening at dømme nogen af bevægelserne ude endnu. Der er knap to uger til valget, og det er først de sidste to-tre uger, at de to EU-bevægelser rigtigt kommer til orde i den offentlige debat. Men dødskampen kan sagtens vente forude.

    I øvrigt vil EU ZOO også lige knytte en kommentar til De Radikales forudsete EU-exit. Det er på sin vis mere sandsynligt, at målingen holder stik her, fordi mange danskere stemmer det samme til EU-valg som til folketingsvalg, og De Radikale immervæk har haft længere tid til at føre valgkamp og blive hørt end bevægelserne.

    (Opdatering: Hør EU ZOOs Andreas Marckmann kommentere på den spritnye måling i radioen. Indslaget er lavet af Radionyhederne, der leverer nyheder til de kommercielle radiostationer, blandt andet Radio 100FM)

    EU ZOO vurderer, at De Radikales EU-stol er varm lige nu af to grunde:

    • Den gode gamle kendis-faktor. De Radikales spidskandidat Sofie Carsten Nielsen er bare ikke lige så kendt som mange af sine konkurrenter. Hun er ikke tidligere minister, ikke tidligere toppolitiker og ikke skandaleombrust. Til EU-valget stemmer danskerne traditionelt utrolig personfikseret, og der er det en ulempe, hvis man ikke er kendt.
    • Supereuropæer-kampagnen. De Radikale har valgt at føre en kampagne, der understreger EU som løsningen på langt de fleste problemer, blandt andet med sloganet “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU”. Kandidat nummer to, Johannes Lebech, rejser rundt i hele Europa for at vise, at De Radikale arbejder mere sammen med andre liberale end med andre danskere i EU. Men er danskerne supereuropæere nok til det?
  3. 1

    Skøre EU-pip på Twitter

    28. april 2009.

    Twitter-bølgen har ramt EU-valgkampen! Mange af EU-kandidaterne har efterhånden viet nogle minutter om dagen til den moderne miniblog-tjeneste Twitter, hvor de kan sende små “pip” ud i cyberspace.

    Twitter kan bruges til at sende mere eller mindre vigtige beskeder ud til folket. Foto: Twitter

    Twitter kan bruges til at sende mere eller mindre vigtige beskeder ud til folket. Foto: Twitter

    Blandt andre SF’s kandidat nummer to Emilie Turunen er meget aktiv. Dels fortæller hun om den mediedækning, hun får. Men hendes strategi er tilsyneladende også at inddrage læsere og potentielle vælgere meget direkte, og hun er den EU-politiker, der opfordrer mest til interaktion. Her er hendes seneste pip:

    skal blogge på jp.dk de sidste 3 uger af valgkampen – har I gode ideer til indhold?

    Også Det Radikale Venstres spidskandidat Sofie Carsten Nielsen bruger aktivt Twitter. Men det er tilsyneladende med en lidt anden strategi for øje. Sofie Carsten Nielsen bruger også Twitter til at nævne sin mediedækning. Men hun pipper også ærligt om sit arbejde og privatliv:

    Pjækker og ruller tur med den yngste.

    Forbereder flere dages tour til Fyn og Jylland med start i morgen tidlig. Min far er chauffør og babysitter.

    Det er især unge kandidater, der har kastet sig ud i at ‘twitte’. Derfor kan det undre, at ingen af de relativt unge spidskandidater fra de to største partier, Socialdemokraterne og Venstre, har kastet sig ud i pipkampen endnu.

    Til gengæld er alder ingen hindring for den tidligere kirkeminister, nuværende medlem af EU-Parlamentet for Det Radikale Venstre, Johannes Lebech. Faktisk er han vældig aktiv. Lebech bruger i høj grad sine pip ligesom statusopdateringerne på Facebook – til korte meldinger om, hvor han er, og hvor han er på vej hen:

    I toget i Jylland. Jeg nærmer mig den strækning, som jeg kørte hver dag fra 1964 til 1967. Hvor er jeg? Jeg skulle rejse efter en skole, …

    Ankommet til London. Tid til gåtur ad Oxford Street før dagens møder.

    EU ZOO vil gerne rose de kandidater, der har taget Twitter til sig. Det er af online-eksperter blevet kaldt lidt et nørdemedie, men vi lover at holde et vågent øje med de pippende politikere alligevel. De skøre twit kan vise sig at spille en rolle, når kandidaterne skal slås om de unge vælgere. I år er kandidaterne yngre end nogensinde, så de er flere om buddet.

    Du kan følge de danske EU-kandidater, der er på Twitter, hos tjenesten twittervalg.dk her.

    Der er også en europæisk twittersamler om EU-valget her.

  4. Pressen varmer op til EU-valg

    9. marts 2009.

    Det har været forbløffende at læse og se nyheder søndag. EU var overalt. Jyllands-Postens historie om fede EU-pensioner var gennemresearchet og formentlig en, de har gemt til søndagsavisen – og det understreger alt andet lige, at medierne er begyndt at tænke over, hvordan de skal dække EU op mod valget.

    Flere af dagens historier fortjener en kommentar:

    Som optakt til valgkampen ridsede Ritzau op, hvordan partierne planlægger at sammensætte valgforbundene for at undgå stemmespild. Vælgerne skal jo ikke frygte, at deres stemmer forsvinder ud i intetheden, hvis partiets kandidat ikke får nok stemmer til at blive valgt ind.
    Det er interessant at se, at De Radikale bejler til de røde, altså S og SF. EU ZOO vurderer, at det udelukkende sker for at cementere det tætte forhold mellem lederne af Socialdemokraterne og Radikale, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager, hjemme i København. Ellers er det mindst lige så nærliggende for De Radikale i Bruxelles at slå pjalterne sammen med Venstre, som de rent faktisk er i politisk gruppe med (den liberale ALDE-gruppe). De Radikale har en ret svag spidskandidat i Sofie Carsten Nielsen. SF står omvendt historisk godt i meningsmålingerne, og de kan ende med at hive næsten to mandater hjem. Sker det, kan en stemme på De Radikale ende med at give en mere EU-kritisk SF’er de sidste stemmer til at blive valgt ind.
    Hvad mon de traditionelt EU-glade radikale vælgere siger til den risiko?
    Forbundet mellem EU-kritikerne fra JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU er langt fra nyt, men fortjener alligevel et flygtigt blik. Men med Hanne Dahl ved roret hos JuniBevægelsen er der lagt op til øget EU-samarbejde på enkelte områder som miljø og klima, mens Folkebevægelsen mod EU slet og ret vil have Danmark ud af unionen. Naturligvis skal de to bevægelser gå i valgforbund for ikke at spilde stemmer, men det er interessant, at de to bevægelser i EU ZOOs øjne aldrig har stået længere fra hinanden, end de gør nu.

    Medlem af EU-Parlamentet Karin Riis Jørgensen fra Venstre kom også i spalterne. Søndag tog Berlingske Tidende en historie op, som hun fredag beskrev i sit nyhedsbrev: Tirsdag skal Karin Riis mødes med kommissionsformanden José Manuel Barroso for at kræve flere kvindelige medlemmer af kommissionen.
    Temaet er åbenbart vigtigt, for socialdemokraten Christel Schaldemose er også i fuld gang med at samle underskrifter for at få kvinder på topposterne i Europa.
    Det bliver interessant at se, hvilke resultater, der kommer ud af kvindekampen. Karin Riis Jørgensen har Diana Wallis på sin side. Diana Wallis bliver formentlig formand for EU-Parlamentets liberale gruppe. Og Christel Schaldemose har Daniel Cohn-Bendit, medformand for Den Grønne Gruppe, med i sit initiativ.
    Tør de bruge EU-Parlamentets magt til at presse deres krav igennem? EU-Parlamentet kan jo til november afvise den nye kommission – for eksempel hvis ikke halvdelen af kommissærerne er kvinder, eller hvis ikke hvert land har indstillet en mand og en kvinde. Kan de to danske ildsjæle få EU-Parlamentet med på den? EU ZOO tvivler.

    Jyllands-Postens afsløring af listen over danske parlamentarikere, der har tilmeldt sig en fed dobbeltpension, fortjener ros. Det er god, kritisk journalistik.
    Historien viser, at det ikke kun er pressen, der er begyndt at tænke valgkamp. Det er politikerne også. I TV-Avisen gjorde Hanne Dahl det eneste rigtige og lagde kraftigt afstand til sin ellers populære forgænger, Jens-Peter Bonde. Han har ligesom Christian Rovsing (K) og andre politikere tilmeldt sig den favorable pensionsordning. Ved at tage afstand fra hans beslutning, er Hanne Dahl i fuld gang med at positionere sig som et nyt og ungt alternativ.