2. april 2009.
Hvis du stemmer på De Radikale ved EU-valget i juni, kan du ende med at stemme et EU-kritisk medlem af SF ind i EU-Parlamentet. Det er resultatet af det valgforbund, som De Radikale er i gang med at lave med Socialdemokraterne og SF.
Men det er der ikke noget at gøre ved, og du er nok også ligeglad. Det er budskabet fra Søren Bald, landsformand for De Radikale.
Da EU ZOO spørger ham, om valgforbund ikke handler om at gå sammen med et parti, man er enig med, svarer Søren Bald straks ”nej, nej, nej”. Et valgforbund skal udelukkende give De Radikale de bedste chancer for at få mandatet, forklarer han. Der er ikke nogen kærlighedsrelationer i et valgforbund, siger han.
Hvis man har fine fornemmelser, skal man ikke lave valgforbund, siger Søren Bald til EU ZOO.
Som EU ZOO skrev for nogle uger siden, så er det spøjst, at De Radikale sidder i den liberale gruppe i parlamentet sammen med Venstre, men alligevel går i valgforbund med en helt anden fløj i parlamentet, nemlig den røde blok. Det noterer journalisten og kommentatoren Niels Krause-Kjær nu også i en artikel i Ugebrevet Europa.
Søren Bald mener ikke, at den besynderlige konstellation er relevant for vælgeren.
Det ville 85 procent af de radikale vælgere alligevel ikke hæfte sig ved, for det er noget kun journalister og analytikere går op i, fordi de behandler valgforbund som den hellige gral, siger Søren Bald.
Hellig gral eller ej. I yderste konsekvens kan en radikal vælger sætte det afgørende kryds, der sender en socialdemokrat eller SF’er til Bruxelles. Og de har ofte nogle helt andre holdninger, når det drejer sig om EU. På denne nyhedsblog kan du eksempelvis følge den politiske kamp mellem den radikale Johannes Lebech og socialdemokraten Christel Schaldemose om patientrettigheder i EU.
Valgforbund handler også om penge. Da kristendemokratiske stemmer under sidste valgkamp hjalp den daværende radikale Anders Samuelsen ind i parlamentet, fik kristendemokraterne deres betaling. Således fik Kristendemokraterne betalt rejser for deres medlemmer til Bruxelles, og derudover fik de ansat en studentermedhjælp – en såkaldt stagiere – på De Radikales regning.
Søren Bald fortæller, at en lignende kompensation også er inde i billedet i valgforbundet med den røde blok, men kan ikke fortælle om detaljerne. Det drejer sig dog ikke om et fast beløb, men om mere ”smidige aftaler”.