1. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  2. 2

    Søndergaard vs. Mørkets Kræfter

    2. oktober 2009.
    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Ministrene kan ikke bare smide penge til højre og venstre, når de mødes, uden at give en forklaring. Det var budskabet fra budgetkontroludvalget i EU-Parlamentet, da de torsdag for anden gang udskød godkendelsen af Rådets regnskab for 2007.  Det skrev Ritzaus Bureau torsdag (telegram fundet via Berlingske.dk).

    I næsten 40 år har der ellers været en stiltiende gentlemanaftale om, at EU-parlamentet ikke kiggede rådets regnskab efter i sømmene og vice versa. Men den aftale blev ophævet, da Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU blev formand for Budgetudvalget, skrev Ritzau.

    Historien er vigtig og interessant, selv om Ritzau havde fået nogle detaljer galt i halsen. For det første sidder Søren Søndergaard ikke i Budgetudvalget (BUDG), der arbejder med kommende budgetter. Søndergaard sidder i Budgetkontroludvalget (CONT), der forsøger at afsløre korruption og andet skidt. Budgetkontroludvalget, der tidligere kaldtes COCUBU, blev en anelse mere kendt dette forår, da DR’s Mads Brügger og Mikael Bertelsen lavede dokumentaren Quatraro Mysteriet. For det andet er Søren Søndergaard ikke formand, men rapporteur, også kaldet pennefører, på denne sag.  Så slem var Ritzaus fejl nu heller ikke, og de rettede den da også senere samme dag.

    Nu til sagen: I april stemte et bredt flertal i EU-Parlamentet for Søren Søndergaards betænkning, der afviste at godkende regnskabet for ministrenes udgifter i Rådet i 2007. Ministrenes administration havde nægtet at give en officiel forklaring på en del uklarheder, blandt andet hvorfor der var flyttet penge fra tolkningstjenesten til rejsebudgettet. I 2006 blev der overført 12.672.984 euro til rejseposten, og budgetkontroludvalget krævede svar på, hvor mange penge, der var blevet flyttet i 2007. Nu har Rådet givet en forklaring, men en uofficiel én af slagsen. Budgetkontroludvalget har derfor valgt at udskyde vedtagelsen af regnskabet for at tygge lidt på de uofficielle forklaringer.

    På sin blog giver Søren Søndergaard en fin beretning om det komplekse EU’ske tystys-diplomati; et diplomati som Søren Søndergaard ved debatten i April i parlamentet kaldte “mørkets kræfter” – se Youtube-videoen i bunden.

    Efter at Rådet i næsten et år har nægtet at svare på parlamentets spørgsmål og mødes med repræsentanter for Budgetkontroludvalget til andet end en uformel frokost, så skete der pludselig noget i den forløbne uge.

    For det første har Rådet rent faktisk oversendt en besvarelse af parlamentets spørgsmål. Ganske vist ikke på den måde, at Rådet direkte har svaret parlamentet. Men på den indirekte måde, at Rådet har udarbejdet et notat til EU-landenes ambassadører om sagen, hvori spørgsmålene besvares. Og dette notat har det svenske formandskab for Rådet så oversendt til Budgetkontroludvalgets formand og ordfører – ”til behagelig orientering”, som det hedder.

    For det andet har Rådet – igen via det svenske formandskab – rent faktisk indvilget i at holde et egentligt møde. Det fandt sted i EU-parlamentet i Bruxelles i torsdags. Til stede var – udover repræsentanter for Rådet – Budgetkontroludvalget formand, mig som ordfører, en repræsentant for hver af parlamentets politiske grupper, en større gruppe embedsmænd samt tolke til 6 forskellige sprog. Men på trods af denne forsamling på 20-30 personer og på trods af, at mødet officielt blev båndoptaget, så insisterede Rådets repræsentanter på, at der skam var tale om et ”uformelt” møde.

    Hvorfor er det egentlig så vigtigt, at mødet er officielt? Godt nok er et uofficielt møde på papiret ikke andet end en kaffe-komsammen, men parlamentarikerne får jo alligevel svar på deres spørgsmål. Sagen er dog ikke så enkel, mener Søren Søndergaard. Han skriver, at Rådet frygter, at de folkevalgte vil gøre det til en tradition at stille kritiske spørgsmål, hvis møderne og forklaringerne bliver officielle. Og for at undgå en endegyldig forkastelse af regnskabet op til Lissabon-afstemningen i Irland gav Rådet så disse halve svar, lyder anklagen fra Søndergaard.

    EU-Parlamentets vedtagelse af Rådets regnskab 2007 var sat til tirsdag d. 20 oktober i år, men Søren Søndergaard forventer, at det nu bliver udskudt til november. CONT stemmer om sagen den 3.-4. november.

    [youtube]eXbeZifOWKc[/youtube]

    Opdateret 5. oktober: Tilføjet at Søren Søndergaard er rapporteur på sagen, ikke udvalgsformand som Ritzau først skrev.

  3. Magtklub holder whistleblower fra indflydelse

    23. juli 2009.

    Søren Søndergaard (N) drømmer om folketingske tilstande, når EU-Parlamentets flertal tryner det politiske mindretal. Det skete forleden i et af forsamlingens udvalg, da de to største grupper blokerede for, at en whistleblower kunne få en indflydelsesrig post.

    Sammenlignet med f.eks. det danske folketing er EU-parlamentet den rene bananrepublik hvad angår mindretalsrettigheder, skriver Søren Søndergaard i en mail til EU ZOO.

    Søndergaard, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, er fortørnet over en hændelse i Budgetkontroludvalget, hvor han (ligesom i sidste periode) har fået en plads. Dette udvalg laver en form for revision af unionens regnskaber.

    De magtfulde parlamentarikere er bange for en whistleblower, lyder en anklage.

    De magtfulde parlamentarikere er bange for en whistleblower, lyder anklagen fra EU-skeptikere.

    Netop unionens regnskaber har den britisk-valgte parlamentariker Marta Andreasen (UKIP) stor erfaring med. Hun blev for fem år siden fyret som EU-Kommissionens chefrevisor, efter hun offentligt hævdede, at der var rod for to milliarder kroner i EU’s regnskab. Nu skriver The Daily Telegraph, at socialisterne (PES) og de konservative (EPP) mandag blokerede for, at hun kunne blive valgt som næstformand i Budgetkontroludvalget. Det skulle hun ellers have været ifølge en aftale i parlamentet, skriver avisen. The Daily Telegraph skriver videre, at de to store grupper stik mod sædvane trumfede igennem, at afstemningen skulle være anonym.

    They know that I know too much. I know where the bodies are buried and that’s why they don’t want me, siger Marta Andreasen.

    Den socialdemokratiske parlamentariker Christel Schaldemose er medlem af Budgetkontroludvalget, og hun bekræfter, at socialdemokraterne forsøger at holde UK Independece Party (UKIP) fra magten. Det britiske parti er ligesom Dansk Folkeparti upopulært blandt EU-positive politikere. Dog er Christel Schaldemose på ferie, og hun kender derfor ikke detaljerne i denne specifikke sag.

    Men vi er i S&D (den socialistiske og socialdemokratiske gruppe, red.) ikke meget for at give UKIP nogen platform frivilligt, skriver hun i en sms til EU ZOO.

    Søren Søndergaard var derimod inde i sagen:

    Ja, jeg stemte på Marta Andreasen. Det gjorde jeg i respekt for aftalen om, at tillidsposterne i udvalgene fordeles mellem de forskellige politiske grupper i henhold til det D’hondtske system. Og Marta var opstillet af sin gruppe i henhold til denne aftale.

    Jeg har ingen viden om, hvorfor de to store grupper i EU-parlamentet (de konservative og socialdemokraterne) i dette tilfælde valgte at se bort fra den indgåede aftale. Bl.a. fordi de ikke havde format nok til at forklare deres motiver over for udvalget inden afstemningen. Men jeg finder det naturligvis bekymrende, at de to grupper brugte deres flertal til at udelukke en repræsentant for en mindretalsgruppe. Dette er der imidlertid intet nyt i. Generelt kan man sige, at hver gang et mindretal bruger mindretalsrettigheder, som fremgår af forretningsordenen, imod flertallets ønske, så bliver forretningsordenen lavet om. Det er der flere eksempler på fra den forrige mandatperiode, skriver Søren Søndergaard.

    Hvad gør man efter at have holdt kritikere væk fra indflydelse? Drikker champagne!

    Hvad gør man efter at have holdt kritikere væk fra indflydelse? Drikker champagne! ...hævder de EU-skeptiske briter om magtklubben i parlamentet.

    UKIP, det omdiskuterede parti, er – som de så ofte er – bitre.

    As an example of their behaviour, the leaders of the Socialist and EPP groups went to the bar immediately after the vote and ordered champagne to celebrate their victory over accountability and transparency, skriver UKIP i en pressemeddelelse.

  4. 4

    Valgets vindere og tabere

    11. juni 2009.

    Det er lidt sent at komme med et bud på valgets vindere og tabere. Det er jo gerne lige efter valget, alle står på spring for at udråbe dem. Men her kommer ranglisten, som EU ZOO ser den.

    Vi har især kigget på partier og listers egne (og vores) forventninger forud for valget, og vi har brugt mandatfordelingen som pegepind.

    Taberne først, vinderne til sidst:

    1. Radikale. De havde højst sandsynligt håbet, at de kunne vinde nogle jubeleuropæere, der var utilfredse med Venstre og Konservatives gryende skeptiker-linje. Men de havde øjensynligt forregnet sig, og slogans som “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU” er prellet af på danskerne. Formentlig også fordi der ikke har været et kendt ansigt til at sige det.
    2. JuniBevægelsen. De vidste godt, at valget ville blive vanskeligt. Med Jens-Peter Bondes afgang har de haft en udfordring foran sig i at vise danskerne, hvad Hanne Dahl står for. Men blandingen af EU-kritiske holdninger til åbenhed og bureaukrati og en venstreorienteret tilgang til miljø, energi og indvandring er ikke slået igennem – eller også har der været for mange om buddet.
    3. Konservative. Det må være en stor skuffelse for partiet, at Bendt Bendtsen ikke kunne hive et ekstra mandat med til Bruxelles, uanset hvor mange skandaler, BT kunne grave frem.
    4. Venstre. Partiet havde en stærk liste med bred appel, lige fra Morten Løkkegaard og Jens Rohdes kendis-faktor til Charlotte Antonsens solide EU-profil. De havde regnet med at få fire mandater, men fik kun tre, måske på grund af den interne uro, der fossede ud i pressen.
    5. SF. Partiet hev et ekstra mandat hjem, hvilket naturligvis er lækkert, men i SF-kredse gik snakken om et tredje mandat. I forhold til den landspolitiske situation er det ikke overraskende, at de fik to pladser.
    6. Folkebevægelsen mod EU. De fik deres mandat og vandt den dødskamp, der reelt stod mellem de to bevægelser. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er nu den eneste, der viderefører den tværpolitiske EU-skepsis i den danske delegation.
    7. Socialdemokraterne. De frygtede det værste, men fik kun en nedgang på ét mandat, så de nu har fire medlemmer. Det har ikke skortet på dystre forudsigelser i det politiske miljø, men et velsmurt kampagneapparat gav Dan Jørgensen masser af taletid. Historier om helikopterture og diætpenge fik ikke lov at eksplodere. At det er et valgforbund, der skaffede det sidste mandat, trækker dog lidt ned i Socialdemokraternes målscore.
    8. Dansk Folkeparti. Morten Messerschimdt har med det ekstra mandat og det flotte personlige stemmetal fået sig en fjer i hatten, og det giver ekstra point, at de andre partier har været hårde i deres kritik af ham. Med valgresultatet har han også gennemført et generationsskifte i DF med stor succes, som sagtens kunne være endt problematisk. Pressen er eksempelvis ikke gået kritisk til Mogens Camres arbejdsindsats de seneste fem år, og med Messerschmidt ved roret får DF en stærk og velformuleret stemme, der kan slå igennem i de danske medier.

    Da vi ikke regner med, at Liberal Alliance har haft nogle klare forventninger til valget, har vi ikke sat dem på listen. Men de fik da noget taletid.

  5. 9

    Valgets usikre kort

    1. juni 2009.

    Bookmakerne satser på Jens Rohde, Venstres spidskandidat ved EU-valget, som den største stemmesluger.

    Det skriver dr.dk i dag, mandag.

    Dermed vurderer oddssætterne hos Unibet den tidligere politiske ordfører og radiodirektør til at få flere personlige stemmer end de tidligere ministre, Bendt Bendtsen (K) og Johannes Lebech (R). Også de EU-kritiske Morten Messerschmidt (DF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) må se sig slået. Selv medieansigtet Morten Løkkegaard (V) er henvist til en andenplads efter Rohde. Og i oddssætternes øjne er Søvndal-effekten ikke nok til at sikre Margrete Auken (SF) flest personlige stemmer.

    Alt dette giver fin mening. Men hvorfor er det lige, at Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen (S) slet ikke er med på Unibets liste? Helt så ukendt er han heller ikke længere. Og hvor er Hanne Dahl (J)? Og hvor er Sofie Carsten Nielsen (R)?

    Måske er disse tre kandidater valgets usikre kort, som end ikke oddssætterne tør sige noget klogt om.

  6. 8

    EU-politikerne i dødskamp

    25. maj 2009.

    DR har i dag offentliggjort en meningsmåling, der sender De Radikale og JuniBevægelsen ud ved EU-valget. Målingen indleder den dødskamp, som med at stå mellem de to EU-kritiske bevægelser.

    Målingen er lavet af Capacent Epinion for DR, og den viser, at Folkebevægelsen får ét mandat, imens JuniBevægelsen får nul. De to bevægelser er i valgforbund med hinanden, og målingen tegner dermed arenaen for en kamp om den ene plads, de får tilsammen. Hvis en af bevægelserne ingen plads får, vil det formentlig betyde døden for den inden næste valg, da både penge, indflydelse og medieopmærksomhed er bundet op på mindst ét sæde i EU-Parlamentet.

    Det giver dog ingen mening at dømme nogen af bevægelserne ude endnu. Der er knap to uger til valget, og det er først de sidste to-tre uger, at de to EU-bevægelser rigtigt kommer til orde i den offentlige debat. Men dødskampen kan sagtens vente forude.

    I øvrigt vil EU ZOO også lige knytte en kommentar til De Radikales forudsete EU-exit. Det er på sin vis mere sandsynligt, at målingen holder stik her, fordi mange danskere stemmer det samme til EU-valg som til folketingsvalg, og De Radikale immervæk har haft længere tid til at føre valgkamp og blive hørt end bevægelserne.

    (Opdatering: Hør EU ZOOs Andreas Marckmann kommentere på den spritnye måling i radioen. Indslaget er lavet af Radionyhederne, der leverer nyheder til de kommercielle radiostationer, blandt andet Radio 100FM)

    EU ZOO vurderer, at De Radikales EU-stol er varm lige nu af to grunde:

    • Den gode gamle kendis-faktor. De Radikales spidskandidat Sofie Carsten Nielsen er bare ikke lige så kendt som mange af sine konkurrenter. Hun er ikke tidligere minister, ikke tidligere toppolitiker og ikke skandaleombrust. Til EU-valget stemmer danskerne traditionelt utrolig personfikseret, og der er det en ulempe, hvis man ikke er kendt.
    • Supereuropæer-kampagnen. De Radikale har valgt at føre en kampagne, der understreger EU som løsningen på langt de fleste problemer, blandt andet med sloganet “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU”. Kandidat nummer to, Johannes Lebech, rejser rundt i hele Europa for at vise, at De Radikale arbejder mere sammen med andre liberale end med andre danskere i EU. Men er danskerne supereuropæere nok til det?
  7. 1

    Ingen kvaler, EU betaler

    27. april 2009.

    Pensionsmysteriet ser ud til at være løst. Mens almindelige mennesker ser deres opsparing og pension skrumpe, så kan EU-politikerne ånde lettet op. Unionen spytter ekstra i pensionskassen for medlemmer af EU-Parlamentet, så de folkevalgte ikke får udbetalt en mindre pension som følge af finanskrisen.

    Indtil videre har pensionsfonden et hul på omtrent 900 millioner kroner, som skatteyderne altså må fylde ud.

    Journalisten Bruno Waterfield fra The Daily Telegraph skriver, at parlamentet sidste uge erklærede, at EU ikke skal dække underskuddet – men at det ikke betyder en døjt, eftersom det angiveligt står i EU’s statut for parlamentarikerne, at unionen skal dække dem ind. Resultat: EU betaler alligevel underskuddet.

    Tilføjelse (mandag klokken 13.10): Ifølge et Ritzau-telegram fra sidste uge har parlamentets ledelse vedtaget at ændre reglerne for pensionerne, så man først får udbetalt beløbene fra man er 63 år og ikke 60 år. Dette og andre tiltag skulle angiveligt lukke hullet i pensionsfonden frem til engang i 2020′erne. Det forudsætter dog, at også det kommende parlament holder fast i ændringerne efter juni måneds EU-valg, og at der ikke er nogen parlamentarikere, der lægger sag an mod pensionsfonden.

    [youtube]osDAeoaA8IU[/youtube]

    Når vi nu snakker om EU-goder, så har Folkebevægelsen mod EU lavet et genialt mediestunt. EU-parlamentariker Søren Søndergaard har ikke betalt sine overskydende rejsepenge tilbage til unionen, men har heller ikke puttet dem i egen lomme, som andre måske ville gøre. Spidskandidaten har i stedet samlet de 600.000 kroner i en fond, der skal hjælpe almindelige mennesker, der er ramt af EU.

  8. Sundhedens pris i EU

    31. marts 2009.

    Rygerne er her stadig, selv om politikerne har forsøgt at få dem luftet ud. Nu gør EU sit for at lægge en dæmper på rygetrangen.

    Og for nogle af de danske parlamentarikere har det tilsyneladende ikke været let at finde en holdning til sagen.

    Parlamentarikerne stemte tirsdag sidste uge vidt forskelligt til en høringsbetænkning, som parlamentet endte med at vedtage. EU-forslaget lægger blandt andet op til gradvist at indføre større minimumsafgifter i unionen for tobak for at fremme folkesundheden. Højere afgifter skal også mindske tobakssmugling og grænsehandel.

    Venstre-parlamentarikeren Niels Busk har skænket sagen lidt spalteplads i sit nyhedsbrev, fordi han har gjort sig nogle tanker om, hvor meget EU skal bestemme over Danmark og de øvrige nationalstater. Ifølge partifællen Karin Riis Jørgensen (V) stemte de tre venstrefolk i EU imod parlamentets linje for at lægge sig op ad det mere vidtgående forslag fra EU-Kommissionen. Niels Busk forklarer dog i sit nyhedsbrev – “for at undgå misforståelser” – at han fortsat har den holdning, at skatter og afgifter er et nationalt anliggende.

    Også på venstrefløjen har sundheden haft sin pris. Således gik samtlige fem danske socialdemokrater imod resten af deres 317-mand store gruppe i parlamentet, socialisterne i PSE. Ligesom Venstre mente de danske socialdemokrater, at parlamentets betænkning er tåbelig, fordi den går efter at udvande kommissionens forslag.

    En anden person på venstrefløjen, Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU (tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten), stemte for betænkningen. Det kan overraske en anelse, at en EU-skeptiker stemmer for flere EU-regler, men Søren Søndergaard forklarer i en mail til EU ZOO, at han mente med ren samvittighed at kunne stemme ja, fordi tobaksafgifter allerede er EU-kompetence. Derudover har landene vetoret på området, og afgifter ryger i statskasserne, ikke i EU-kassen. Så af sundhedsmæssige årsager besluttede han sig for at stemme for parlamentets betænkning. Som han forklarer, stoppede han også selv med at ryge, fordi det blev for dyrt.

    Fælles takster for afgifter og skatter har altid været et sprængfarligt emne i unionen. Som det er i dag, har landene vetoret, og parlamentet har ikke direkte magt på området – men emnet er alligevel ømt.

  9. Nyt nederlag venter regeringen i udlændingesag

    15. marts 2009.

    EU-Parlamentet diskuterer mandag et emne, som både danske journalister, politikere og embedsmænd i regeringen vil følge med usædvanligt stor interesse. Parlamentarikerne kommer til at rette skarp kritik mod Danmark og andre lande med stramme udlændingeregler.

    Det er Retsudvalget, der behandler en betænkning om det omstridte opholdsdirektiv. Regeringen forsøger – blandt andet integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) på sit gebrokne engelsk – at overtale EU-kredsen til at ændre direktivet.

    Sagen ender nok med at blive udlagt som et nederlag for regeringen i kampen mod EU’s udlændingeregler. Og den konklusion er god nok, da parlamentet ifølge EU ZOO’s vurdering kommer til at vedtage en tekst, der går stik imod regeringens holdning. Men det er faktisk overraskende, at flere parlamentarikere har foreslået at nedtone kritikken af de stramme danske regler.

    Alfa og omega for regeringen og Dansk Folkeparti er at ændre opholdsdirektivet, som regeringen for øvrigt selv var med til at vedtage for omtrent fem år siden, og parlamentarikerne har ikke tænkt sig at føje regeringen på det punkt. De nævner godt nok Metock-dommen, som direktivet førte til, men ikke i negative vendinger. Snarere tværtom.

    Hurtigt fortalt bestemte EU-dommen fra juli sidste år, at danske statsborgere i en kort periode kan rejse til udlandet eller sælge serviceydelser på tværs af grænserne, og så få ret til familiesammenføring med en udlænding, der egentlig ikke har haft ret til fast ophold i Danmark. Altså kan dommen gøre det lettere at undgå de stramme danske krav til familiesammenføring.

    Nu har EU-Parlamentets rumænske og liberale medlem, Adina-Ioana Vălean, så lavet udkastet til en betænkning om landenes implementering af direktivet, som Retsudvalget behandler i morgen.

    Men Birthe Rønn er ikke interesseret i EU-Parlamentets mening lige nu, siger hun. Kommissionen og EU-landene er vigtigere at påvirke, er hendes holdning. Det kritiserede Morten Messerschmidt fra det ellers EU-kritiske Dansk Folkeparti. Ifølge ham negligerede ministeren parlamentets rolle.

    Retningen i morgendagens betænkning er klar. Regeringen har at gøre med et parlament, der sætter retten til fri bevægelighed i højsædet. Derfor kan det bliver vanskeligt for regeringen at overtale de folkevalgte til at rulle borgernes EU-rettigheder tilbage ved at ændre direktivet. Og Birthe Rønn skal ikke håbe på hjælp fra det eneste danske medlem af udvalget. Det er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, der er stedfortrædende medlem. Han har ikke foreslået nogen ændringer i udkastet. Og som medlem af Enhedslisten, der er kendt for kritik af regeringens stramme udlændingepolitik, klappede han sikkert sig selv tilfreds på maven, da han læste kritikken i udkastet.

    Birthe Rønn har dog andre potentielle allierede. Som sagt er der overraskende mange ændringsforslag, der går på at nedtone kritikken af en stram udlændingepolitik. Således foreslår blandt andet den polsk-konservative Urszula Gacek og den italiensk-nationalistiske Roberta Angelilli at droppe styrken i kritikken.

    Men der er ikke meget hjælp at hende på de områder, der er centrale for regeringen. For eksempel var det dens løsning på sommerens udlændingekrise at stramme dokumentationskravene til par, der vil have familiesammenføring. Men i udkastet står der:

    ”Parlamentet minder medlemsstaterne om deres pligt til at forenkle de administrative procedurer, der er forbundet med udøvelsen af retten til fri bevægelighed.”

    Denne løftede pegefinger er der ingen ændringsforslag til under mandagens udvalgsmøde.

    Og EU-Parlamentet foreslår ikke at ændre direktivet, sådan som regeringen ellers vil. Tværtimod hæfter de sig i udkastet ved, at EU-Kommissionen anbefaler at undgå en ændring på nuværende tidspunkt.