1. Stop Barroso, siger de

    20. juli 2009.

    Alt går galt, hvis EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, får lov til at fortsætte i embedet, lyder det fra netaktivister.

    En af kampagnehjemmesiderne, www.anyonebutbarroso.eu, proklamerer endda, at det er lige meget hvem, der overtager – bare Barroso ikke får lov til at blive siddende som formand, når EU-Parlamentet til september skal stemme om den nye kommission.

    Barroso bliver højst sandsynligt genvalgt. Han har bred støtte blandt medlemslandene, og efter det sviende nederlag til socialisterne i PES ved EU-valget i sidste måned, får de røde og grønne svært ved at samle et flertal i parlamentet mod portugiseren. Det er værd at  bemærke, at PES ikke blankt afviser Barroso, så det ender nok med, at de bliver spist af med nogle indrømmelser.

    Trods de få chancer for at vælte Barroso, er det sundt og prisværdigt, at han får modstand og kritik. Men hvad går kritikken ud på?

    • Barroso er konservativ. PES – med Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen – kritiserer Barroso for at være for passiv og økonomisk liberal. Hjemmesiden www.a-new-president.eu er eksponent for dette synspunkt. Den politiske gruppe De Grønne har  skitseret deres kritik, der minder om de rødes, på en overskuelig måde på hjemmesiden www.stop-barroso.eu.
    • En mere demokratisk union. Nogle debattører mener, at Barroso står for et elitært Europa, hvor tre gange nej til den nye traktat er blevet ignoreret (Frankrig 2005, Holland 2005, Irland 2008). Samtidig har EU-landene forsøgt at få parlamentet med på et hurtigt genvalg af Barroso, hvilket ville have indskrænket den demokratiske proces, lyder kritikken.

    Andre vil have åbenhed omkring valget af EU-formand af helt andre grunde. En flok jubeleuropæere kæmper via www.who-is-your-candidate.eu for, at de folkevalgte i EU-Parlamentet for fremtiden udpeger formanden for kommissionen, hvor det i dag primært er EU-landene i Rådet.

    Vi runder af med en af de Barroso-kritiske videoer, der cirkulerer for tiden. Advarsel: Plat.

    [youtube]attkfrszRbw[/youtube]

  2. 2

    EU-kandidater overser finanskrisen

    6. juni 2009.

    Rod i finansregler er yt, forbrug og miljø er cool.

    Sådan er prioriteringen generelt hos de danske kandidater til EU-valget, hvis man ser på, hvor de gerne vil lægge deres indsats i EU-Parlamentet. Det viser en rundspørge, EU ZOO offentliggør i dag lørdag.

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EP)

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EPs valgkampagne 2009)

    Bankkrise, valutakrise og statsstøtte er nogle af de tunge sager, der forbindes med finanskrisen og løsningen af den. Men kun et fåtal af de danske EU-kandidater vil være med til at rydde op i finansverdenen. Det er nemlig EU-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der har de sager på dagsordenen – og det udvalg er der næsten ingen, der vil sidde i, hvis de bliver valgt.

    Det viser rundspørgen, hvor 72 ud af valgets 102 kandidater har svaret på, hvilke udvalg de har som første- og andenprioritet, hvis de bliver valgt ind i EU-Parlamentet. Det er i de 22 stående udvalg, at EU-politikerne gør det vigtigste og langt det meste af deres arbejde i parlamentet.

    Du kan downloade hele rundspørgen i læsevenligt layout og se, hvad lige præcis DIN kandidat vil arbejde med, hvis han/hun bliver valgt. Download hele undersøgelsen HER.

    Blot fem kandidater svarer, at de vil sidde i Økonomi- og Valutaudvalget. Og de opgiver det alle som en andenprioritet.

    To af kandidaterne, der ønsker plads i udvalget, har gode chancer for at blive valgt. Det er Venstres Anne E. Jensen og Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen.

    Jeg vil gerne sørge for, at Poul Nyrup Rasmussens gode arbejde omkring regulering af kapitalfonde bliver fulgt til dørs. Vi skal have indført et loft over finanschefernes lønninger, vi skal have åbenhed omkring deres regnskaber og vi skal have lukket skattehullerne, siger Dan Jørgensen til EU ZOO.

    Hvis Dan Jørgensen får plads i Økonomi- og Valutaudvalget, får han en tung arv at løfte. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har siddet i udvalget indtil nu, hvor han er blevet kendt for sin kapitalfond-betænkning – der handler om at regulere finansmarkedet, inklusiv kapitalfonde som dem, der har købt TDC. Og det er et af eksemplerne på, at der også er forskel på rød og blå i finansdebatten, og at et af slagene står i lige netop Økonomi- og Finansudvalget.

    Det er et vigtigt udvalg, ikke mindst på grund af finanskrisen. Men jeg forstår ikke, at socialdemokraterne fokuserer så meget på kapitalfondene. De er ikke en del af problemet, det er bankerne, siger Anne E. Jensen til EU ZOO.

    Økonomi- og Valutaudvalget skal også arbejde med statsstøtte. Undervejs i krisen har det været et stort emne, hvor meget finansstøtte de enkelte lande må give til deres industrier. Blandt andet fór Tjekkiets premierminister Mirek Topolanek i flint efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ville give statsstøtte for milliarder af euro til de franske bilfabrikanter, hvis de lovede kun at fyre personale i udlandet.

    Til gengæld banker der et stort hjerte i de danske EU-kandidater for miljøet. Knap hver tredje vil gerne i parlamentets Miljøudvalg.

    Det vigtige miljøudvalg beslutter stort set al miljølovgivning i EU, derfor vil jeg gerne sidde der, skriver Louise Feilberg fra Venstre i sin kommentar til rundspørgen.

    Populariteten gælder på tværs af partierne. Det er generelt de mest kendte udvalg, der hitter. En anden topscorer er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Også Udenrigsudvalget er populært, selvom EU-Parlamentet stort set ingen direkte indflydelse har på EU’s politik over for resten af verden. Men med Lissabon-traktaten, der formentlig bliver vedtaget imens de nye EU-politikere sidder i Bruxelles, får EU-Parlamentet mere indflydelse på udenrigspolitikken.

    Udvalgene har en vigtig funktion i EU-Parlamentet, fordi det er her, alle lovforslagene bliver behandlet først og længst. Her stiller parlamentarikerne ændringsforslag, de debatterer og de føler hinanden på tænderne. Når en lovtekst lander i den store sal, hvor alle skal stemme om at vedtage eller forkaste den, er langt det meste allerede klappet af politikerne imellem. Det er kun de mest kontroversielle spørgsmål, der kan skabe sved på panden i den sidste debat og afstemningen i plenarsalen, der som regel foregår i den franske by Strasbourg.

    Derfor kan det også være svært at vælge sit udvalg som EU-kandidat. Emilie Turunen, SF’s nummer to med fine chancer for at blive valgt, har hele valgkampen haft bekæmpelse af kvindehandel som sin absolutte mærkesag. Men hun har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket udvalg hun kan gøre den største forskel i på netop det område. Hun er endt med at vælge Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU ZOOs rundspørge.

    Da jeg ikke er sikker på, præcist hvilket udvalg, der er mest at hente i i forhold til kvindehandel, så vil jeg IKKE lægge mig fast på dette område. Det må jeg se på, når/hvis jeg bliver valgt, skriver Emilie Turunen i en kommentar til rundspørgen.

    Andre udvalg er decideret upopulære. Det absolut mindst populære udvalg er dét udvalg, der behandler borgernes klager til EU. Ingen af de 72 kandidater, der har svaret, har sagt, at de vil sidde i Udvalget for Andragender, der tager sig af de utilfredse borgere, hverken som første- eller andenprioritet.

    Det er i øvrigt parlamentets politiske grupper, der umiddelbart efter valget sætter sig sammen og fordeler deres udvalgsposter. Det er meget almindeligt, at hver parlamentariker sidder i to stående udvalg, det ene som fuldgyldigt medlem og det andet som stedfortræder, men medlemmer af parlamentets små grupper må ofte tage flere opgaver på deres skuldre. Omvendt kan der være færre pladser til medlemmer af de store grupper. De Konservatives spidskandidat ved dette valg, Bendt Bendtsen, har kun opgivet én prioritet.

    Min førsteprioritet er at arbejde inden for det område jeg var minister gennem 7 år, så det er ITRE Industri, Forskning og Energi. Jeg påregner at få mit ønske opfyldt, skriver Bendt Bendtsen i sin besvarelse.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se EU-kandidaternes andenprioritet.

    ...Og her kan du se de danske EU-kandidaters andenprioritet.

  3. 1

    Er det ministrene eller de folkevalgte, der bestemmer?

    26. marts 2009.

    De eneste, der ikke har opdaget, at EU-Parlamentet er Europas rigtige magtcentrum, er vælgerne.

    Det skriver EU-skribent for Mandag Morgen Ole Vigant Ryborg i en interessant artikel i Ugebrevet Europa i dag torsdag.

    Der er endnu ikke lavet en samlet oversigt over, hvor meget lovgivning, det siddende parlament har været med til at vedtage. Men de medlemmer, som sad i perioden fra 1999-2004, var medlovgivere i forhold til mere end 400 stykker EU-lovgivning. Og de har faktisk været bedre til at få deres vilje igennem end ministrene. 60 % af al lovgivning i den periode var et kompromis mellem parlamentarikere og ministre. 23 % var lovgivning, hvor parlamentarikerne fik deres vilje igennem. Kun 17 % var lovgivning, hvor de folkevalgte bøjede sig, og det i stedet var ministrene, som fik deres vilje, skriver Ole Ryborg.

    Men betyder tallene så, at parlamentet har mere magt end ministrene i Rådet? Nej, ikke nødvendigvis. Succes i politik er en bøjelig sag, som er vanskelig at gøre op i tal og procenter. Det er stadig EU-Kommissionen, der lancerer lovforslag. Spørgsmålet er, hvem kommissionen har lagt sig mest opad, når den smider lovforslagene på forhandlingsbordet?

    Et eksempel på kommissionens stivnakkethed over for de folkevalgte gik ud over tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Han fik sidste år i parlamentet vedtaget sin Nyrup-betænkning, der krævede regulering af hele finansmarkedet inklusiv kapitalfonde. Men den ansvarlige kommissær, Charlie McCreevy, afviste parlamentets krav. Først senere, da finanskrisen for alvor rasede, sagde kommissionsformand Jose Manuel Barroso ja til at se på regulering af kapitalfondene. Nyrup forventede så et forslag på bordet i december 2008, men først i slutningen af februar fik Nyrup og parlamentet fik sin vilje.

  4. Venstre-veteran fortryder støtte til socialdemokrat

    12. marts 2009.

    En politiker skal passe på med at anbefale vælgerne at stemme på politiske modstandere. Det har Niels Busk, Venstres medlem af EU-Parlamentet, fundet ud af i denne uge.

    Venstremanden har nemlig anbefalet at stemme på sin nordjyske kollega i EU-Parlamentet, socialdemokraten Ole Christensen. Siden december har Niels Busk optrådt som anbefaler på Ole Christensens hjemmeside. Men nu er Niels Busk bange for, at en anbefaling på rød kan gøre lige så ondt som at træde i en rævesaks. Han har derfor fået anbefalingen fjernet.

    Niels Busk har siddet i parlamentet i 10 år, og ligesom partifællen Karin Riis Jørgensen genopstiller han ikke ved valget i juni. Så han ville i princippet roligt kunne anbefale andre politikere uden at skyde sig selv i foden.

    Men Niels Busk fortryder, fordi han er bange for, at journalister og vælgere bliver i tvivl om, hvor han står politisk. Ifølge Nordjyske.dk har han aldrig villet anbefale borgerlige at stemme på den røde modstander, Ole Christensen. Det var kun meningen, at han ville have socialdemokrater til at stemme på Ole Christensen.

    Niels Busks forklaring er, at de begge kommer fra det nordjyske, og han vil gerne støtte, at nordjyderne bliver repræsenteret i EU-Parlamentet igen. Desuden er Niels Busk og Ole Christensen venner.

    Niels Busk har flere andre politikere, han anbefaler. For nyligt skrev han i relation til valget i sit nyhedsbrev en varm, rosende omtale af Anne E. Jensen, et nuværende medlem af EU-Parlamentet, der genopstiller. Og nu siger Busk til Ritzau, at han giver sin ”fulde opbakning” til Venstres kandidat i Nordjylland, Hans Jørgen Dalum.

    Tilbage står Ole Christensen uden støtte fra venstrevennen. Det var ellers en anbefaling, han godt kunne bruge. Uden tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) som trækplaster får Socialdemokraterne med al sansynlighed ikke fem medlemmer af parlamentet igen. Og Ole Christensen er nummer fire på Socialdemokraternes opstillingsliste til valget.

    Her er Niels Busks anbefaling, der nu er taget af hjemmesiden:

    Niels Busk: “En aftale er en aftale med Ole”
    Hvis man ønsker en erfaren nordjyde i Europa-Parlamentet, så skal man stemme på Ole. Det er der slet ingen tvivl om. Ole er en dygtig politiker med klare holdninger, som ligeledes evner at indgå vanskelige kompromisser. Jeg har siden valget i 2004 lavet mange aftaler med Ole og den socialdemokratiske gruppe. En aftale er en aftale med Ole.